torsdag, juni 15, 2006

Sharia for begyndere

De er blevet sindssyge på Berlingske. I dag skriver de om sharia, velvilligt assisteret af "Danmarks førende ekspert i sharia lic.jur. Rubya Mehdi". For at sikre muslimske kvinders ret til at kræve skilsmisse foreslår han, at man udarbejder standardægteskabskontrakter, som imamer skal bruge. For ellers kan kvinderne jo ikke forlange at blive skilt (?!).

Forslaget støttes af "integrationsekspert Esma Birdi", som tilføjer, at standardkontrakten også skal indeholde oplysninger om, hvor meget kvinden har haft med sig som medgift. For ellers kan de jo ikke få penge med sig ud af ægteskabet (?!).

Endelig interviewer man "en af verdens førende eksterter i mellemøstens religion, kultur og politiske forhold", professor Sami Zubaida fra Londons Universitet. Han kan fortælle, at shariaen såmænd slet ikke er så farlig og handler om så meget andet end tørklæder og dødsstraf, fx bøn og faste. Hvad man altsammen kan læse mere om i hans "meget roste" og "stærkt aktuelle" nye bog.

Har Berlingske da fuldstændig mistet overblikket? Vi har en lovgivning i Danmark. Den ikke bare kan man følge, hvis ens egne husregler ikke skulle være nok. Den skal man følge.

Når Berlingske nu er ude i, at muslimer skal have særlige regler for ægteskabsindgåelse, hvad så med forældremyndighed og arveret? Og skal vi så også skrive på de islamiske konverteringsattester: "Ifølge særlig aftale med den danske stat er det ikke tilladt at slå undertegnede ihjel i tilfælde af frafald". Hvor stopper det? Hvad er planen?

Det er pinagtigt, det er en lidelse at følge Berlingskes islam-serie. Det er noget af det mest tandløse og naive, jeg har set. Og ikke nok med det: det er en dum og blind og uvidende pludren; "Ja, nu skal I høre om de 5 søjler" og "Shariaen er slet ikke så slem". Der er ikke et barn i 1. klasse, der ikke har betydelig mere realindsigt i islam end det, den flok journalister kan fremvise her.

Men nu skal I høre, hvad jeg rigtig er gal over. Bertel Haarder skriver i dag et i og for sig fint læserbrev til Berlingske: "Bare rolig - jeg står fast". Der er bare et enkelt sted, hvor det går helt, helt galt. Han begynder at kloge i, hvad der generelt er værd at dø for, og hvad der ikke er værd at dø for.

"Næste gang, nogen vil gøre grin med islam eller islamismen, er det en bedre ide at lave satiriske karikaturer af de tvetydige imamer [...]. Eller lave film og bøger om den kvindeundertrykkelse, der finder sted i islams navn, således som hollænderne Hirsi Ali og Van Gogh gjorde med dødeligt udfald. Den sag var bedre at dø for end en karikatur af Muhammed".
Dø? Hvem snakker om at dø? Er der dødsstraf i Danmark? For hvad? Det må I fortælle os mere om. Derfor har man en lovgivning. For at alle skal kunne vide, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er lovligt.

Respekt for at Haarder står ved sin egen frygt og handler derefter, men jeg mangler next step på vores alle sammen vegne. Vores folketingspolitikere - og andre - trues til tavshed af muslimske selvtægtstrusler; - så hvad gør vi..? Vi accepterer vel ikke situationen?

Jeg havde meget håbet og forventet, at Haarders udmelding ville få følgeskab af nogle kontante politiske forslag, der kunne løse problemet.

I stedet legitimerer Bertel Haarder her, at der skelnes mellem gode provokationer og dårlige. Når Bertel Haarder selv, det pæne menneske, topper dødslisten, bør det vel lære ham, at det ikke er grovhed, frækhed, plumped, mangel på omtanke, der udløser dødsstraf. Det bør lære ham, at fokus ikke skal være på frækhedernes art, men på truslerne og volden.

1., 2., 3., 4. og 5. statsmagt slesker og smisker for islamisterne: politikere, jurister, presse, politi, det hele lægger sig fladt ned. Hvad er det, I vil fortælle os? Er der noget, vi skal vide?

Enten må man løse problemet ved at indføre 12 års fængsel og udvisning for trusler og pression - eller også må disse meget forstående og indlevende mennesker opsøge de islamiske kolonier og få en lille råskitse over, hvad der er strafbart, og hvilke straframmer, der er. Så kan de komme tibage og oplyse den danske befolkning om dets nye vilkår. Så kan vi sige ok, og så kan vi emigrere.

16 kommentarer:

  1. Jeg har flyttet indlægget, hvorved Jørns kommentar forsvandt. Den kommer her igen:

    "Det direkte link fra www.polit-blogs.net til denne her virker ikke.

    I øvrigt lige i øjet:

    "Retspluralisme" er ordet -
    prøv en søgemaskine, og du skal ser.

    Det er netop behandlet konkret med sager og ansættleser Høje Taastrup kommune i 2005 - tidligere omtalt i DR debat, "men ikke længere":

    Så er det godt, vi nappende den dengang og kunne bringe den i dag
    sammen med andet modsvar på:

    http://danmark.wordpress.com/2006/06/15/du-skal-svare-igen/

    Jeg sætter et link til din entry, for det skal ud, og det er nu.

    m.v.h.
    Joern"

    --
    Posted by Joern to Ulla Nørtoft Thomsen at 6/15/2006 06:07:00 PM

    SvarSlet
  2. Kaliffen fra København15 juni, 2006 22:26

    Sharia er kommet til Danmark for at blive. Hvis der er flertal blandt danske muslimer for sharia, ja, så bliver det sharia.

    SvarSlet
  3. Hvordan skulle der komme dansk flertal for sharia?

    SvarSlet
  4. Kaliffen fra København!!! Fnis,Allan lad nu vær med at lege "mumien"

    SvarSlet
  5. Abdul Wahid Petersen, konvertit og ledende dansk muslim og imam, næstformand i islamisk-kristent studiecenter i København. Spørgsmål til Wahid Petersen i panelsamtalen i KB-hallen “Hvem tror hvad”? 1998: “Vi sidder i et panel, der skal handle om religionsfrihed-religionslighed, jeg kan ikke forestille mig, at du vil gå ind for dødsstraf og forfølgelse af folk, som får andre til at skifte religion...Hertil svarede Wahid Petersen, at det var da helt rigtigt, at man blev dødsdømt, hvis man ville forlade islam. ”Som muslim må man være konsekvent og følge sharialovgivningen...(islamisk lov)”. Spørgsmål: Vor Herre bevare os, vil du have den lov indført i Danmark?”. Wahid Petersen: “Ja, når der bliver flertal af muslimer, så bliver den indført”. (Præsteforeningens Blad, nr. 33, 1998).

    Nøgleordene er simpelthen:
    Justice Pluralism.

    Ja, og topaktuelt tillige med nyhedskonference for nylig på Statskundskab i Århus under dække af Max Weber.

    og

    Stort opsat konference i Istanbul, kun for særligt 600 indbudte fra
    bl.a. nordisk samleorganer...

    ...Desværre jeg havde lige begge to, med pist så er de væk, sådan "url-mæssigt".

    Vender måske tilbage

    SvarSlet
  6. Kaliffen fra København17 juni, 2006 14:50

    Altså, hvis jeg som ikke muslim har underlagt mig de love, der gælder i Danmark, så må I dhimmier også underlægge jer sharia, når den gennemføres i Danmark.

    Alt andet vil være kujonagtigt og dobbeltmoralsk.

    Men I kan godt glæde jer til sharia: der kommer en ordentlig retssikkerhed, så forbrydere vil blive ordnet efter strenge straffe, uanset deres baggrund. Der vil blive indføært private fængsler til at tage sig af forbrydere, skatterne vil blive nedsat (for muslimer) til 2 1/2 procent og for dhimmier til 5 procent.
    Ingen offentlig bistandshjælp; den vil blive privatiseret. Forretningslivet vil også få store skattelettelser og vi afskaffer lukkeloven.
    Bigami vil blive tilladt med hustrubidrag og arveret til alle 4 koner.
    Offentlig alkohol vil blive forbudt (men drik jer bare vind og skæve indenfor de fire vægge og i Dhimmi reservatet).
    Vi bliver i Nato og i EU, for med de lave skatter vil Danmark blive en frihandelzone og modtage massive indtægter fra frihandlen.

    Du, Ulla, skal naturligvis gå anstændig påklædt i det offentlige, det skal både mænd og kvinder under sharia. Til gengæld kan du beholde 95 % af, hvad du tjener og frit investere (undtagen haram investeringer i svinekød, alkohol, kriminelle firmaer og med renter).

    SvarSlet
  7. Du lyder ærligt talt ikke som den skarpeste kniv i skuffen Bassemand !

    Har du ikke noget afføring du skal lege med ?

    SvarSlet
  8. Kaliffen fra København17 juni, 2006 17:04

    Afføring?

    - det overlader jeg til Dansk Folkeparti og andre jakkeklædte nazister.

    Islam er kommet til Danmark for at blive. Såe.....

    SvarSlet
  9. Det lyder som et livligt eksperiment. Du er ikke bange for, at der kan opstå voldelige konflikter mellem tilhængere af den nuværende orden og tilhængere af sharia?

    SvarSlet
  10. Kaliffen fra København17 juni, 2006 23:55

    Nej,
    for vold er lige så ulovlig under sharia som under dansk lov.

    Overgangen fra asetro til kristendommen i slutningen af 800-tallet foregik også uden borgerkrig. Fødselsveer vil der altid være.

    Men når islam en dag afløser kristendommen (ellere rettere sagt hedonismen) med et pæredansk flertal af danske muslimer, vil du også gøre det - dig eller dine børn eller dine børnebørn inshallah.

    SvarSlet
  11. Mon ikke det har lange udsigter? Hvor mange muslimer bor der i Danmark i dag?

    SvarSlet
  12. Dansk Folkeparti? Ædr!18 juni, 2006 19:15

    Uhhhhhuuuuhu!

    Og der blir fler og fler. Snart overtager de Danmark. Og så må vi kalde på Luke Skywalker.

    SvarSlet
  13. Ja, de allerede eksterende sharia lande er jo store succesfulde "frihandelzoner der modtager massive indtægter fra frihandlen". Hvis man(kristen) skal acceptere sharia love, ville man(muslimer) også acceptere love som f.eks. forbød frafald fra kristendommen, eller som betød at muslimer skulle betale 90% i skat? forbød mere end 1 barn til muslimske familier? osv osv

    Såvidt jeg ved blev Abdul Wahid også spurgt om noget nær det samme spørgsmål, men han nægtede at svare.

    SvarSlet
  14. Kaliffen fra København18 juni, 2006 22:39

    Ifølge sharia skal dhimmier kun betale 5 % - det er det dobbelte af muslimsk skat på 2 1/2 procent.

    Hvad betaler du i skat nu?

    Okay, Hizb ul Tahrir kan ikke slå Glistrups nul skat-valgløfter, men 5 procent er vist bedre end det skattetryk der er i Danmark nu.

    Privatisering er vejen frem.

    SvarSlet
  15. Mycket bra blogg! Ska läsa mer i den senare idag.Länkar till den från min blogg.

    Keep up the good work!

    Hilsen

    FS

    SvarSlet