mandag, september 18, 2006

Islams storhedstid i Spanien III

Står Europa over for en ny, spansk inkvisition?

Jeg mangler stadig sidste del af min spanske historie, faktisk den vigtigste del. Nu synes jeg ikke, at jeg har tid mere. Men det korte af det lange er, at med nye muslimske herskere og voksende muslimsk folketal med voksede politiske ambitioner, så voksede også problemerne mellem de kristne spanierne og de muslimske. Muslimernes opførslen blev stadig mere dominant og voldelig. De kristne gjorde oprør, først spredt, siden samlet; faktisk var der bestandig borgerkrig i samtlige 800 år, muslimerne havde fodfæste i Spanien. Der var aldrig fred, og der var bestandige, deciderede generobringskrige, indtil de sidste muslimske herskere blev smidt på porten i 1492.

Så var det slut. Fra d. 30. marts 1492 fik jøder og muslimer et ultimatum: konverter til kristendommen eller forlad landet.

Under muslimerne løj kristne og kaldte sig muslimer. Nu løj muslimer og kaldte sig kristne. Det var meget kompliceret. Var folk jøder? Var de skabsjøder? Skabskristne? Var de muslimer? Skabsmuslimer? Det var et virvar, og man havde navne for alle typer af variationer.

Der var meget for den spanske inkvisition at rydde op i. Hvem kunne man stole på? Hvem ville undergrave landet? Hvem ville adlyde kristne love? Hvem ville kun adlyde islamisk lov? Hvem løj? Hvem talte sandt?

Rationalet i den spanske inkvisition var ikke kun spektakulær religiøs nidkærhed, men oprydning efter en islamisk invasion. Det blev ikke mindre indviklet af, at muslimerne aldrig selv tog kvinder med, men tog de spanske. Hvad så med børnene? Hvor var deres loyalitet?

Det var selvfølgelig slemt. Storslemt. Man kunne have ladet muslimerne være. Som på Balkan. Og i Sudan og Somalia. Ja, som i hele Mellemøsten, som jo altså var kristent og jødisk og persisk og mange andre ting, før det blev islamisk (Tillad mig en vigtig ekskurs her: Så langt som civilisationen går tilbage, har middelhavslandene været centrum for den ene store civilisation efter den anden. Det var i de områder, tingene skete: der fandtes ikke rigere og mere veludviklede områder end de områder, som islam erobrede dengang. Man plukkede verdens metropoler; romernes, persernes, hellenernes gamle hovedbyer: Damaskus, Alexandria, Bagdad/Ctesiphon, Konstantinopel. Alle tyvstjålne metropoler, som andre civilisationer har grundlagt. Med det arabiske imperium skete så til gengæld det, der aldrig før var sket. Udviklingen i de sydøstlige middelhavslande gik i stå. De civilicatoriske kræfter forlod det område, de altid havde blomstret i. Fra at være verdens hjerne blev dette område til verdens r**, som tyskerne siger. Når man siger, at islam har en glorværdig fortid, så er det faktisk mere korrekt at sige, at civilisationen har en gjorværdig fortid i de områder, som islam underlagde sig).

Det kristne Spanien kunne have føjet muslimerne og ladet Spanien blive en del af den islamiske verden, hvorfor ikke.

Men det gjorde man ikke. I 1609 smed spanierne hele den muslimske befolkningsgruppe på porten. Hvad ved jeg, den fredelige sameksistens har vel ikke kunnet lykkes, og inkvisisionen har åbenbart heller ikke fungeret efter hensigten.

For den spanske inkvisition var det kristen loyalitet, man ville opnå. For vor tids Europa er det demokratisk loyalitet, vi gerne vil sikre os fra vore muslimske indvandreres side. Men vi står over for akkurat samme grundproblem. Vi hader problemet, men vi hader endnu mere problemets løsning. Det samme må spanierne have gjort. Der er over 100 år mellem inkvisitionen fra 1492 og den endelige udvisningen af maurerne i 1609. På et tidspunkt har man ganske enkelt opgivet at få muslimerne til at blive en harmonisk del af det spanske samfund.

Det var slemt, storslemt, storpinligt. Til gengæld blev Spanien hverken et Balkan, et Armenien, et Sudan eller et Mellemøsten.

Anyway, det bliver spændende, når vi skal i gang med den samme demokratiserings- og forsoningsproces. Lad os håbe, at vi har mere held.

Michael Jalving knytter de to epoker i en artikel i dagens berlingske.

9 kommentarer:

  1. Godt skrevet. Og det dilemma du beskriver kunne næppe være beskrevet mere ligetil og letforståeligt end du gør her!

    Og ja, det er et kæmpe problem.

    Men svaret skal vi ikke forvente at få fra hverken "eksperterne" eller biedermeierne!

    Svaret skal vel egentligt komme fra islams tilhængere, for islam er vel dybest set hvad muslimerne gør det til, og hvis de som det ser ud, gør islam til en terrorreligion, så er det det islam er!

    Den islamiske verden er tydeligvis på konfrontationskurs som situationen er lige nu og det kan være at svaret på dilemmaet til sidst vil være så indlysende at vi ikke vil være nødt til at debattere det yderligere.

    På den anden side kan man jo håbe, at de muslimer der ønsker et liberalt islam, tager handsken i egen hånd og hjælper til med at få de andre hældt ud!

    Men det skal siges, at hvis Islam skal være liberalt kommer muslimer ikke uden om at diskutere selve koranen og dets indhold samt de andre islamiske tekster.

    Hvis de muslimske samgfund fortsat insisterer på koranens ubetingede hellighed, så er der intet at diskutere og intet håb om fredeligt samkvem. Så vil det blive nødvedigt at drage nogle konsekvenser deraf!

    Jeg tror personligt at hvis vi endnu engang havner i en situation som i 1500-hundrede tallets spanien, så vil det denne gang blive Islams endelige undergang.

    For Verden har trods alt ændret sig og den er blevet mindre.

    Spørgsmålet er hvor længe omverdenen kan leve med et islam der ødelægger alt i dets kølvand, og hvad omverdenen vil forlange af islam hvis den fortsætter sin kurs.

    Jeg forstår personligt ikke de almindelige muslimer......ser de ikke at de er i færd med at ødelægge alt for sig selv, at de er en kultur på selvmordskurs??

    Jeg for mit vedkommende vil ikke acceptere at Islam hiver mig med sig i dødens glemsel. Så heller skubbe lidt på, så vi hurtigst muligt kan få begravet det stinkende lig af en uværdig kultur!

    SvarSlet
  2. Anyway. Nu har jeg vist belastet dig nok med mine kommentarer.

    Jeg vil overlade scenen til andre der måske har et bedre bud end mig selv på hvordan man løser verdens problemer!

    SvarSlet
  3. Mackety.
    Et er sikkert - dette er ikke et verdens-problem. Det er et europæisk-kristent problem. Jøderne, Hinduer og Kinesere og Japanere (hvad er de? Konfucianere?) vil hellere dø end at omvende sig til dødens religion. Jeg tvivler stærkt på hvad vi vil her i europa. Jeg frygter at vi ligesom det gamle romerrige vil forsumpe i vores egen succes.

    SvarSlet
  4. Japanerne er for de flestes vedkommende enten shintoister eller zen-buddhister og tit er de begge dele på en gang.

    SvarSlet
  5. Tak for den fine fremstilling af ”Islams storhedstid i Spanien”

    Hvad gør Europa i fremtiden? Et er helt sikkert, islam kan ikke på kort eller mellemlangt sigt ændre noget som helst i religionens fortolkninger eller i praksis.
    Personligt tror jeg ikke, at det er muligt at ændre noget. Der vil altid stå en prædikant foran et TV-kamera og råbe, at Allah selv har skrevet, sagt og befalet. Den der forsøger at ændre, bliver dømt som frafalden.

    Europæiske politikere synes generelt passive. De tænker tilsyneladende ikke på, at showet lige er begyndt. Et land som Pakistan fordobler sin befolkning på 25 år. Verdensbanken siger, at der er brug for 80 millioner nye job i Mellemøsten inden år 2020 for blot at fastholde arbejdsløsheden på samme niveau som i dag, hvor den mange steder er tæt på 50 %.
    Et andet skræmmende tal – 81 % af britiske muslimer siger at religionen står over deres nationale tilhørsforhold.
    For mig forklarer det, at vi næsten aldrig hører en muslim løfte stemmen mod selv de mest uhyrlige udtalelser eller begivenheder fra islamistisk side.
    I mine øjne en særdeles sprængfarlig blanding.
    Jalving skriver: ”I den argentinske grundlov er der en sætning om, at landet er åbent for alle dem, der ønsker at leve, som vi gør. Måske skulle I kopiere den sætning. Det er formentlig utænkeligt i Europa”.
    Anders Fogh har faktisk sagt noget lignende: Utilpassede kan få penge til at rejse hjem. “Hvis det byder en så meget imod at leve op til de normer, der er i det danske samfund, så er det nærliggende at søge tilbage til det land, man kom fra. Kan vi hjælpe med til, at de kan få en ny tilværelse i det oprindelige hjemland, vil det være glimrende.”
    Det må vel være muligt, at udskille dem der notorisk er imod demokrati og dem der har det svært med os ”vantro og urene indfødte” og sende disse personer retur. Konkret kan jeg se, at visse imamer, Hizb-ut-Tharir tilhængere og aktive pågående salafister har så store problemer med at finde den danske tone, at de bør have march-ordre. Vil de have kalif-staten og vil de have sharia, så er det vel i alles interesse, at disse mennesker bliver sendt hjem. Afghanistan, Pakistan, Saudi-Arabien, Sudan og Somalia er så lande, hvor de bedre kan udleve deres drøm.
    Mon det ikke vil fremme forståelsen og integrationen hos nogle af de tilbageværende – ellers?
    Nogen taler om, at vores Grundlov skal moderniseres. Det synes til den tid at væren en god idé, at låne fra den Argentinske.
    Kan der ikke skaffes flertal? Det skal nok komme med den fart islamister og salafister fører sig frem med terror, trusler, hysteri og krav om undskyldninger. Røn Hornbech, Jelved og Søvndal skal nok vågne – det klarer islamisterne for os.

    SvarSlet
  6. Selv tak. Det ærgrer mig lidt, at jeg ikke kom i dybden med tredje del, for både islams bestræbelser på at konsolidere sig i Spanien og reaktionen, den følgende kristne generobring af landet, er godt stof at få forstand af.

    Men jeg må erkende, at jeg ikke har tid, så jeg har valgt at runde den af her.

    SvarSlet
  7. Jeg har fået en mail, som jeg egentlig syntes, jeg havde lagt ind, men som nu ikke er her mere. Det er fra historikeren Torben Hansen. Han skriver:

    -----------
    Kære Ulla.

    I din seneste postering om fordrivelsen af "los moriscos" fra Spanien skriver du:

    "I 1609 smed spanierne hele den muslimske befolkningsgruppe på porten. Hvad ved jeg, den fredelige sameksistens har vel ikke kunnet lykkes, og inkvisisionen har åbenbart heller ikke fungeret efter hensigten..."

    Denne tragiske begivenhed er vigtig (omend faktisk kun halvdelen af kryptomuslimerne blev deporteret), og det er godt, at du omtaler den. Som det gerne skulle fremgå af den bog, jeg er i gang med, var den direkte anledning ikke mindretallets religiøse afvigelse. Inkvisitionen havde i ca. 100 år været ret lemfældig i sin indsats mod de spanske muslimer. De allerfleste levede som forpagtere på landet - på dårlig jord i klippefyldte og svært tilgængelige områder. Hvis du bevæger dig fra ind i bjerglandet øst og syd for Valencia, kan du nærmest se forklaringen. [...] Dette terræn er ikke velegnet til ideologisk kontrol, udøvet af gejstlige og embedsmænd. Jøderne boede derimod i byerne, hvor de havde vigtige funktioner i både forvaltningen og i økonomien, og de blev som bekendt fordrevet, og de tvangsomvendte - los conversos - blev understillet grundig kontrol af troslivet.

    Aktionen mod "los moriscos" 1609-1614 var derimod en militær operation, foretaget af sikkerhedsgrunde. Spaniens stormagtsstilling var udfordret af en fransk-tyrkisk alliance. Natlige raids fra Algeriet og Tunis - understillet den osmanniske sultan - og franske spioner tvang regeringen til ekstraordinære forholdsregler. Selvfølgelig var det religion og kultur, der hindrede, at los moriscos blev loyale borgere, men religion som sådan gjorde ikke udslaget, da myndighederne iværksatte den enorme - og meget bekostelige - deportering.

    Hold skruen i vandet!

    Stor hilsen - Torben.

    -------

    SvarSlet
  8. Hello!

    Nice site, keep up the good work .

    [url=http://buy-phentermine.hem.nu]http://buy-phentermine.hem.nu[/url] BUY PHENTERMINE
    BUY PHENTERMINE
    http://buy-phentermine.hem.nu buy phentermine
    http://buy-phentermine.hem.nu phentermine online
    http://buy-phentermine.hem.nu order phentermine
    http://buy-phentermine.hem.nu cheap phentermine
    http://buy-phentermine.hem.nu buy phentermine online
    http://buy-phentermine.hem.nu phentermine diet pill
    http://buy-phentermine.hem.nu phentermine online pharmacy
    http://buy-phentermine.hem.nu phentermine prescription
    http://buy-phentermine.hem.nu what is phentermine
    http://buy-phentermine.hem.nu free phentermine

    SvarSlet
  9. no deposit cash online without requirments titan full tilt cd poker
    Bonus Coupon Code
    online poker cash mansion Bonus Coupon Code
    online cash no deposit poker portal free money rules
    bankroll - bet most cd poker pokerroomy dla każdego coś miłego poker 4ever
    bez depozytu poker titan
    darmowe bonus bez depozytu pkr
    za darmo poker internetowy
    bonuses without deposit no requirment
    bonuses without any deposit
    no deposit online poker chips betmost

    SvarSlet