søndag, august 13, 2006

Good cop og bad cop

Få dage efter, at engelsk efterretningstjeneste har afværget en terroristisk katastrofe, der ville have sprængt tusindvis af uskyldige mennesker i luften, kommer de efterhånden karakteristiske islamisk-socialistiske efterskælv:

Ooh, arrogante og vantro vesterlændinge. Det er altsammen jeres egen skyld, I bragte dette på jer selv. Ooh, opgiv jeres kampe i Mellemøsten eller der vil falde ulykker over jer, der er værre end I forestiller jer. Træk politistyrkerne ud af de muslimske områder i Europa, bid terroranklagerne i jer, eller ooh, Allahs vrede vil ramme jer. Men vi er nådige og barmhjertige og vi vil ikke handle ondt imod jer, hvis I lever op til fredens betingelser.

Man kunne forvente, at muslimske grupper holdt lidt lav profil i den første tid efter magtdemonstrationerne, dvs. efter passagerfly, der flyver ind i høje bygninger, efter bomber, der sprænger i metroer, efter hadefulde optøjr, hvor man brænder flag og ambassader af.

Det gør de ikke. De går ivrigt i pressen og argumenterer for, at nu er der behov for at vise dem mere respekt, ellers bliver det værre. Man har ofte konkrete forhandlingsforslag. Og der er en klar undertone af, at man vil anerkendes som retfærdig, fredssøgende og barmhjertig - i forhold til, hvad vi egentlig har fortjent.

Det er good cop og bad cop.
Den gode moderate bebrejder den onde ekstremist, at han ødelægger den gode relation, han er ved at bygge op i forhold til den oprindelige europæiske befolkning. Den onde har ingen replikker, han er bare ond. Og mellemvaren, masserne, fremtiden; Det er jo ikke sikkert, at man kan blive ved med at styre dem, hedder det, som havde man lært det på et tillidsmandskursus. Det er pression.

Stort set alle talsmænd for muslimske organisationer gik øjeblikkeligt i gang med pressionsarbejdet under Muhammedkrisen. Jeg er sikker på, at de fleste endnu har dem på nethinden. Mønstret gik igen efter Londonbomberne, der øjeblikkeligt resulterede i en storstilet alarm i det muslimske England mhp. den islamofobi, der nu kunne flamme op blandt europæerne (EUMC: Konsekvenser af bombeangrebene i London d. 7. juli 2005 for de muslimske samfund i EU). Ikke skyggen af selvbebrejdelse.

I det pakistanske samfund i London synes sympatien igen at være på de terrormistænktes side. Man føler sig forfulgt (TV-Avisen 12/8 18.30). Organisatorisk går man øjeblikkeligt i gang: 36 britiske organisationer incl Muslim Counsil of Britain, paraplyorganisation for 400 mindre organisationer, er utilfredse med antiterroraktionen. De vil have fælles front imod islamofobiske grupper, en ændring i Englands mellemøstpolitik, som giver "ammunition til ekstremisme", og endelig lover talsmændene ballade, hvis det viser sig, at det ikke er muligt at domfælde de anholdte i terrorsagen. Det er pression, men vi har svært ved at stille skarpt på det.

Moderate, muslimske organisationer planlægger ikke terror, og de udfører ikke terror, men de bruger terroren politisk til at vende centrum-venstre mod centrum-højre. Det er ikke så svært. Terrorens største værdi er ikke frygten som sådan - hvad skulle man med den -, men at den kan omsættes i venstreorientede stemmer, der baner vejen for islam i vesten. Man behøver bare nævne terroren i Iran, der har kostet tusindvis af liv. Denne terror - "fiaskoen i Irak" - er for tiden venstrefløjens yndlingsargument mod højrefløjen.

Terrorismen vil fortsætte, så længe der er stemmer i den. Så den skal nok fortsætte lystigt længe endnu.

4 kommentarer:

  1. Mon ikke der alligevel er nogen der begynder at se mønsteret.

    Dig selv blandt andet.

    Folk vil jo generelt gerne se det bedste i andre fordi tanken om andres ondskab er uudholdelig, men illusionen bliver sværere og sværere at opretholde, efterhånden som flere og flere islamiske bomber sprænger, og det er da også netop derfor at du ser danske kommunister og lignende typer, som ævler og kævler på nettet og alle mulige andre steder hvor de kan komme til det, uden nogen sinde at præsentere et egentligt argument.

    Deres eneste metode og eneste "våben" er anklager på anklager, fordi de godt ved at de er på tynd is og at deres verden er begyndt at vakle under dem.

    SvarSlet
  2. Fortsætte, ja. Men lystigt, nej...

    SvarSlet
  3. Jeg sriver til dig fra Spanien, hvofor bruger du Schopenhauer paa din retorik , har du aldrig laest hans
    "kvinden og doeden"????

    Du blander bare det hele sammen.

    Adios con respetos danesita

    SvarSlet
  4. Jesper B. Poulsen15 august, 2006 20:28

    Du rammer meget præcist ned i dette mærkværdige misforhold.
    "Good cop/Bad cop" er jo lige præcis hvad det er. Du styrer for hårdt, Ulla - det indlæg burde finde vej til en af de store aviser ?
    Mvh
    Jesper

    SvarSlet