lørdag, oktober 14, 2006

At latterliggøre Muhammed

Det er ingen hemmelighed mere. Muhammed har ikke høj status i Vesten. Det er ikke kun fulde, festende DFU´ere, der griner ad Muhammed. Radikale Venstres Ungdom, blomsten af Danmarks islamsympati, har gjort det samme. Man tør næppe tænke på, hvad resten af os kunne finde på.

Vi griner ikke ad de gamle grækere og vikingerne, selvom der såmænd kunne være en del at grine ad. Aristoteles skrev faktisk temmeligt latterlige ting sine steder. De frygtindgydende vikinger var ikke intellektuelle sværvægtere. Vi smiler ad dem, vi ryster på hovedet af dem, men vi håner dem ikke. Vi anerkender dem for hvad de er og lader deres forankring i historien undskylde dem for hvad de ikke er.

Hvorfor griner vi så ad Muhammed?

Vi griner, fordi vi aftvinges en ærbødighed for Muhammed, som vi ikke kan honorere. Nyglobalisede muslimer trækker en sagesløs historisk person 1400 år frem i nutiden og forlanger med tordenrøst, at verdenssamfundet skal respektere ham. Værsgo, denne mand er fejlfri, den viseste og bedste mand i historien, han har ret i alt, hvad han siger, ingen må trække på smilebåndet af ham.

Milde væsner som Jesus og Gandhi ville blive latterlige, hvis en dum eftertid ophøjede dem til tyraner. Hvor latterlig bliver et magtmenneske så ikke, en erobrer, når han trækkes 1400 år frem i tiden og udskriges som hersker, selvom enhver uvildig iagttager kan se, at han moralsk, intellektuelt og teologisk er en undermåler, fordi verden er vokset betragteligt i mellemtiden?

Det er muslimerne selv, der gør Muhammed latterlig.


Latterlighed kan sættes på en enkel formel: en historisk relativitet, der vil være absolut, er latterlig.

"Hvis en Dandser kunde springe meget høit, da ville vi beundre ham, men hvis han, om han end kunde springe saa høit som aldrig nogensinde nogen Dandser, ville give det Udseende af, at han kunde flyve: lad saa kun Latteren hente ham ind" (Søren Kierkegaard i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift).

Ironi er en gave, der befrier religion for latterlighed. Ironi er kun et problem, hvis ens religion er så latterlig, at ironien kan æde den med hud og hår. Men så var det ret beset religionen, der var problemet, ikke ironien.

16 kommentarer:

  1. GE-NI-ALT, Ulla. Som sædvanligt.

    Linker til denne posting fra min egen blog - genbrug er jo miljøbevidst... :-)

    SvarSlet
  2. Præcis!

    Det er i øvrigt en sølle troende, der ikke kan tåle, at ens tro bliver anfægtet. Enhver med en klippefast tro kan sætte sig ud over den slags.

    SvarSlet
  3. Det er snarere en sølle gud eller profet, som ikke kan tåle at blive anfægtet, som en viis person en gang skrev.

    SvarSlet
  4. Stefan Klit Søndergaard15 oktober, 2006 10:16

    Fin kommentar. Heldigvis findes der religiøse overbevisninger, som gerne lader sig kritisere og udøver selvkritik:

    "Vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved alting, og vi mener, at det er vigtigt at gøre det. Selv det, som vi regner for godt og sandt og guddommeligt stiller vi spørgsmålstegn ved. Og selv om vi måske er bange for at blive rystet i vore forestillinger og for at få afsløret nogle af vore antagelser som ubegrundede fordomme, så bliver vi ved med at stille kritiske spørgsmål både til os selv og andre. Vi er overbeviste om, at sandhed er et gode, og at Gud påskønner vores søgen efter sandhed." (fra en prædiken)...

    SvarSlet
  5. Hvad har stakkels Søren Kirkegård gjort at hans hverdagsbetragtninger fra en given historisk sammenhæng for enhver pris skal ophøjes til evig visdom? Der er sikkert mange dansere med flycertifikat.

    Trist at se Ulla ligne en fundi-muhammedaner ;-)

    SvarSlet
  6. For søren kierkegaard var humoren den hurtigste vej til gud og han havde kun foragt til overs for de søndagskristne som var kristne og alvorsfulde om søndagen, men gudsforladte og hykleriske resten af ugen.

    For ham var "troens ridder" den der kunne leve det kristne liv i hvert eneste åndedrag med et smil på læben og et fløjt i mundvigen.

    Med "frygt og bæven" erkendte han, at han ikke selv var i stand til at foretage troens spring, men han satte sin ridder op som det højeste mål for hans egen livsførelse.

    Det er ikke uden grund at Kierkegaard blev grundlægger af Eksistentialismen, for han vidste hvad vi alle burde vide, at det er de valg vi træffer lige nu der definerer os som mennesker.

    Gad vide hvad han ville have ment om nutidens frygtsomme "respekt" for voldens religion.

    Han ville næppe have fundet nogen ære i en sådan ukritisk omgang med terrorens missionærere.

    SvarSlet
  7. > Kimporator

    Jeg er ikke selv religiøs, men kierkegaard kan nu også godt bruges af ateister.

    SvarSlet
  8. Har faktisk før tænkt over hvordan man formulerer det hvis man eks. synes muhammed var en pædofil ældre mand der holdt slaver(som han fik børn med), opfodrede til krig og befalede drab på en måde så det ikke virker stødende på muslimer? .....bare for det tilfælde at nogen skulle have den holdning, men gerne vil bibeholde en såkaldt "god tone" i debatten.

    For det med den "gode tone" kan da vel ikke være et forsøg på at begrænse folks mulighed for at tilkendegive visse holdninger.

    Den "gode tone" skulle gerne være politisk neutral og udelukkende en måde at debatere på og ikke en sortering af indhold og holdninger i det der bliver sagt.

    SvarSlet
  9. Du kan roligt regne med at det netop ER en "sortering af indhold og holdninger i det der bliver sagt."

    Der er ting som de politisk "korrekte" ikke ønsker diskuteret og de vil stemple enhver der insisterer. Hvis Islamisterne går helt amok, kan man regne med at de "korrekte" om nødvendigt vil være islamisterne behjælpelige med indførelsen af Sharia, hellere end at tillade en diskussion af problemerne.

    Personligt har jeg efterhånden mistet ENHVER tro på, at de "korrekte" med sådanne koryfæer som J.B.Simonsen, M.Jelved, U.Elleman og T.Seidenfaden i spidsen, reelt ønsker at bevare demokratiet som system i Danmark.

    Multi-kulten har opbygget deres egen totalitære ideologi og de vil ikke under nogen omstændigheder tillade virkeligheden at komme i vejen for deres tankegespenst!

    SvarSlet
  10. Fuldendt, Tro, ER noget.
    Nogen prøver at nå,
    som de ikke ER,
    og som de aldrig bliver.
    Fuldendt.

    Du kalder noget frem i en.

    Ulla.

    Tak.

    SvarSlet
  11. Hej Ulla,

    Du sætter ord på mine tanker.

    M.v.h.

    Lena

    SvarSlet
  12. Jeg vil istemme koret og komplimentere artiklen.

    Nu varer det vel ikke længe, inden du ender på forsiden af en avis:

    "Voksent Venstremedlem håner også Muhammed. Udenrigsministeriet følger situationen i mellemøsten nøje." :-)

    SvarSlet
  13. Funny Muhammed Cartoon
    Download Cartoon (5MB PDF)
    ...read, laugh and distribute...
    http://www.angelfire.com/punk/fncartoon/

    SvarSlet
  14. jeg har nu grint af vikingerne, en del faktisk.

    SvarSlet
  15. Haha, temlig nice skrevet.

    Sidder her og stener med min 2.g opgave, og støtte på det her. :)

    11/10 ;)

    SvarSlet