torsdag, marts 02, 2006

Manifester imod islamisk totalitarisme

12 fremtrædende europæiske intellektuelle offentliggjorde i går et manifest i den franske ugeavis Charlie Hebdo. Manifestet lyder sådan her i sin helhed:

Forenet imod den nye totalitarisme
Efter at have overvundet fascisme, nazisme og stalinisme står verden nu over for en ny totalitær, global trussel: islamismen.

Vi, forfattere, journalister, intellektuelle opfordrer til modstand mod religiøst diktatur og til at arbejde for frihed, ligestilling og verdslige værdier for alle.

De seneste begivenheder, som udviklede sig efter offentliggørelsen af tegninger af Muhammed i europæiske aviser, har vist nødvendigheden af kampen for disse universelle værdier. Denne kamp vil ikke blive vundet med våben, men på den ideologiske mark. Det er ikke et civilisationernes sammenstød, ej heller en fjendtlig holdning mellem Vest og Øst, vi er vidner til, men en global kamp, der konfronterer demokrater og teokrater.

Ligesom alle andre totalitære bevægelser næres islamisme af frygt og frustrationer. De hadske prædikanter forlader sig på disse følelser til at kunne danne bataljoner, der er skæbnebestemt til at pånøde os en tøjlesløs verden, hvor alle ikke er lige. Men vi erklærer klart og bestemt: intet, ikke en gang fortvivlelse, retfærdiggør valget af åndsformørkelse, diktatur og had. Islamisme er en reaktionær ideologi, som dræber lighed, frihed og verdslighed, hvor den end måtte forekomme. Dens succes kan kun føre til en verden med dominans: mandens dominans af kvinden, islamisternes dominans af alle de andre. For at imødegå dette må vi sikre universelle rettigheder for undertrykte eller diskriminerede mennesker.

Vi afviser »kulturel relativisme«, som indebærer, at mænd og kvinder i muslimsk kultur skal frarøves retten til lighed, frihed og verdslige værdier under dække af respekt for kulturer og traditioner. Vi nægter at fordømme vor kritiske ånd, fordi vi er bange for at blive beskyldt for »islamofobia«, et uheldigt begreb som forveksler kritik af islam som religion med stigmatisering af dens troende.

Vi beder indtrængende om ytringsfrihedens universalitet, så en kritisk ånd kan udfolde sig på alle kontinenter mod alle krænkelser og alle dogmer.

Vi appellerer til demokrater og frie ånder i alle lande om, at vort århundrede bliver et oplysningens århundrede og ikke et åndsformørkelsens.

(12 underskrifter:)

Ayaan Hirsi Ali
Chahla Chafiq
Caroline Fourest
Bernard-Henri Lévy
Irshad Manji
Mehdi Mozaffari
Maryam Namazie
Taslima Nasreen
Salman Rushdie
Antoine Sfeir
Philippe Val
Ibn Warraq


Såkaldt moderate muslimer, bla. Fatih Alev, tager afstand fra manifestet, som mange danske muslimer ifølge JP i dag kalder konfronterende og højreekstremistisk..?!

Hvis ovenstående erklæring er konfronterende, så skulle de høre denne kvindelige psykolog folde sig ud på arabisk tv med så bestemt stemmeføring, at man er glad for at være enig med hende.

Hertil kommer denne opfordring fra 11 muslimske universitetsfolk og aktivister i Canada:
Lad ikke ekstremisterne bringe jer til tavshed

Ingen kommentarer:

Send en kommentar