fredag, marts 24, 2006

Et tankeeksperiment

Abu Laban strøg som talsmand for Islamisk trossamfund i starten af februar, fordi han til Al-Jazeeras 50 mio. seere sagde, at han glædede sig over boykotten af Danmark, mens han til TV2 sagde, at han ville opfordre den arabiske verden til at stoppe boykotten.

Nu, halvanden måned senere, ryger Ahmed Akkari som talsmand for samme organisation, fordi han er blevet afsløret i en bull session med Raed Hlailhel om at sprænge Khader i luften. Ikke noget dramatisk, det er sådan, man snakker, når man er i krig. Når man har en fælles fjende. Sådan snakker soldater, mafiaer og terrornetværk.

Bom bom, hvem tager vi så som ny og frisk talsmand? Wahid Pedersen er udelukket, selvom han får god omtale af Abu Laban. Han går jo ind for stening, endda sort på hvidt. Raed Hlailhel tordner mod kvinder som satans redskab, også udelukket. Det bliver i det hele taget svært at finde en imam fra Århus, eftersom imamerne fra Århus jo har valgt Akkari som deres talsmand og derfor må formodes at bakke ham op.

Det latterlige spin fortsætter ufortrødent. Nu vil man vælge en talsmand, der ikke er imam. Hvad skal det nytte? Hvem kan de stadig narre?

Et tankeeksperiment:

De "nuancerede" muslimer fremhæver, at det kun er Jyllandsposten og Anders Fogh, der forholder sig fjendtligt til islam. Resten af danskerne er gode nok, forsikrer de. Og i virkeligheden er det jøderne, der står bag... Disse venlige mennesker spørger ikke sig selv, hvem der (med glæde!) læser landets største avis Jyllandsposten og hvilket flertal, der (med glæde!) har valgt Anders Fogh til magten. Til orientering: Vi bakker op. Hele vejen. Voila! Så vidt, så godt.

Tilsvarende: De "nuancerede" danskere fremhæver, at det kun er imamerne og terroristerne, der forholder sig fjendtligt til os. De spørger ikke sig selv, hvordan en imam skulle kunne fungere som prædikant, mægler, rådgiver, underviser og autoritet, hvis han ikke havde folkelig opbakning.

Abu Labans trossamfund er landets største. Er det rimeligt at antage, at der ingen forbindelse kan trækkes mellem Abu Labans holdninger og medlemmernes? Svarer det ikke til at skelne skarpt mellem Jyllandsposten og dens læsere - og mellem Fogh og hans vælgere?

Den palæstinensiske sag nyder stor opbakning blandt herboende muslimer. Der samles store pengebeløb ind til "forældreløse børn". Terror er forkert, lyder det gang på gang, men amerikanerne er de virkelige terrorister. Kanalerne står på arabisk tv. Man vil hellere kneppe en gris end gifte en datter væk til en ikke-muslim. Da TV2 viste klikket med Akkaris dødssnak til en flok unge muslimske knægte fra Århus, smilede de og sagde, at det var helt fint. Det kunne de også selv have sagt, det var bare fjong.

Da muslimerne - som alle os andre - bekymrede sig efter terroren i London, var det ikke terroren, man var bekymret for, men hvorvidt muslimer nu ville blive jaget vildt i Europa. Hele tiden den samme ubegribelige karussel: vi muslimer, vi muslimer, vi muslimer... Når jeg tænker over det, har jeg faktisk aldrig nogensinde hørt en muslim udtale sig omsorgsfuldt om europæerne. Når der ses bort fra de "konverterede" 2 procent, de frafaldne, dødsdømte.

Og hvad med alle kvinderne og børnene? Kan man automatisk gå ud fra, at de er pro-vestlige, fordi de forholdet sig tavse?

Lad os tage stilling til spørgsmålet: hvad nu, hvis flertallet af herboende muslimer bakker imamerne op som vi bakker Fogh op?

Hvad hvis flertallet af herboende muslimer bakker terroren op som danskerne bakker Jyllandsposten op: Sagen, idealet, målet er godt nok. Nogen af os tager måske afstand fra måden og voldsomheden, men vi skal langt ud på venstrefløjen før nogen kæmper aktivt imod Jyllandspostens anticensurprojekt.

Altså en afstandstagen, der i virkeligheden er en accept. Fortæl mig, hvorfor det er så usandsynligt, at muslimerne tænker ligesådan på imamerne og terroren?

1 kommentar:

  1. Supplerende efterretning om labanen

    Ahmad Abulaban: Ledende imam i Danmark. Leder for 15.000 muslimske familier og konvertitter i Danmark. Udpeget som forhandler med kirkeministeriet og justitsministeriet. Er kendt for opslag til fordel for hellig krig i Algeriet og støtte til GIA, terrorbevægelsen, som står for op mod 80.000 mord i Algeriet, hvor man bruger den islamiske metode at fjerne modstandere ved at skære halsen over på dem fra øre til øre jævnfør koranens sura 47.5: “Når I (muslimer) da møder de vantro, så hug deres halse over, og når I så har fået magt over dem så bind dem fast i bånd” og jævnfør Sura 8.13: “Jeg vil kaste rædsel i hjerterne på dem, der er vantro, og troende skær deres halse over og hug deres fingerspidser af. Sådan skal det gå dem, der modsætter sig Allah og hans profet (Muhammad)”.
    På spørgsmålet om han fordømmer mordene på udlændinge i Algeriet (munke, journalister, europæere etc.) svarer han: “De kan ikke forvente et kort svar på et så indviklet spørgsmål”. På spørgsmålet, om det da er godt eller dårligt at dræbe, svarer han: Måske spreder udlændingene AIDS i Algeriet, ligesom jøderne spreder AIDS i Egypten”(Jyllands-Posten 21.08.1994) Abulaban har haft “den blinde sheik” Omar Abdel Rahman til at tale i sin moske og modtog denne med åbne arme og stor ærbødighed. Omar Abdel Rahman, som nu er dømt til livsvarigt fængsel i USA for mord og sprængning af “World trade Center”, er kendt for sine klare udtalelser: “Slå til og dræb Guds fjender overalt for at få fjernet efterkommere af aber og svin fodret ved zionismens, kommunismens og imperialismens bord” (citat E. Ettrup. “Islamiske ekstremister”. Kbh. 1996). Abdel Rahman blev også modtaget med åbne arme i flere århusianske moskeer.

    SvarSlet