lørdag, maj 13, 2006

JP´s sindelagstjeck

Jyllandsposten refererer i disse dage fra en Rambøll-undersøgelse af muslimers holdninger og div. data.

Der er 207.000 muslimer i Danmark, dvs. de udgør 3,7 procent af befolkningen.

Moske og bøn: Muslimske kvinder sætter stort set aldrig deres fod i moskeen. 86 procent af kvinderne svarer, at de aldrig går i moskeen for at deltage i fredagsbønnen. 1 procent går fast en gang om ugen, 4 procent mindst en gang om måneden. Det betyder ikke, at de ikke er religiøse. 61 procent af kvinderne beder mindst en gang om dagen. 26 procent beder aldrig.

For mændene ser det anderledes ud. 24 procent af mændene kommer i moskeen fast hver uge. 12 procent mindst en gang om måneden. 46 procent kommer aldrig i moskeen. Mændene går altså oftere i moske. Til gengæld beder de knapt så ofte som kvinderne. Blandt mændene beder 44 procent mindst en gang om dagen. 35 procent beder aldrig (JP´s undersøgelse, første del)

Medier: 58,1 procent ser oftest tv-nyheder fra danske medier. 22,1 procent ser oftest hjemlandets nyheder. 12,9 procent ser oftest internationale, mellemøstlige nyhedskanaler.

Tilknytning: 55,3 procent føler sig mest knyttet til Danmark. 34,8 procent føler sig mest knyttet til oprindelseslandet (anden del).

Tørklæde: 66 procent af de adspurgte svarer "nej" til spørgsmålet: "Mener De generelt, at muslimske piger i Danmark fra teenagealderen bør tildække sig fx med tørklæde, når de færdes uden for hjemmet?". 28,6 procent svarer "ja".

Arbejdsmarkedet: 97,9 procent mener, at kvinder i Danmark bør være på arbejdsmarkedet (tredje del).

2 kommentarer:

  1. Jamen det er jo egentlig fantastisk læsning. Det står ikke så slemt til som man kunne frygte.

    Flertallet støtter altså ikke Sharia, men er tættere på vestlige værdier....

    Har også læst at de ikke ønsker at bo i Ghettoer, men gerne vil bo side om side med hr. og fru jensen.

    Problemet var at i samme undersøgelse at hr og fru jensen helst så at deres naboer var kristne.

    Mener kløften er stor i den ældre generation, men hos os unge er fordommene meget mindre.

    SvarSlet
  2. Bar' en muslim20 maj, 2006 14:47

    Gab gab.. Kedeligt med alle de tal. Hvor troværdig er JP? :D

    SvarSlet