lørdag, marts 25, 2006

Er den danske offentlighed blevet et farligt sted?

Er det en af multikulturalismens velsignelser, at det nu er forbundet med livsfare at ytre sig islamkritisk i den danske offentlighed? Det er muligt. Det er i hvert fald noget, der ryger gennem hovedet. Også Polemiken.net nævner det i dag. Hvis det er tilfældet, er der kun én ting at gøre: at overbebyrde systemet, give bøllerne noget at se til, klaske nogle statements i bagruderne. Allesammen. Sådan gør man over for trusler, og det er det eneste, der er at gøre.

Og dog, der er faktisk én ting mere, man kan gøre: man kan kede dem ud. Det har altid været min strategi, og det har altid virket. Det ville dog være en stor skam, hvis vi alle gik ind på den vej. Der er ingen, der skal trække sig tilbage, hverken politikere eller Kimpolinaer.

Vi har staten til ét eneste formål, nemlig til at beskytte os. Det er dens forbandede pligt, jeg insisterer på at være tryg, netop sådan:

"Jeg erindrer engang på Gaden at have seet en Barnepige, der skød foran sig en Vogn, hvori der sad to Børn. [...] Da kom der en Karreet kjørende, Barnevognen var i synlig Fare, Folk løb til, ved et rask Sving fik Ammen den styret ind i en Port; alle Tilstedeværende var ængstede, jeg med. Under Alt dette sad Madammen ganske rolig, uden at forandre en Mine vedblev hun at pille sig i Næsen. Hun tænkte formodentlig, hvad kommer det Hele mig ved, det bliver Ammens Sag." (Søren Kierkegaard: Gjentagelsen).

Se her en skøn Kimpolage-kavalkade.

Og så lige denne her: lækre små bobler til hyggelig sysselsætning for alle parter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar