fredag, september 01, 2006

Monsterkvinder

Åh nej. En lesbisk kvinde har forklædt sig som mand i et år, og det viser sig at være et forfærdeligt liv. De lider derinde under jakkesættets panser.

Godtnok slipper manden afsted med at sige "og en pose" i stedet for "og mon ikke.. - jo, jeg må nok hellere lige bede om en pose også, hvis du har det, bare en enkelt, tak skal du have". Ingen forventer, at han er en omvandrende undskyldning for sig selv. Han er, i egen selvforståelse, aldrig til ulejlighed.

Men som mand kunne hun fx ikke få lov at snakke. Mænd taler simpelthen meget, meget mindre. Så få ord, at man som kvinde er ved at eksplodere over ikke at kunne sige mere.

Som mand blev man heller ikke spiddet af andres blikke. Man kunne spankulere ned ad gaden som ét stort øje og opleve, at andres blikke søgte væk. Man var ikke objekt mere, de andre var.

Men det var en svært at date, for mænd får frygtelige afslag, nådesløse afslag. Indlod kvinderne sig endelig på en date, snakkede de kun om sig selv og deres skuffelser. Manden interesserede dem kun som rekvisit og leverandør. De svulmede af et nag, som man som mand ikke synes, man kan gøre for.

Efter et år som mand var det tid til mandeterapi. Her sad de så, familiefædrene. Deres helt er ikke Rambo eller Voltaire, det er Atlas, der bar verden på sine skuldre:

"Det er sådan, en tømrer eller en bankfunktionær ser sig selv; familieforsørgeren, der skal holde det hele sammen, bære alt og beskytte kvinder og børn. Uden tak, uden anerkendelse, uden pauser og under en konstant strøm af krav og bebrejdelser."

Det værste var at opleve, hvor ydmyge mændenes krav egentlig var: "De finder det kun rimeligt, at de skal beskytte kvinder og børn; de ville bare gerne have lidt anerkendelse af indsatsen og måske ret til et svagt øjeblik en gang imellem. Nogle af dem hader deres kone, mange af dem hader deres mor - og de sørger uden undtagelse over, at de aldrig har kunnet tale med deres far" (Anne Knudsens anmeldelse af Norah Vincent "Selfmade man. My year disguised as a man", Weekendavisen 1/9-06). Hun skriver, at man skal læse den i stedet for 10 romaner, og måske skulle man det.

Vi bladrer, og der er mere:

"Danske kvinder har en meget kastrerende adfærd over for deres mænd. De nedgør ham, de håner ham, de underkender ham. Sarkasmer vælter ud over ham. Jeg er målløs over, at danske mænd har så lang en lunte" (Joakim Jacobsen: "Et tøffelheltekvad". Weekendavisen 1/9-06).

Et absolut læseværdigt internview med Bertill Nordahl i anledning af en ny bog, hvis titel ikke fremgår.
Joakim Jacobsen rykker fortroligt længere og længere frem i stolen under denne mand-til-mand-snak; "Hva så, øhm hva, hvad faen kan man, tror du.. hvad skal man gøre"?

Ifølge Nordahl har kvinder overtaget mandschauvinistens rolle. Det er hende, der kommer hjem og skælder ud over, at intet er gjort godt nok. Det er hende, der tyranniserer hele familien og souverænt træffer alle afgørelser. Hvad gør manden, han forsøger at please kvinden fra han bliver født til han dør. Hvad gør kvinden, hun hamrer løs på ham med god samvittighed, fordi hun ser sig selv som offer og manden som en tyrannisk type patriark, som dårligt findes mere. Kvinder skulle skamme sig, siger Nordahl, skamme sig, men det er nu alligevel mandens egen skyld:


"En mand får den kvinde, han fortjener, hvis han ikke forstår at trække sin grænse over for hende. Og jo mere vattet og skvattet en mand er, jo mere monsteragtig bliver hans kone".

Det vidste vi godt, piger. Nu ved mændene det også. Åh nej.

13 kommentarer:

  1. "De finder det kun rimeligt, at de skal beskytte kvinder og børn"

    Beskytter - hvordan?, mod hvad? sig selv?
    Hvis manden ser sig selv som en beskytter, kan jeg da godt forstå han har problemer. Der er intet at beskytte.
    Hvis manden har et problem med at være mand må det være mandens problem.
    Eller måske det ender med et optog?

    Sys

    SvarSlet
  2. Den anden dag opdagede pigerne en stor edderkop på gulvet og skreg op. Mindstemand på 2, som ellers er kopist dagen lang, skreg også lidt op, men så var det som om han kom i tanke om noget. Han strøg ud i køkkenet og kom løbende tilbage med hævet fluesmækker, opslugt af... ja beskyttertrang, i hvert fald kampvilje. Dér stod jeg med min sandal i hånden og havde lige kvast den. Jeg kunne have slået mig selv. Han græd snot.

    Tænk, hvis voksne mænd oplever den skuffelse hver dag.

    SvarSlet
  3. Den hvide mands byrde!

    Jeg kastede den af mig for nogle år siden. Jeg nægtede simpelthen at finde mig i flere chikanerier fra hyænen og vort afkom. De blev smidt på porten.

    Siden har jeg levet livet i fulde drag, og jeg har bla. genoplevet de skønne kvinder (dem man ikke er bundet til). Og jeg har fundet ud af, at det med at gå alene ud at spise er noget eftertragtelsesværdigt. Så kan jeg betragte parforholdsstaklerne, der sidder der med deres hushyæner. Blege, grå og forkomne virker de. Usselt klædte. Tavse og kuede. Der tales med lav røst, og lytter man med, så forstår man hvorfor. De mange års fængsel har kvæstet mændenes intellekt. De har intet at sige, så de sidder som døende og svarer på hyænens kværnen med lyde, der minder om dem fra de sidste krampetrækninger.

    Ud af observationerne kommer der meget godt materiale at småfilosofere over, og ud af det igen mange nyttige tanker. Alle mine mange unge venner får f.eks. at vide, at de aldrig skal gifte sig. De skal forblive frie fugle, og nyde livet som vor herre har tænkt sig, at de skulle. Der er katastrofal mangel på frie mænd.

    Mvh. Børge.

    SvarSlet
  4. :-)

    Så børge, hvis du skulle vælge mellem ægteskab og velfærdsstat, hvad valgte du så?

    SvarSlet
  5. Velfærdsstaten beskytter kvinder og børn, ergo er den en mand... ;-)

    SvarSlet
  6. "En mand får den kvinde, han fortjener, hvis han ikke forstår at trække sin grænse over for hende. Og jo mere vattet og skvattet en mand er, jo mere monsteragtig bliver hans kone".

    Et par spørgsmål:
    Hvad er det for grænser I (man?) mener mænd skal/kan/bør sætte?

    Og hvad skal grænserne sættes i forhold til?

    Hvad er målet og hvilken konsekvens skal det have (har det) for kvinder OG mænd?

    Jo mere vattet og skvattet en mand er, jo mere monsteragtig bliver hans kone...
    Spændende tankegang´:-( Konklusionen må følgelig være, at kvinder skal sættes grænser for ellers bliver de til monstre.

    Det minder min om en anden debat. En om tørklæder, hvis kvinden ikke går med tørklæde, så frister hun manden...ansvaret for hans liderlighed er altså hendes...


    L :-)

    SvarSlet
  7. Liderlige mænd, monsteragtige kvinder, der er én universalløsning på det hele, I kan selv gætte :-)

    SvarSlet
  8. I de studerede (eller i det mindste halvstuderede) mellemlag, som hr. Nordahl tilhører, kan man nok observere en del af den kønsundertrykkelse, han og Børge så malende beskriver.

    Det er dønninger efter den vældige 68-bølge.

    Havet vil nok lægge sig. Blandt helt unge mennesker ser man sjovere og friere rollespil, også når det gælder kønsroller. Og idolerne på teenage-værelserne er næsten altid rigtige mænd med store overarme og kæbepartier eller rigtige kvinder med dertil hørende store fortrin.

    Det skal nok gå, også efter vores tid.

    SvarSlet
  9. Vil I mænd gerne have en rar kone?

    Så find én, der ikke går op i et smukt og hyggeligt hjem og sin egne yppige udstråling, for hun har ikke brug for et skaffedyr, og vil ikke bebrejde dig, at du slæber lidt græs ind i huset, når en af jer har slået plænen.

    Ikke et tiltrækkende billede, siger du? Ser ikke godt ud foran familie, venner og kollegaer, siger du? Er det som regel ikke lige humoristiske og afslappede sjuskedorter, du falder for, siger du? Well, there you have it.

    Man kan indvende, at det er muligt at finde en engleblid og vellønnet kone, der formår at være smuk og rar i et hjem som hun holder smukt og hygeligt, og hvor hun tager sig godt af de søde og rare børn. Den dårlige nyhed er, at medmindre hun er rejst hertil i en tidskapsel, så vil hun have en mand, som man kan beskrive på nogenlunde samme måde.

    Så kære mand: Hvis du synes, at sjuskedorten mangler kvindelighed, og at den engleblide mand mangler mandighed, så må du jo ligge, som du har redt.

    Marianne

    SvarSlet
  10. Konklusionen på al denne snak er import af kvinder og organisering i Moderate Mandschauvinister.

    SvarSlet
  11. til 37g:
    Du skal nok tage med i din konklusion at "importerede" kvinder sjældent har gået i livets flnkeskole, de er vant til at kampen for tilværelsen er hård. Jeg husker for 10 år siden, efter at vi havde kendt hinanden i ca to uger, spurgte hun mig direkte om ikke det var bedst at hun havde magten i vores forhold, og sådan har det været lige siden selvom jeg ikke helt forstod spørgsmålet dengang:)

    SvarSlet
  12. Den Norske Blogger Fjordman har skrevet: How the Feminists’ “War against Boys” Paved the Way for Islam
    http://www.brusselsjournal.com/node/1300

    SvarSlet