tirsdag, marts 21, 2006

Ene men stærk

FN´s plakat er dum, men den er ikke ond.

Den er dum, fordi logikken i den er at bebrejde puslespillet, at legobrikken ikke passer ind. Det er en racismepåstand, der dekonstruerer sig selv, fordi der netop ikke er tale om racisme, men om forskelle, der er som de er. Ingen gode viljer i hele verden kan få legoklodsen til at passe ind i puslespillet, og jeg kan ikke tro, at FN-plakaten anbefaler udrensning af eller forbud imod enten brikkerne eller klodserne for at fjerne misforholdet.

Plakaten er altså dum, men den er ikke ondsindet over for den danske legobrik, for det er den, der er offer: Holdt udenfor. Stigmatiseret. Marginaliseret. Offer for strukturel racisme. Underkendt. Miskendt. Isoleret. Etnisk. Minoritet.

Hvis analogien i billedet skal holde, så er vi er the good guys, det kan enhver se. Tak, du listige sjæl i FN, der fik sneget den besked ud i verden uden om Kofi Annan. Det må bestemt være en anerkendelse af, at Danmark står ene, men stærk.

Lad os aldrig blive endnu en puslebrik!

8 kommentarer:

  1. Øv, hvorfor fandt jeg ikke på det? Godt set Ulla!

    ;)

    SvarSlet
  2. Stefan Klit Søndergaard21 marts, 2006 23:07

    Hej
    Lige et par tilrettede billeder foranlediget af din kommentar:

    http://www.post-boks.dk/images/obs.jpg
    http://www.post-boks.dk/images/ems.jpg

    Vh Stefan

    SvarSlet
  3. Ulla er kvik, næsten lige så kvik som mig ;-) Jeg skrev noget lignende på mavepusteren. Det er oplagt at klodsen mobbes. Om det er held i uheld eller en kvik person, tjae...

    SvarSlet
  4. Uhh rigtig flot Ulla, den er vinklet så de små hår rejser sig på armene, endnu en gang, flot flot Ulla.

    SvarSlet
  5. Du er en klog kvinde, Ulla!

    SvarSlet
  6. Min dybeste respekt for dig Ulla!

    SvarSlet
  7. Ene, men stærk?? Det kan jo aldrig gå. Kig på et landkort, vi er del af et puslespil, og vi vil aldrig nogensinde kunne blive uafhængige af vores omverden (faktisk er det fuldstændigt absurd at tale om "vi" og "de"). Som sagt tidligere har vi fra allertidligste tider haft konstant udveksling af kulturelle artefakter og kulturelle tænkemåder. Vi stammer fra Afrika, og har f.eks. importeret Arabisk kristendom (hvis man insisterer på lande-labels).Kik på en hvilken som helst genstand i dit værelse.. selv den lille grimme lakerede stenfigur fra Bornholm, eller en lille støbt figur af den lille havfrue. Ingen af disse produkter kunne være blevet skabt uden et helt enormt antal landes (og menneskers) indblanding, går man dybt nok. Jernet, i figuren, hvor kommer det fra? hvem lavede støbeformen? Hvem lavede støbeformen til støbeformen? Hvem lavede det transportbælte det blev transporteret på? Landegrænser er arbitrære, globaliseringen er her, og har været her i meget lang tid. Heldigvis er vi ikke en legoklods, men snarer en enkelt teskefuld mælk, udrørt i et helt glas.
    Så vidt jeg har forstået, så vidste plakatdesigneren ikke at lego var dansk (og lego er jo faktisk kendt for at være en god arbejdsplads, så mon det ikke bare er et tilfælle at det blev en legoklods?).
    HVIS at personerne havde vidst det, så meget desto bedre. Ækelt etnocentrisk land vi lever i, især når liberalisterne forvandles til nationalister.

    SvarSlet
  8. Er det så svært at tænke den tanke, at man godt kan sige nej tak til visse, bestemte påvirkninger og godt kan stå alene med sit standpunkt i visse, bestemte diskussioner uden at det betyder, at man ønsker at holde alt "udansk" ude?

    Sådan er der jo ingen, der tænker. Det er Venstrefløjens eget, helt store skræmmebillede.

    Igen kunne diskussionen have godt af, at vi var lidt mere specifikke og måske endda lod være med at lægge hinanden en helt masse i munden. Venstrefløjen må kunne gøre det bedre end at besvare islamkritik med "Jamen, araberne opfandt toilettet" og "Se dig omkring i dit værelse, hvor meget der kommer fra udlandet". Det er jo ikke seriøst.

    Problemet med islam er ikke, at islam er udansk. Jeg havde haft svare kvaler med islam, om den så var dyrket i min egen baghave.

    Og ved du, hvorfor?

    Fordi islam kidnapper hjernen, så den kun kan lægge ét puslespil :)

    SvarSlet