lørdag, december 21, 2013

Muslimsk forfølgelse af kristne: September 2013 - Sappho

Der er al mulig grund til at frygte islam, og det er på tide, at venstrefløjens andedam begynder at orientere sig om det globalt. Her er en gennemgang af en enkelt måneds kristenforfølgelser i Mellemøsten:

Muslimsk forfølgelse af kristne: September 2013 - Sappho

søndag, maj 26, 2013

Er han højreekstremist? Vurder selv

Samfundsomstyrtende bevægelser som nazisme, kommunisme, islamisme og multikulturalisme har det med at blive mødt af konservative modbevægelser, som ikke ønsker den pågældende forandring.

Det kan den slags bevægelser ikke forstå. Hvordan kan man være imod så strålende ideer? Er det af ondskab, egoisme eller uvidenhed? Skyldes det grådighed og privilegier, man ikke vil miste? Er man bange for nytænkning og udvikling? Er det fattigdom, understimulering og dogmatik, der taler? Der er forklaringer nok at tage af, og der er ingen gode og rationelle grunde til modvilje. Hvis man spørger Bevægelsen.

Reaktionære kræfter er pr. definition sådan nogle, der modsætter sig revolutionære bevægelsers store spring fremad. De reaktionære går måske et par skridt baglæns, eller de bliver stående og er i tvivl, mens bevægelsen marcherer syngende, heilende, gjaldende, skældende deres slagord ud over verden. Reaktionære er altså defensive og konservative af natur. Men det er aldrig sådan, de bliver omtalt af de totalitære bevægelser, som de er oppe imod.

Når Ruslands bønder modsatte sig kommunismens diktater, påførte Stalin dem betegnelsen ”kulakker”. Det skulle betegne en særlig farlig klasse af samfundsskadelige storbønder, som var fjender af revolutionen og folket, og som måtte elimineres med alle midler. Denne klassefjende, disse afskyelige, udbyttende ”kulakker” var egentlig bare tvangskollektiviserede og udsultede småbønder.

Nazisternes havde deres ”Judenbolschewisten”, islamisternes har deres ”islamofober”. Totalitære bevægelser skaber i enhver forstand selv deres fjender. Dels ved at gennemtrumfe deres plan så hensynsløst, dels ved at opmale de sorteste fantasier om den onde Anden.

Også multikulturalismen er totalitær. Den tåler bevægelser inden for paradigmet, men ingen egentlig modsigelse. Så stærkt har dens hegemoni været, at Europa i dens navn har fundet sig i en indvandring, der må ligge på top 5 over verdenshistoriens afsindigste dumheder.

Multikulturalismens onde Anden er ikke ”kulakkerne”, men ”højreekstremisterne”. Ligesom betegnelsen ”kulak” blev påhæftet enhver, der var imod tvangskollektiviseringen, bliver betegnelsen ”højreekstremist” påhæftet enhver, der er imod tvangsmultikulturaliseringen. ”Højreekstremisterne” må udskammes og udhænges, ja sågar fyres, overfaldes og myrdes.

Eftersom multikulturalismens fjende er så nederdrægtig ond, kan man naturligvis ikke sætte stærkt nok ind. Al modstand mod indvandring og multikultur fejes ud mod ”det yderste højre” som med en sneplov.

Men vurder engang, kære læser, med egne øjne og ører. Klippet nedenfor viser et interview med lederen af English Defence League, Tommy Robinson. Det er optaget dagen efter at to nigerianske muslimer halshuggede en engelsk soldat på åben gade i Woolwich, London.

Er han ”højreekstremist"?


mandag, august 15, 2011

Uddannelsesboblen

Uddannelsesboblen

Cargokult. "Satsningen på mere og længere uddannelse bygger den på en antagelse om, at hvis vi bare uddanner flere akademikere, så opstår der automatisk jobs til dem. Det svarer til øboernes antagelse om, at hvis de bare bygger en landingsbane og nogle hovedtelefoner af træ, så lander der en flyvemaskine".

tirsdag, maj 31, 2011

Jeppe Juhl om tabet af den sunde fornuft

"Det største offer i den livsvigtige debat om multikulturalismen og islam i Vesten er tabet af den sunde fornuft. Og når fornuften forsvinder, så vil ufornuften råde. Så enkelt er det.

Det er ulideligt at være vidne til. Men ikke desto mindre er det et sørgeligt faktum: Det at tænke sig om er blevet en sælsom undtagelse blandt et flertal af intellektuelle og andre såkaldte meningsdannere i de Gode Menneskers lejr. Dem fra den såkaldt værdipolitiske venstrefløj
".

Læs det hele på Sappho.

mandag, marts 21, 2011

Kipling

"For the strength of the Pack is the Wolf, and the strength of the Wolf is the Pack".

Rudyard Kipling

lørdag, januar 29, 2011

Egypten

Vil du vide, hvad egyperne vil bruge deres frihed til, udover at slippe barbariet løs på kulturskattene? Så kig på denne undersøgelse fra World Public Opinion.

Egypterne er det mest Vesten-hadende, Al Qaida-sympatiserende, sharia-hungrende, kalifat-tiggende folk, der findes.

Du må ikke et øjeblik forestille dig, at de vil indføre et liberalt demokrati.

onsdag, januar 26, 2011

§ 266b: Hvad blev der af straffrihed for videnskab og saglig debat?

Før vi indførte multikulturalisme som statsreligion, som Mark Steyn så rammende formulerer det i forbindelse med Lars Hedegaards kætteri og retsforfølgelse, var det kun usande rygter og beskyldninger, man kunne retsforfølges for efter § 266b:

"Ved lov nr. 87 af 15. marts 1939 blev § 266 b indsat i straffeloven. Bestemmelse havde da følgende ordlyd:

”§ 266 b. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er straffen hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 1 Aar
" (Rigsadvokaten).

FN dikterede den ændring, der kom i 1971:

"FN vedtog den 21. december 1965 International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Med henblik på Danmarks ratifikation af konventionen nedsatte Justitsministeriet et udvalg til overvejelse af, hvilke lovændringer der burde gennemføres.

Det var udvalgets vurdering, at den dagældende bestemmelse i straffelovens § 266 b ikke opfyldte konventionens artikel 4, hvorefter staterne forpligter sig til at gennemføre øjeblikkelige og positive foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe enhver tilskyndelse til eller udøvelse af racediskrimination mv. Udvalget foreslog i Betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination bl.a., at krænkelse af racegrupper mv. gennem trussel eller forhånelse blev medtaget i bestemmelsen
" (ibid).

Den nuværende formulering af §266b er baseret på ovennævnte betænkning og lyder:

"Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed
".

Men netop af hensyn til det sandhedskriterie, som denne version af paragraf 266b ellers fejer bort, skal der ifølge Betænkningen nr. 553/1969 være et område af straffrihed for "videnskabeligt fremsatte teorier" og "formentlig også" for anden "saglig debat":

"Udenfor bestemmelsen falder videnskabeligt fremsatte teorier om racemæssige, national eller etniske forskelligheder, som det ikke kan antages at have været hensigten, at konventionen skulle omfatte. Som nævnt ovenfor i kapitel IV kan der formentlig også med hensyn til udtalelser, der ikke falder i en videnskabelig sammenhæng, men på anden måde som led i en saglig debat, være anledning til at regne med et område af straffrihed" (ibid).

tirsdag, december 14, 2010

Gloria in excelsis deo... et in terra pax by J.S. Bach BWV 232 (from Mas...

Dhimmiernes liv under tyrkerne

Tyrkiets historie er kvalmende fra start til slut.

På et kort ser det let ud:



Man skal prøve at forestille sig hele forløbet fra året 1071, da tyrkerne slog hul på Anatoliens grænser ved slaget i Manzikert og begyndte at strømme ind - til året 1453, hvor både Anatolien og Balkan var under tyrkisk kontrol og hvor Konstantinopel til sidst bukkede under - og videre frem til året 1923, hvor tyrkerne endelig kunne læne sig tilbage efter 1000 års mord, rov og fordrivelser og rose sig af at have forvandlet et kristent rige til et muslimsk.

Man skal tæt på for at forstå, hvad der skete i løbet af de 1000 år: År for år, by for by, familie for familie. Læs her Andrew Bostom om dhimiernes liv under tyrkerne. Det er en historie, vi alle bør kende.

Det er kun den allersidste del af tyrkernes ugerninger i Anatolien, vi har billeder af:

mandag, december 13, 2010

Tolerance

"…to give the Mohammadans their due, they are generally good fellows in this point [the virtue of tolerance] and Christians among them may keep their consciousness if their tongues be fettered, not to oppose the doctrine of Mohammad".

Thomas Fuller: "The Historie of The Holy Warre" (1639).

Kilde.

søndag, december 12, 2010

Ghaziemirater

Vi skal lære et nyt ord i dag, nemlig ordet "ghaziemirater":

"Ghaziemirater, (af arab. ghazi 'kriger, kæmpe' og afledn. af emir), små muslimske fyrstendømmer på grænsen til ikke-muslimsk territorium. Som regel har disse emirater formelt været underlagt større statsdannelser i de muslimske kernelande, men reelt har de været uafhængige. Fyrstens magt blev legitimeret ved, at han førte hellig krig (jihad) mod de vantro, og plyndring og erobringer i de vedvarende grænsekampe udgjorde den vigtigste indtægtskilde og lokkede krigere til. En række ghaziemirater opstod i Vestanatolien på den byzantinske grænse i 1200- og 1300-t. efter Rumsultanatets fald, bl.a. det tidlige osmanniske rige" (Den Store Danske).

Tyrkiet startede som små ghaziemirater, også kaldet beyliks; altså som et tæppe af små fjendtlige - eller med lidt god vilje "kriminelle" - parallelsamfund, der kontrollerede hver deres område uden at kejseren i Konstantinopel kunne gøre så meget ved det.

fredag, december 10, 2010

Det armenske folkedrab

Når tyrkernes folkedrab på armenierne (1915-1917) kun fik halvanden million ofre, var det fordi, der ikke var så mange flere på det tidspunkt. En amerikansk missionær i Tyrkiet er øjenvidne:

De fortæller alle den samme historie og bærer de samme ar: deres mænd var alle blevet dræbt i løbet af de første dages march fra byerne, hvorefter kvinderne og pigerne konstant blev bestjålet for penge, sengetøj, tøj, og blev tævet, misbrugt og bortført. Deres vagter tvang dem til at betale selv for at drikke af kilderne langs vejen og var de værste til at mishandle dem, men de tillod også rosset i hver eneste landsby de drog igennem at bortføre pigerne og kvinderne og misbruge dem. Vi fik ikke bare fortalt disse ting, de samme ting foregik lige her i vores egen by, for vore egne øjne og helt åbenlyst i gaderne” (Matthias Bjørnlund).

Læs Matthias Bjørnlunds artikel. Først slagtede tyrkerne de armenske mænd. Så jog de kvinder og børn afsted på dødsmarch. De gav dem bevidst den mest langsommelige, kvalfulde og ydmygende død, de kunne.

En del armenske kvinder blev tvangskonverteret og tvangsinteretret i tyrkiske familier. Hør mere her.


Den dag i dag vil tyrkerne hverken vedgå eller undskylde det armenske folkemord. Af hensyn til Tyrkiets nationale ære er det strafbart at omtale det. Det må bestemt også være meget sårende. Læs meget mere her, hvor der er billeder, breve og anden dokumentation plus flere artikler.

torsdag, december 09, 2010

Ottoman Army Music from early 17th century

De græske og armenske overlevende i Anatolien arvede islam, åndelig død og hele den tyrkiske musik:



Hør bare 25 sekunder.

Folkeskolen underviser 34 uger om året

Hvad er der i vejen med folkeskolen? Der er bla. det i vejen, at den er fuld af ligegyldige aktiviteter. Udover dogmet om, at folkeskolen skal afholde 12 ugers ferie, så spilder mine børns folkeskole ca. 6 uger om året på aktiviteter, der strengt taget ikke har noget med skolegang at gøre.

Skolen afholder hvert år div. arrangementer af svingende kvalitet og relevans, som gør, at skemaet brydes op. Jeg talte dem på et tidspunkt til ca 10 skoledage om året. Det er to uger. Derudover er der hvert år 4 tværfaglige temauger, der gør, at de pakker skolebøgerne væk. Emnerne har altid forbløffet mig. De har haft om bamser. De har haft om sørøvere. De har haft om cirkus. Sidst havde de om forskellige lande, bla. Zambia, som jeg nævnte. Endelig et emne, de kunne lære noget af, tænkte jeg. Men ak.

Kunne man ikke godt have lært et barn i 3. klasse lidt mere om Zambia end at lave bolde af elastikker og dukker af ståltråd? Kan I huske, jeg troede, at de skulle lære noget om Zabias op- og nedture? Ha ha ha.

Jeg startede jo i folkeskolen, da Ritt Bjerregaard ødelagde den, så Kimpo har hjulpet mig med at regne ud, at folkeskolen underviser 34 uger om året :-)