onsdag, juni 21, 2006

Lær at elske efterlønnen

Har du også været en indædt modstander af efterlønsordningen? Well, glem det, lær at elske den, for fra nu af er den din folkepension. De har opgivet at fjerne efterlønnen. I stedet for at gøre efterlønsperioden kortere, forskyder de nu hele pakken, så man går senere på efterløn og endnu senere på pension. Alle fjolser under 45 uden efterlønsindbetaling kommer til at arbejde indtil de er mindst 67. Er man yngre, kommer man sandsynligvis til at arbejde endnu længere. Samtidig kommer man til at betale efterlønnen for 60-årige det meste af ens arbejdsliv.

Efterhånden som middellevetiden stider, vil der yderligere blive skruet og skruet på tilbagetrækningstidspunktet. »Efterlønsalderen kan stige til 64 og 65 år eller mere, men med ti års varsel, så der bliver god til at indrette sig«, bekræfter finansminister Thor Pedersen (V) (Politiken 22/6-06). Det betyder en pensionsalder på 69 eller 70 år.

Sådan bliver det; du kommer til at kravle rundt og skide i folks tastaturer som en 85-årig dement, bitter, sygeligt udbrændt Gollum, et vrag af et menneske, der ene mand forsøger 15 husstande. De mikroskopiske generationer fra 80´erne kommer ikke til at kunne forsørge dig. DU bliver den sidste, der stadig vrøvler om ansvarlighed, sammenhængskraft og solidaritet. Kys dit liv farvel, DU var den, der blev snydt. Desværre. Hvor uheldigt.

Hvis du vil være sikker på at kunne trække dig tilbage inden du er 70, så afsted med dig ned at tilmelde dig den efterlønsordning. Ikke så beskeden, det regner de såmænd med. Der er iværksat nye, venlige overgangsordninger. Efterlønnen er den nye folkepension.

Og det koster ingenting. "Din samlede betaling til efterlønnen svarer til ca. 116.725 kroner (i 2006-tal) fordelt over mindst 25 år. Men din reelle indbetaling vil kun være 76.000 kroner, da kontingentet er fradragsberettiget" (kilde). Det er få hundrede kroner om måneden.

1 kommentar:

  1. Jeg synes at efterløn er alletiders for de der har benyttet den nemlig FOA og 3F's medlemmer.
    Det er de der er nedslidte efter at være startet på arbejdsmarkedet som 16 årige og som er nedslidt fysisk som 60 årige.
    Det er de samme hvis gennemsnitlige levealder er 3 år koretere end en akademiker. Her har efterlønnen været alletiders ret for en værdig tilbagetrækken fra arbejdsmarkedet.

    I fremtiden bliver det så førtidspensionering via ydmygende bureaukratiske kommunale kontrolordninger der er 3F'ere og FOA medlemmers fremtid.

    Når der så er 1 akademiker for hver 23 FOA medlemmer, der vælger efterlønnen ja så tror jeg ofte der er tale om nedslidte folk. For de med overskud har ofte sørget for en god arbejdsmarkedspension og evt. kapitalpension så de selv bestemmer tilbagetrækningstidspunktet.

    Bjarne Thyregod

    SvarSlet