fredag, juni 23, 2006

Væn dig til tanken

Man kan vænne sig til meget på 10 minutter. At ferien er blevet aflyst. At man har smækket sig ude. Man kan få nogle store overraskelser og sådan set være fuldstændig afklaret 10 minutter efter. Efter en nats søvn man have fod på situationer, der er meget værre. At man skal opereres. At man skal flytte. Og har man en uge, så er man på toppen af hvad som helst, der ikke indbefatter alvorlige menneskelige tab; at man er blevet fyret, at huset er brændt.

Hvor lang tid skal man have til at vænne sig til, at ens efterløn er blevet udskudt i et halvt år? 12 år.
12 år! At man har fået filet et år eller to eller 5 af et så overflødigt luksusgode som efterløn til 60-årige, det kan man forstå og acceptere i løbet af 12 minutter. Eller 12 sekunder. Ingen skal bruge 12 år på at indrette sig på det. Hvorfor skal det så tage så lang tid at få den tilbagetrækningsalder ned?

Se engang denne graf over levendefødte pr. årgang (Danmarks statistik):



Den store pukkel ovenfor toppes af årgang 1946, der nu er 60 år. Deres efterløn og pension bliver enormt dyr og kommer virkelig til at trække i langdrag (no offence). Ikke desto mindre lader man netop dem rage al den efterløn til sig, de ønsker. Den årgang er næsten dobbelt så stor som årgang 1983, der nu er 23 år gamle. Det er lige præcist dem, der selv må bære lidt mere af deres egen vægt her, situationen taget i betragtning.

I 2005 brugte vi 98,8 mia. på folkepension og førtidspension til de relativt små årgange af ældre, som nu er i pensionsalderen. Så det bliver dyrt.

Med sådan en ældrebyrde (no offence) og så indvandrerbyrden (no offence) oveni, så kan du godt bruge de næste 12 sekunder til at spekulere over, om du ikke var bedre tjent med at emigrere, mens det stadig er tilladt.

18 kommentarer:

  1. Farvel Ulla, du har vel pakket tasken
    Til beroligelse for andre mindre klynkende personer kan jeg bare lige fortælle at Ullas sortsyn ikke har dagens gang på jorden.

    For det første så vil udgiften til efterløn faktisk falde de kommende år fordi modtagere af efterløn faktisk vil falde.
    Efterlønsmodtagerne findes som jeg flere gange har påpeget langt overvejende blandt kortuddannede og den gruppe er stadigt faldende.
    Derudover er antallet af folk tilmeldt efterlønsordningen også faldet dramatisk bla. pga. Nyrups efterlønsindgreb.
    Modtagere af efterløn vil samtidig blive modregnet i pensionsopsparinger og da der jo er indført obligatoriske arbejdsmarkedspensioner som en væsentlig del af overenskomsternes beløb + den stigende private pensionsopsparing, ja så reduceres efterlønsbeløbet kraftigt.
    Ifølge A-Kassernes samvirke falder efterløns beløbet fra idag 22 mia. kr til 10-12 mia. kr i 2020.

    Endvidere så er man jo tvunget til at forholde sig til det faktum at mange af de der går på efterløn er nedslidte kortuddannede med op til 45 år erhvervsæssig beskæftigelse bag sig. De havner så istedet på andre overførselsindkomster, førtidspensionering, fleksjobs osv.

    At Ulla der jo bare har siddet på en stol og modtaget undervisning og nu selv underviser ikke under efterlønsordningens kernemodtagere denne værdige tilbagetrækning er foragtelig.
    Fordi man tilhører de langtuddannede med en gennemsnitlig 3 års længere gennemsnitslevetid kan man jo godt unde folk med fysisk nedslidende jobs en værdig alderdom.

    Bjarne Thyregod

    SvarSlet
  2. Omkring omkostninger til folkepensionen burde alle bruge lidt tid på Goul Andersens "demontering af pensionsbomben".
    http://www.socsci.auc.dk/ccws/velf%E6rdskommissionen/socialkritik.pdf

    Her redegøres for hvorledes folkepensionen udgør en stadig faldende del af BNP.
    Goul Andersen påviser hvorledes den danske pensionsmodel med Folkepensionens grundbeløb, indtægts bestemte pensionstillæg, ATP, Arbejdsmarkeds og private pensioner betyder at stadig færre folkepensionister bliver netto modtagere.
    Antallet af personer der alene modtager folkepensionens grundbeløb ikke nogle tillæg stiger.
    Antallet af pensionister med arbejdsmarkeds og privattegnede pensioner som bliver netto skatte ydere stiger og stiger, altså de bidrager positivt til samfundshusholdningen.
    Samtidig påviser Goul Andersen at danskernes tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet er højere end i de lande vi sammenligner os med.

    Bjarne Thyregod

    SvarSlet
  3. Set i en socialistisk optik har det altid været egoistens (socialistens) ret at malke de produktive.

    Jeg hørte idag en humanist tale om at "global indsigt" er kilden til fremtidens velfærd.

    Sikke noget vrøvl. Global indsigt er kun noget værd hvis den fører til øget salg og produktion.

    Men det er netop deri forskellen ligger mellem de egoistiske socialister og de produktive liberalister.

    Socialisten tror der gror penge på træerne. Han er ikke klar over at hans penge er givet til ham af den "onde" kapitalist.

    men så igen. Hvornår har en socialist nogen sinde fattet noget som helst?

    SvarSlet
  4. Jeg har aldrig forstået al den ståhej om efterlønnen. Den blev indført for at få ældre til at forlade arbejdsmarkedet og unge ind. Det virkede ikke rigtig. Derefter blev den lynhurtigt et velfærdsgode på linje med folkepensionen. Siden har den været en politisk varm kartoffel.
    Jeg er af den formening, at hvis man gjorde det mere attraktivt for voksne mennesker at være på arbejdsmarkedet (seniorpolitik, forbedret arbejdsmiljø, ledere med blik for andet end bundlinjen osv.), så ville efterlønnen helt automatisk miste sin betydning.

    SvarSlet
  5. Folk må åbne øjnene og fatte at maneg ikke laver værdiskabende arbejde. Der kan let reallokeres arbejdskraft til at dække behovet. 1 mill kunne formentlig fyres i løbet af 1 år uden at det betød noget særligt for de vitale velfærdsopgaver.

    SvarSlet
  6. Efterlønnen blev indført som en straf til de, der ikke var i fagforening, og som en belønning til de, der var det. Det ældgamle tyveri til socialisterne. Samtidig skulle den pynte på arbejdsløshedstallene, der efter årtiers socialiste regimente var katastrofale.

    I dag kan jeg se mine velpreserverede funktionærkolleger, der guderne skal vide det aldrig har bestilt for meget, gå på efterløn med udsigt til til en luksuriøs 3'je alder, medens vi, der ikke ville bidrage til socialismen via fagforeningerne, må betale.

    Det er sygt. Halvdelen af de offentligt ansatte gør ikke nævneværdig gavn. Lad dem gøre det nødvendige arbejde. Og luk universiteternes daginstitutionsafdelinger, så de fuldt arbejdsdygtige unge mennesker, der opbevares der, kan komme ud på arbejdsmarkedet.

    Mvh. Børge.

    SvarSlet
  7. Bjarne, du er så vred. Mig og min stol og min uddannelse og mit job... Du forsømmer ingen lejlighed til at nævne de ting - men er det så relevant? Jeg vader ikke rundt i, at du stiller op for Enhedslisten og er social- og sundhedshjælper af profession. Jeg går ud fra, at du heller ikke har brudt dig om mine små epistler om pjæk på plejehjemmene?

    I mine øjne er hverken danske kort-uddannede eller danske håndværkere så ynkværdige som du vil gøre dem til. At det yderste Venstre kan blive så fnysende arrige på deres vegne, siger mere om Venstrefløjen end om de mennesker, de gerne vil gøre til stakler.

    Vi snakker ikke kulminer og 6o timers arbejdsuge. Der findes ferier, der findes sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Venlige socialrådgivere, revalidering, førtidspension. Bistandshjælp, hvis man ligesom slet, slet ikke kan sætte det ene ben foran det andet. Venstrefløjen lever af at ynke folk. Det er ikke sundt for nogen af jer, og det er ikke reelt. Kom videre!

    Om efterlønnen: Vi kommer ikke uden om, at blomsterbørnene har raget særligt gode betingelser til sig på bekostning af deres efterkommere. De slipper glat og fedt igennem, også her.

    Mht. de kommende forsøgerbyrder: Du kan jo trylle, hvis du kan få det til intet at betyde, at antallet af ældre stiger med 400.000, imens antallet af "yngre" falder med 300.000. Din vinkel på de tal er, at efterlønsudgifterne så falder med tiden!

    Se flere data her, vældigt illustrativt Power Point, alverdens interessante oplysninger:

    Velfærdskommissionens "problemformulering" 2004:
    http://www.velfaerd.dk/fileadmin/template/main/files/vores_valg/pressem_de.pps

    Velfærdskommissionens Pressemøde marts 2005:
    http://www.velfaerd.dk/fileadmin/template/main/files/vores_valg/Pr_sentation_H_JRE__figur_.pps#271,2,Fremtidens velfærd -sådan gør andre lande

    Velfærdskommissionen om arbejdsmarked og integration 2005:
    http://www.velfaerd.dk/fileadmin/template/main/files/vores_valg/Arbejdsmarked_og_integration.pdf

    Læs også Anne Knudsens leder I sidste Weekendavis:

    "AT lokke folk over 60 til at bidrage lidt endnu til velfærdsstatens fremtidige opretholdelse har vist sig meget, meget svært. Så den beskedne sanering af velfærdsordningerne, man i denne uge har indgået forlig om på Christiansborg, er et veritabelt mesterværk i diplomati over for de magtfulde store årgange. For det første beder man kun de ældre om sølle to ekstra år på arbejdsmarkedet – og for det andet beder man slet ikke de myriader, som i disse år rammer de 60. Næh, nej – det hele handler om dem fra Generation X og nedefter. Sådan er de politiske realiteter nemlig".

    http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060623/SAMFUND01/106230151/-1/samfund

    SvarSlet
  8. Hvor blev dine svar af Ulla
    Som jeg forsøgte at redegøre for så er velfærdskommisionens udgangspunkt det mest negative og mest sortseende som en pessimist kan stille op.

    VK regner med at gennemsnitslevealderen stiger med 4 år mod regeringens anslåede 1 år og det økonomiske råds 2,5 frem til 2040.

    VK regner med at alle de 4 år mere levetid bliver som forlænget sygdomsramte, plejekrævende og ydelsesmodtagende. Forlænget levetid giver ikke flere raske år iflg VK.

    VK regner med at der ikke kommer flere indvandrere i arbejde end idag. Der sker ingen integration og vi nærmer os ikke nabolandenes beskæftigelsesgrad.

    VK tror ikke at befolkningstallet stiger frem til 2004 DSI forventede i 2003 at det ville stige med en mio. personer.

    VK har ikke forholdt sig til at relativt flere ældre potentielle efterlønsmodtagere fortsætter med at arbejde.

    Altså VK's præmisser er de sortest mulige, og det er disse spådomme der danner baggrund for nedskæringerne ifht. efterlønnen.

    Du har heller ikke forholdt dig til at Danmarks kreditværdighed er i klasse AAA fordi vi har et meget robust pensionssystem bestående af Folkepension, ATP,SP, Arbejdsmarkeds og kapitalpensioner.

    Du mangler ligeledes at forholde dig til Goul Andersen og Christen Sørensen oplysninger om pensionisternes fremtidige økonomi, som betyder at stadig færre får andet end folkepensionens grundbeløb. Stadig flere bliver nettoydere ikraft af arbejdsmarkeds og private pensioner. (her er det bla kineserne der leverer det værdiskabende arbejde).

    Jedg synes at du snakker meget i ring og alene holder fast i sortsynet. Det turde vel ellers være en akademisk diciplin at forsøge at forholde sig kildekritisk og samtidig søge flere kilder, således at det ikke bare bliver efterplapren af VK's negative fremtidsudsigter.

    En god kollega sagde engang da vi havde forhandlet en lønstigning på 5.000 kr. hjem pr. måned - Nu er det svært at bevare pessimismen.
    Det samme burde VelfærdsKommissionen og I andre sortseere tænke når der ses på den danske økonomi, beskæftigelse, fremtidssikring af pensionsområdet osv.

    Bjarne Thyregod

    SvarSlet
  9. Bjarne, du skal henvende dig til en anden skranke med din klage. Der er andre VKO´ere, der er meget mere kvalificerede til at svare på den kritik. Pointen i mit indlæg var egentlig mest det relationelle; at én magtfuld generation får så lempelige vilkår i modsætning til de efterfølgende. Det var egentlig bare det. Den påstand har du ikke bestridt.

    Resten skal du diskutere med nogen, der ved noget om det.

    Men det passer fx ikke, når du skriver, at "VK regner med at gennemsnitslevealderen stiger med 4 år mod regeringens anslåede 1 år og det økonomiske råds 2,5 frem til 2040". Man regner med en stigning på 3,3 for kvinder og 2,5 for mænd i 2040. Herved lander man på nuværende svensk middellevetid.

    http://www.velfaerd.dk/fileadmin/template/main/files/vores_valg/pressem_de.pps#348,27,Forventningerne til levetiden trods alt moderate

    Du skriver videre: "VK regner med at alle de 4 år mere levetid bliver som forlænget sygdomsramte, plejekrævende og ydelsesmodtagende. Forlænget levetid giver ikke flere raske år iflg VK". Det ved jeg da ikke. Den forlængede levetid bruges som argument for senere tilbagetrækning. Altså er opfattelsen vel, at man får flere raske og stærke år i 60´erne.

    Du skriver også: "VK regner med at der ikke kommer flere indvandrere i arbejde end idag. Der sker ingen integration og vi nærmer os ikke nabolandenes beskæftigelsesgrad". Regner DU med det? Hvorfor?

    Og: "VK tror ikke at befolkningstallet stiger frem til 2004 DSI forventede i 2003 at det ville stige med en mio. personer". Det passer ikke, at man ikke tror, at befolkningstallet vil stige. Se fx side 2 her:

    http://www.velfaerd.dk/fileadmin/template/main/files/vores_valg/Tilbagetr_kning_og_pension.pdf

    Samlet går man ud fra, at befolkningstallet stiger. Men det er først og fremmest antallet af ældre, der vokser. Det er ikke det rene gætteri. Hovedparten af dem, der er arbejdsduelige i 2040 er allerede født. Resten skal de små generationer efter min levere.

    "Du har heller ikke forholdt dig til at Danmarks kreditværdighed er i klasse AAA fordi vi har et meget robust pensionssystem bestående af Folkepension, ATP,SP, Arbejdsmarkeds og kapitalpensioner". Fint! Og nu bliver den endnu bedre. Finansministeren får stor ros i Europa. Vi ligger i front mht. at tage fat på håndteringen af den aldrende befolkning.

    "Du mangler ligeledes at forholde dig til Goul Andersen og Christen Sørensen oplysninger om pensionisternes fremtidige økonomi, som betyder at stadig færre får andet end folkepensionens grundbeløb. Stadig flere bliver nettoydere ikraft af arbejdsmarkeds og private pensioner". Jeg forstår ikke helt argumentationen. Taler du for, at man selv skal financiere sin alderdom gennem private pensioner frem for at lave en fælles velfærdsløsning, der tager højde for de grundlæggende problemer, eller.. ?

    Men igen: du skal spørge nogle andre. Jeg er en ren novice her.

    SvarSlet
  10. Øh, hvad er det du ikke forstår
    Som det er alle bekendt er der i Danmark indfør en meget sammensat pensionsmodel med de offentlige elementer som folkepension mm., en arbejdsmarkedsbaseret pensionering og en privat pensionering.
    Arbejdsmarkedspensionerne er indført for 15 år siden og vil derfor først få fuld effekt om ca 20 år altså efter at de "magtfulde" er gået på pension
    Samtidig er gennemsnitslevealderens stigning jo ikke et fakta her og nu men er en forventet udvikling frem til 2040, hvorfor "de magtfulde" ikke vil mærke den eventuelle effekt.
    Altså jeg deler ikke din misundelse overfor "de magtfulde".

    Men du har fuldstændig ret i at Regeringens anti- Velfærds Komminsion ønsker at hæve efterløns/pensionsalderen fordi gennemsnitslevealderen for dem bliver 4 år længere og befolkningstallet stagnerer (5,24 mio i 2040). Læs VK´s forudsætningspapirer som danner baggrund for nedskæringerne her er gennemsnitslevealder stigningen 4 år. Ikke at det ikke er realistisk, men det viser bare at det netop er er skøn.

    Problemet er at hvis du læser VK´s forudsætninger så er fremtidsscenariet bygget op om bla. den tåbelige antagelse at hvis gennemsnitslevealderen stiger med 4 år vil omfanget af plejehjemsforbrug, Omsorgsarbejde mm. blive forlænget med 4 år. Altså den forlængede gennemsnitslevealder vil være forlænget sygdom/omsorgskrævende - ikke frisk arbejdsparathed. Det er da i modstrid med forlænget arbejdsliv.
    Ps så er gennemsnitslevetiden jo netop et gennemsnit og for de kortuddannede er levetiden altså 3 år kortere i gennemsnit - og det er jo dem der langt overvejende benytter efterlønsordningen og er afhængige af folkepensionen såvel som tillæg, men altså i færre år en længerevarende uddannede.

    Men hvis du vil vide lidt mere om den gennemgående kritik af hele Pensionsbomberetorikken så læs Professor Jørgen Goul Andersen fra Statskundskab i Århus http://www.socsci.auc.dk/ccws/velf%E6rdskommissionen/socialkritik.pdf
    her vil du se at "Det er svært at bevare pessimismen".

    Angående din "blomsterbørnene" og "de magtfulde" der rager til sig tankegang, så virker den noget infantil, da det jo er et fakta at vores generation og de efterfølgende har væsentlig bedre økonomisk fundament, bedre uddannelsesmuligheder/frekvens, væsentligt højere disponibel indkomst, større fremtidige formuer osv osv.
    Argumentationen synes baseret på misundelse istedt for på fakta.
    Bjarne Thyregod

    SvarSlet
  11. Bjarne:

    Ligesom Goul Andersen ikke er ansat på Statskundskab i Århus, er meget af det andet, du skriver, ganske enkelt noget vås. Posten drejer sig om efterløn og ikke folkepension, som du bliver ved med at diskutere.

    Pointen i Ullas post er vist, at efterlønnen som en attraktiv ordning lige netop bliver bibeholdt ind til blomsterbørnene er gået på pension. Så diskutér dog, hvad den begavede kvinde rent faktisk skriver i stedet for nogle fjollede forudsætninger om et helt andet spørgsmål. Det kan du oprette din egen blog om.

    Og nej, det er ikke misundelse at diskutere fordelingsmæssige spørgsmål mellem generationer. - Det er faktisk et ganske centralt issue, hvad angår finansieringen af pensioner og især en omlægning af dem.

    Endelig er det vel ganske vittigt at påpege, at nogle skal have xx-antal år til at vænne sig til, at de ikke kan gå på efterløn. De må være meget skrøbelige og sårbare i den generation. Hvis man kender dem ret, så vil de sikkert argumentere for, at de har fået posttraumatisk stress-syndrom grundet usikkerheden om efterlønnen og derfor desuden er berettigede til at få førtidspension fra de fylder 55 år.

    Suk! :-)

    SvarSlet
  12. Tak! Tak! Ja tak! Og hvis du så lige kunne lokke ham med dig andetsteds hen. En eller anden, tag ham, han er flittig og vedholdende, og sikkert ikke ret irriterende, hvis man har the hots for en god diskussion om pensionsordninger. Længe, længe, i alle detaljer, og hvis det ikke er nok, så i alle mulige detaljer om alt muligt andet. Jeg hader denne her diskussion, og jeg kan absolut intet bibrage med til den. Det er i den grad ikke mit område. Jeg skal slå alting op. For bare at finde ud af, at tingene jo bliver vildt fordrejet. Alene denne AAA kreditvurdering fra Standard og Poors; den er baseret på mange ting, fx den forsvundne udlandsgæld og den fleksible arbejdskraft. Og vigtigere: vi kan beholde denne fine vurdering, hvis vi fortsætter reformprocesserne, især mht. at øge arbejdsstyrken (og det kunne fint dreje sig om et par sunde og friske 60-årige). Så vi skal fortsat arbejde for sagen, sådan lyder formuleringen i Børsen, dr.dk og Denmark.dk. Og hold så op. Go away, Bjarne! Vig bort tilbage til din mørke verden af pensionsordninger og overenskomster og blokadevagter, der hellere skulle have været i hjemmeværnet.

    SvarSlet
  13. Ulla måske kunne du komme med eksempler på fordrejninger istedet for bare at postulere dem.

    Ja det er helt rigtigt Danamarks kreditværdighed vurderes ud fra en række parametre hvoraf den pensionsområdet er den vigtigste.
    Men samtidig er det da rigtigt at afviklingen af udlandsgælden/den nye beregningsform betyder at der bliver flere penge til overs til resten af samfundshusholdningen da renteudgifter og afdreg forsvinder. Altså bedre dansk økonomi. det er svært at bevare pessimismen her.
    Og det er da rigtigt at den danske arbejdsmarkedsmodel med 3-parts samspillet (høj fagforenings organiserings % påkrævet), korte opsigelsesvarsler modsvaret af forholdsvis gode arbejdsløshedsforsikringer, arbejdsmarkedsuddannelser osv sikrer fleksibiliteten. Flexicurity er jo nærmest blevet alles svar på alting - er det nu også blevet liberalisternes, Ulla.

    Anonymous tør du virkelig ikke stå ved det du skriver.
    Jørgen Goul Andersen er professor ved Ålborg ikke Århus universitet - uhada så må alt andet jeg skrev da også være sludder og vrøvl, for det fjerner jo totalt værdien af alt hvad han har skrevet og jeg har henvist til hvor han er ansat.

    Debatten om velfærdsnedskæringer og afviklinger er jo ikke resultatet af et meningsvacum, Efterlønnens begrænsning sker som resultatet af en økonomisk og demografisk forståelse som imødegås af Goul Andersen, Per Lensen, Preben Etwill, Chresten Sørensen og mange flere.
    Efterlønnsalderens hævning påvirker jo også folkepensionsalderen og er således ikke en isoleret ting. Der skal altså ses på stigning/fald i efterløna brugen i fremtiden, Eventuelle nye omkostnionger til førtidspension/dagpenge, pensionisters økonomi og betydning for samfundshusholdningen, hvem der er brugere af efterlønsordning og deres gennemsnitslevealder osv. osv.
    Alt andet vil være floskuløs efterplapren af sortseer scenarier uden stillingtagen.
    Bjarne Thyregod

    SvarSlet
  14. Anonymous - Hvis der er behov for arbejdskraft her og nu hvorfor er der så 800-900.000 udenfor arbejdsmarkedet.
    Hvorfor har vi så lav en integration på arbejdsmarkedet af indvandrere ifht.
    Hvorfor har vi stadig massevis af unge uden faglige uddannelser uden at der skabes lærepladser til dem.
    Hvad vil du gøre for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet istedet for at sende dem på førtidspension pga arbejdsskader/nedslidning.
    Hvorfor ikke få de 900.000 i sving på arbejdsmarkedet før du vil afvikle efterlønnen.
    Er det ukorrekt at de der går på efterløn de kommende år ikke har så stor arbejdsmarkedspensioner, færre har længerevarende uddannelser, flere har været på arbejdsmarkedet fra det 16 år.
    Hvorfor er du dog så forbandet misundelige på dem der er ældre en os - er du ikke bare en egosist der vilhave det hele men ikke under andre noget som helst ?
    Bjarne

    SvarSlet
  15. Kan du have en god weekend, Bjarne. Du lukker bare selv efter dig. Hej! :-)

    SvarSlet
  16. Ja det gør jeg så, nu er der vel heller ikke tid til blogning -nu der er ferie fra arbejdet. ;-}

    vender kritisk tilbage - god ferie

    Bjarne

    SvarSlet
  17. Bjarne, der findes terapi for din slags - det hedder dialektisk adfærdsterapi og er opfundet af endnu en begavet kvinde, der hedder Marsha Linnehan.

    De sendte for øvrigt Girl, Interrupted! med Winona Ryder forleden i kukkassen - ja, som bekendt handler den om en særlig berygtet diagnose, som overvejende tildeles kvinder, men i anledning af dig, Bjarne, gør vi en undtagelse. - Et af de diagnostiske kriterier har tidligere været: Ekstrem modsigelseslyst - i hvert fald i tidligere udgaver af DSM-IV-TR, men den er vist desværre røget ud.


    Eller kender du The Laws of Ducks:

    Duck Law No. 1 If it walks like a duck, talks like a duck, looks like a duck and cooks like a duck, it’s a duck.

    Restatement: All things are known by their attributes.

    Duck Law No. 2 Even under ideal circumstances, no duck, no matter how noble or well-intentioned, can be an eagle.

    Restatement: All things must be what they are.

    Duck Law No. 3 A duck can pretend to be an eagle except in times of adversity.

    Restatement: Pretense and adversity are inversely proportional; adversity reveals the true nature of all things.

    Duck Law No 4 No duck may be an eagle until it abandons its webbed feet and bill for talons and a beak.

    Restatement: All things remain as they are until the attributes that define them are abandoned. Then, and only then, can they evolve.

    Duck Law No. 5 Ducks are noble creatures. They shall not be penalized in the eyes of other creatures because they are not eagles.

    Restatement: All things are honorable if they are what they are honestly, even if they are different from you.

    Duck Law No. 6 The greatest duck that ever was cannot fly as high as even a modest eagle.

    Restatement: If one would soar with eagles, do not swim with ducks.

    Duck Law No. 7 Ducks flock. Eagles fly alone. Ducks and eagles never mingle.

    Restatement: Choose company wisely.

    Duck Law No. 8 A duck’s quack doesn’t echo. No one knows why.

    Restatement: Sometimes there is no answer.

    SvarSlet