fredag, maj 26, 2006

Giv 10. klasse nådesstødet

At forlade folkeskolen er som at sejle ud over verdens kant, selvfølgelig er det stort. Men man gør det før eller siden, og først da finder man ud af, hvor lille folkeskolen ret beset var.

Over halvdelen tager 10. klasse med (UVM). I 2005 gik 54,2 procent af eleverne videre i 10. klasse (30,8 procent fortsatte i folkeskole eller fri grundskole, mens 23,4 procent tog på efterskole). 22.4 procent gik på det almene gymnasiet direkte efter 9. klasse, 10,8 procent gik på erhvervsuddannelser, 4,9 procent gik på handelsgymnasiet, og 2,7 procent gik på teknisk gymnasium.

Jeg er som før nævnt humanist, så vær meget kritisk her, men prøv alligevel at følge mig. Det viser sig, når man ser på den seneste årgang, at "kun" 43 procent af dem, der i alt valgte det almene gymnasium behøvede et ekstra år til at vælge. Til sammenligning måtte hele 58 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne have 10. klasse med for at tage deres beslutning. Det må altså være meget tungere at tage beslutningen om at gå på erhvervsskole.

Hvad vil de unge i 10. klasse? Rambøll deler 10. klasses elever op i 3 klynger.

Klynge 1: "Jeg ved ikke, hvad jeg skal"
"Klynge 1 på ca. 30 procent af årgangen er bogligt svage, personligt umodne og ikke afklarede om, hvad de skal". Nej. Men hvis de ikke ved, hvad de skal, kunne man vel have snakket med dem om det noget før? Og værre endnu: Hvis de ikke har lært folkeskolens stof, kunne man i stedet sætte ind med solid, målrettet undervisning noget før - gerne meget før? Kan de ikke med rette klage over, at folkeskolen har spildt deres tid, hvis de skal bruge et ekstra år bare på at opnår de begrænsede færdigheder, der skal til for at tage en erhvervsuddannelse? Det ser i øvrigt mistænkeligt ud, at man kalder disse bogligt svage for "umodne". Evt. vrangvilje handler vel mere om, at de ikke gider at lære tysk gramatik og tale om litteratur. Afsted med dem ud af vagten, så de også kan komme ud og vise, at de kan noget.

Klynge 2: "Kan jeg klare gymnasiet?"
"Klynge 2 på 42 procent af årgangen er fagligt gode, personligt modne og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil have (helt overvejende det almene gymnasium og i nogen grad HHX). De tager 10. klasse fordi de er usikre på deres faglige niveau, og de vil derfor gerne forberede sig til ungdomsuddannelsen gennem 10. klasse". Denne store gruppe tager 10. klasse for at få et forspring ind i det faglige felt, hvor de ikke er helt suveræne. Det er en dårlig grund. Så var der mere ræsson i at give dem 4 år i gymnasiet - hvis det endelig skulle være - eller lade dem tage en anden vej i de tilfælde, hvor gymnasiet er for stor en mundfuld.

Klynge 3: "Jeg ved, hvad jeg vil, men først skal jeg på efterskole"
"Klynge 3 på 29 procent af årgangen er bogligt stærke, personligt modne og relativt afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de vil have. De vælger fortrinsvis 10. klasse, fordi de skal på efterskole". Se, det var en bedre grund. Efterskole er en god ting. Men ville det være helt forfærdeligt at tage afsted i 9. klasse i stedet? Ganske vist er efterskolernes faglige resultater for 9. klasse lidt ringere end folkeskolens, men ikke meget. Teenageårene og siden studieårene rummer i forvejen masser af muligheder for at flytte rundt, møde nye mennesker, få masser af faglige og sociale input. Hvem siger, at man skal bo hos mor og far i gymnasietiden? Der findes college-modeller, hvor unge bor sammen under en vis opsyn, mens de tager gymnasieuddannelsen. Lav flere af dem.

Formålet med 10. klasse er en vævende omgang, der vækker mistanke. Der tales meget om modning., når det gælder 10. klasse, men mens mange højt begavede stryger direkte videre på gymnasiet, er det "ikke-gymnasie-materialet" og "måske-gymnasie-materialet", der skal "modnes", før de tager beslutningen om at tage erhvervsuddannelsen, gå på Handelsgymnasiet, tage social-og sundhedsassistentuddannelsen - eller alligevel gå på det gymnasium, som de ikke følte sig sikre på, de kunne klare (UVM).

Grønærterne, der går i gymnasiet lige efter 9. klasse er naturligvis hverken mere eller mindre "modne" end deres gennemsnitligt begavede klassekammerater. Mon ikke 10. klasse først og fremmest er et år, hvor beslutninger udskydes? Efter folkeskolen sætter sorteringen ind med fuld knald, og den skeler ikke til ophav, men til evner. Det er barsk. Der foregår et udskillelsesløb i de år, som forældre og lærere og andre gode mennesker næsten ikke kan holde ud at tænke på. Hvor et prestigefyldt valg er oplagt, foretager man valget. Hvor eleven er på vippen, udskyder man valget og kalder forløbet en helt masse andet: modning, personlig beslutning, interesser, prøve sig selv af, lære sig selv at kende. Drop det ydmygende, tidsrøvende filtreringssystem og få en mere positiv indgang til alternativerne til gymnasiet.

Endelig er der jo det ved det, at vi danskere alt i alt dalrer utroligt meget rundt i de unge år: først 10. klasse, så 2-3 år med udskydelse af studiestart, og endelig 1-2 år med fjumredaller i løbet af uddannelsen (se Regeringens velfærdsudspil, s. 32).

Farvel 10. klasse, adios, vi må videre. Elsket, men ikke savnet. Unge mennesker ser fremad, og det skal de også.

4 kommentarer:

  1. Om at udtale sig om det man intet kender til

    Kunne du ikke prøve at skrive om noget du ved noget om.

    Du kunne f.eks. læse noget om hvordan 95% af dem der genemfører 10. klasse får en efterfølgende ungdomsuddannelse (UVM siger fejlagtigt 72 %).
    Du kunne også have læst hvorledes 10.klasse opfanger de mange der dropper ud af gymnasiet og bringer dem ind i en uddannelse.

    Når ideologi og uvidenhed tager over så ender det i tåbeligheder.
    Du må kunne gøre det bedre Ulla. Hvis dette indlæg er resultatet af en akademisk uddannelse så havde et år forbi 10.klasse måske kunnet hæve niveauet.

    SvarSlet
  2. Haha, nu er det ikke for at træde på dem der ligger ned, men

    " Efter folkeskolen sætter sorteringen ind med fuld knald, og den skeler ikke til ophav, men til evner."

    er vel også noget vås. Sidst jeg checkede (men det er et stykke tid siden) var det sådan at uddannelsesniveau hang mere sammen med social status end for 50 år siden. (SUen gjorde ikke noget for den sociale udligning på fordelingen af akademikere) Det gik med andre ord den forkerte vej.

    Som Venstre-kvinde skal man nok tro på at enhver er 110% sin egen lykkes smed, men realiteterne siger blot noget ganske andet. Det er sobert nok at være borgerlig, det er jeg vel i øvrigt også selv, men at købe hele den liberalistiske pakke i et Danmark der er gennemsyret af klike-mentalitet og søstersolidaritet, er naivt.

    SvarSlet
  3. PS, har du en holdning til feminiseringen af uddannelses- og folkeopdragelsesinstitutioner?

    Min er jo klar nok: Hunkøn bæres frem i guldstol og en middelmådigt begavet kvinde har bedre odds i livet end en godt begavet dreng.

    SvarSlet
  4. nej kimpo du er national-socialist.

    SvarSlet