tirsdag, marts 21, 2006

Dårlig smag i munden

For ikke så længe siden var de fleste af os stolte over at være danskere. Det kunne vi have været endnu, hvis vi havde vist en lille smule sammenhold over for en urimelig, ydre trussel. Det gjorde vi ikke.

Toneangivende danskere faldt over hinanden for i international presse at udlevere danske provokatører til dødsdom in absentia efter islamisk ret. Over for en totalitær religiøs bevægelse, hvis krav om respekt for første gang spændte sig ud over hele kloden og alle dens folkeslag, sagde man ikke fra. Man rakte hånden ud i forståelse og imødekommenhed.
Man forstod godt de inderlige religiøse følelser, der legitimerer dødsstraf for satiriske tegninger, film og bøger. Ingen bagatelgrænser. Hvad der reelt var tyranni, anerkendte man som krænkelse. Hvad der reelt var nådesløs psykopati, respekterede man som religiøs inderlighed. Man stillede sig på psykopatens side, da han truede hele verden på plads. Når det nu var så vigtigt for ham, at han ligefrem ville slå ihjel for det. Og det var det.

I disse dage kan man så læse om en pakistaner, der kræves dødsdømt for frafald fra islam, anmeldt af sin egen familie. Dødsstraffen for frafald er fastslået af Muhammed, hvis verdensomspændende ukrænkelighed og immunitet en alt for stor del af danskerne netop gjort sig store anstrengelser for at cementere. Jeg håber, at nogen har en dårlig smag i munden.

1 kommentar:

  1. det giver ikke megen mening at være stolt af at være dansk, hvis man ikke er enige om hvad det vil sige. der er nok en gruppe der ikke er stolte af tonen i den danske debat, den danske udlændinge politik, krigsdeltagelse etc...

    SvarSlet