lørdag, juni 10, 2006

40 dages ophold i Yemen for 13 US $

"Muslimer i dialog" (med sig selv) har et godt tilbud:

"Hvis du ikke har planlagt din sommerferie endnu, har du nu mulighed for at tilbringe og studere Islam i 40 dage i Yemen sammen med nogle af landets førende lærde. Muslimer i Dialog sender et hold fra Danmark til Yemen fra den 1. juli til den 10. august 2006, og du kan blive en del af det.

Dar ul Mustafa (Dowra) i Yemen tilbyder 40 dages intensiv kursus i religiøse studier og moralsk lære. Formålet med dette Islam-kursus er at give unge muslimer indsigt i Islams grundbegreber, styrke deres tro, give dem redskaber til at arbejde med deres indre selv og fungere i et ikke-muslimsk samfund.

Der vil blive undervist i Tafseer (fortolkning), Hadith (Profetens traditioner), Fiqh (retslære), Suluk (moralsk lære og opførsel), Dawah (invitation), Hifz (Udenadslære - Koranen og Hadith). Kurset stiller ingen krav til deltagernes kunnen eller formåen. Samtidig vil der være mulighed for at besøge landets seværdigheder og se dets kulturelle og islamiske arv.Kurset foregår på arabisk med engelsk oversættelse. Det er både for arabisk-talende og ikke-arabisk talende og for begge køn. For ikke-arabisk talende vil der blive tilbudt et ekstra kursus i det arabiske sprog.

Opholdet er uhørt billigt - 13 US dollars for 40 dage, alt inklusiv undtagen flybilletten og transportomkostninger i Yemen. Fristen for at tilmelde sig er den 10. juni 2006."

Mød underviserne, der skal vejlede Europas muslimske ungdom i, hvordan de skal fungere i ikke-muslimske samfund.

4 kommentarer:

  1. Ja, det er jo ikke svært at regne ud hvem der betaler resten af opholdet.....mon ikke der er olie på de penge??

    SvarSlet
  2. Ups - hilsen

    AMB

    Ja, jeg vælger at være anonym (næsten) - jeg er simpelthen bange for fysisk vold....så vidt er det jo kommet DK. En utænkelig tanke i min barndom - at man ikke kunne debattere under sit eget navn af frygt for voldelige repressalier.

    SvarSlet
  3. Jo, mon ikke. Opholdet koster i alt 700$ ifølge hjemmesiden, så nogen har spyttet betydeligt i kassen.

    SvarSlet
  4. hej
    Jeg har været afsted, og haft en inspirerende, lærerrig og helt unik oplevelse. Og ja, mht prisen så vrimler stedet med mennesker, der bidrager ikke alene med deres penge, men også deres tid og kæfter for at jeg og andre kan opleve og lære. Tror ikke jeg mødte én, der ikke satte andres behov før sine egne, og det skaber jo i sig selv en helt unik stemning og kærlig atmosfære. Jeg er meget taknemmelig for denne oplevelse, og det er bestemt en beundringsværdig egenskab, som jeg bestemt vil forsøge at arbejde imod.

    Mvh Katja

    SvarSlet