fredag, maj 26, 2006

Til selvmordsbomberen: "Du får jomfruerne, når vi har fundet din penis"

Bob Mankoff, redaktør bag The New Yorker berømte tegninger, mener at det islamiske blasfemihysteri var en gave til verden, fordi det tilplastrede, men stærkt betændte modsætningsforhold mellem de vestlige demokratier og islamisk islam kom til at stå klart for enhver.

"Sagen om tegningerne handler nemlig ikke primært om ytringsfrihed, men om den ret til at latterliggøre, som er en vigtig del af fundamentet under de velfungerende demokratier. Den dogmatiske religion og humoren er hinandens naturlige fjender, fordi religionen handler om orden og om at kende svarene på forhånd, mens humor handler om frihed og tvivl,« siger Bob Mankoff [...].

»Grunden til, at vi ikke bragte tegningerne, var den samme, som for alle andre toneangivende amerikanske medier: frygten for konsekvenserne [...].

Det at bruge frygten som politisk virkemiddel er, for Mankoff at se, en afgørende dimension i sagen. I Vestens trygge samfund reagerer de fleste indbyggere sådan, at de gerne vil ofre humor for at opnå sikkerhed, når der er fare på færde. I forhold til terrortrusler ligner det ikke noget stort offer at undlade at publicere tegninger som Jyllands-Postens. Den måde at tænke på er et bedrag, vurderer Mankoff.

»Mange mener tilsyneladende, at humor er flødeskummet på toppen af vores mange andre goder, men det er forkert. Humor er noget grundlæggende, og vi kan lige så godt rive forfatningen midt over, hvis vi giver afkald på muligheden for at bruge humor til at kommentere menneskers fejl, mangler og galskab. Modstanderne, altså de stærkt troende, i dette tilfælde muslimer, får imidlertid svært ved at vinde. Vi har tidligere udkæmpet krige for disse rettigheder, og modstanderne har ikke magten til at ødelægge vores samfund, hvis ikke vi selv lader dem gøre det. Humor er imidlertid et af de første steder, hvor der bliver sat ind med de krav om underkastelse, der nu fremsættes, camoufleret som krav om respekt. Derfor er det vigtigt, at vi sætter hælene i,« siger Bob Mankoff [...].

»Jeg har talt med unge muslimer, som har forklaret, at de elsker Muhammed mere, end de elsker deres forældre. Det er jo en fetich, som man som ateist ikke kan stille noget op med. Det er som at tale med børn om, at julemanden ikke findes. Den bedste måde at møde dem på er netop ved humor og latterliggørelse. Når de så svarer, at tegnerne skal slås ihjel, viser de, hvad de står for, og det er de ansvarlige for. Hvis jeg tegner en tegning, og du vil slå mig ihjel, fordi jeg har gjort det, så er det op til dig at retfærdiggøre en så absurd handling,« siger Bob Mankoff. [...]

Humor er et stærkt redskab rettet mod alle autoriteter, og i disse tider er det naturligt, at slagsmålet står mellem vittighedstegnerne og de stærkt religiøse,« siger Mankoff".

Fra Weekendavisen 24/5-06, hvor man også finder en prik til prik-tegning: Do-It-Yourself Blasphemy.

2 kommentarer:

  1. Sikken en overskrift!
    Er Ulla nu ærgelig over at de fyrige araberhingste foretrækker friskt og fersk halalkød frem for halvgammelt dåsekød? Puuhadada, Ulla ;o)

    SvarSlet
  2. Kimporator! jeg har laest nogle af dine indlaeg. Noget er det saamaend ganske godt, men jeg forstaar ikke dette kvindehad, Er du i virkeligheden paa boelgelaengde med disse muslimske mimose-maend som i al deres usikkerhed over for deres egen maskuline formaen konstant skal holde kvinder i skak. Taenk hvis disse kvinder opdagede at de har en mand med en rygrad paa hoejde med et sproejt morgenpis? Er det saa noget vi er ovre i kimporator?

    SvarSlet