tirsdag, marts 07, 2006

Alle mod alle

Så fik vi kulturkamp, og det skal vi være glade for. Komikeren Frank Hvam var en af de tidlige røster i konflikten. I september sidste år sagde han i et interview til Jyllandsposten, at det irriterede ham, at han ikke turde pisse på Koranen for åben skærm. Ikke at han nødvendigvis havde lyst eller ville synes, at det var sjovt. Men det irriterede ham, at han ganske enkelt ikke turde.

Selvtægt efter islamisk lov
At en kunstner ikke tør agere frit af frygt for liv og helbred, tog Kulturminister Brian Mikkelsen siden op på de konservatives landsmøde. Han argumenterede for, at der nu var behov for kulturkamp. Også Flemming Rose fra Jyllandsposten refererede til denne nye selvcensur i optakten til Muhammedtegningerne.

Det er en afgørende ny situation i Danmark, at frie ytringer er forbundet med livsfare. Juridisk er der ingen fare, ytringsfriheden er i juridisk forstand intakt. Det er heller ikke selvcensuren, der er det afgørende nye, selvom den er blevet værre. Det nye er, at man med sine frie ytringer nu risikerer selvtægt efter et alternativt juridisk system, sharia. Det nye er, at vi nu står til ansvar over for sharia, og at den håndhæves civilt, via selvtægt. Det er ikke betryggende for retsfølelsen.

En stor, dejlig bold af tabu
Tryk avler modtryk. Det var en problemstilling så kompleks, så irriterende og så omsiggribende, at vi ikke kunne lade den være:

”Der var rejst debat om, hvorvidt man kunne tegne profeten Muhammed, eller om det var for farligt. Det var en stor, dejlig bold af tabu, der blev placeret midt i det offentlige rum, og på et eller andet tidspunkt var der nogen, der ville sparke til den. Sådan er vi mennesker. Hvis ikke Jyllandsposten havde gjort det, var der andre, der havde, og det kunne nemt have været mig selv” (Frank Hvam, Jyllandsposten 5. marts 2006)
Hvad kæmper vi om?
Nu har vi så fået kulturkamp. Men hvad kæmper vi om? Demokrati vs. teokrati? Ytringsfrihed vs. dogmatisme? Radikalitet vs. moderation? Snæversyn vs. åbenhed? Konservatisme vs. kulturradikalisme? Konservatisme vs. liberalisme? Islamiske vs. islam? Globalisering vs. danskhed? Anstændighed vs. fanden-i-voldskhed? Provokation vs. respekt? Polarisering vs. fællesskab?

De fleste af os har nok overhovedet ikke overblik over det. Den danske offentlighed balkaniseres, der fægtes vildt i alle retninger, alle er vrede på alle og har vel at mærke været det længe.

Civilisationernes frastød
Som jeg ser den grundlæggende konflikt, så består den af to poler, en liberal kulturkreds med alt, hvad det indebærer, og en islamisk kulturkreds med alt, hvad det indebærer. Den liberale kulturkreds rummer relativt små varianter af positive holdninger til ytringsfrihed, kapitalisme, arbejdsetik, oplysning, debat, forskning, konkurrence, udvikling. Den islamiske kulturkreds rummer tilsvarende relativt små varianter af religiøs fundamentalisme, totalitarisme, autoritetstro med udgangspunkt i profeten Muhammed, forskelsbehandling af mænd og kvinder, distance til vantro, religiøst definerede menneskelige dyder og samfundsmæssige forhold. Vi er meget forskellige.

Dette er ikke civilisationernes sammenstød, men deres frastød. Det går op for os, at vi frastøder hinanden som to minuspoler.

Konservatisme
Den muslimske fløj holder konservativt fast i sit, den liberale fløj holder konservativt fast i sit. For en overfladisk betragtning kan det selvfølgelig se ud, som om krisen skal overvindes ved at samle moderate kræfter på begge sider. I fred og forsoning. Midtergruppen satser på at integrere de to poler i hinanden, sammentænke dem uden at ændre dem nævneværdigt. Selvom de i bund og grund frastøder hinanden.

Moderate
Både den islamiske og den liberale fløj har sine ”moderate”. Her definerer man sig sammen i modsætning til "ekstremisterne" på begge sider. Man samles om moderation, fredelig løsning, fredelig sameksistens, troen på demokrati, god tone og respekt for hinanden. Det er en udglattende, sammentænkende, integrerende tankegang, der foretrækker runde hjørner frem for skarpe distinktioner. Man er ikke så klar i mælet, og derfor kan man finde sammen i en overfladisk enighed.

Denne moderate konservatisme huser enorme modsætninger, som den ikke gerne vil tale om, selvom dialog netop opfattes som vejen frem. Uffe Ellemann, Connie Hedegaard, Per Stig Møller, CD (hvor er I, dette kunne være den borgerlige anstændigheds stjernestund), Poul Nyrup, Svend Auken, Villy Søvndal, Mona Scheik, Abdul Vahid pedersen, Fatih Alev, div. venskabsforeninger, Sherin Khankan, Tøger Seidenfaden, Danmarks Radio, Ahmad Akkari, Abu Labans ene tunge. Læs mere her.

Moderates enighed omfatter kun midlet
Den moderate gruppe enes om, at midlet er dialog, respekt, anstændighed og lydhørhed. Imidlertid er man lodret uenige i målet.

1) Moderate liberales mål
"Moderate" liberale har samme mål som de "ekstreme" liberale, altså et åbent samfund som vi hidtil har haft det. De sætter bare deres lid til, at indvandrerens ”tyrkertro” kan sekulariseres, oplyses og uskadeliggøres, så indvandrerne kan sluses ind i det åbne danske samfund og finde sig til rette her. Det kendetegner dem, at de føler sig helt usårlige. Ideen om, at den nuværende vestlige kultur i Europa kan være i fare, finder de latterlig. Men folkevandringer har haft enorm historisk betydning. Historiske forandringer er større end os. Vi er børn af vores egen tid, og vi kan næsten ikke tænke vores egen undergang. Ikke desto mindre kan store kulturer godt gå under. Det er sket før.

Venstrefløjens position?
Seidenfaden og venstrefløjen er så opsat på at konfrontere den børgerlige fløj, at de ikke bare bruger det islamiske mainstream-synspunkt imod regeringen og Dansk Folkeparti, men også imod frafaldne muslimer. Venstrefløjen ved, hvad den ikke vil have, og hvordan den skal obstruere. Men den har ikke indtaget et egentligt, troværdigt standpunkt hvad angår vores fremtid (eller hvad?). Tror de på de grundlæggende værdier i det liberale samfund eller hvor vil de hen? Jeg ved det ikke. Men jeg har tilladt mig at placere dem under min kategori af moderate liberale. Jeg går ud fra, at venstrefløjen grundlæggende respekterer de borgerlige frihedsrettigheder og det åbne, oplyste, frie, kapitalistiske samfund. Her kan jeg tage fejl.

2) Moderate muslimers mål
"Moderate" muslimer har ligesom "ekstreme" muslimer sharia og islamisk samfundsindretning som klokkeklare mål, men målet skal nås ad demokratisk vej, dvs. når ”konteksten” er til det, eller når det er ”relevant”. Tør man spørge om, hvornår det er relevant? Det er det vel, når de islamiske kolonier i Europa har vokset sig tilstrækkeligt store til at tingene kan indføres ad demokratisk vej (så meget for at betragte konflikten som en modsætning mellem demokrati og teokrati).

Vi har nok endnu til gode at forstå, hvor sikre også såkaldt moderate muslimer er på deres religiøse dogmer, hvilken autoritet Muhammed og Koranen udgør for dem. Selvom vi ret beset lige har set "tyrkertroen" for fuld udblæsning i hele den islamiske verden. Hvis man bilder sig ind, at muslimer ikke ønsker at realisere det perfekte islamiske samfund, så er man nok så naiv, at man først bliver klogere, når det er for sent.

Måske vil venstrefløjen hjælpe os her: Prøv at læse noget af Sherin Khankan, Fatih Alev, Abdul Wahid Pedersen og Mona Sheikh - og fortæl os andre, hvad det helt præcist er, disse mennesker siger? Glem, at vi er uvenner, tag en dyb indånding, sænk skuldrene, indstil jer på fuld oprigtighed og sig mig: hvad læser I i de tekster?

De frafaldne muslimer
Selvom de fleste danskere nok betragter Khader som en moderat muslim, så betragtes hans position som en ekstremitet af mange danske muslimer. Hans forening har ikke flere medlemmer end Abu Laban har tilhørere hver fredag, ca. 1500. Khader er ikke-praktiserende muslim. Ligesom Hirsi Ali, Salman Ruhdie m.fl., Wafa Sultan, Farshad Kholgi lever han uden for det gode, muslimske selskab. Disse frafaldne hører hjemme på den "ekstreme" liberale fløj og afvises af den islamiske såvel som den venstreorienterede gruppe, fordi de konsekvent forkaster islam som grundlag for moderne samfundsindretning. Khader er en yderlighed, der forstår at positionere sig selv som moderat, hævder Mona Sheik i Politiken. Hun undrer sig: "Hvordan kan det være, at der stadig kan sælges billetter på at hævde, at man ikke kan efterleve sharia og være en god medborger i Danmark på samme tid?". Hun hævder yderligere, at vi diskriminerer muslimer, der bare følger deres tradition. Vi er udemokratiske, fordi vi afviser muslimers ønske om at sammentænke religion og politik.


For de moderate muslimer er det ikke svært at få kilet totalitarismen ind på en fredet plads i den demokratiske diskurs. Og venstrefløjen går til hånde ved at definere den liberale, vestlige tankegang som højreradial, grænsende til det fascistiske.

Opsamling på den moderate position
Den moderate islamiske positions moderation består i, at det teokratiske mål skal nås ad demokratisk vej. Den moderate liberale positions moderation består i, at bekæmpelse af religiøs fundamentalisme skal nås gennem respekt for religiøs fundamentalisme.


Moderation tiltrækker anstændige mennesker. Alligevel er moderation i dette tilfælde en helt igennem uredelig og uholdbar position. Vi skal ikke lyve og manipulere os fra de modsætninger, der er. Vi skal køre frisk på, få tingene tænkt igennem. Hvis det er ekstremt, så er jeg ekstrem.

Vi skal have kulturkamp, hver en tankes brosten skal vendes.

Alle mod alle!

8 kommentarer:

  1. Hej Ulla du skrev:

    "Khader er ikke-praktiserende muslim. Ligesom Hirsi Ali, Salman Ruhdie m.fl., Wafa Sultan, Farshad Kholgi lever han uden for det gode, muslimske selskab."

    Det kan være at du ikke har ment det sådan, men det kunne lyde som om Khader og de fire andre er i samme kategori som Khader, der bekender sig til muhamedanismen og omtaler og opfatter sig selv som muhamedaner.

    Jeg tror bestemt ikke at Wafa Sultan, Farshad Kholgi og Hirsi Ali opfatter sig selv som muhamedanere.

    Jeg ved ikke om Rushdie gør.

    SvarSlet
  2. Jeg forstår ikke, hvorfor der er nogen, der vil skrive eller lave noget sammen med Abdul (in)valid Pedersen. Han er dømt for narkohandel.

    Dansker

    SvarSlet
  3. Alt dette er jo et spørgsmål om at positionere sig. Nogen prøver at vriste islam fri af fundamentalisternes klør, fx Naser Khader og Irshad manji (http://www.uriasposten.net/?p=567), en lesbisk, muslimsk islamkritiker, som insisterer på, at hun er muslim. Fordi traditionalisterne ikke skal bestemme, hvad islam er. Den samme position har Naser Khader, fornemmer jeg. Men de to er begge mindre tilbøjelige til at give efter for fundamentalismen end den danske venstrefløj er, og som den såkaldt moderate islam ser ud, så kan jeg ikke få mig selv til at sætte dem i bås med dem. Det, der egentlig er mit budskab i dette her lange, lange indlæg, det er, at termerne "moderat" og "ekstrem" kan vi ikke bruge til noget som helst. De kan skydes frem og tilbage og skjuler mere end de siger. Og så vil jeg godt drille de konservative lidt ved at viske dem ud af mit skema :)

    SvarSlet
  4. Høj klasse - ganske enig. Moderation er døden i længden. Balder har sikkert ret i at Khader er 2 minutter mere muslim end de andre ;-)

    /Kimpo

    SvarSlet
  5. Det springen punkt i relation til muslimer er : hvordan forholder disse sig til Shariaen .

    Alt afhængig af deres svar er de Rettroende muslimer eller ej (og dermed frafaldne).

    Hvorfor kan / vil vi- de infidele ikke begribe, at der ikke findes den muslim som ikke accepterer Shariaen, Sunna og Hadith præcist som de accepterer Koranen ?

    Man kan IKKE være muslim medmindre man accepterer HELE PAKKEN !

    Præcist som enten er man gravid eller man er det ikke .

    Men denne erkendelse er måske for væmmelig for os - de infidele - fordi konsekvenserne af Islams tilstedeværelse i vort som i andre Vestlige lande dermed får en helt anden og grum betydning for vores og vores efterkommeres fremtid .

    SvarSlet
  6. Ulla skrev:

    "Den danske offentlighed balkaniseres, der fægtes vildt i alle retninger, alle er vrede på alle og har vel at mærke været det længe."

    Sammenstødets civilisation? Og er det egentlig ikke et demokratisk sundhedstegn?

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  8. Jeg forstår stadig ikke, hvad din anke mod balkaniseringen af den offentlige debat er. Politik handler jo netop om at skabe venner og fjender. Og uden hele tiden at skabe nye venner og fjender kan demokratiet jo ikke fornys og dermed overleve, siger Carl Schmitt. Alternativet til en balkanisering eller fragmentering er vel Danmark som en stor Enhedsliste. Det må da være værre?

    SvarSlet