lørdag, maj 27, 2006

Mere om 10. klasse og velfærdsjunkier

Mon ikke Louise Karlskov Jensen har helt ret, når hun i kronikken "Velfærdsjunkier" skriver, at vi har alt for mange velfærdspushere her i landet, som lever af befolkningens kunstige afhængighed af velfærd.

Dels er det de færreste politikere, der tør gå ind og sige "slut, vi gemmer resten til i morgen". Dels er bjerge af os beskæftiget med velfærd, uvurderlig vigtig velfærd, helt uantastelig og uangribelig nødvendig, central, human velfærd uden hvilken alt falder fra hinanden. Ikke sandt? Og vi tager ikke illusionerne fra hinanden.

Jeg spørger af et ærligt hjerte: hvem i himlens navn skal luge ud i dette her? Alle vil have mere, mere, mere, ingen melder ind og siger: værsgo, tag pengene tilbage, vi skal sgu ikke bruge dem, luk den pulje med udviklingsmidler, luk det projekt, glem den hjemmeside. Alt bliver suget op, og der er absolut ingen tradition for at borgere giver input om, hvor der med fordel kunne spares eller stilles større kvalitetskrav. Vi stikker ikke hinanden. Prisen er, at ingen tager ansvar for den fælles pengepung. Som Peter Kurrild-Klitgaard peger på i dagens Berlingske: 45 procent af os er velfærdsopportunister. Vi vil have mere, mere, mere selv, men betale mindre for det.

Med Peter Kurrild-Klitgaards ord i "Asocial velfærdsegoisme": "Hvem er mest egoistisk? En person, der ønsker at bruge vedkommendes egne penge, som vedkommende selv ønsker? Eller en person, der ønsker at bruge andres penge til de ting, som den pægældende selv kunne tænke sig?" (Berlingske 27/5-06).

Pludselig, fordi de mest veluddannede af de offentligt ansatte skovler penge ind til fantasifulde "projekter" baseret på tidens buzzwords, så må de gamle ligge i den samme ble i 14 timer og der må sjuskes med rengøringen. Det hænger ikke sammen. Vi må prioritere og forsøge at se tingene en lille smule fra oven.

Om 10. klasse: Se Bertel Haarder pusher ikke velfærd. Han er en af de få, der tør tage upopulære beslutninger. Det meste af Venstre er helt oppe at ringe over 10. klasse, så masser af mennesker er uenige med mig her. Det er da ganske rigtigt heller ikke fordi 10. klasse giver dårlige resultater. Men den er en overflødig luksus. Pengene kan bruges bedre. Her må folkeskolen også vise lidt selvindsigt og indrømme, at så vidt dækker den ikke, så stor er stoftrængslen ikke, så meget har man ikke give den enkelte af almen dannelse og udfordringer, at man kan retfærdiggøre at sidde på børnene i 11 år. Gymnasiet udretter mirakler i løbet af bare 3 år. Her kan man tale om stoftrængsel og gymnasielærere, der har uendeligt meget at give videre.

Endelig til argumentet om, at man skal have 10. klasse for at kunne opsamle dem, der falder ud af ungdomsuddannelserne. Det må da være ungdomsuddannelsernes egen opgave. De kunne så for deres del starte med at se kritisk på den reformpædagogik og den ansvar for egen læring, som de har implementeret med hovedet under armen - og som gør eleverne afsindige i erhvervsskolerne, fordi de har behov for en meget mere enkel og solid pædagogik. Løs problemet dér.

Selvfølgelig er 10. klasse populær. Hvis der fandtes en 4. g, så ville halvdelen sikkert også "blive og tage den udvidede studentereksamen med". Hvis der fandtes et 6. universitetsår, ville meget over halvdelen "blive og tage den udvidede kandidateksamen med".

Af alle uddannelsesinstititioner er folkeskolen nok ikke det sted, hvor der er mest tryk på. Hvorfor skulle de så af alle have et ekstra-år at dele ud af?

Lad ungdomsuddannelserne tage over efter 9. klasse. 10. klasse kan hverken tage ansvaret for ungdomsuddannelsernes succeser eller deres fiaskoer. Jeg tror, at det kan ende meget positivt, fordi vi skyder opsamlingsansvaret op i systemet. Og fordi vi presser folkeskolen til at levere varen efter 9. klasse, hvad den jo også sagtens kan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar