lørdag, august 19, 2006

Jylland lever

Hvis du læser Berlingske, husker du måske de gruvækkende rapportager, der beskrev, hvordan 150 skattemedarbejdere blev tvangsforflyttet til Ringkøbing, hvor man valgte at placere SKATs landsdækkende betalingscenter.

"Vi kunne lige så godt flytte til Kina", udtalte en chokeret dame fra det østlige Danmark og jamrede over at skulle leve am Arsch der Welt sammen med mennesker i hvide tennissokker (Berlingske 16/4-06).

SKAT lokkede med, at de kunne have 3 hjemmearbejdsdage i ugen, Ringkøbing Kommune arrangerede busture, og fagforeninger tilbød at leje værelser ud til medarbejderne, når de en enkelt gang måtte overnatte i Ringkøbing. Så de var fri for ligefrem at flytte dertil. Men nej, kun 3 medarbejdere ville med.

Stor harme over skatteministeren og hånlatter over skattechefen i Ringkøbing, der nok mente, at han kunne få stillingerne besat, hvis de blev slået op. Han lovede at bage kage, hvis de fik 200 ansøgere.

Nu er ansøgningerne til SKATS betalingscenter væltet ind: 450 stk!



Det kan kun gå for langsomt med at få fordelt de statslige arbejdspladser noget bedre.

5 kommentarer:

  1. Du har fuldstændig ret!
    Og det er jo heller ikke meningen at folk skal kostes land & rige rundt. Det er meningen, at de skal sige op, og så søge et job i nærheden af hvor de bor!
    Det er en jobrotationsreform, ikke en folkevandring!

    SvarSlet
  2. Jeg besøgte Vestas i Ringkøbing for et år siden. Deres udviklingsafdeling ligger helt ud i fjorden, og herfra kunne man se den smukkeste lille by, med boliger lige ud til noget, der i Københavnstrup ville have kostet det hvide ud af øjnene.

    Men det er da sikkert rigtigt, at der ikke sker så meget i Ringkøbing som i hovedstaden. I Ringkøbing kan man givet gå ud om aftenen uden nævneværdig chance for at blive slået ned, voldtaget eller hvad der nu er af oplevelser østpå, og der er da også en klart mindre chance for at ens børn bliver tilbudt narko i skolen. Jeg tror, at de, der flytter derud, vil lære at leve med de afsavn. I sidste ende er alt langt billigere derude.

    Mvh. Børge.

    SvarSlet
  3. Jeps, og vi der bor der, griner højlydt endnu.
    For os en win-win-situation:
    Vi får en masse nye arbejdspladser i stedet for amtet, der jo lukker. Vi slipper for alle de gamle, forstokkede og sure medarbejdere. Og vi får en masse nye arbejdspladser, der i særlig grad appellerer til kvinder i et område, som i årevis har manglet netop det.
    Men lige et spørgsmål - hvorfor al den jammer, når offentligt ansatte skal forflyttes? Den samme empati vises ganske enkelt ikke, når man flytter eller fyrer folk i det private erhvervsliv.
    polinos

    SvarSlet
  4. Hej Ulla,

    læser dig regelmæssigt og syntes også det var et interessant indlæg du havde igår, omend lidt langt fra dansk mentalitet.

    Hvor blev det af, kan ikke finde det længere, håber da ikke at der er sket noget med din ytringsfrihed, sådan som det sker for så mange i øjeblikket?

    SvarSlet
  5. Jens Hansen:

    Jeg er bekymret for ytringsfriheden, men jeg er næsten lige så bekymret for folks humoristiske sans.

    Det var en joke, og jeg fjernede den, fordi folk ikke tog imod den i den ånd den var kommunikeret i.

    Jeg har det med at glemme, at jeg jo kommunikerer ind i et ret troskyldigt, alvorligt, selvhøjtideligt, politisk univers.

    SvarSlet