søndag, april 30, 2006

Hvad betyder et tørklæde?

To modsatrettede perspektiver på tørklædet finder hemmeligt sammen: Det ene perspektiv er, at tørklædet bare er et klædningsstykke som alle andre, hvorfor man må acceptere tørklædet som et frit, privat valg. Det andet perspektiv er, at tørklædet er et vigtigt religiøst klædningsstykke, hvorfor man må acceptere det som et ufravigeligt påbud, som man ikke kan bede nogen om at trodse. Ifølge det ene perskektiv skal tørklædet accepteres, fordi det intet betyder. Ifølge det andet perspektiv skal det accepteres netop fordi det betyder en helt masse.

Der er symbolik i kristne oblater og vin, der er symbolik i korset, i lysene, i stjernen, alle vegne i kristendommen er der konkrete ting, der bærer en religiøs betydning. Det muslimske tørklæde rummer ikke den form for religiøs symbolik, hvor noget er et jordisk aftryk af noget andet, noget åndeligt. Det muslimske tørklæde er og var et praktisk værn imod sol, sandstorm og - især - utugt.

Sura Al-Ahzab 59: Oh Profet! Sig til dine hustruer, deres døtre og de troende kvinder, at de skal dække sig helt med deres ydre klædning. Det er det bedste for dem, så de kan kendes og ikke generes. Og Allah er den evige Tilgivende og den mest Barmhjertige.

Sura Al-Ahzab 24: Og sig til de troende kvinder, at de (på samme vis som mændene) skal sænke deres blikke, (når de ser fremmede mænd), og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres (naturlige og kunstige) skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemænd.

Muhammeds koner tildækkede sig af ganske samme grund som nulevende muslimer tildækker sig. Nutidens muslimer gentager 1:1 rationalet bag tørklædet, nemlig at kvinder skal dække sig til for ikke at komme til at friste andre end deres ægtemænd. Det var det, tørklædet betød på Muhammeds tid, og det er det, det betyder nu. Hverken mere eller mindre.

Der er altså ræson i at forsøge sig med et mere jordnært og praktisk tredje perspektiv på tørklædet, et funktionsanalytisk perspektiv. Hvordan virker et tørklæde? Jeg vil nævne 3 funktioner:

1. Tørklædet første funktion er helt praktisk at tildække kvinden, så hun ikke frister mænd seksuelt. Det er lige ud ad landevejen.

2. Tørklædet anden funktion er en fordelingsfunktion: at gøre det til kvindens sag at undgå at friste mænd. Det er kvindens egen pligt at undgå at blive generet, dvs at undgå seksuelle krænkelser og voldtægt.

3. Tørklædets tredje funktion er en signalfunktion. Tørklædet gør, at kvinden kan "kendes" - som muslim, som en ærbar kvinde, som ikke-tilgængelig, som én, der bliver passet på af andre med samme ærbarhedsbegreber.

Så vidt betydningen af at bære et tørklæde. Herefter må man - i et multikulturelt samfund, ikke sandt - stille sig det næste spørgsmål, stærkt relevant for den oprindelige europæiske befolkning:

Hvad betyder et fraværende tørklæde ifølge tørklædets egen funktionslogik?

1b. Tørklædets første fraværsfunktion er, at kvinder uden tørklæde naturligt frister mænd.

2b. Tørklædets anden fraværsfunktion er, at en utildækket kvinde selv er skyld i evt. seksuelle krænkelser og overfald.

3b.Tørklædets tredje fraværsfunktion er, kvinder uden tørklæde ud fra tørklædets logik er ikke-ærbare og tilgængelige, allemandseje.

Et funktionsanalytisk perspektiv på tørklædet er det eneste, der kan forklare, hvorfor muslimske mænd er så stærkt overrepræsenterede i voldtægssager. Når der i nyere tid voldtages i Europa, er voldtægtmanden typisk muslim, og ofret er en europæisk kvinde. Mange kvinder er blevet voldtaget på den konto i de sidste 30 år. I hvert europæisk land. Man kunne lægge tallene sammen, hvis man havde dem. Hertil kommer voldtægtsforsøg og almindelig seksuel chikane.

Som kongen med sit scepter ikke kun udtrykker, at han er konge, men også at alle andre ikke er det, sådan udtrykker det muslimske tørklæde ikke kun, at bæreren er ærbar, men også, at andre kvinder ikke er det.

Hvis ovenstående funktionsanalyse er rigtig, så forårsager og legitimerer den muslimske kvindes tørklæde den muslimske mands voldtægter.

Hjælp muslimske kvinder, siger nogle feminister. De muslimske kvinder kan sagtens klare sig selv, siger andre feminister. Er tiden egentlig ikke moden til at sige: hvor meget europæiske kvinder end foretrækker at skælde ud på sig selv, hinanden, de europæiske mænd eller til nød de muslimske mænd, så kommer vi ikke om at rette opmærksomheden mod de tørklædebærende muslimske kvinder selv. For tørklædet er deres eget valg. Et valg, der har konsekvenser for os og vores døtre.

9 kommentarer:

  1. ..at han synes, at dine og andres henvisninger til suraer (i lutter iver efter at FORSTÅ, FORSTÅ, FORSTÅ)skulle erstattes af benhård afstandtagen og modstand (og selvfølgelig dermed ikke kristelig forståenhed, der alt for ofte leder til appeasement).
    Jeg er fuldt ud klar over, at du ikke står for appeasement, men du frister svage sjæle til at falde i den kristne "grøft" og forstå med deraf følgende tilgivelse.
    Ser vi nogensinde muslimsk reflektion over, hvorfor deres værter mon reagerer som de gør? Nej vel!

    SvarSlet
  2. Vil du være venlig at sende den artikel ind til en af de store aviser. Det er en god vinkel, du laver på hele problematikken og kunne være godt at læse for mange flere end den lille håndfuld læsere her på webbloggen.

    SvarSlet
  3. enig - god tekst som bør komme ud til flere læsere - evt. suppleret med nogle konkrete tal for antallet af voldtægter (og voldtægstforsøg) sat i relation til gerningsmændenes religiøse identitet

    SvarSlet
  4. Ja gode pointer.

    Imidlertid mener jeg at fokus på det spørgsmål med fordel (også) kan lægges et andet sted. Det væsentligste er ikke, at de har det på og hvorfor de har det på. Det væsentligste er, at de ikke kan tage det af.

    SvarSlet
  5. Det pudsige er, at ifølge det Gamle Testamente (som jo danner grundlaget for Islam), er det kun ludere, der går med slør:

    1 Mosebog Kap. 38:

    14. Hun tog sine enkeklæder af og dækkede sit ansigt med et slør, så hun var tilhyllet. Så satte hun sig ved indgangen til Enajim på vejen til Timna. For hun vidste, at Shela nu var voksen, og alligevel var hun ikke blevet gift med ham.
    15. Da Juda så hende, troede han, at hun var skøge, fordi hun havde tildækket sit ansigt.

    SvarSlet
  6. Ulla,

    du har ramt hovedet på sømmet. Må man citere fra denne tekst? Den bør virkelig udbredes.

    AMB

    SvarSlet
  7. Kære AMB
    Du må citere alt det, du vil :)

    SvarSlet
  8. Fra dagens JP: "På Muhammed tid var det strategisk vigtigt at kunne kende muslimske kvinder på deres klædedragt, for eksempel under et erobringstogt, hvor de ikke-muslimske kvinder blev fordelt som slaver mellem de muslimske mænd. Muslimske kvinder måtte derimod ikke forudlempes", siger Tina Magaard.

    Tina Magaard er Ph.D. fra Århus Universitet, forsker i tidlig islam.

    SvarSlet