lørdag, marts 04, 2006

Advarsler

Oppositionen, i skikkelse af Seidenfaden, P1 og Villy Søvndal, er meget fokuseret på Foghs håndtering af den muslimske verdens advarsler i oktober sidste år. Jeg forstår ikke pointen med det.

For det første: Netop hvis der var tale om en veritabel civil krigstrussel fra muslimernes side i oktober på basis af 12 tegninger af Muhammed, - er hovednyhederne så ikke i prioriteret rækkefølge:

  1. Whats the case: Grotest muslimsk trussel, hvad har de gang i?
  2. What lies behind it: Grotesk muslimsk intolerance, hvorfor, hvordan, hvor mange?
  3. What now: Dansk reaktion: hvad vil vi gøre, og hvad vil vi ikke gøre?
For det andet: Selv hvis man af forskellige årsdager ikke løfter et øjenbryn over den muslimske verdens pusten sig op, - er det så klokkeklart, at Fogh var tilstrækkeligt advaret?

OIC´s brev til Fogh lyder sådan her:

Jeddah 15. oktober 2005
Det er med dyb sorg og bekymring, at vi har fulgt smædekampagnerne mod muslimer og deres religion i offentlige danske kredse og medier. Vi er blevet informeret om de krænkende bemærkninger, der er fremsat af Radio Holger, folketingsmedlem og borgmesterkandidat Louise Frevert (DF) og den danske kulturminister samt om den blasfemiske opfordring fra en af de danske avisers kulturredaktion til at tegne de nedsættende karikaturer af profeten Muhammed.

Vi kan forstå, at de danske muslimske borgere er alvorligt bekymret og føler sig truet af den tiltagende intolerance og fornedrende diskrimination, som de udsættes for, og som betyder, at alle muslimer behandles som potentielle terrorister og kriminelle.

Den Islamiske Konferenceorganisations generalsekretariat, der med sine 57 medlemsstater er den rette internationale institution til at repræsentere den muslimske verden, har for nylig forsøgt at skabe gensidigt gunstige samarbejdsforbindelser med Europarådet, OSCE og EU's institutioner med henblik på at bidrage til bestræbelserne på at skabe interkulturel og interreligiøs dialog og sameksistens og modarbejde den stigende tendens til islamofobi i Europa.

På den baggrund mener vi, at disse farlige tildragelser i Danmark desværre hverken vil fremme vores fælles indsats mod fremmedhad og islamofobi eller bidrage positivt til det internationale samfunds bestræbelser på at styrke harmonien og dialogen på tværs af tro og kulturer. Og det vil bestemt ikke lette Deres opgave med at sikre social integration af de muslimske mindretal i det brede danske samfund.

Det er indlysende, at det første og vigtigste skridt for at forhindre en yderligere optrapning af situationen er, at den danske regering utvetydigt gør sin holdning klar ved at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Generalsekretariatet for Den Islamiske Konferenceorganisation udtrykker sin bekymring, men vil samtidig stå klar til at samarbejde og bakke op om alle de skridt, der af den danske regering eller andre europæiske lande vil blive taget for at forbedre forståelsen, harmonien, tolerancen og dialogen i Europa.

Professor Ekmeleddin Ihsanoglu


Er det så klart ud fra brevene, hvad der siden vil ske?

Endelig for det tredje: Selv hvis muslimernes reaktion var ok, og hvis ovenstående breve var tilstrækkelige advarsler, - er det så givet, at danskerne skulle give efter? Er det oplagt, at Fogh skulle have gjort hvad der skulle til for at forhindre konflikten?

Her er Foghs svar:

København 31. oktober 2005

Kære professor Ekmeleddin Ihsanoglu

Mange tak for Deres brev af 15. oktober 2005.

Det danske samfund bygger på respekt for ytringsfriheden, religiøs tolerance og ligestilling for alle religioner. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen. Dansk lov forbyder dog handlinger eller ytringer af blasfemisk eller diskriminerende art. Den krænkede part kan indbringe sådanne handlinger eller ytringer for retten, og det er domstolene, der træffer afgørelser i enkeltsager.

Jeg er enig med Dem i, at dialog mellem kulturer og religioner bør bygge på gensidig respekt og forståelse. Der er da også plads til stadig større gensidig forståelse mellem forskellige kulturer og religioner.

I den forbindelse har jeg personligt taget initiativ til at gå i dialog med repræsentanter for de muslimske samfund i Danmark.Endvidere ønsker jeg at se en styrket dialog mellem Danmark og den muslimske verden. Et af de vigtigste formål med initiativet 'Partnerskab for Fremskridt og Reform', som blev lanceret af den danske regering i 2003, er således at fremme dialogen mellem Danmark, EU og lande i Nordafrika og Mellemøsten. Det er initiativets udtrykte mål at indlede et samarbejde mellem en bred vifte af danske institutioner og organisationer og deres søsterorganisationer i den arabiske verden og Iran. Dermed vil partnerskabet styrke de venskabelige forbindelser mellem institutioner og personer i vore samfund og øge den gensidige forståelse for de værdier, som vore samfund bygger på.

Med venlig hilsen
Anders Fogh Rasmussen


Fogh gjorde netop sin holdning meget klar: Den danske ytringsfrihed er ikke til forhandling, men jo, der er behov for større tolerance mellem kulturerne. Det er er flot svar. Går klagerne specifikt på den lille lussing, der ligger i formuleingen om behov for tolerance? Hvad skulle han have svaret? Har DR/Politiken mon et bud på det? Havde det ændret noget, hvis han havde taget mødet og sagt det samme? Hvilken form for indrømmelser skulle han have givet? Hvad ville være fremtidsperspektivet i det? Læs til sammenligning Helle Merete Brix: "Sataniske fortilfælde" om Rushdie-sagen, Weekendavisen 3/3-06.

Indtil nu har DR/Politiken tæsket løs på statsministeren for ikke at have forstået den underfundige, ukonkrete trussel, der lå i brevet fra ambassadørerne: ”We may underline that it can also cause reactions in Muslim countries and among Muslim communities in Europe”, stod der blandt andet. Er det så klokkeklart, hvad det betyder? Og hvis det er klart, er det så også klart, at det skal man lade sig presse af? Oppositionen skylder at argumentere igennem hele vejen, i stedet for denne løse fægten efter småting, der ikke er det egentlige problem. Hvad ville de selv have gjort? Man tør dårligt tænke på det, Nyrups behandling af Rushdie taget i betragtning.

Advasler... Jeg bliver lidt bekymret, for hvad betyder følgende formulering så: ”Er det var en fejl, at vi har følt os som danskere med den respekt for dansk lov og værdier, som det fører med sig?”. […] ”Hvad er det for et samfund, vi vil have i Danmark? Polarisering? Konfrontation? At danskerne står sammen mod muslimerne? At muslimerne tænker bål i Danmark?”.

Passagen er fra læserbrevet "Vi skal have dialog i Holstebro", forfattet af 8 talsmænd for muslimske sammenslutninger i Holstebro (Holstebro Dagblad 18. februar 2006).

Jeg føler mig ikke truet. Skulle jeg det? Er det her noget, vores skikkelige Venstre-borgmester kan forvente at blive væltet på, hvis Holstebros masser mod al forventning skulle gå amok en dag? Hvad skulle han fare ud og love dem allerede nu? Møde? kaffe? Respekt? Fritagelse for aktivering? Har borgmesteren fået en fair advarsel her, og er fremtidige pøbeloptøjr hermed hans ansvar? Det vil med statsgaranti komme som en meget stor overraskelse for ham.

3 kommentarer:

  1. Jeg er enig i mange af dine synspunkter, men jeg oplever nu ikke at DR har tæsket løs på nogle. Tværtimod syntes jeg at DR har været dygtig til at få diverse synspunkter frem i debatten.

    Men måske har Tøger Seidenfaden fået rigeligt meget taletid.

    Ser man det lidt fra oven er der vel blot lidt af en provokatør i ham og han er vel blot blevet grebet af sagen lige som så mange andre af os.

    SvarSlet
  2. Pisse på Koranen. Skal vi have ondt af at Frank ikke tør pisse på Koranen.

    Så kan han vil pisse på Biblen eller på det danske flag. Men det tør han måske heller ikke. Eller måske sætte ild til det svenske flag og pisse ilden ud.
    Manden må jo bruge sin fantasi.

    Eller skulle vi ikke hæve niveauet lidt.

    SvarSlet
  3. Ville det heller ikke være en lille smule sjovt, hvis DR1 d. 1. april fik tilsendt en anonym video med en række maskerede, bevæbnede mænd, der efter en dramatisk optakt lader deres vand på en bog?

    Nå, ikke...

    Jamen, humor er jo i bund og grund ikke morsomt. Dronning Margrethe med en lampeskærm som hat, hallo. John Clease der går strækmarch med pegefingeren under næsen, helt ærligt. Fogh som hulemand, come on. Det er ikke sjovt...

    Men hvis man ser alvorligt på humor, så har man ikke taget imod det i den ånd, det er ment.

    Er der ikke en snert af trods i al humor? Det mest lattervækkende i hele verden er folk uden selvironi, folk med alt for opblæst selvfølelse.

    Så der er nok at grine ad for tiden. Selvom det ikke er morsomt.

    SvarSlet