lørdag, marts 25, 2006

Danmarks omdømme

51 procent af danskerne mener, at regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti skader Danmarks omdømme i udlandet. 34 procent mener, at samarbejdet ingen indflydelse har på Danmarks omdømme. 7 procent mener, at samarbejdet gavner Danmarks omdømme, mens 9 procent svarer ved ikke (Berlingske 25.03.06). Nu specificeres det ikke, om man mener hos saudierne eller hos amerikanerne, hollænderne, franskmændene og tyskerne. Ellers en vigtig detalje.

Fordelt på partitilhørsforhold mener 89 procent af SF og Ø, 74 procent af Socialdemokraterne og 90 procent af de Radikale, at samarbejdet skader. Oppositionen trækker altså statistikken pænt i den retning. Naturligvis.

Og gæt, hvem der så ellers trækker i den retning? Det gør de konservative. 53 procent af dem mener, at samarbejdet skader vores omdømme, mod kun 28 procent af Venstrefolkene og 4 procent af DF.

Det er derfor, jeg ikke er konservativ og aldrig kommer til at sætte et konservativt kryds, selvom jeg ikke er stivsindet med, hvor jeg sætter mit kryds. Og selvom jeg grundlæggende anerkender basale konservative værdier som helt undværlige. Sagen er den, at jo mere, man hakker i en liberalt, jo klarere og smukkede værdier toner der frem: frihed, sandhed, klarhed. Det er en grundlæggende ukorrupt tankegang.

Men de konservative... Hakker man i dem, dukker der kun mange lag af lidt for hård opdragelse op. Til sidst en kerne af økonomisk grådighed, betrukket med skræk for voldelige overfald. Konservatisme er ikke et standpunkt, det er et neuroseniveau: Stabilitet. Lov og orden. Kapital. Pænhed. Det er sådan set det. Det undrer mig ikke, at de har svært ved at se, hvad danskerne flipper ud over. Konservative er så pæne, at de alligevel aldrig bruger ytringsfriheden til noget. I deres øjne er problemet bare, at en religion er blevet antastet af udannede, grove bøller (hvilket de synes er slemt) og at erhvervslivet dermed har fået noget at slås med (hvilket de synes er værre).

I øvrigt: Hvis nogen spørger mig, om Danmarks ry har lidt skade ved samarbejdet med Dansk Folkeparti, ved Muhammedtegningerne, ved udlændingedebatten osv, så vil jeg også svare ja. Det er svært at svare andet, når 1,3 mia. muslimer for nylig har udstødt en fatwa imod os, og når hele den frie verdens samlede venstreorienterede establisment bakker dem op. Før kunne alle lide os, nu er tallet reduceret. Selvfølgelig har vores omdømme lidt skade. Men det er ok. Sådan er det at være det første frie land i verden, der springer ud af skabet som islamkritisk.

Læs her beretninger om danmarks omdømme på Jyllandsposten.

***

PS, mine konservative venner: Genlæs evt. den konservative kulturminister Brian Mikkelsens "Kulturkamptale" fra Konservatives årsmøde 2005. I kan også sende en venlig tanke til den konservative justitsminister Lene Espersen, der har stået i spidsen for alle stramningerne af udlændingepolitikken. Konservatives irritation over Dansk Folkeparti har altid handlet om DF´s irriterende skepsis over for EU og om DF´s irriterende hægen om den her stinkende dyre, latterlige velfærdsstat. Udlændinge- og retspolitikken har der ikke været vrøvl med fra jeres side. Tvært imod.

8 kommentarer:

  1. Sp�rgsm�let er, HVOR i udlandet? Der er mange beundrere af Danmark nu i udlandet.
    Vor-herre-bevares for Gitte Seeberg typer.

    PS: Har du t�nkt p� om TV-Midt og Vest er en�jede?
    Jeg t�nker p� den d�kning de giver Grundfos og Kolind.
    Har overvejet at dokumentere det.

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke set TV Midt-Vest for nylig, så jeg ved det ikke..?

    Og jo, helt klart: masser af mennesker verden over mener, at vi gør det helt rigtige. Det fremgår også af mange af beretningerne til Jyllandsposten.

    SvarSlet
  3. Et flertal af danskere er således islamofober.

    Undersøgelsen minder meget om de undersøgelser der er foretaget i forskellige lande omkring deres vurdering af tegningerne. Tegninger de end ikke har set *sic*

    Man synes at ane en redaktionel linie på Berlingske Tidende jeg finder problematisk. I efteråret var der ingen svinger i valsen, da man var hård overfor den egyptiske ambassadør.

    Det er først her i det nye år, hvor Hans Skov Christensen m .fl. er begyndt at ømme sig. Sidste weekend var det så den konservative nobody Gitte Seeberg der hånede med hendes 'kolonihavebenærkninger'.

    Avisen gjorde også et stort nummer ud af at Anders Fogh Rasmussen efter annonyme kilder skulle have forspildt sine muligheder for at få en international toppost.

    Jeg er glad for at der er nogen der ikke sælger ud af værdierne, for at tækkes de teokratiske facister og deres progrommer.

    Sørgeligt at de konservative der tidligere stod for Konge og Fædreland har solgt ud til fordel for ussel mammon.

    SvarSlet
  4. Ikke alle venstreorienterede er imod os :-)

    Husk de 1.800 franske venstreorienterede intellektuelle muslimer, som støtter Danmark, som skrev under på et manifest mod totalitær Islam. Det er sjovt med de venstreorienterede franskmænd, men ifht. "vores" magelige af slagsen, så er rettigheder noget man historisk altid har kæmpet for.

    Ja, jeg var tidligere også Konservativ. Stor respekt for Per Stig Møller, gode gamle Schlüter og en mand som Mads Lebech, men du har ret. De er for pæne og de tænker på skattelettelser førend idealer og principper som demokrati, frihed og rettigheder. Der er ikke råd til at være pæn, når en flok højheder går amok i selvhøjtidelighedsrus i oppositionen.

    Jelved var en katastrofe som parlamentarisk grundlag 93-01. DF har vist samarbejdsvilje og ansvar under denne regering. Men jeg giver ret i, at det bliver svært at få DF med i velfærdsreformer og der skal man søge bredere forlig ind over midten.

    SvarSlet
  5. Det er svært at svare andet, når 1,3 mia. muslimer for nylig har udstødt en fatwa imod os ...

    ---

    Det må helt bestemt siges at være Danmarkshistoriens største overdrivelse, du der kommer med.

    Du tangerer Seidenfadens overdrivelse om, at 1,3 mia. muslimers følelser blev sårede pga karikaturerne.

    Chaima

    SvarSlet
  6. En overdrivelse, det glæder mig. Det er også bare "hear say" fra ikke videre troværdige muslimske kilder, det indrømmer jeg gerne.

    På den anden side: ifølge sidste sindelagskontrol af herboende muslimer følte 80 procent sig faktisk krænkede over Muhammedtegningerne. Så hvis man ikke ved bedre (og det gør jeg ikke, jeg er humanist) er det nemt at lave et hurtigt overslag: (1,4 mia x 80): 100 = 1,04 mia. krænkede muslimer på verdensplan.

    Det er mange.

    Til det, jeg skrev ovenfor om, at vores omdømme er blevet skadet. Den vil jeg lige korrigere lidt, for den har naget mig:

    Den ene side af historien er vel, at vi er kommet i bad standing hos en stor gruppe af mennesker. For en anden stor gruppe er vi blevet et lys i mørket. Men frem for alt: jeg er overbevist om, at Danmarks fremtidige omdømme vil vokse sig virkelig stort og flot, fordi vi står fast.

    SvarSlet
  7. Er det ikke dig, der går de rabiate islamisters ærinde, når du konstant tager deres propaganda for gode varer?

    SvarSlet
  8. Et langt svar på et kort spørgsmål:

    Jeg mener, at det er en stor belastning for debatten, at man hele tiden i ramme alvor standser sig selv og hinanden i vores søgen efter kendsgerninger med henvisning til, at dén vinkel vil skabe splid, dét faktum skabe fjendtlighed, oplysninger om dét forhold vil gøre dem og dem vrede eller styrke den og den fløj..

    Det kan jo ikke nytte noget. Så bevidst og hårdnakket dumme har vi da aldrig været før.

    Vi spærrer udsynet for os selv, fordi vi bevæger os i et spinunivers, der ikke taler om kendsgerninger, men kun om holdninger til kendsgerninger. Vi taler ikke om virkeligheden, men kun om hvordan vi taler om virkeligheden.

    Jeg er helt overbevist om, at sandheden varer længst. Det afgørende er ikke, om jeg ved at tro på, at Abu Laban har mange tilhængere gør ham stærkere end han er. Det afgørende er, hvor mange tilhængere han har. Altså fakta.

    Vi kan dårligt bryste os af at leve i et vidensamfund, for vi viger helt bevidst i en stor bue uden om viden. Venstrefløjen gør i hvert fald, hvilket kan føres tilbage til en i og for sig fin tradition for diskursanalyse inden for samfunds- og humanvidenskaberne, der jo masseproducerer venstreorienterede. Men virkeligheden er så til gengæld forsvundet helt ud af interessefeltet.

    Kant, Hegel, Wittgenstein, selv Austin ("How to do things with words") og Berger og Luckman ("Den samfundsskabte virkelighed") ville føle sig kørt over gevind, det tror jeg bestemt. Det har taget helt overhånd.

    Det er jo egentlig tragisk, at de mennesker, som skulle være bare lidt kloge i dette land, har mistet al respekt for sandhed. Det er et ord, man lærer at grine ad på universiteterne, ja, sågar også længere nede i systemet. Skepticisme er blevet flad mainstream, og der er seriøst ikke mange, der egentlig selv kan argumentere den hjem.

    Læs fx david Favrholdt om kulturrelativisme i Weekendavisen: http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060303/IDEER/603020378&SearchID=73239852680377

    I øvrigt tager jeg ikke Abu Labans udsagn for gode varer. Jeg tror ikke på et ord af, hvad han siger. Men derfor kan han jo godt komme for skade at sige noget, der passer engang imellem.

    SvarSlet