mandag, maj 01, 2006

1. maj*

Kammerater!

Prøv at kigge på højre hånds håndflade og lad os placere de politiske partier efter den gode gamle venstre/højre-model. Lillefingeren er det yderste venstre, Enhedslisten, det ikke-eksisterende Minoritetsparti og SF. På ringfingeren finder vi tidens klareste opposition, de Radikale. På langefingeren finder vi Socialdemokratiet. De finder sig på udlændingeområdet, retsområdet, uddannelsesområdet og i kulturkampen generelt placeret til højre for de radikale, overhalet indenom. Lad os placere CD og Kristendemokraterne på samme finger, det er der jo en herlig symbolik i. På pegefingeren har vi Venstre og Konservative, på tommelfingeren Dansk Folkeparti.

Fra gammel tid skulle de fattige horder være at finde på venstrefløjen, imens herremænd og adelsmænd skulle sidde i det yderste højre, på flæsket. Se nu på hånden igen. Placer partierne. Og prøv så at vende hånden 180 grader. Først nu har vi pøblen på sin rette plads yderst til venstre, præsenteret af Dansk Folkeparti. Og vi har arbejdsbierne, sliderne fra V og K, dem Platon ville kalde producenterne, næstyderst. I midten de mellemuddannede socialdemokrater, hvoraf mange har for meget og alle laver for lidt, som man siger. Og så kommer den egentlige elite, den gruppe, der virkelig forstår at lægge distance, den veluddannede radikale embedsstand. Endelig alleryderst til højre, den helt urørlige lille gruppe af universitetsansatte Enhedsliste- og SF-stemmer, med en position ikke helt ulig tidligere tiders gestlige. Fra langefingeren og ud er man offentlig ansat og lever af, ikke tiende, men noget, man kunne kalde tresindstyvende, leveret af producenterne.

Den gamle venstre-højre-logik holder ikke mere. Og lad os så slutte med en sang fra før det politiske spektrum roterede, altså fra den gang, den såkaldte venstrefløj var folkelig:

Her kommer fra dybet den mørke armé
og fordrer af verden et svar;
skønt dagningens glimt i vor dryppende le
er al den fane, vi har,
vi vover en kamp for vor nedtrådte ret
og løfter i vejret på skændelens bræt
den tusindårs-lænke, vi bar.

Vi ejer på jorden knap trævl eller tråd,
kun denne vor skorpede hånd;
til menneskekår fik vi kummerligt råd,
i ørkner vandred vor ånd;
du herre, som højt gennem samfundet red
hen over de rygge, du tryggede ned,
nu smyger vi af dine bånd!

Vi harved din ager, vi skar dine neg,
vi striglet din blommede hest,
vi lytted bag stalden til rotternes leg,
når selv du gik pynted til fest.
Du drømte på bolstre, vi slumred på halm,
hvor dyret er nabo, og luften er kvalm,
og svindsoten kommer som gæst.

Vel er vi en kuet og slidende hob,
kun trælle i velstandens gård,
i samfundets aske en nedtrykket Job,
der skraber sin byld med et skår,
snart svinger for ryden dog opgøret lyn,
se op, kammerater, det lysner i sky´n,
befrielsens malmklokke slår!

Vi råber det ind gennem lue og lo,
hvor dundrende plejlene går:
Kom frem af jert stinkende staldkammerbo,
se ud fra de hældende vrå´r!
For fronten reveljen nu løfter sin klang,
lad mismodet synke, syng med på vor sang,
jer dagning på ruderne står.

Ja, slip, hvad der trykker på skulder og sind
og sving imod lyset din hat!
Endnu har du ungdommens rødme på kind
og rester af letsindets skat.
Da pløjer vi muntre vort bølgende land,
når først vi har friet vor kuede stand
fra tusindårs-trældommens nat.

Jeppe Aakjær, 1909

*Teksten er fra sidste år.

3 kommentarer:

  1. Stor humor - Akademikeren der i følge egen analyse burde tilhøre Enhedslisten, men som er stærkt højresnoet, fortæller mig der tilhører den "produktive del" at jeg burde tilhøre gruppen af zenofober hos DF eller Venstre.
    God værkstedshumor

    SvarSlet
  2. Rigtigt set! Men faktisk burde jeg for tiden tilhøre Socialdemokraterne, til nød SF, eftersom det væsentligt kendetegner mit arbejde, at det er offentligt og akademisk, ja, men lidt for små-kikset til at være rigtigt intellektuelt. Derudover stærkt holdningspræget, lidt for højt lønnet, indeholder for mange møder om for lidt, og særligt fordi disse møder har de samme fire punkter på dagsordenen i årtier og der ved disse møder nedsættes gennemsnitligt 2 udvalg i timen, der "arbejder" (snakker) videre om hver deres mødepunkt på et varieret antal nye møder, vender tilbage med punktet på næste fælles møde, hvorefter hele diskussionen starter frisk forfra, fordi alle har glemt, hvad man trods alt fik snakket sig frem til på det foregående møde.

    SvarSlet
  3. Kun som kvinde kan man være så ærlig og have en karriere. Der gives længere snor til dit møjforkælede køn. Vi andre må gemme os bag anonymitetens maske, hvis vi vil være så direkte. ØV!

    SvarSlet