onsdag, maj 31, 2006

Den 6. pjækkeuge

Imens mange af os har rigeligt i at få afholdt 5 ferieuger og en håndfuld feriefridage og dårligt finder anvendelse for div. omsorgsdage, så er plejere og social- og sundhedsassistenter klar til at tage hul på den 6. pjækkeuge. 24 sygedage har de om året i gennemsnit. Det er 5 uger hvert eneste år:

"Det gennemsnitlige sygefravær på det private arbejdsmarked i 2004 var 5 sygedage om året, og de statsligt ansatte var i gennemsnit sygemeldt 8,2 dage i 2005. Begge år lå social- og sundhedshjælpere og -assistenter i landets seks største kommuner helt oppe på 24,5 sygedage i gennemsnit".

Hvordan kan man være syg 24 dage om året? Personligt har jeg næppe haft 24 sygedage siden jeg forlod folkeskolen. Måske ikke engang hele mit liv.

"Desuden får de ansatte arbejdsskader på grund af det psykiske arbejdsmiljø og mange bliver førtidspensionister på grund af udbrændthed".

De har 37 timers arbejdsuge, hvorefter de kan gå hjem. Ingen overarbejde, ingen forberedelse, ingen mavesår over kæmpekrav om viden og overblik og strategier, der skal præsenteres næste morgen kl. 08.00 i den anden ende af landet. Men de bliver udbrændte, hvad betyder udbrændt? At det er træls og at man ikke gider?

Hvordan får man stress og udbrændthed af 37 timers arbejdsuge, der består af rengøring, kaffepauser og ældrepleje? Hvilke arbejdsskader får man af det psykiske arbejdsmiljø rundt omkring i ældreboligerne og på plejehjemmene? Sladrer man hinanden ud under kaffepauserne, som en dristig ung mand for nogle år siden skrev et under cower speciale om? Er de onde, de syge og gamle? Eller er plejernes vilkår bare for ulykkelige og umulige, uanset "hvor stærkt de løber"? - en vending, der altid har forbløffet mig.

Jeg har selv været der. Efter gymnasiet arbejdede jeg kort i et hjem for handicappede, og det er det mest langsommelige, jeg nogen sinde har været med til. Stedet svømmede i personale, der stort set intet foretog sig hele den udstrakte dag. Beboerne var fulde af medicin. Ikke nær så livlige som dem jeg lige kom fra nede i Schweitz - de kunne gå amok og kyle med gryder og knive, arbejdstiden var fra 7.30 til 19.30, vi havde én ugentlig fridag, og vi stod selv for madlavning og rengøring sammen med de knivkylende beboere. Men ak. Tilbage i Danmark fik personalet kaffe og rundstykker sammen ved hvert vagtskifte for at ajourføre hinanden. En halv time tog det. Som var man udenrigsministeriets kriseberedskab under en løbsk mellemøstlig konflikt. Der var jo ikke meget at fortælle. Der blev også skrevet udførlige logbøger om ingenting.

Umiddelbart efter universitetet fik jeg bistandshjælp i en måned, og i den periode blev jeg aktiveret sammen med en hjemmehjælper. Meget energisk og dygtigt menneske, som der helt uden tvivl også er mange af i branchen. Men igen stødte det mig, at en halv time af hvert besøg gik med kaffedrikning på den gamles regning. Alle de skrøbelige gamle stod klar med kaffebord, når vi kom, og vi drak kaffe en halv time hvert sted. "Skal der ikke være tid til samvær og snak?" hører man straks folk indvende. Jo, men nu er det jo ikke snak, der er ordineret, det er rengøringshjælp eller anden hjælp. Det er slet ikke givet, at den gamle er interesseret i, at tiden skal gå med at drikke kaffe. Plejerne burde ikke have lov at tage imod det.

Nu er plejestanden blevet bustet igen-igen, og hvem skælder man ud? Regeringen! Men at man har 24 sygedage om året kan ikke bruges som argument for, at man er trængt og skal tilføres flere ressourcer. Har man 24 sygedage om året, er man en pjækrøv med en ringe arbejdsetik, og så forklarer dét, hvorfor man lader de gamle pisse i bleen og hænge i liften hele natten.

"De skal på kursus", siger Eva Kjær Hansen og blinker nervøst, nej, over knæen skal de. Giv dem en røvfuld, det er den oplyste tændstiks pædagogik, SLUT med at pjække og dalre og sjuske, which part do you not understand? OG NEJ, DU KOMMER IKKE PÅ FØRTIDSPENSION OG EFTERLØN.

Det er i øvrigt en dyr fornøjelse. "I Københavns Kommune har de kommunalt ansatte mere end dobbelt så meget sygefravær som gennemsnittet på københavnske arbejdspladser: "Mens den gennemsnitlige københavner må melde fra overfor arbejdspladsen seks en halv dag om året, så ringer den kommunalt ansatte sig syg næsten 16 dage. Og det er en dyr fornøjelse for kommune-kassen. Udgiften til sygefravær blandt de 50.000 ansatte er af Folkesundhed København opgjort til en årlig udgift på 553 millioner".

8 kommentarer:

  1. Måske fordi du aldrig har haft fingeren ude af ....
    Ulla Nørtoft noget tyder på at du har fået for lidt ud af det på det studie som du har fået - skatteyderfinansieret.
    Måske er du allerede dement eller også er du bare fuldstændig ude af trit med den mindste virkelighed.

    Har du set opgørelser over arbejdsskader så ville du, hvis du kunne læse dem, have set at Sosu-personale er den arbejdgruppe der har flest arbejdsskader / ulykker. Disse der foranlediger langtidssygemeldinger tæller dramatisk med i sygestatistikkerne. Bare sådan til en oplysning.
    Og angående udbrændthed ser jeg at du er meget klogere end Arbejdsmiljø Instituttets eksperter, du ved jo at det bare er nogle dovne rø.......

    Din lille "Jeg har været der selv" historie er ganske enkelt det mest tåbelige jeg har set, men meget kendetegnende for niveauet i indlægget. Uredeligt og fladpandet debattrick.

    At du trods en akademisk uddannelse ikke er istand til at skelne mellem handicapområdet og ældreområdet, får mig til at frygte for universitetsuddannelsernes faglige niveau, eller er det kun dig der har haft en "fri-periode" under studiet.

    Men nu ved jeg ikke om du er mentalt 60 år gammel, men noget kunne tyde derpå, da hjemmeplejens og ældreområdets virkelighed er ganske anderledes end i din Disney-fantasi verden.
    Jeg synes at du skulle rekvirere en arbejdsplan for hjemmeplejen - så ville du se en noget anden virkelighed.
    F.eks. er det ikke ualmindeligt at en morgenvagt har 12 besøg på 6 timer incl. cykling mellem stederne osv.
    Her er vækninger, forflytninger, vaskninger, bad, toiletbesøg, påføring af hjælpemidler, evt bleskifter, påklædning, lave morgenmad, servere dette, opvask, oprydning, efterfølgende 1-2 rengøringer, igen toiletbesøg hos andre, frokost, opvask, oprydning, anretning, servering, evt indkøb, toiletbesøg hos andre og meget meget mere.
    Måske har du hørt om tidsskemaer og minuttyrani, stregkoder osv. Eller er det helt ukendte begreber i Holstebro.
    Al ting i et besøg hos en ældre medborger er nøjagtigt opmålt i minutter, f.eks. kan et toiletbesøg være sat til 5 min. Så har den gamle bare at klare det indenfor den berammede tid på det allerede fastlagte besøg, for den næste trængende venter jo allerede.
    Aftenvagter i hjemmeplejen har op til 35 besøg i en 8 timers vagt.
    Hvor mange ½ timer kaffedrikkeri er det lige du kan finde her, Ulla ?

    På plejehjem er der ved max.bemanding 5 tunge borgere pr dagsansat.
    aftenvagter er 2 personer til 25-30 personer, der skal have bleskift / løbende toiletbesøg, liftninger, aftenmad, madning af de der ikke kan selv, oprydning, servere, opvask, sengelægning med tilhørende aftentoilette, tørre lort af gulve vægge når en dement har teget fejl af toilettet, observation af demente, underholde beboere, og meget meget mere.
    I nattevagter er der 1 person.

    Måske en tur ud i virkeligheden udenfor din selvfede arrogante "jeg er så klog akademiker verden" ville åbne dine øjne.

    SvarSlet
  2. Jeg har også været på en institution for handicappede. Deres mål var at deres nuværende funktion ikke måtte forværes (totalt uambitiøst) og så brugte personalet ellers enhver lejlighed til at holde pauser.

    Det kan godt være forholdende er anderledes på ældreplejen.

    SvarSlet
  3. Stop lige en halv Ulla!

    Jeg synes nu også dette indlæg er lidt ensidigt og fordømmende overfor plejepersonalet...

    Jeg takker guderne for der er mennesker der gider at have dette job der forekommer mig at være utroligt anstrengende og krævende, uanset hvor mange gange om dagen man "får lov" til at drikke kaffe. Desuden er det ret kendt at mange af de gamle faktisk føler mere behov for kaffedriknings sludderen end for rengøringen. Hvilket ikke betyder at rengøringe er overflødigt, men at isolationen af de gamle er et meget stort problem i samfundet.

    Jeg siger tak til alle dem der gider at tørre røv på de gamle, lægge gebisserne i vand og ofrer sig i samtaler med gamle, døve, senile og demente der i mange tilfælde sikkert ikke er særlig interessante for plejeren. Al den kaffe slubrer de sikkert i sig mere af pligt end af lyst.

    Liberalistisk inkonsekvens
    Om problemerne med at skaffe plejepersonale visse steder i landet fik jeg i øvrigt for et par dage siden optaget et læserbrev i Jyllands Posten som kan læses her. Teorier gælder ikke for lavtlønnede

    SvarSlet
  4. Jeg tror, du har ret i, at der er for lille fordel ved at passe sit job i fx hjemmeplejen. Men er løsningen at give folk mere i løn? Så skal vi jo allesammen have et nøk opad.

    Måske skulle man bare gøre alternativet ringere, altså se mere kritisk på langtidssygemeldinger og førtidspensioneringer og hvad har vi.

    Liberalistisk set kan man jo få to flittige filippinere for hvad en sur tamp af en dansk social- og sundhedsassistent skal have (undskyld, jeg er kommet ind i et fornærmer-spor, jeg mener det ikke så slemt).

    Liberalistisk set er der ganske rigtigt noget, der ikke fungerer. Det er det samme på håndværkerområdet. Her fungerer konkurrencen heller ikke. Hvorfor skulle man gøre en ekstra indsats?

    En løsning, vi alle ville kunne lide, var, at plejerne fik større faglig stolthed. Her ligger en enorm opgave for ledelsen. Men det burde ikke være umuligt.

    Folkeskolelærere får til sammenligning heller ikke høj løn, men de har en enorm faglig stolthed.

    SvarSlet
  5. Ulla har helt ret.

    Da min far endte sine sidste år på plejehjem, gjorde jeg følgende erfaring:

    Jeg så stort set aldrig personale på gangen eller i det fælles opholdssted. Når man havde brug for assistance, gik man hen i køkkenet, for her sad hele flokken altid og drak kaffe og hyggede sig. Mig irriterede det, men de ældre var tilfredse, og hvem tør iøvrigt klage?

    Luddovne socialister fra en ende til anden.

    Mvh. Børge.

    SvarSlet
  6. "Så skal vi jo allesammen have et nøk opad. "

    Nej, det skulle vi lige netop ikke. De lusede jobs lønnes for lavt. Jeg tror gerne der er slendrian og dårlig moral, men jeg vil ikke udelukke at en højere løn til den slags opgaver er rimelig. Der er brug for mere viden, vel og mærke viden fra fluen på væggen.

    Konkurrencen ER åbenbart ude af drift, for den går altså ikke at en skide håndværker forgyldes her i DK, mens næsten alle andre ender meget længere ned i livsløn, i det mindste når man regner sort arbejde med. Så fantastiske og værdiskabende er de danske håndværkere altså ikke!

    Og folk der har sæsonarbejde skal sgu ikke have understøttelse den anden halvdel af året, hvis de arbejder og tjener dobbelt om sommeren. Hvorfor skulle de det? Det er en del af det at være bygningsarbejder (eller hvad vi nu taler om).

    På den anden side ER der for mange akademikere og kontormus. Men lortejobsne er nok for dårligt lønnet.

    Ang sygedage: 5??? Det er sgu da urealistisk at et gennemsnitligt menneske er så rask. Lad dog folk komme sig ordentligt over den infektion de fleste fanges af en gang om året. Halvsyge medarbejdere er da ingen fordel. Men 5 uger, den er for langt ude. 2 uger må vel være den realitiske og "sunde" standard for sygefravær.

    SvarSlet
  7. Jeg arbejdede 3 år i en vuggestue, og jeg var syg hele tiden. Det er fire år siden, jeg holdt op og startede på en akademisk uddannelse. Jeg har i de fire år været syg i højst tre dage. Men arbejdsmoral er ikke ændret, men jeg udsættes ikke for så massive mængder snot og baciller mere. 24 årlige sygedage er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med dovenskab.

    SvarSlet
  8. jeg ville ønske at flere vidste hvad der sker i hjemmeplejen.Det er uværdigt over for de ældre og meget dårlige arbejdsforhold for de ansatte SSA. og SSH.De arbejder i 8 timers vagter,heraf 3x rapport til orientering af vigtige oplysninger omkring borgerne og planlægning af aftenens arbejde.Det giver 7 timer tilbage heraf 30 min. til frokost, så er der 6.5 timer tilbage her er der så mellem 25 til 35 besøg der skal nås.Hvis vi bare siger 25 besøg, så giver det 15,5 min. til hver borger, når man kommer ind i et hjem skal vi lægge vores jakke ,vaske hænder,finde handsker og andre hjælpemidler frem, så skal vi hjælpe borgeren F.eks. med et toiletbesøg som er vurderet til at måtte tage 5 min.det er både til at få borgeren ud på toilettet,komme på toilettet, komme af igen og ind i stue, kørestol eller seng, derudover sengetøjsskift, hvis det er gået galt i sengen. når dette er klaret skal vi rydde op vaske hænder og tage jakke på og låse efter os.Husk det er på 5 min. Gud forbyde at de ældre har brug for at tale eller noget at drikke eller spise.Desuden skal vi jo lige finde en parkeringsplads og parkere bilen inden vi går ind til borgeren.Så er der madservering som er vurderet til at tage 10 min. her er samme procedure med parkering, jakke ,og vaske hænder, så bliver maden varmet eller smurt og serveret,så skal borgeren ofte på toilettet,dette er ofte ikke visiteret,men vi kan jo ikke nægte folk at komme på toilettet, så det gør vi "BARE LIGE",eller også er borgeren ked af det og har brug for omsorg et FYORD indenfor hjemmepleje i dag.De 10 min. er så hurtigt blevet til 20 eller 30 tid vi ikke har.Så er der sengelægning,dette er også visiteret til 10 min.dette er : komme fra stue til bad, børste tænder, toiletbesøg, bleskift afklædning, nattøj på, komme til soveværelse, blive lagt i seng, få piller og oprydning efter os selv vaske hænder,jakke på låse og komme ud til bilen.
    Ud over dette skal alt hvad vi gør dokumenteres i dag,det tager også tid, og så skal vi jo lige komme fra den ene borger til den anden, dette kan ofte være mange kilometer.
    Hvis vi er heldige så er alle mødt på arbejde ellers skal vi måske dele en rute ud,hvilket betyder at vi kan få alt mellem 2 og 5 ekstra besøg, og så er der selvfølgelig alle nødkaldene fra de borgere som er kede af det fordi vi ikke har nok tid, og da vi ikke ved hvad de vil er vi altid nød til at køre ud og se hvad der er i vejen.
    "Jo vi har det nemt i hjemmeplejen" det er ofte at vi ikke har tid til at få noget at spise i en vagt, eller blive færdig til fyraften, og vi går meget ofte hjem med en dårlig samvittighed over for de ældre, fordi vi ikke kan give dem den omsorg de så tit har brug for.
    Hvorfor bliver vi i vores job? jeg gør fordi jeg tror på at det må vende på et tidspunkt, om ikke andet så når vores generation bliver ældre, vi vil nok ikke finde os i den behandling de ældre får i dag.
    Vores lige overståede løn kamp har jeg ikke meget til overs for, der manglede et meget vigtigt aspekt, jeg ville meget hellere have flere hænder til arbejdet end en højere løn.
    SSA i Aften hjemmepleje.

    SvarSlet