torsdag, februar 16, 2006

Sabelraslen

Andre bloggere begynder så små at kede sig over larmen fra Muhammedsagen, og det kan jeg godt genkende. I den dybt kedsommelige, aldrig sluttende larm fra Mellemøsten er det svært at høre, hvad det egentlig er, de siger. Hører man endeligt noget i disse dage, er det såmænd så pinagtigt, at taktfulde mennesker overser det som et hår i næsen. Som nu Muhammed Sayyed Tantauoi, øverste religiøse leder af den sunnimuslimske del af islam, der har en milliard tilhængere. Han har meldt ud til EU´s udenrigspolitiske chef Javier Solana, at det ikke er nok med en undskyldning fra dansk side:

"Vi må insistere på, at FNs sikkerhedsråd vedtager en resolution godkendt af alle lande, der forbyder krænkelser af profeter; heriblandt især Muhammed" (Berlingske i dag). Han skulle efter sidende være moderat, og der står da heller ikke noget om, at vores Statsminjister egenhændigt skal halshugge Rose, Juste og tegnerne. OIC, der inkluderer 56 islamiske lande, har meldt noget lignende ud.

Jeg går stærkt ud fra, at vi i den vestlige verden trods alt er enige om, at det ikke kan lade sig gøre. Venstrefløjen huserer på det etiske felt (bør/bør ikke, takt og tone, skinger/u-skinger), ikke så meget på det juridiske felt, som jo er det, der betyder noget. Skal man rokke ved vores ytringsfrihed, så skal det gøres juridisk, og det kommer ikke til at ske uden meget store sværdslag.

Godt, så hvad kan vi forvente? Fra dansk side er strategien at samle sympati i den vestlige verden ved at spille den underdog, vi vel i realiteren også er. Den islamiske verden hjælper os ved at fremture: grotesk, urimelig og voldelig. Heroverfor står danskernes ro, tålmodighed og - trods alt - imødekommenhed. Jo stærkere pres, islamisterne lægger, jo mere vil den vestlige verden bakke op om Danmark og de principielle frihedsrettigheder, som det hele handler om. Så er det op til Mellemøsten at gå i offensiven eller stikke piben ind. De kan godt få en krig ud af det, hvis de vil.

Og så en ting mere. Hvor krigen kan undgås, fordi initiativet skal komme fra den islamiske verden, der imødeser en alvorlig røvfuld, så kan vi nok desværre være sikre på, at terroren vil ramme Danmark, medmindre vi gør noget drastisk ved det hjemlige terrornetværk (og det gør vi nok ikke). Vi skal derfor regne med en grum terrorhævn over Danmark. Det vil være Al-Qaidas første stunt med fuld opbakning fra den arabiske verden. Jeg er sikker på, at de ikke vil give den for lidt.

Således opmuntret!

2 kommentarer:

  1. Tja men så får vesten da heldigvis en kærkommen undskyldning til at bombe de islamiske stater tilbage til stenalderen, øh nå nej der er de jo men så ihvertfald bombe lortet sønder og sammen !

    SvarSlet
  2. Når terroren rammer, vil de danske kvinder begynde at hyle op. Så vil os der har været indvandringskritikere i mange år blive overhalet højre om. Bare vent og se..

    Ellers enig i at krigen heller må komme før end senere. Jo længere vi venter med at smadre fundislam jo sværere.

    /37

    SvarSlet