mandag, juli 31, 2006

Operation Gomorrah

Mine børns oldemor, en utrolig sød og rar gammel dame, boede i Tyskland i starten af 40´erne. I Hamborg. Hendes mand rejse meget i forbindelse med sit arbejde som bygningsarkitekt, noget med nogle anlæg i Riga. Han tilhørte det tyske mindretal i Tønder, hun var fra Fyn. Sammen havde de to små piger.

24. juli 1943 indledte engelske Royal Air Force og amerikanske United States Army Air Forces "Operation Gomorrah", en sønderbombning af Hamborg, som man siden har kaldt "Tysklands Hiroshima". Amerikanerne og englænderne bombede nat og dag frem til 3. august. Operationen kostede 50.000 tyske menneskeliv i løbet af en uge, jævnede byen med jorden og gjorde en mio. tyskere hjemløse. Alene i Hamborg. Langt de fleste dræbte var civile.

I alt mistede 1.840.000 civile tyskere livet under kampene i 2. verdenskrig. Hertil kommer 5.500.000 dræbte tyske soldater.

Og hvad så? Jeg ved ikke helt præcist, hvad så. Men jeg tror, at vi skal arbejde lidt med proportioner og historiske realiteter. Verden er "chokeret", "forfærdet", "rystet", "oprørt" over 600 dræbte libanesere. I en krig, Libanon selv har indledt d. 12. juli ved at gå over Israels grænse, dræbte 8 soldater og tage 2 til fange. Hvorpå de drog hjem til folkefest og folkelig tiljubel. Siden har Hizbollah klistret sig op ad FN og deres egen civilbefolkning. Og verdenspressen, især verdenspressen. Store, sørgelige øjne til verdenspressen, og så tilbage til raketaffyringen mod Israel.

Menneskeliv betyder så meget for os, at vi slet ikke kan udholde tanken om krig. Men det korte af det lange er, at Europas lykke hviler på, at vi dræbte 7,5 mio. tyskere i en modbydelig verdenskrig for ikke så længe siden.

9 kommentarer:

  1. God postering !!!

    Whodares

    SvarSlet
  2. Eller som Lillefar Josef sagde:
    1 død er en tragedie
    1.000 døde er en massacre
    1.000.000 døde er statistik
    ~Joseph Stalin
    Det lange perspektiv har omkostninger, som kolliderer med vores allermest spontane følelser - dét sagt her, men ej ansigt-til-ansigt (og i mangel heraf med en berørt indfanget af et tv.kamera) med en direkte berørt......

    SvarSlet
  3. Jeg hr nu set det citat som kommende fra Eichmann. Jeg tror det er i en af Wiesenthals bøger.

    SvarSlet
  4. During World War II (Great Patriotic War), the city of Stalingrad became the center of the battle of Stalingrad, the costliest battle in human history, as well as the pivotal turning point in the war against Germany. The battle lasted from August 21, 1942 to February 2, 1943. In terms of loss of human life, roughly 500,000 Axis troops as well as approximately one million Soviet soldiers died, not to mention the unknown number of civilians killed and the many more wounded during the battle. The city was reduced to rubble during the fighting, but reconstruction began soon after the Germans were expelled from the city.

    Jeg tror ikke, der var mange danskere i 1943, der græd snot over tyskernes forfærdelige skæbne her. Svjv kom kun 5.000 tyskere tilbage i live engang i 1950'erne.

    SvarSlet
  5. "den enes død er den andens brød"?!
    Er det stadig det man mener i denne "civiliserede" verden? I så fald er vi jo ikke kommet videre siden stenalderen og det er jo lidt trist af tænke på...Det var vel egentlig også meningen at vi skulle have lært noget af anden verdenskrig og således IKKE støtte eller opfordre til nogen form for krig..

    SvarSlet
  6. "Det var vel egentlig også meningen at vi skulle have lært noget af anden verdenskrig og således IKKE støtte eller opfordre til nogen form for krig.. "


    Hvilket vel næppe kan siges at være den lektie som 2. VK. har lært os.....

    SvarSlet
  7. Hvis folk da bare kunne lære ikke at forsvare sig, når de overfaldes, så ville al krig da stoppe.

    Det er da klart. Om ikke før, så når det kun er et menneske tilbage på jorden. En palæstinenser højst sandsynligt.

    Mvh. Børge.

    SvarSlet
  8. Ja, om demokratierne kan man sige: Væk ikke sovende hunde!
    Efter 30'ernes appeasement (minder om noget, vi kender!), tog demokratierne så sandelig fløjlshandskerne af, da de endelig blev presset:
    Er man i tvivl, kan jeg anbefale bogen "Armageddon", som jeg netop har læst. Den handler om det sidste år af anden verdenskrig, og det slog mig, at de vestallieredes strategi, da de trængte ind i Tyskland, minder forbløffende om den Israel bruger i Sydlibanon, blot væsentligt mere brutal (men der var jo heller ingen forudindtagne medier til at forevige begivenhedernes gang).
    Amerikanernes og englændernes holdning var den: Vi sætter ikke vore soldaters liv unødigt på spil. Mødte de modstand i en tysk by, valgte de IKKE den kirurgiske indsats, der kunne have sparet civile liv, men kostet masser af allierede soldater. I stedet rullede de kort og godt artilleret frem, fladmaste byen og dens indbyggere, og køre videre mod Berlin.
    Russernes taktik var endnu mindre fintfølende over for humanistiske sensibiliteter, men det kan jo næppe undre.
    Min pointe er, at brutaliserer "de" (de islamiske kræfter) "os" (vesterlændinge, ikke-muslimske asiater og afrikanere) nok gennem deres terrorhandlinger, risikerer de at fremprovokere ikke Allahs "Gudsrige" her på jord, men Armageddon. Og i så fald vil vores taktik blive som i 1944/1945, og som israelernes i stigende grad er i dag:
    Vi sætter selvfølgelig ikke vores soldaters liv på spil, hvis vi har "andere Methoden" til rådighed.
    polinos

    SvarSlet
  9. Patrioternes patriot04 august, 2006 13:40

    Det er dejligt at se, at der stadigvæk er modstand tilbage i Afghanistan, så vores sårede danske patrioter ikke har været helt forgæves på udlandsvisit.
    Deres entusiasme har givetvis ikke været helt forgæves, da de har fungeret som træningsdukker for de lokale militsgrupper.

    Hvis vi ønsker et frit verdenssamfund, skal vi nok ikke handle overilet og tro, at fred kommer ved hjælp af besættelse og teknologisk overmagt :)

    Reflekterer man lidt over det, burde det være indlysende at arbejde for fred i stedet for intolerance og krig imellem mennesker.

    SvarSlet