fredag, oktober 06, 2006

Vi har jo sagt..

Husker I debatten mellem talsmand for Islamisk Trossamfund Kasem Ahmad og teologen Sørine Godtfredsen? Den blev vist i Dags Dato på TV2 d. 4. okt. 2006. Kasem Ahmad argumenterede for, at Deutsche Oper i Berlin skulle tage imod rådgivning fra muslimske imamer i forbindelse med opsætningen Mozarts “Idomeneo”, hvor Buddha, Jesus, poseidon og Muhammed mister hovederne.

Hvad skulle rådgivningen gå ud på? Skulle imamerne censurere? Nej, nej, slet ikke, forklarede Kasem Ahmad, de skulle rådgive, de skulle forklare hvem Muhammed var, de skulle oplyse om, hvilken respekt der tilkommer Muhammed.

Hvad så, hvis operaen gennemførte alligevel? Ja, så måtte de tage konsekvensen, sagde Kasem Ahmad.

Så vidt kom det naturligvis aldrig, operaen blev taget af.

Det er retorisk snilde. Kasem Ahmad har egentlig ikke gjort noget galt. Han har ikke rigtigt truet nogen. Han har heller ikke skadet nogen fysisk. Han har bare gjort dem skidebange alligevel.

Han gjorde det samme, da han for nogle måneder siden stod frem og bekendtgjorde over for Ekstrabladet, at Bertel Haarder var øverst på dødslisten, herefter Naser Khader, Anders Fogh og endelig Pia Kjærsgaard.

Han gjorde det også, da han efter besøget i tegneren Kurt Westergaards hjem udtalte: "Han er ikke i større fare nu, end han har været hele tiden" (Jyllandsposten 28.09.06).

Det er helt legalt og stærkt effektivt at sige den slags. Retssystemet kan nemlig ikke forstå, at det er trusler. Men det kan mennesker.

Tilsvarende forklarede en talsmand for Taleban tålmodigt, mildt insisterende, formodentlig med den bedste samvittighed i verden, efter drabet på den afghanske kvindesagsforkæmper Safia Ama Jen: "Vi har igen og igen fortalt folk, at enhver, der arbejder for regeringen - inklusive kvinder - vil blive dræbt" (Berlingske 06.10.06). Hvor svært kan det være, folk må bare forstå at indrette sig på betingelserne.

Safia Ama Jen bad i øvrigt også om, at retssystemet lagde sig imellem, men forgæves.

14 kommentarer:

  1. Den helt store skandale i denne sag er at Kassem og hans kumpaner, Abu Laban derimellem, ikke blev udvist fra Danmark i forbindelse med deres rolle i Muhammedsagen.

    SvarSlet
  2. "Den helt store skandale i denne sag er at Kassem og hans kumpaner, Abu Laban derimellem, ikke blev udvist fra Danmark i forbindelse med deres rolle i Muhammedsagen."

    Jeg mistænker visse kræfter (som PET) for at lægge et ord ind for at vi skal beholde skændslerne Ahmad, Laban og Akkari fordi de man mener at have et godt og velkendt angrebspunkt for overvågning. Det har sikkert lytteudstyret sikkert placeret alle mulige vegne, de kender hans vaner og kontaktnet og det er således mere praktisk at beholde denne lyttepost, i stedet for at skulle begynde forfra med en ny. Problemet er bare at subjekterne sikkert også er godt klar over det, så det er ikke sikkert der er vundet meget ved denne strategi. Hvis jeg var islamisk aktivist ville jeg holde mig langt væk fra Kasem og co. da de formentligt er omvandrende sendemaster.

    Men derfor er det stadigvæk en skandale at de er her i nu, og endnu værre er det at Akkari fik lov til at tage kone og børn med heroppe.

    SvarSlet
  3. Macety, efter hvilken paragraf ville du sende dem ud af landet? Prøv at være lidt realistisk.

    Vh

    Jönsson

    SvarSlet
  4. Straffeloven

    § 100. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.

    Stk. 2. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den danske stats anliggender, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

    SvarSlet
  5. Ikke godt nok. Hvor står der noget om udvisning i den paragraf?

    Vh

    Jönsson

    SvarSlet
  6. Bemærk også Straffelovens § 99:

    "Den, som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid".

    Mht. udvisning, se Udlændingelovens kapitel 4 om udvisning:

    § 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis

    1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

    2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

    3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

    4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

    5) udlændingen efter § 59, stk. 7, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

    6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 123, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 230, § 235, § 237, § 245, § 245 a, § 246, § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 288, § 289, § 290, stk. 2, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller

    7) udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

    § 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises

    1) af de grunde, der er nævnt i § 22,

    2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

    3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller

    4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

    § 24. Andre udlændinge kan udvises

    1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller

    2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

    § 24 a. Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter § 22, nr. 4-7, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af

    1) grovheden af den begåede kriminalitet,

    2) længden af den idømte frihedsstraf,

    3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, eller

    4) tidligere domme for strafbart forhold.

    § 24 b. En udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.

    Stk. 2. Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efter dommens forkyndelse.

    Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. § 26, stk. 1.

    Stk. 4. Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede udlændingen om betydningen heraf.

    § 25. En udlænding kan udvises, hvis

    1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller

    2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

    § 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis

    1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 2. pkt., jf. § 60, stk. 1, straffelovens §§ 119, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, eller

    2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.

    Stk. 2. Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis:

    1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

    2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.

    3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

    § 25 b. En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.

    § 25 c. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b.

    § 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af

    1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,

    2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,

    3) udlændingens tilknytning til herboende personer,

    4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,

    5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og

    6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.

    Stk. 2. En udlænding skal udvises efter § 22, nr. 4-7, og § 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.

    § 27. De i § 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.

    Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.

    Stk. 3. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.

    Stk. 4. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.

    Stk. 5. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.

    § 27 a. Til brug for Udlændingestyrelsens og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelser om udvisning efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration eller Udlændingestyrelsen.

    Kapitel 4 a

    Fuldbyrdelse af endelige administrative afgørelser truffet af myndigheder i andre Schengenlande eller i lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v.

    § 27 b. En udlænding kan udsendes af landet, hvis en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. dog stk. 2 og § 31. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel.

    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der

    1) har opholdstilladelse her i landet,

    2) er statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller

    3) er familiemedlemmer til statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.

    Stk. 3. Har en udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, træffes afgørelse om udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25, stk. 2, med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse. Inddrages den pågældendes opholdstilladelse ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.

    Stk. 4. Ved afgørelser om udsendelse efter stk. 1 finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

    § 27 c. Når en udlænding, som er omfattet af § 27 b, stk. 1, udrejser eller udsendes af landet, underretter Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke det Schengenland eller det land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, herom.

    § 27 d. Udlændingestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke indhente fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der opholder sig her i landet, fra en myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har truffet endelig afgørelse om udsendelse af udlændingen, hvis indhentelsen er nødvendig til brug for en afgørelse efter § 27 b.

    Stk. 2. Udlændingestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke videregive fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der er udvist af landet efter kapitel 4, til myndigheder i andre Schengenlande eller lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvis videregivelsen er nødvendig til brug for myndighedens afgørelse om udlændingens udsendelse af det pågældende land.

    SvarSlet
  7. De paragraffer, som Mackety og jeg nævner her, er netop fra straffelovens kap. 12 og 13.

    SvarSlet
  8. Jeg er smigret over at du tiltror mig så megen viden Ulla.

    Jeg må dog indrømme, at selvom at jeg havde en klar fornemmelse af, at en udvisning ville være inden for lovens rammer, så kendte jeg nu ikke den præcise paragraf.

    Men hvad der kan irritere mig er at loven ikke udnyttes til det yderste når det drejer sig om noget så alvorligt som det de imamer havde gang i sidste vinter.

    Jeg tøver personligt ikke to sekunder med at kalde dem landsforrædere, og mener også de burde behandles som sådan.

    Men jeg er nok også lidt af en gadedreng hvad det angår.

    Selvom jeg som du måske har opdaget er rimeligt intelligent, så er jeg også, som du måske har set af mine kommentarer i andre blogs eller eventuelt af indlæggene i min egen blog, ja så er jeg også lidt fanden i voldsk og med et stort temperament, og jeg har MEGET lidt tilovers for socialister, islamister og antidemokratiske ballademagere i det hele taget.

    Jeg hører ikke til dem der tager fejl af sammenhængen mellem tolerance og respekt.

    Jeg kan således tolerere en mand som seidenfaden men jeg kan umuligt respektere ham.

    Jeg kan kun foragte en mand som Laban eller Kassem, men kan tolerere dem så længe de tolererer mig.

    Og det er så det der er pointen, at disse individer jo netop har bevist gennem deres handlinger, at de IKKE tolererer mig og det jeg står for. Så dermed ophører også min tolerance for dem.

    Jeg kan sammenligne med en mand som Fatih Alev der efter min mening er lige så stort et fjols som de andre og lige så opsat på Sharia, men som i sin omgang med andre mennesker i al almindelighed er mere beleven og mindre truende.

    Ham kan jeg derfor tolerere selvom jeg ikke kan respektere ham.

    Sidste pointe:

    Det rager mig ærlig talt hvad socialister mener om Laban og Kassem og tilsvarende terror sympatisørere.

    Stod det til mig, skulle enhver tænkelig mulighed inden for lovens rammer bruges til enten at sætte dem i isolationsfængsel på livstid eller udvisning af landet.

    Hvis dette ikke er inden for lovens rammer, kunne man passende lave en ny lov der straffede beviseligt Salafistiske/islamistiske aktiviteter med fratagning af statsborgerskab og efterfølgende udvisning eller fængsel.

    Jeg er klar over at retsstaten er en skrøbelig ting og at man løber en fare for at undergrave retssikkerheden, men helt ærligt tror jeg man skal til at tænke på hvad der egentligt vil blive af retssikkerheden i det her land, hvis man IKKE kontant og EFFEKTIVT bekæmper tendenser som dem Labanen og hans kumpaner står for.

    Hvad dig undgår Ulla, så tror jeg helt klart min kæreste ville mene at du nok både er klogere og mere beleven end mig.

    Point being. Der kunne være situationer hvor jeg ville bruge grovfilen mere end dig, men i de store træk tror jeg da vi er enige om mange ting.

    SvarSlet
  9. Ps.

    Man skal selvfølgelig gøre sig klart hvad man mener med islamistiske aktiviteter, hvis det er det man ønsker at straffe.

    Man kunne eventuelt også bare lave en udførlig definition på landsskadelig aktivitet?

    SvarSlet
  10. I er på Paragrafferne var?
    Hvad nu, hvis det er en Dansker?
    Hvor sender vi dem hen efter endt strafafsoning?
    Som "ekstra" straf.
    Retfærdighedens "Skydelære",
    er en ukalibreret Størrelse.
    Paragraffer eller ej.
    Ønskestraffe er en ting.
    De Faktiske en anden.
    Også en anden end Paragrafferne.
    Paragrafferne er til,
    for en eventuel,
    udmåling af straf.
    Man svinger med Paragrafferne,
    fra sag til sag.
    Paragraf Svinger Riget ka’ vi li’?
    Man kræver Respekt og Konsekvens.
    Så tænk på Konsekvensen,
    for Dig og mig og Dem.
    En Udmåling af Straf,
    går ikke med Ren Paragraf.
    Eller Grafer af Menneskekurver.
    Der bugter sig i Bakke og Dal.
    Kan Vi lige få noget brød til?
    Det ville være katastrofalt.
    Med ”RENE” Grafer.
    Samt Paragraffer.
    Grafer I den?
    Men jeg forstår Dig Godt.
    Ulla.
    Der skal gøres noget.
    Dem, der ikke vil og kan nås, skal ikke ud.
    Men HJEM, til sig SELV.

    Af MenigManden ERH.

    SvarSlet
  11. Det handler ikke om at ændre straffeloven. Det handler om at føre en politik der minimere antallet af muslimer i vesten. Det er det helt centrale. Lovene er lavet til fredstid, men vi er faktisk i krig.

    SvarSlet
  12. Det er jo ikke et enten eller 37g.

    Vi skal selvfølgelig gøre begge dele. Vi skal have indvandringen stoppet så længe der er disse problemer, og vi skal have mennesker som Labanen smidt ud.

    Og skulle decideret landsskadelig virksomhed begynde at vise sig blandt etnisk danske af Seidenfaden-typen, så skal de selvfølgelig straffes med fængsel.

    Der er selvfølgelig meget vide rammer om hvad man kan gøre eller sige, men Labanen har for eksempel klart overskredet grænsen og hvis man kunne forestille sig at Seidenfaden en dag begik et forræderi mod DK svarende til det imamerne begik, så ville jeg ikke have nogen problemer med at bure idioten inde.

    Men det skal også være soleklart at landsskadelig virksomhed IKKE indbefatter politiske ytringer af nogen art!

    For eksempel i tilfældet Hizb ut tahrir er det faktisk til vores fordel at de er lovlige, for så kan vi holde øje med dem.

    Men det der kan irritere mig også i tilfældet Hizb ut tahrir, er at NÅR så deres formand går ud og åbent advokerer for drab på jøder, ja så får han en eller anden minimumstraf. Hvad fanden er det for noget. Han skulle da have været buret inde de næste 10 år minimum. Jeg mener hvad er det dog for et vattet retssystem vi har?

    Og så håber jeg for øvrigt at PET har plantet lytteudstyr hos hver ENESTE medlem af Hizb Ut Tahrir og iøvrigt alle salafisterne med forræder imamerne i spidsen.

    Men nogen gange kan man godt have sine tvivl om hvorvidt de myndigheder der skal beskytte os rent faktisk tager deres opgave alvorligt??

    SvarSlet
  13. Har lige læst Hans Hauges kommentar i lørdagens JP. Og hvor er jeg enig med ham! Jeg orker ikke at høre mere om islam og muslimer. Jeg gider ikke høre mere om en dekadent, racistisk, fascistisk religion, dens pædofile landevejsrøver-profet, der nærmest fremstår som en krydsning mellem Stalin og Beria og dens dysfunktionelle tilhængere. Jeg er dødtræt af deres voldelige, barnagtige, umodne optræden. Jeg er især dødtræt af deres åbenlyse dødstrusler, der har lagt en dyne af frygt ned over verden.
    Men desværre - JEG vil slippe for dem, men DE har ikke tænkt sig at lade hverken Hans Hauge, undertegnede eller nogen anden slippe for dem. De vi blive ved med at presse på og presse på, indtil vi opfører os som GODE dhimmier.
    Så hvad skal vi gøre ved det?
    Skal vi bare finde os i det. Erkende, at vi er lukket inde på denne planet sammen med disse gale mennesker, der vil trække deres vanvidsvision af verden ned over hovedet på os?
    Eller skal vi vælge en anden løsning?
    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der vil ske, hvis - NÅR - det endelig lykkes nogle forvirrede knægte eller proffe tilrejsende terrorister at blæse et tog i luften under Storebælt. Hvordan vil vi SÅ reagere? Som de klynkende spaniere, der efter Madridbomberne i hundredtusindvis gik i demonstrationstog med opadvendte, hvidmalede hænder som en magtesløs protest mod volden og for tolerancen - og som i øvrigt siden synes at have forsonet sig med at være prædestineret til atter at blive dhimmier i Al Andalus.
    Eller vil vi opføre os som de fredsommelige danskere, Hitlers frygtsomme dhimmier, gjorde under besættelsen. Besvare terror mod modterror. Læs Øvigs bog om stikkerlikvideringerne. De foregik under fremmed besættelse, og var rettet mod nazister, stikker-medløbere, Gestapofolk, og i hundredvis af tilfælde lykkedes de, mod alle odds. Samtidig skabte de en stemning af skræk og rædsel blandt terroristerne, der VIDSTE, at på et eller andet tidspunkt fik Holger Danske dem. Under besættelsen blev folk likvideret for mindre, end hvad Kassem og Abu Laban har gjort mod det folk, der har givet dem asyl og husly.
    Ikke at jeg ønsker, det skal ende sådan. Men som følge af det manglende modspil fra dansk side, opfører disse fascister sig med en frækhed og en - undskyld det gammeldags udtryk - forvorpenhed, som reelt er udtryk for den dybeste foragt.
    Så hvordan banker vi lidt RESPEKT ind i dem. For at sige det lige ud: Lidt sund FRYGT?
    Måske Solsjenitsyn har et af svarene i femte bind af "GULAG Øhavet". Her skriver han om terroren i Stalins lejre, der har varet i årevis - ikke mindst på grund af STIKKERNE, der skaber frygt og rædsel.
    Efter 2. verdenskrig blev lejrene imidlertid fyldt med unge ukrainske frihedskæmpere, og disse indførte et helt nyt regimente.
    "Dræb stikkerne"! - dette er ledet! En kniv i brystet på stikkerne! Fremstille knive og gøre det af med stikkere - det er sagen!", skriver Solsjenitsyn, og tilføjer:
    "Nu mens jeg skriver dette kapitel tårner rækker af humanistiske bøger sig op for mig på vægreolerne og funkler bebrejdende med deres slidte, matglinsende indbindinger som stjerner gnenem en tåge: intet i denne verden bør opnås ved vold! Ved et gribe til sværdet, kniven, maskinpistolen bringer vi os hurtigt på samme plan som vore bødler og voldsmændene. Det vil blive uden ende... Her bag skrivebordet i det lune og rene værelse er jeg fuldstændig enig. Det vil blive uden ende!... Ja, men vil der overhovedet blive nogen BEGYNDELSE? vi lyset overhovedet komme ind i vores tilværelse? Dt forpinte folk er nået til den slutning: ONDSKABEN FJERNES IKKE MED OVERBÆRENHED".
    Og Solsjenitsyn, der selv sad 10 år i lejrene, beskriver virkningen: "Udadtil var vi tilsyneladende arrrestanter som før og levede i en lejrzone, men i virkeligheden var vi blevet FRIE - frie, fordi vi for første gang i vort liv, så langt tilbage vi kunne huske, optrådte åbenlyst, talte højt om alt hvad vi tænkte og mente! Den som ikke selv har prøvet denne forandring kan ikke forestille sig det!... og stikkerne indstillede deres virksomhed".
    Så vidt kommer det forhåbentlig aldrig i forhold til den islamiske fascisme. Men alene de halvkvædede trusler er nok til, at mange ikke længere tør tænke og sige, hvad de mener.
    Var det ikke på tide, at vi gjorde os selv og muslimerne den tjeneste at sige stop. Var det ikke på tide, at vi slog hårdt ned på truslerne. For gør vi ikke det, frygter jeg at selv de fredsommelige danskere tager sagen i deres egen hånd.
    polinos

    SvarSlet
  14. Vi kunne jo bosætte os på Månen.
    Når så Månen, er blevet Frugtbar.
    Vil de komme , for at gøre krav på den også. Råbe:"Respekt mand".
    Månen er Grøn. Godt gået.
    Dhimmier.
    Var det Månehumor?
    Ja, og Sort, som en Tomat.

    SvarSlet