torsdag, juni 01, 2006

Hypokondri-sektoren

Jeg ved ikke, hvorfor kortuddannede tror, at de er de eneste i hele verden, der bestiller noget (se første kommentar nedenfor). Kortuddannede arbejder ikke nær så mange timer som højtuddannede, og de lægger ikke nær så mange penge i statskassen. Så det er faktisk uden grund, hvis de føler, at de knokler for at de højtuddannede kan skumme fløden.

Det ubegrænsede kaffeslabberas i hjemmeplejen er ganske rigtigt blevet afløst af det såkaldte minuttyranni, hvor hjemmeplejens opgaver er nøje planlagt og der præcist er afsat den tid, de pågældende opgaver skønnes at tage. Min kommune løser fx opgaven på
denne måde.

Brugerne deles op i 4 kategorier efter plejebehov, og så tildeles de "pakker" inden for de forskellige områder: personlig pleje, rengøring, indkøb, samtale, vask osv. Tilsammen giver det en vis portion tid hver morgen, aften, hver 14. dag, eller hvad der nu kan blive tale om. Prøv at orientere jer i systemet. Resultatet bliver et vist tidstum pr. besøg. Hvis man både skal bades og have vasket tøj og købt ind, så løber det op i nogle timer. Hvis man bare lige skal vendes om natten, så er der afsat 10 minutter. Transporttiden kommer ved siden af. Det er da glimrende, og når man har indført det, skyldes det jo, at arbejdsmoralen lod noget tilbage at ønske. Nu kan plejere til gengæld med en vis stolthed sige, at der ikke længere er (så meget) tid til at drikke kaffe lige netop i hjemmeplejen. Det tror jeg såmænd gerne.

Til gengæld drikker man kaffen hjemme! De 24 årlige sygedage (se nedenfor) er hvad der svarer til 177,6 timer om året fordelt over 221 arbejdsdage i 2006. Det giver 48 minutter om dagen. Altså de samme gode, gamle kaffepauser, bare indført som sygedage.

Det forlyder så, at disse stakkels plejere er frygteligt belastede af deres arbejdsvilkår. Jeg har været inde at se på arbejdsulykker og fandt
Arbejdstilsynets tal for anmeldelser 1995-2000. Maskinindustrien gav i 2000 2042 anmeldte arbejdsulykker om året. Godstransport gav 2695. Svine- og kreatyrslagterierne gav 2329. Men det er ganske rigtigt peanuts i forhold til de virkeligt frygtindgydende arbejdspladser: "Hjemmeplejen og døgninstitutioner for voksne" gav 4807 anmeldelser af arbejdsulykker i 2000. En klar førsteplads, tæt efterfulgt af arbejdspladserne, hvor ingen kan føle sig trygge: "Kontor og administration", som gav 3249 anmeldelser. Man er i fare, hvor man går.

Også hvad arbejdsbetingede lidelser angår, er det de to samme branchegrupper, der ligger i top. De øvrige hårdt fysisk arbejdende brancher tæller nogle hundreder anmeldelser i 2000, men i vores to massive kvindefag tæller vi lidelserne i tusinder: 1386 årlige tilfælde på kontor og administration. 1042 i hjemmeplejen mv.

Hvad er arbejdsbetingede lidelser? For hjemmeplejens vedkommende er der i 59 procent af tilfældene tale om noget bevægeapparatetsygdom, i 14 procent af tilfældene hudsygdomme og i 11 procent af tilfældene psykiske lidelser.

Men. Netop hjemmeplejen har ifølge
Arbejdstilsynet en meget høj anmeldelsesprocent og en lav anerkendelsesprocent. 94 procent af bevægeapparatlidelserne anerkendes ikke som arbejdsbetingede lidelser. 96 procent af anmeldelserne om psykiske lidelser anerkendes ikke. I de to helbredsskadelige hypokondri-sektorer "pleje" og "kontor" snakker de om sygdom, de læser om sygdom, de klager over sygdom, de anmelder sygdom, de holder rigtig mange sygedage, men hvad de fejler og om de overhovedet fejler noget som helst, det forbliver et helt åbent spørgsmål.

Hjemmeplejen har fra 1998 - 2002 fået anerkendt 297 arbejdsbetingede lidelser ud af 3848 anmeldelser. Kontor og administration har fået anerkendt 169 ud af 5658 anmeldelser.


Den alvorligste arbejdsskade, man pådrager sig i de brancher, er vist hypokondri. Det kommer der af at sidde og knevre over kaffen :)

5 kommentarer:

  1. Jesper B. Poulsen02 juni, 2006 00:26

    Måsle Ulla, har du ret i de fleste af disse antagelser.

    Men personer i omsorgssektoren udfører trods alt et reelt arbejde.

    Hvad skal vi kalde det arbejde, (som hundrede tusinde af akademikere laver hverdag, hovedsagligt offentligt ansatte) som består i at lave flotte rapporter om alt muligt som andre i forvejen har skrevet om og som ingen har tid til at læse. Den samfundsmæssige værdi af disse akademiske knæbøjninger er tæt på nul.

    SvarSlet
  2. Ja, dybest set er det jo et mysterium, at det kan lade sig gøre. Hvem betaler for, at vi allesammen har et "arbejde", som vi er nødt til at sætte i gåseøjne, fordi jobbet i sig selv mere er et velfærdsgode end et arbejde i klassisk forstand.

    Hvor kommer pengene fra? HAR vi overset noget, et gigantisk akkumuleret fantasiliardlån?

    Rapporter - kvalificerede rapporter - mener jeg er en herlig ting. Det er meget nødvendigt, at vi kan følge, i hvilken retning tingene går. Men selvfølgelig laves der også en masse crap. Især af min slags: humanister. Og så i den pædagogiske verden generelt, hvor kvaliteten simpelthen ikke er høj nok, fordi vi først for nylig har fået pædagogisk forskning på Universitetsniveau.

    Men hey, jeg skåner ingen. 24 sygedage er mange, og det må plejerne finde sig i, at andre undrer sig lidt over.

    SvarSlet
  3. Vi mangler bestemt ikke arbejdskraft generelt. Vi kunne formentlig fyre 1 million og stadig have et rigt samfund.

    SvarSlet
  4. Ha ha Ulla troede du at jeg var kort-uddannet.
    Næh kære Ulla jeg har såmænd en længere varende uddannelse har arbejdet i det private erhvervsliv og tjent væsentlig mere end dig som alene har flydt gennem uddannelsessystemet i årtier for at ende som underviser.

    Jeg har gennem nogle år arbejdet indenfor omsorgsområdet fordi jeg fandt det spændende at prøve.
    Jeg har set virkeligheden af når skrivebords tænkere, som dig, får indflydelse.
    Når man tror at virkeligheden kan lægges i skemaer fordi man aldrig har set anden virkelighed en den lukkede studie-kuvøse, ja så ender det galt.
    Omsorg er blevet et stykke arbejde efter tidlig industrisamfunds-ideologi med lommeur, tidsopdelte ydelser og nul menneskelig omsorg.
    Alt er blevet til enheder med en fast pris, prisen på omsorg kender man ikke for den kan jo hverken vejes eller måles.

    At du har et fortegnet virkelighedsbillede af hvordan arbvejdet foregår i omsorgssektoren kan da kun skyldes Hæmmorider i røven obver at sidde for meget ned på stolen på CVU og dit studie eller dårligt indeklima i din lille studie fantasiverden.

    Jeg stiller dig da gerne den udfordring at du finder dig et arbejde i hjemmeplejen i Holstebro i et års tid og forventer at høre fra en frisk, udvhvilet, kaffe-delerisk, godt lønnet (14-18.000 kr) uden arbejdsskader. Når så du kommer tilbage kan du jo blive foredragsholder/underviser (statsbetalt) i omsorgssektorens velsignelser og de mange klynkende svæklinge indenfor området.

    Eller er det for meget forlangt at du forlader dit bekvemme underviserjob og den trygge kontorstol og ser lidt på virkeligheden

    SvarSlet
  5. curves membrane precedents phone unemployment dicynone becoming href crayon inaction tdtdfont
    semelokertes marchimundui

    SvarSlet