fredag, april 07, 2006

Mænd, politik og tegneserier


Kvinder kan godt lide Khader, lyder det. Til gengæld kan mænd ikke lide Helle Thorning Schmidt. Ikke mere, i hvert fald.

Fra hendes første øjeblik på formandsposten har den danske offentlighed higet efter at se Batwoman i trikot ondulere magthaverne på Christiansborg. Mænd kan have mange holdninger til mange ting, men en god tegneserie, det er nu nr. 1. Så kommer politisk indhold ind på en fjern, fjern 2. plads.

Man filmede og filmede scenen med en slagen Frank Jensen, man slugte "Jeg kan slå Fogh" råt og ville have mere og mere og mere af Batwoman i højrødt. Siden har skuffelsen meldt sig. Den drengedrøm af en politisk tegneserie, man længtes efter, viste sig at være helt uden billeder og dramatik.

Siden har snude efter snude været oppe at vurdere, hvilket stof, Helle Thorning Schmidt er gjort af. Thomas Larsen har været der særdeles flittigt. Partisoldaterne har været der, betonhovederne i fagbevægelsen har været der, journalisterne har slet ikke kunnet stoppe sig selv. Sådan gør dominante hunde, der vil vise, at de dominerer. De stikker snuden i skridtet på dig.


Den eneste rette reaktion imod skridtsnuserhunde er at banke dem eftertrykkeligt ned ad rangstigen igen. Det er en test, og hundehjernen kræver et klart svar: dominerer du mig eller dominerer jeg dig? Der står han, hundehjernen, med opsmøgede ærmer, korte lemmer, bredt ansigt, højt testostoronniveau og lav intelligens, og angler efter en fast hånd. Det er et urinstinkt for mænd.

Helle Thorning Schmidt finder sandsynligvis situationen dybt pinagtig. De fleste af hendes køn finder den slags dybt latterligt. Vi hævner den slags ved at lade sagens kompleksitet eksplodere i hjernen på testostoronbomben: "Nej skat, du får ingen spanking af Batwoman, selvom du ville elske det. Nej skat, jeg tager ikke din rang-uorden fra dig ved at sætte dig på plads (om det så frustrerer dig afsindigt). En ordre vil du have, et mål, jamen ven, det kan du så ikke lige få i dag, for - og dette vil nok desværre gøre dig meget vred - jeg ved ikke lige, hvad jeg mener om den sag. Jeg tænker over det. Og (tag denne her til mavesåret) jeg tvivler. Du hører rigtigt, jeg tvivler. Måske endda for åben skærm (må det æde dine frontallapper op). Har du nogle gode ideer, som jeg ikke selv har tænkt på? Nå ikke, jamen, okay, måske sidder vi lige over i nogle år, eftersom virkeligheden er, som den er. Det kan du ikke acceptere, medmindre du får et par på lampen, hvad du også meget gerne tager imod, jamen skat, jeg er ikke voldelig, og jeg er ikke Batwoman. Tør dine tårer, æd din skuffelse, fjern din snude, du laver ikke reglerne mere".

Jeg holder ikke meget af hende og slet ikke af hendes politik, men jeg holder lidt af hende, fordi hun altid tøver med sit svar i en brøkdel af et sekund, hvor man klart kan læse i hendes øjne, at hun tænker "Wow, BABY, du er godt nok usædvanlig dum, NÅDADA, men jeg må jo hellere svare dig".

6 kommentarer:

  1. En lille våd feministisk drøm, fru Thomsen? Det mest udprægede træk ved kvindelige politikere er manglen på begavelse. Nu forsøger du vist at pumpe dit middelmådige køn op til mere end det kan bære ;-)

    SvarSlet
  2. Tak for det, Fru Thomsen !
    Det er det morsomste jeg har læst
    i lang tid. Jeg griner hele vejen
    i seng og glæder mig over at sådan en gammel hund som mig stadig kan forundres. Hvor er vi dog forskellige..........

    Mvh
    Jesper B. Poulsen

    SvarSlet
  3. Den seksuelt understimulere(n)de Kimp-oral-tor skrev:

    "En lille våd feministisk drøm, fru Thomsen?"

    Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med ...

    Og han fortsætter sin mandschauvinistiske tour de force (smileyen skal blot opbløde hans radikalitet):

    "Det mest udprægede træk ved kvindelige politikere er manglen på begavelse. Nu forsøger du vist at pumpe dit middelmådige køn op til mere end det kan bære ;-)"

    Kimporator ville egne sig glimrende som islamist. Her vil han kunne få sine lyster styret. Hvad med et medlemsskab af Minhaj-ul-Quran eller Milli Görüs?

    SvarSlet
  4. Om mænd og tegneserier:
    Ja vi mænd foretrækker en god tegneserie frem for et politisk propagandaskrift.
    Uanset om formen er en tegneserie eller et politisk dokument, så er tilsigtet propaganda egentlig vederstyggelig. Eller I bedste fald træls.
    Erfaringen viser dog, at det er hundesvært at lave en GOD tegneserie, der også har politisk indhold. I værste fald stinker den, fordi den åbenlyst henvender sig til de masser, som propaganda-generatoren ved, at han/hun kan få tilslutning fra. Se blot den antisemitiske propaganda fra arabiske medier; den følger smukt op på Goebbels mesterværk fra trediverne.
    Hvorfor stinker den? Jeg tror, at det skyldes den bevidstløse gentagelse.
    Om propaganda virker? Det tror vi vist alle. Hvorfor skriver vi ellers?
    Eller tegner, hvis vi kan det?
    Blander jeg tingene sammen? Er politisk indhold ikke propaganda?
    Nåh nej, ikke til at begynde med.
    Propaganda bliver det først, når argumenterne skal tilpasses medierne for at få indholdet gennemført. Kan I se politikerleden blomstre?
    Nej, må jeg så bede om en tegning eller en tegneserie begavet med humor.

    I øvrigt tror jeg heller ikke, at Helle Thorning Schmidt kan slå Fogh.
    For det første er hun ikke skarp nok.
    For det andet er der for mange illoyale kombattanter I hendes hird.

    J.C. Nørtoft Thomsen

    SvarSlet
  5. Hammouti, hvem du så end er: Drømmer du om at blive min 3. blog-kone?

    Du synes at vide meget om mig, og det er da lidt smigrende ;o)

    SvarSlet
  6. Jeg er så stolt af, at min familie følger lidt med i min lille propagandablog her :) Det bliver nu ikke til så bundsolid propaganda fra min side, for jeg har lidt for svært ved at holde ensidighed ud.

    For afvekslingens skyld propaganderer jeg for tiden gerne for ethvert ledigt standpunkt, så når jeg skriver om Helle Thorning-Schmidt er det ikke fordi jeg er blevet socialdemokrat, kan jeg berolige alle med!

    Men lige præcis de der illoyale socialdemokratiske kombattanter, dem bryder jeg mig godt nok ikke meget om.

    Du og andre kan sikkert godt have ret i, at Helle Thorning-Schmidt ikke er skarp nok. Jeg fatter heller ikke, hvorfor hun vælger at sidde og snakke om sin familie, storsmilende uanset situationen.

    Men selv Fogh ville tage sig latterlig ud, hvis et par af hans nærmeste dagligt hængte ham ud, betvivlede hans dømmekraft, hans lederevner og hans politiske program.

    Socialdemokraterne, betonhovederne, har lagt sig ned og sparket i gulvet, uvillige til nogen form for forandring, samtidig med, at de har anklaget hende for ikke at kunne styre tropperne (dem selv!).

    Min erfaring er helt klart, at man (d) i det politiske system beskæftiger sig meget mere med organisation (dvs. magt) end med politik. Krudtet bruges i stor stil på at få rangordenen på plads. Man stabler det op i 38 lag: Lokalforeninger, kommuneforeninger, kredse, regionsforeninger, landsforeninger, formænd, næstformænd, udvalgsformænd, udvalgsnæstformænd, og så videre, der er ingen ende på alle de poster, der skal besættes. Det er i høj grad det, man bruger krudtet på. Det politiske indhold fylder ikke så meget.

    Summa summarum: de politiske partier er langt mere orienterede efter magt (og afmagt!) end efter politisk indhold. Det er frygteligt irrationelt, det er frygteligt mandspræget, og det skal de have prygl for, om jeg så skal betyde, at jeg må rose Helle Thorning-Schmidt :)

    SvarSlet