lørdag, marts 11, 2006

Machiavelli om kolonier og erobringer

Læs her et par uddrag af Machiavellis "Fyrsten" fra 1512:

"Men når man erhverver områder i et land med fremmed sprog, sæder og forfatning, så begynder vanskelighederne, og der skal stor lykke og store evner til at bevare dem. Det bedste og virksomstre middel vil være, at erobreren personligt bosætter sig i det nye land. På denne måde har tyrkerne gjort det i Grækenland" [...]

"Den anden udmærkede metode er at anlægge kolonier de vigtigste steder, for gennem dem at beherske befolkningen" [...]

"Holder fyrsten i stedet for kolonier en besættelseshær, forårsager dette meget større udgifter... [...] Desuden bliver befolkningens forbitrelse større" [...]

"De [romerne] oprettede kolonier, støtte de svage uden at styrke dem, svækkede de mægtigste og undgik al fremmed indflydelse" [...]

"Ser man faren, mens den endnu er langt borte, kan man let modvirke den. Venter man, til den er rykket tæt op ad en, kommer lægemidlet for sent, fordi sygdommen er blevet uhelbredelig. Det forholder sig her som med svindsoten; i sygdommens begyndelse er den let at helbrede, men vanskelig at opdage. Bliver den ikke lægt med det samme, er den let at opdage, men vanskelig at helbrede. Sådan går det også med statsanliggender" [...]

"Derfor vidste romerne altid at bekæmpe den, da de altid forudså faren; og aldrig lod de dårlige tilstande vare ved for at undgå krig. Romerne vidste, at krigsfaren på denne måde ikke var ophævet, men kun udskudt til fordel for fjenden" [...]

"Heller ikke syntes de om den talemåde, vore vismænd stadig fører i munden: "Kommer tid, kommer råd". Til gengæld benyttede de sig af klogskab og tapperhed. I tidens kølvand følger meget, ondt som godt, og godt som ondt" [...]

"Hvis en erobret stat er vant til at leve i frihed og efter egne love, er der kun tre muligheder for at bevare den. For det første ved at udslette den, for det andet ved personligt at bosætte sig der, og for det tredje ved at lade dem beholde deres love, ved at kræve årlige afgifter, og ved at indsætte et styre, der kan sikre landets loyalitet" [...]

"Der er i et sådan tilfælde [romerne, der måtte udslette græske byer med demokratiski fortid] ikke noget andet middel mod tabet end ødelæggelsen, og den, der bliver herre over en hidtil fri by og ikke udsletter denne, må regne med selv at blive udslettet af den. Borgerne vil ved et oprør altid kunne påberåbe sig deres frihed og gamle minder" [...] "I republikkerne er der mere liv, had og hævnlyst; Mindet om den tabte frihed lader dem ikke i ro. Derfor er det sikrest for erobreren at udrydde dem eller tage bopæl i dem" [...]

"En fyrste, der vil opretholde enighed og loyalitet blandt sine undersåtter, må ikke tage det fortrydeligt op, hvis han bliver kaldt grusom. Nogle enkelte afskrækkende eksempler er mildere end overdreven langmodighed" [...]

"Hertil er der knyttet et stridsspørgsmål: om det er bedre at være elsket end frygtet, eller omvendt. Svaret lyder, at det ville være det bedste både at være frygtet og elsket; men da det er vanskeligt at forene begge dele, er det mere trygt at være frygtet end elsket, når man må give afkalde på en af delene. Om mennesker kan det i almindelighed siges så meget, at de er utaknemmelige, vægelsindede og hykleriske, fulde af angst for enhver fare og begærlige efter gevinst [...] Kærlighedens bånd regnes for forpligtelsens bånd, og da menneskene er slette, rives det over ved enhver lejlighed, der byder på fordele. Hvorimod frygten opretholdes ved angsten, som aldrig forlader menneskene. Men en fyrste, der vil gøre sig frygtet, må passe på, at han om ikke bliver elsket, så i al fald undgår at blive forhadt. Man kan godt blive frygtet uden at blive hadet. Dette vil altid lykkes ham, hvis han undlader at røre borgernes og undersåtternes gods og kvinder" [...]

"Man regner det for en af Hannibals største bedrifter, at der aldrig opstod stridigheder i han broget sammensatte og på fremmed jord kæmpende hære; hverken i lykkens eller ulykkens dage. Grunden hertil kan ikke søges andre steder end i hans umenneskelige grusomhed, som i forening med hans i øvrigt fremragende egenskaber gjorde ham til soldaternes afgud og skræk. Uden grusomheden havde alle hans fortrin ikke været nok til at nå en sådan virkning. Snævertsynede forfattere beundrer på den ene side hans bedrifter, mens de på den anden side fordømmer deres vigtigste forudsætninger" [...]

"En klog fyrste må derfor ikke stå ved sit ord, hvis det ville skade ham selv, eller hvis de grunde, der bevægede ham til at afgive sit løfte, er bortfaldet" [...]

"En nutidsfyrste, hvis navn ikke skal nævnes, prædiker altid freden og taler ikke om andet end troskab og er samtid en afgjort fjende af begge disse dyder - og begge havde de, var de blevet anvendt, berøvet ham anseelse og trone" [...]

"Endvidere bør fyrsten vise sig som en velynder af enhver fortjeneste og hædre kunstens mestre. Dernæst må han opmuntre borgerne til roligt at passe deres arbejde i handel, jordbrug og alle andre erhver, for at ikke den ene skal undlade at smykke sit hus af frygt for, at det bliver ham berøvet, og den anden fra at åbne handel af frygt for skatter. Tværtimod må han udsætte belønninger for alle dem, der vil handle således, og for alle dem, som på en eller anden måde forsøger at hæve byens eller landets velstand. Med passende mellemrum må han underholde folket med fester og skuespil".

8 kommentarer:

  1. For en god ordens skyld:

    Machiavelli skrev også værket ’Bemærkninger til de ti første bøger af Titus Livius’, hvori han brugte sine egne praktiske og historiske erfaringer til at opstille de politiske spilleregler, der skal forhindre magten i at gå grassat, som den netop gør, hvis man følger de spilleregler, der er opstillet i ’Fyrsten’.

    Hvad kan vi efter din mening lære af citatet, Ulla?

    SvarSlet
  2. Det, manm kan lære er, at den islamiske verden er den nye kolonimagt. Helt efter bogen.

    Muhammed-hysteriet er et advarende brøl om ikke at true den islamiske verdens nye europæiske besiddelser. Man er utilfreds med, at Europa begynder at sætte sig til modværge.

    SvarSlet
  3. Læs fx her: http://nilsw.blogspot.com/2006/03/islam-vil-sejre-over-vesten.html#links

    Mht. at sejre gennem livmoderen lyder ham i øvrigt lidt lige som dig, Bielefeldt.

    Jeg har virkelig vanskeligt ved at holde af den potensretorik med, at islam producerer en MASSE milliarder mennesker, der alle hellere end gerne vil dø.

    Hvis man ikke mener sådan noget, så skal man ikke sige det. Man kunne jo blive taget på ordet.

    SvarSlet
  4. Jeg sigter til denne post på "Walla min fætter" fra 10/3:

    Ingen kvindefrigørelse uden indvandring
    "Der findes i dag 800.000 panik-enlige kvinder mellem 30 og 40, New Spinsters, Dingles, Single-Pluses og alle er de resultatet af 60’erne og 70’ernes kvindefrigørelseskamp. Det kan man da kalde en blandet succes. Når de kommer trætte hjem fra arbejde, tænder de for fjernsynet for at se Ally McBeal, Sex & the City og Desperate Housewifes og drømmer om at finde en mand, som er lige så klog og ambitiøs som dem selv. Det interessante ved alle disse frigjorte kvinders situation er, at de endnu ufrigjorte indvandrerkvinder er mulighedsbetingelsen for, at danske kvinder i 2006 kan klare sig (økonomisk) uden en mand. Det er ikke tilfældigt, at kvindekampen faldt sammen med indvandringen for 35 år siden.

    Arrangørerne af næste års 8. marts-arrangement skal huske at rette en tak (ganske vist med 35 års forsinkelse) til indvandrerne for deres uvurderlige bidrag til kvindefrigørelsen. For sagen er jo, at dagen sandsynligvis slet ikke ville være blevet markeret, hvis vi ikke havde haft indvandrere. Forklaring? Indvandring er befolkningstilvækst og dermed økonomisk vækst. Tilvæksten foregår ikke primært ved *samleje* i danske familier eller via reagensglasmetoden på offentlige ventelistehospitaler, men ved at indføre færdigt lavede familier med far, mor, børn, onkler, kusiner og fætre. Walla! Uden tørklædeklædte kvinder med 5-6 børn, ingen danske kvinder med tynd mave eller sex før ægteskabet".

    SvarSlet
  5. Houston, we have a problem! Du taler om demografi som politisk magtfaktor, og sandt er det da, at befolkningsantal spiller en væsentlig rolle for magtforhold i samfundet. Problemet med din analyse er vel, at du forudsætter, at alle 200.000 muslimer i Danmark og at alle 6 mllioner muslimer i Frankrig osv. repræsenterer en eller anden islamisk imperial magt, som taler med én stemme og som har én mission.

    For det første: Det antages, at der findes 200.000 muslimer i Danmark. Jeg spørger: hvordan tæller man muslimer? Man kan ikke tælle kristne, man kan ikke tælle kulturer, hvordan i al verden ved man så, at der er 200,000 muslimer? Det er jo som om muslim er blevet noget, man er født som; som en erstatningshudfarve. Har man nogensinde hørt tale om 12 kristne ambassadører? Jeg har i hvert fald ikke.

    For det andet: det er rigtigt set, at imperiet og kolonierne er vendt tilbage - heldigvis. Men imperiet hedder altså Det Britiske Imperium II - eller USA, som det selv foretrækker at kalde sig - og det er lige nu, mens vi sidder og fedter rundt i blogosfæren, i gang med at modernisere og globalisere englændernes tidligere kolonier. De prøver at gøre skaden god igen. Fordelen (eller ulempen) ved de imperiale politiaktioner er så, at de lokale bliver, hvor de er.

    Men tak for den smagfulde sammenligning - han virker som en rar gut. Den her sætning fangede jeg dog ikke: "Jeg har virkelig vanskeligt ved at holde af den potensretorik med, at islam producerer en MASSE milliarder mennesker, der alle hellere end gerne vil dø. Hvis man ikke mener sådan noget, så skal man ikke sige det. Man kunne jo blive taget på ordet." Ved du forresten, hvor mange danske muslimer, som går i moske hver uge? Og hvorfor ligger tallet kun på 10 %?

    SvarSlet
  6. En kommentar faldt jeg især over i Fyrsten:

    "Man kurerer ikke koldbrand med lavendelolie"

    DET ER SANDT!

    [skal lade være sende flere lange]

    SvarSlet
  7. Jeg har ikke noget imod de lange kommentarer. Der er kommet masser af fint læsestof de sidste par dage. Tak for det.

    Jeg kunne godt tænke mig, at flere politikere og forskere tog seriøs stilling til især dine data om befolkningsudviklingen.

    SvarSlet
  8. islamitisk hysteri

    ud fra bibelens synspunkt må muhammed jo være en af de falske profeter den advarer imod.
    muhammed var en opportunist, der for omkring 1400 år siden fandt på at plukke budskaber fra andre eksisterende religioner, som han forvanskede til eget formål.
    at han ikke ville afbilledes, er i sagens natur helt forståeligt, for vrede kræfter har givetvis efterstræbt ham, - men det kan jo ikke mere have nogen betydning efter hans død.
    - men skal karikering bringes på bane, må det jo være muslimerne selv, der har været de mest frembrusende, i.o.m. at de har kaldt i hobetal af drengebørn ved hans navn, og hver eneste gang frembragt en livslang karikatur. - hvorfor så skælde ud på nogle tegninger, der aldrig har lignet muhammed, fordi ingen af i dag nogensinde har set ham.
    iøvrigt, har islam så nogensinde undskyldt de bibelske forvanskninger overfor kristendommen?

    SvarSlet