torsdag, februar 16, 2006

I gamle dage...

... havde man noget, der hed debatfora, hvor man kunne diskutere med hinanden, altså sige hinanden imod og på den måde presse og kvalificere argumentationen lidt. Det kan selvfølgelig være træls med alle mulige modsigelser og forhindringer på tankens ensporede motorvej, bloggen. Det forstår jeg udmærket, og dette er slet ingen opfordring til at sige mig imod, for det tåler jeg dårligt. Jeg kan huske - uden sammenligning i øvrigt - at min storebror engang skrev "psykopat" hen over min måske nok lidt pubertære dagbog. Det var slet ikke rart. Men rent principielt, så var det måske at foretrække, at holdningerne mødtes og afklapsninger opstod. Det sker ikke her, eller også ser jeg det ikke. I stedet opstår der små enige kredsløb. Det er det ultimative face work, hvor man gensidigt undlader at tvære hinanden, så man hver især kan holde stilen. Eller også er dialogen der, bare back stage. Man læser hinandens ting og så sker der en vis påvirkning, men dem, man er helt uenig med, kæmpe-idioterne, dem læser man måske knapt så grundigt og forpligtende. Jeg er ny, og jeg kan bare klappe i, absolut - og jeg er bestemt glad for min blog, men jeg savner seriøse møder mellem synspunkterne.

Hvorom alting er: vi har fået en musefamilie, og jeg har købt musefælder. Min mand har sat dem op her til natten, og der var bred enighed om, at familien ikke skulle træde på dem. Spelme om jeg ikke alligevel jokkede i én lige foran køleskabet 20 minutter senere. Med sandaler på. Men alligevel. Tæerne i en musefælde, God damn. Vi overvejer at sætte et web cam op, så interesserede kan følge dramaet live natten over. Fanger vi en mus? Fanger vi to? Træder vi i fælderne i morgen tidligt? Følg med her..

1 kommentar:

  1. Ganske enig. Ulempen ved debatfora er at de let sander til med debatobstruerende idioter der bare bedriver afledning og ordkløveri, men når det fungerer, er det at foretrække.

    SvarSlet