søndag, september 03, 2006

Afskaf!

En socialistisk vinkel vil altid have to forskellige læsninger af menneskelige forhold, to helt forskellige sæt af psykologier. Man ser de stærke og de svage som to væsentforskellige grupper, der haler i hver deres ende af tovet. Hvad de svage angår, ser man aldrig på motiver, men kun på årsagerne til, at de er endt i gamet som stakkels modtagere. Hvad de stærke angår, stiller man derimod helt skarpt på motiver: hvad ligger der bag, når de ikke vil hjælpe de svage?

"Ja, det er det klassiske liberale dilemma: skal man vælge strategien kold i røven (ulighed er godt) eller ondt i røven (vil ikke brødføde de fucking tabere)?" Som Marianne så rammende formulerer det under forrige indlæg.

Med andre ord: er det kynisme eller er det gerrighed, der motiverer de liberale? Er de onde eller er de grusomme? Man gør de stærke til det politiske problem, selvom de med pæn god vilje betaler en meget høj skatteprocent og lever som dukse hele deres liv.

Ofre har ikke motiver. De er faktisk dårligt nok agerende subjekter med vilje og forstand. Det er her, vejene skilles. En liberal grundholdning er, at alle udvikler motiver. De kan være gode eller dårlige, men de matcher altid i en eller anden forstand det omkringliggende samfund.

Velfærdsstaten skaber et usundt system af hjælpere og ofre i gensidig afhængighed. Den liberale pointe er ikke så meget, at liberale ikke vil betale for det, men at velfærdsstaten er ulideligt omklamrende: enerverende, ydmygende samtaler med socialrådgivere om hvordan det dog skal gå med én; udsigtsløse møder på arbejdsformidlingen; kompetenceudviklingsplaner, hvor man selv og en skrankepave tvinges til at underskrive udkast til, hvordan man har tænkt sig at leve sit liv; rådgivere og konsulenter, der invaderer ens private hjem; kampagner og brochurer om tandregulering, inkontinens og Images of the Middle East; procesorienterede processer, vejledning i vejleding, udviklingsmidler til udvikling af udvikling; racismeovervågningskontorer, fængselsimamer og indvandrerkonsulenter; Danmarks Radio og hele statsvældet er én lang, løbende bekymringssamtale, der spærrer udsynet til den virkelige verden og kastrerer folks evne til at hjælpe sig selv.

Det har taget lidt overhånd. Vi kan jo godt selv sætte det ene ben foran det andet.

12 kommentarer:

  1. Hum. For retoriske og demagogiske formåls skyld kan jeg da godt se, hvorfor man ønsker en så entydig karakteristik af socialismens opfattelse af ofre og deres motiver. Men helt ærligt; er det ikke et lige så ensidigt og nuanceret karakteristik som når man hævder at liberalismen er ideologi der udelukkende betragter mennesker som egennyttemaksimerende individer uden nogen form for bevidsthed eller fornemmelse af socialt ansvar?

    Forøvrigt har jeg svært ved at forstå påstanden om, at dets kulle være en speciel liberal grundholdning, "at alle udvikler motiver. De kan være gode eller dårlige, men de matcher altid i en eller anden forstand det omkringliggende samfund". Mit problem er, at den filosof og politiske tænker der, så vidt jeg kan se, klarest har formuleret netop denne idé er Marx - en (må man vel sige) ret så indflydelsesrig socialist. Og omvendt så leder jeg foræves efter denne idé hos liberale tænkere som f.eks. Locke, Mill, Hayek og Nozick. Så hvorfor er idéen om motiver, der udvikles som reaktion på og derfor matcher det omkringliggende samfund, en specielt liberal idé?

    SvarSlet
  2. Og så kom der en forkert URL på den ovenstående post. Den rigtige er her.

    SvarSlet
  3. Jo, det er svært omklamrende, men mange af de ting du nævner har Fogh og hans kontraktpolitik æren for - hvordan den arbejdsløse og skolebarnet har tænkt sig at leve sit liv, hvordan pædagoger tager hånd om børnehavebørnenes kompetenceudvikling, hvordan man vil evaluere, udvikle og dokumentere metoder i ældreplejen osv.

    Forskellen på tidligere velfærdsstatsbestyrere og Fogh er ikke de metoder han bruger til at kompencere for manglende tillid til borgerne, men hvilken målgruppe, han ikke har tillid til. Mens en borgerlig regering ikke mener, at virksomheder, der opfører sig pænt og har gode intentioner, behøver at blive tjekket af en bedriftssundhedstjeneste i tide og utide, mener man, at alle der er arbejdsløse eller offentligt ansatte må følges tæt, kontrolleres og afkræves omfattende dokumentation og kontrakter. Det resulterer også i et omfang af dyneløfteri som ikke står tilbage for socialdemokraternes. Ingen stat har hidtil interesseret sig så indgående for dets borgere, som den nuværende danske, der anskuer ethvert barn som en fremtidig medarbejder i Danmark A/S.

    Så beskær gerne alle disse kontrolsystemer.

    Marianne

    SvarSlet
  4. Carsten: Det er et godt spørgsmål..

    Fordi det at udvikle motiver, der matcher det omkringliggende samfund er en overlevelsesstrategi, der er drevet af egennytte. Målet er at klare sig på det marked, der nu engang er. Jeg synes godt, det kunne være en vigtig del af en liberal kritik at pege på, at velfærdssamfundet fremelsker hjælper- og offermønstre, frem for at lade folk bruge deres sunde kræfter på produktive og værdiskabende ting i bred forstand.

    Man kan sammenligne det med tyranniet, der fremelsker herre- og slavementaliteter, som Montesquieu beskriver det i "Lovenes ånd". Det forkrøbler sindene.

    SvarSlet
  5. Ja, Mill har lidt af det samme i "On Liberty". Og Marx er som sagt uhyre skarp her - men fra en diametralt modsat politisk position. Er enig i, at det er en væsentlig problematik, men for mig at se, så har liberalisterne lært det meste af, hvad de ved om samfundets og diverse sociale strukturers indflydelse på menneskers holdninger, overbevisninger og sindelag fra socialismen, men vender den socialistiske analyse om. Så jeg har stadig svært ved at se, at det er noget som liberalisterne har specielt monopol på.

    SvarSlet
  6. Marianne: Du har ret i, at alle disse handleplaner, uddannelsesplaner, logbøger, elevplaner og endda kompetenceudviklingsplaner i børnehaven er en ulykke. Det er et latterligt tidsspilde. Men det er altså ikke Bertel Haarders værk alene. Det er en efterhånden halvgammel pædagogisk trend. "Ekspertisen" anbefaler den slags.

    Uddannelsesverdenen lever stadig i efterdønningerne af Margrethe Vestagers frygtelige fleksibilitetsreformer, der opløste og moduliserede alting, så alt kunne kombineres med alt og ingen til sidst havde styr på noget som helst - derfor alle de satans planer, forstår du.

    Den dag i dag kæmper CVU-ansatte dagligt for at prøve at sætte tingene i en slags system, i det mindste så man kan tage en samlet flok til eksamen og oprette et hold i noget, så man kan give de meget fleksible studerende en smule undervisning... Uddannelserne er ødelagt.

    Men det er ikke kun Vestagers skyld. Efter hende kom en svag og ideologisk slap Ulla Tørnæs til og fuldførte den tragiske ødelæggelse af først diplom- og masteruddannelserne, siden det meste af gymnasieuddannelsen og Gud ved, hvad mere.

    Da Bertel Haarder kom til, blev han søsyg over disse uddannelser, men han gennemførte alligevel. Uden begejstring. Arbejdet var lavet, det lå klar.

    Men det skal rulles tilbage, det skal stoppes. Det er konstruktivisme gone bad.

    Beskæftigelsesområdet må vi tage en anden gang. Også her er der gået planer og vejledning og selvrefleksion i det. Det er en fandens pest.

    SvarSlet
  7. Carsten: ja, det kan sagtens være, at du har ret i det.

    SvarSlet
  8. Sælg klienterne til højestbydende, luk velfærdssystemet, fyr behandlerne alle som én.

    Statsomklamringen er efterhånden så massiv og altomfattende, at der er behov for revolutionære paroler. Vælt systemet, sabotér det, dyrk dit had til det.

    Enkelte tør sige det højt og belægge det med indsigtsfuld dokumentation. Se f.eks. her:

    http://www.liberator.dk/brog/default.asp?id=535

    SvarSlet
  9. Hvor er det herligt at få sat ord på de tanker, jeg som helt almindelig, liberalt uvidende, skatteyder har. Velformuleret, det rammer lige i øjet. Statens klaustrofobiske omklamring og regulering af vores liv er efterhånden til at brække sig over.

    SvarSlet
  10. ups, danskerne er traette af staten. Men i maa ikke klemme at paradisen findes ikke. Naar Staten gaar paa slanke kur, det hele ser mere hobbesianske ud, og lille danmark er overhoved ikke AMERIKA,selv om i er begyndt at taenke paa engelsk.(adam smith,locke, o.s.v).(keynes?,ja,glem ham !!!!)
    Naar Penge bliver HERREN, hvad har man tilbage i et land som er post-kristendom, og ateist.

    Det er ikke muhammederne der truer DK, det er U.S.A´s wild-west oekonomiske taenkegang som absolut ikke passer til DK. Viva Marx .

    (bare jeg ku´ bedre dansk !!!)

    hasta la vista, adios.

    SvarSlet
  11. Glimrende beskrivelse af rigets og folkets almindelige tilstand.

    Hvis vi nogensinde formår at gøre os fri af det velmenende kafkaske mareridt, vi har skabt med velfærdsstaten, vil vi sikkert have det, som Johannes V. Jensen i "Digte 1906" skriver om sin slægt, der "kravlede ud af Stavnsbaandets Mørke, med sovende Lemmer efter den lange Krumslutning, ravende af Blodtab efter i Aarhundreder at have taalt et Utøj af gudfrygtige Betlere på os".
    Bortset fra, selvfølgelig, at livegenskab og stavnsbånd var PÅTVUNGET vore forfædre, mens det nuværende "bløde stavnsbånd" synes at være blevet et narkotika for os.
    Men de "gudfrygtige Betlere" har vi da stadig siddende på os - hele den klasse, du beskriver så glimrende, der intet produktivt leverer, men blot fastholder os i vor "krumsluttede" afhængighed, mens de suger vort blod.
    Det værste er faktisk ikke det økonomiske spild, men manglen på VÆRDIGHED i hele dette cirkus, usselheden, nogenlunde som forholdet mellem en prostitueret og hendes kunde.
    Alt hvad man kan gøre, er selv at søge at holde sig fri af "krumslutningen" og bevare så megen autonomi over sit eget liv, at man kan holde "betlerne" på afstand. Unægtelig noget der er lettere sagt end gjort, sådan som vort samfund er indrettet!
    polinos

    SvarSlet
  12. Jeg forstaar ikke hvad det er for en omklamring i oplever. Der er en hoej skatteprocent, og hvad saa. Vi har jo stadig raad til at koebe al muligt underligt ragelse. Hele den omklamring du naevner er jo kun for de borgere som ikke spillet deres kort saerligt godt. Hvor meget omklamring oplever du Ulla? haanden paa hjertet. du saetter jo ikke dine ben paa socialkontoret og gennemlever det kafkaske mareridt. Hvis dette kafka-ridt hjaelper folk til at vaere selvbaerende, hvad er problemet saa? Naar det kommer til stykket saa er det vel bare det med at have ondt i roeven over at du skal betale mere i skat. Hele denne her socialdemokratiske hjaelp- til selvhjaelp kultur, kommer man jo kun i kontakt med hvis man virkelig har behov for det, saa hvorfor er du saa sur paa den kultur? du oplever den ikke. Den socialdemokratiske model synes jo ogsaa at vaere ret konkurrencedygtig, den sikrer at alle potentielt set kan konkurrere med alle, fordi den modvirker for store afstande mellem befolkningsgrupperne, baade i i oekonomisk, social, kulturel og udannelsesmaessig forstand. advokat-overlaege parrets boern kan ikke komme sovende til det hele fordi, de kan udfordres af hjemmehjaelperens unger som fik et par ekstra chancer til at komme paa omgangshoejde med de riges boern. denne her gladiator-liberalisme som nogen er fortaler for er ikke andet end skraemt kujon-snak, fordi de ved godt at det blir ikke alles frie konkurrence. det blir de forskellige netvaerks frie konkurrence. saalaenge man er indenfor et godt netvaerk skal man ikke kaempe med de daarlige netvaerks medlemmer som fra starten af vil helt haegtet af. Fortaler for klassisk liberalisme
    er en flok trygheds-junkier, som ikke toer kaempe med hele befolkningen om de gode pladser i samfundet. taenk hvis det ikke var dem som vandt.

    SvarSlet