tirsdag, november 07, 2006

Film

Henrik Dahl er altid mand for en rammende metafor:

"Meget af det, du ser i velfærdsdebatten, det er film, altså man smider sig ned og håber på, at dommeren fløjter. Det er der slet ingen tvivl om".

Høre mere på P1 fra i går, samtale med Henrik Dahl og Ole Thyssen om deres nye bog "Krigeren, borgeren og taberen". Bla. om velfærdsindustrien, som reklamerer for lidelser og ulykker, helt på niveau med private virksomheder.

5 kommentarer:

  1. Meget skægt sagt, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvilket hold, Henrik Dahl er på.

    Jönsson

    SvarSlet
  2. Det er nemlig dét. Det er et par listige fætre, der godt kan lide at skifte perspektiv. Bedst som man sidder og griner ad nogle andre, så går de i gang med én selv.

    Bogens forside viser 3 mand på en rulletrappe. Den forreste, krigeren, GÅR for at få ekstra tempo og fordel ud af globaliseringen (symboliseret ved rulletrappen æ´og). Den nederste, taberen, forsøger at komme AF, gå nedad, hvad han jo ikke kan. Borgeren, og det er så nok mig, står stille, hverken superglad eller rædselsslagen.

    Så vidt jeg kan forstå, har de en lidt ironisk tilgang til alle tre. Taberen er nationalisten, der ikke vil slippe nationalstaten, fordi den giver ham velfærdsfordele via fagforeninger og offentlige ydelser, som han ikke ville få i fri, global konkurrence. Han kan ikke lide globaliseringen, fordi den reelt udkonkurrerer ham, men han tjener på situationen, fordi han bliver holdt kunstigt oppe.

    Krigeren er ligeglad med nationalstaten, for han skaffer sig selv alt det, han skal bruge i fri, global konkurrence.

    Så er der borgeren, og med ham har jeg ikke helt forstået, hvad der er på spil, udover at han er materialistisk og snævertsynet og bare følger med, lidt ligeglad. Men der må vel være mere at sige om ham..?

    Måske er han en HUN, en offentligt ansat hun, der føler sig lidt hævet over hele miseren. Vi står roligt, har ingen konkurrence, fordi vi arbejder i en nationalt funderet velfærdsindustri. Vi skummer bare fordelene og glæder os over, at vi slippe let.

    SvarSlet
  3. Det er et interessant billede: Kvinden i midten, sval og rolig, mens mændene kæmper og sveder for at komme hhv. OP og AF.

    SvarSlet
  4. Og lidt fremme i tid går Globaliserings-rulletrappen i stå af mangel på energi .

    Uden den mængde af olie, til energiforbruget, som anvendes i dag går trappen død.

    SvarSlet
  5. det er nemlig en vigtig betragtning med at rulletrappen nok vil gå i stå pga mangel på smørelse. Spørgsmålet er om ikke hele den maskine vi kalder for civilisation er blevet for tung, og derfor vil gå i stå. Spørgsmålet er om det ikke er krigeren som bliver taberen. De her moderne globaliserings-krigere som lever for og af abstraktionen. Deres funktion et at analysere, kommunikere, producere, dissekere, destruere, trivialisere, og kopiere abstraktioner. Disse abstraktioner er de såkaldte fælles værdier som skal binde folk sammen i denne her globale landsby. Det kan enten være æstetiske, følelsesmæssige, politiske, rationelle og erkendelsesmæssige abstrakte enheder, men fælles for dem at de rækker udover den konkrete, historiske relation til menneskets nære lokalitet. Hvis/Når maskinen går i stå vil der stå en selvudnævnt elite med en masse kompetencer der gælder i en fiktiv verden, der aldrig rigtig har eksisteret som andet end en drøm om et verdenssamfund eller en kalkuleret markedsstrategi. Hvad gør disse mennesker der i årevis har haft blikket stift rettet mod fremtiden: Når vi indretter samfundet på ny. Så vil der være behov for folk som kender historien og kan lære af den. disse globaliserings-krigere er vores tids utopister. Oplysningstidens bivirkning var fornuftens mytologisering, der førte til diverse utopier, fascisme, kommunisme, nazisme. Vores tids utopister har forsøgt at rendyrke en fantasiens virkeliggørelse som heller ikke holder stik i virkeligheden. selvfølgelig kan man ikke forene verden i en fælles moralsk konsensus, med fælles æstetiske, følelsesmæssige og erkendelsesmæssige og poltiske præferencer. Der vil altid være forskellige civilisationer og det vil kun blive forstærket når maskinen går i stå og globaliseringen standser. Civilisationer har altid ligget i krig med hinanden og vil altid ligge i krig med hinanden. Det er ikke globaliserings-krigeren der vil redde den europæiske civilisation. Det er borgeren hvis han/hun genfinder sine borgerdyder,eksempelvis den demokratiske medborger der ikke blot lever i et demokrati, men lever demokratisk. Demokrati er en særlig livsform der skal forsvares til døden mod den horde af barbarer der truer den europæiske civilisation. Vi skal med andre ord tilbage til polis-tanken hvor demokrati er et særligt fælleskab, og ikke blot procedurer og juristeri

    SvarSlet