fredag, juni 02, 2006

Politik i overhalingsbanen

Kender I det, når man har foretaget en overhaling, der viste sig at blive lidt mere dristig, end man drømte om, fordi der kom en modkørende? Bagefter trænger man til at komme lidt ind og køre bagved en lastbil. Sådan et lidt trykket, posttraumatisk stress-syndrom er der faret i de danske vælgere, nu da Muhammedkrisen er nogenlunde vel overstået (Berlingske/Greens). Vi har lige været på kollisionskurs med en gigantisk lastbil, så vi trænger til at komme ind og holde lav profil nogle kilometer.

Det byder vores folkesjæl imod sådan at stikke næsen frem. Det er ikke vores holdninger, vi er utrygge ved, for dem har vi haft, så længe vi kan huske. Det er mere det, at vi holdt på dem uden at indgå et kompromis. Det foretrækker vi jo. Smilende, lidt logrende.

Sådan at stille os op på en skammel og sige til morderiske masser, at de kan få et rap af en kæp, det er vi ikke meget for. Liberal kulturkamp frister det brede felt af midtervælgerne som et prik i øjet for tiden.

4 kommentarer:

  1. Man kan ikke blive ret meget mere smilende og logrende end Fogh, da han henvendte sig til de arabiske befolkninger, og sagde at han aldrig ville have tegnet sådan noget. Efter det trængte han vist til at komme ud i overhalingsbanen .. Det har de liberale kulturforkæmpere kollektivt fortrængt.

    SvarSlet
  2. Men som man kan læse i Hundevadt og Hansens "Profeten og provoen", så var det under optagelserne en storsmilende, arabisk journalist, Fogh talte med i Statsministeriet.

    Da interviewet blev sendt på Al-Arabiya, var det med nye billede af intervieweren. Han så nu arrogant og hoven ud, mens han stillede sine spørgsmål. Den i forvejen lige i overkanten smilende Fogh så på den baggrund endnu mere ydmyg og logrende ud (s. 171).

    SvarSlet
  3. Det var da mere end almindeligt udspekuleret! Men kommunikationsmæssigt var det alligevel heller ikke helt ueffent af Fogh: efter den seance var det ikke længere legitimt for den arabiske side at være dybt forurettet.

    SvarSlet