mandag, august 07, 2006

Fronter

Dansk Front har en kvindeafdeling. Den arbejder efter eget udsagn under parolen: ”Hvide kvinder får hvide børn med hvide mænd”. OK. Det må være noget af det dummeste og grimmeste, jeg har læst. Heldigvis er der kun så få, der deler de synspunkter nu. De har haft deres tid, deres folkelige opbakning, deres støtte i diktatoriske stater, deres appeasere i demokratierne. Nazismen er færdig, den er latterlig, og den kommer aldrig igen.

Alligevel synes oppositionen at bruge hver en ledig stund på at stå med ryggen til nutidens problemer for at bevogte dette sammenfaldne, forladte nazimusehul.

Mens tid var, forstod man ikke, at nazismen skulle have modstand: ide mod ide, vilje mod vilje, magt mod magt. Man mødte ide med anerkendelse, man mødte vilje med selvkritik, man mødte magt med overgivelse.

Nu har vores allesammens intellektuelle bagtrop til gengæld stillet helt skarpt, de er i allerhøjeste beredskab, den nazistiske fare lurer overalt. Til gengæld går den spage appeasementpolitik igen i forhold til islam, lige så impotent nu som dengang.

Nu er det islam, islamisk orienteret islam, der har sin tid, sin folkelige opbakning, sin støtte i diktatoriske stater, sine appeasere i demokratierne.

Islam har også sine kvalmende slogans. 68 procent af de herboende muslimer bakker op om denne her: Muslimske kvinder får muslimske børn med muslimske mænd.

Oppositionen kan ikke se, at islam skulle være et problem. Hvis bare vi kunne lade være med at tirre dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar