torsdag, februar 09, 2006

Hvad snakker vi om?

Respekt, en. [re'sbægd] uden flt. (ænyd. respekt, hensigt, ogs.: anseelse, ære; gennem fr. respect af lat. respectus, egl.: det at se tilbage, vbs. til re-spicere, se tilbage; jf. Despekt, Prospekt, Spektakel samt II. Respekt, Respit)
1) (nu næppe br.) hensyn (3); i forb. som i respekt af ell. til (Pflug.DP.588), af hensyn til. Bagges.(ABagges.JB.I.13). JBaden.FrO. jf. Meyer.8
2) (vist til bet.: hensyntagen, jf. bet. 1; nu kun dial.) henstand; respit (1). JBaden. FrO. OrdbS.(sjæll.). (dial.) i videre anv.: frihed; navnlig om børns tøjlesløshed, mangel paa respekt (3). OrdbS.(sjæll.).
3) (egl. om hensyntagen, jf. bet. 1) agtelse; ærbødighed. 3.1) agtelse, som navnlig giver sig udslag i høflighed, lydighed; ærbødighed, især fra en underordnets side og p. gr. af højere stilling. (ofte i forb. som have respekt (gldgs. ell. dial. respekten. Bang.T.17) for ell. nære ell. (nu sj. i alm. spr.) bære (Holb.Kandst.IV.2. Slange.Chr IV.898. Gravl.EB.5. OrdbS.; bornh.) respekt for ( til. Pflug.DP.797) ell. (jf. bet. 3.3; især m. h. t. ydre høflighedsbevisning) vise respekt). alle Folk havde . . Respect og Estime for Studenstrup. Holb. 11J.IV.6. Hamborgerne hafde . . viist deres tilbørlige underdanige Respect i at tilbagegifve hvad de hafde taget.Slange. ChrIV.704. jeg har da Viggo (dvs.: et barn), ham tør jeg dog kysse . . det er jo ikke mod Respecten (dvs.: for familien Collin)? HCAnd.BC.I.112. *Hvor han svinger Fanen kjækt! Børn! I skylde ham Respekt; Vid, det er en Ære Dannebrog at bære. PFaber.VV.117. *Bevares! Jeg nærer den største Respekt for en modsat Mening. Kaalund.324. aftvinge Respekt. JesperEw.K.63. hun vil til Byen at tjene. Alle Piger med Respekt for sig selv rejser til Byerne. MartinAHans.NO.110. jf. bet. 4: Der stod slig Respekt om Manden, at de handlede med ham i største Ærbødighed, skønt han var bevidstløs.JV Jens.HF.135. respekt for retten olgn., (jur., foræld.) især m. overgang til bet. 3.3, om sømmelig optræden (“skikkelighed”) i retten. DL.1–12–5f. (advokaterne) tar hinanden for Brystet . . Dommeren: “Respect for Retten! holt op.”Holb.Jep.IV.6. Skuesp.V.184. VSO.V.R94. i videre anv., i udtr., der angiver, at man er bange for noget, ikke tør indlade sig dermed, helst gaar uden om det. Kongen hafde haft en anseelig Krigsmagt forsamlet, som de Kæyserlige bare Respect for. Slange.ChrIV.898. disse Eksplosioner indgød de vilde Dyr Respekt for vor Lejr. Buchh.FDK.97. Medlemmerne havde en vis Respekt for Foredrag, hvis der var Politik med i Spillet. JernbaneT. 1/6 1935.10.sp.1. efter præp. i, i forb. som holde en ell. (navnlig) sætte (sig) i respekt. (en hær, som kunde) holde Svensken i nogen Respect. Slange. ChrIV.942. (læreren) vidste at sætte sig i tilbørlig Respect hos Drengene. MCBech. U.43. han (var) i Besiddelse af en Holdning og Myndighed, der satte ham i Respekt til alle Sider. VilhHans.J.41. staa i respekt, (jf. bet. 4; nu næppe br.) være meget anset. Leth.(1800). VSO. med respekt. Hør Domine! Tal med Respect om lærde Folck. Holb.Tyb.III.5. Med al Respect for (dvs.: idet jeg fuldt ud anerkender) Kjøge, saa har jeg dog aldrig hørt dets Poeter berømmes.Heib.Poet.VII.71. IsakDin.FF.107. med respekt at melde (S&B. KLars.SA.42) ell. sige ell. tale (Leth. (1800)), anv. som undskyldning for et ligefremt, dristigt udtryk: med tugt at melde; reverenter talt. han bad mig sidde ned, imens han hentede et Par (med Respekt at sige) Beenklæder eller Buxer. Cit.ca.1785.(Luxd Visesaml.I.nr.46.1). en Kjøbmand, der havde holdt Folk, før Lange, med Respekt at sige, kunde knappe sine Buxer. Goldschm.II.88. 3.2) (jf. bet. 3.3; nu kun arkais.) i høflige henvendelser ell. (navnlig) hilsener, i slutningsformler i breve olgn. ieg, næst min respect til Fruen, forbliver med al Høiagtelse . . I. Langebek.Langebek.Breve. 158. formelde sin respekt. Holb.Kandst. V.7(se u. formelde 2). Tør jeg til Slutning bede Dem formelde min ydmygste Respect for Deres Hr. Fader. Cit.1810.(Hjort. B.I.12). 3.3) (nu næppe br.) udslag af agtelse; høflighed; æresbevisning. Kyhn. PE.19. I maa bruge lidt meer Respect, lille Madam, for Bormesterinden. Holb. Kandst.IV.9.
4) (nu ikke i rigsspr.) det at være agtet og æret; agtet, anset stilling; anseelse; værdighed. det bør ikke at komme hans Ære og Respect til nogen Forklejning i nogen Maade. DL.6–8–5. saafremt (prokuratorerne) sig . . imod Krigs-Rettens Respect . . forløber, maae de dømmes til Penge-Straf.MR.1702.102 (jf. ovf. sp. 83144). staa paa sin respekt, holde over sin anseelse, værdighed; hævde sin stilling, rang. I skal ey . . være alt for ydmyg; men staa paa jer Respect, og for alting arbeide paa, at faa det gamle Kandstøber-Væsen af Hoveded. Holb.Kandst.III.4. VSO. have respekt (hos), nyde anseelse hos; ogs. (if. Levin. dial.): være af betydning, vigtighed. Pflug.DP.991. *En Jæger har Respekt blandt smukke Piger. PAHeib.US.580. jf. bet. 2 slutn.: Tienestekarle have anderledes Respect i vor Tid . . gjelde, have Fordringer. Levin. m. tings-subj.: have noget at sige; være af vigtighed. Holb.Jean.III.2. “Er der gode Indkomster?” . . “Omtrent 1000de Rixdaler.” “Det er en anden Sag: 1000de Rixdaler har Respect.” Wibe.(Nye orig.Skuespil.IV3.(1783).44). med respekt, paa en sømmelig maade; med anstand. jeg kand bære mine Horn med Respect og lade dem forgylde til. Holb.HP. I.2. KomGrønneg.III.396.


Ordbog over det danske sprog

1 kommentar:

  1. Nemlig!

    Når det danske sprog ikke respekteres, mister danskerne evnen både til at tænke og tale.

    SvarSlet