mandag, november 27, 2006

Rousseau om slavemoral

Det er tragikomisk at se vestlig filosofi anvendt som redskab for islamisk fundamentalisme - imod vestlige filosofi. Læs fx på det danske koranselskab, hvordan man bruger vestens søgende og dissekerende politiske filosofi til at konkludere, at demokratiet selv må indrømme, at det fejler. Islams totale fiasko ænser man ikke, ikke ét kritisk spørgsmål retter man mod sig selv. Ingen skam, ingen selverkendelse, kun ren, ubøjelig vilje. Efter at have brugt Vestens filosofi til at hegle Vestens filosofi ned med, konkluderer man, hvad man gik ud fra, nemlig at den vestlige civilisation er ufuldendt og at islam kan løse problemerne (Det Danske Koranselskab). Det er surrealistisk. Det er kvalmende. Læs det og græd.

Rousseau roser i "Samfundspagten" islam for at kunne eliminere tvivl og kævl. "Muhammed dømte forstandigt, da han sammenføjede sit politiske system, og så længe hans regeringsform bestod under hans efterfølgere kalifferne, forblev denne regering en enhed og tillige en god regering" (Samfundspagten s. 231). Sådan et teokrati kan skabe enhed i staten, det kan forene hengivenheden over for religionen med hengivenhed over for nationen og staten. "Da er dette at dø for sit fædreland det samme som at lide martyrdøden, at bryde lovene er gudsbespotteligt, og det at udsætte en skyldig for offentlighedens forbandelse er det samme som at overgive denne til gudernes vrede; sacer esto" (s. 234). Så er ingen i tvivl. Så er almenviljen stærk, og det er jo godt. Der er dog en vigtig fortsættelse:

"Men denne religion er dårlig, for så vidt den er grundlagt på en fejltagelse og en løgn, bedrager menneskene og gør dem lettroende og overtroiske samt drukner den sande guddommelige religion i et tomt ceremoniel. Endvidere er den dårlig, når den bliver ensidig og tyrannisk, og gør et folk blodtørstigt og intolerant, så det kun ånder mord og massakrer og tror at udføre en hellig handling ved at dræbe enhver, der ikke anerkender dets guder. Dette bringer et sådant folk ud i en naturlig krigstilstand med alle andre og er meget skadelig for dets egen sikkerhed" (s. 234).

Det er skrevet i 1762. Det kunne være skrevet i går.

Nu skulle man tro, der fulgte den samme gamle sang om kristendommens fortræffeligheder: frihed, fornuft, næstekærlighed. Men nej. Den sande, evangeliske kristendom får lige så mange tæv af Rousseau: "Da denne religion imidlertid ikke har noget specielt forhold til det politiske, overlader den lovene til disses egen styrke uden at føje nogen anden til, og dermed bliver et af det særlige samfunds vigtigste bånd virkningsløst. Og mere til, langt fra at knytte statsborgernes kærlighed til staten, fjerner den dem fra den, lige som den fjerner dem fra alle jordiske ting; jeg kender intet, der strider mere mod samfundsånden" (s. 234). Hvor teokratiet udvikler tyranni, udvikler kristendommen resignation. Og hvad skal de kristne så egentlig med den republik og den folkets suverænitet, Rousseau er ved at lave til dem? Vil de overhovedet have den? Har de en vilje at lægge i deres egen lovgivning?

"Kristendommen er udelukkende en åndelig religion kun optaget af Himlens anliggender. Den kristnes fædreland er ikke af denne verden. Han gør sin pligt, sandt nok, men han udfører den med dyb ligegyldighed for, om hans anstrengelser får et heldigt eller et uheldigt udfald. For så vidt han ikke kan bebrejde sig selv noget, er det ham ligegyldigt, hvorvidt alting her på jorden går godt eller dårligt. Når staten er blomstrende, vover han knap nok at glæde sig over den offentlige lykke af frygt for at blive hovmodig over sit lands storhed. Når staten sygner hen, velsigner han Guds hånd, som hviler tungt på hans folk” (s. 235).

Så længe alle er gode kristne, går det. Men fjender, indre som ydre, har let spil:

Kristenkærligheden tillader knapt nok, at der tænkes ondt om næsten. Så snart denne ved en eller anden list har fundet frem til en metode til at narre dem og bemægtige sig en del af den offentlige autoritet, er han en mand, der er velbestaltet i sin værdighed. Gud vil, at man skal respektere ham; og snart er han en mægtig mand; Gud vil, at man skal adlyde ham; misbruger forvalteren af denne magt sin magt? Det er den svøbe, Gud straffer sine børn med. Man kunne gøre det til en samvittighedssag at fordrive usurpatoren; man ville da blive nødt til at forstyrre den offentlige fred, at bruge vold, udgyde blod: og alt dette stemmer dårlig overens med den kristne sagtmodighed; og når alt kommer til alt, hvad betyder det, om man er fri eller slave i denne jammerdal? Hovedsagen er, at man kommer i paradis, og resignationen er blot endnu en vej mod dette mål” (s. 235-6).

Rousseau er fuldt på højde med Nietzsches kritik af kristendommens slavemoral: ”De sande kristne er skabt til at være slaver; de ved det og gør ikke oprør; dette korte liv er af alt for ringe værdi i deres øjne” (s. 237). Kristendommen ender samme sted som hos Nietzsche, i nihilistisk selvhad og resignation.

At bekende sine synder, at se bjælken i sit eget øje, at lade den der er uden skyld kaste den første sten. Den prædiken lyttede vi i gamle dage til en times tid hver søndag. Nu må vi betale tusinder af venstreintellektuelle for at holde svovlprædikener over os dag ud og dag ind. Referencerammen er ikke længere religiøs og vokabularet er lidt anderledes, men essensen er den samme: Vores skyld og synd kender ingen grænser. Vi skal angre og betale bod/skat, gerne lidt villigt, for at løse alle verdens problemer, som vi jo er skyld i. Og mens det artige, danske folk begynder at se trætte ud i betrækket og skele efter udgangen, sidder islamofascisterne på første række og tager notater.

14 kommentarer:

  1. det er sjovt at en "pige" skal forsvar "veritas veritate".

    Hvad laver pigerne med filosofien??

    Ulla, pigernes befrielse er en del af europa undergang, takket vaere jesu,lutter,tekniken o.s.v

    skal du ikke lave noget mad?

    SvarSlet
  2. Ulla ved ikke helt, hvad hun mener eller hvem hun er. Se blot her:

    http://www.liberator.dk/debatforum/display_message.asp?mid=100114

    Det er tragikomisk.

    Ulla, du er ikke liberal. Jeg håber, du selv har erkendt det efterhånden.

    SvarSlet
  3. Det var Rousseau og Hegel, der fik smadret civilsamfundet og dermed skabt råderum for statsmagten.

    Vor tids slavemoral, feminismen (ja, den har faktisk erstattet kristendommen som førende slavemoral,) bruger flittigt staten, som værktøj til at fjerne den naturlige harmoni og balance mellem mænd og kvinder.

    Den skaber en illusion om lige bidrag til kollektivets opretholdelse ved massive overførsler af midler fra mænd til kvinder.

    En overførssel der tidligere fandt sted i civilamfundet og dermed skabte gensidighed i parforholdet i en institution, der engang var udbredt ved navn ægteskab.

    I stedet for komplementært samarbejde kæmper mænd og kvinder nu imod hinanden, en situation du aldrig finder i naturen.

    Enhver kultur der isolerer sig fra virkelighedens vilje og sætter staten i stedet for Gud / Det absolutte er dømt til fald.

    Vejen til genrejsning (ups, fallocentrisk sprogbrug) er naturligvis en gang for alle at forkaste enhver form for substantiel ligestilling og tage de første liberalister seriøst.

    Ud med Hegel og Rousseau og Mill (hans accentuering af den sociale konstruktion af sentimenter er forløberen til 2. bølge feminismen med dens tåbelige insisteren på at vi ikke har naturlige roller.)

    Ind med Locke, Hume og Smith.

    SvarSlet
  4. Trykkeren: Du er skam også velkommen til at læse mere her:

    http://ullanoertoftthomsen.blogspot.com/2006/09/fogh-my-man.html

    For det er ingen hemmelighed: Jeg er, i fuld overensstemmelse med mit udmærkede parti, en konservativ socialliberal.

    Men hvad så, man kan vel stifte Liberalisterne uden mig. Hvorfor har så mange mennesker så travlt med, at jeg ikke er lige så liberal som dem selv?

    SvarSlet
  5. Måske fordi du længere nede på siden skriver, at du ikke er højreradikal men liberalist? Eller måske fordi mange af os fornemmer, at du engang i imellem smykker dig med liberale fjer for at dække over, at du netop er højreradikal?

    Todi

    SvarSlet
  6. Todi: Er det citatet fra Skattetryk.dk, du tænker på? Det er jo så netop et citat.

    Jeg kunne ikke drømme om at smykke mig med ideologiske fjer. Jeg mener, at alle tre ideologier er umådeligt ugennemtænkte i sig selv. Liberalismen er for umodne knægte. Konservatismen er for ældre damer. Socialismen er for børn. Det eneste, der duer er i mine øjne at sammentænkte dem.

    Jeg er gerne radikal i betydningen yderliggående, tilbundsgående, kompromisløs. Det er nødvendigt for at bringer tanken fremad, og det er faktisk noget, jeg holder meget af. Jeg har lært det af at læse filosofi og litteratur. Det bliver ikke anderledes.

    Jeg er også højreorienteret. Men højreradikal, det kommer sandelig meget an på definitionen.

    Hvad mener du med højreradikalisme? Og hvordan gør jeg mig fortjent til den betegnelse. Prøv at argumentere lidt, ellers kommer vi jo ingen vegne.

    I kan i øvrigt også roligt skrive jeres fulde navn. Jeg begynder egentlig at blive småtræt af, at folk i dagens Danmark, der jo er et relativt frit og sikkert land, ikke kan skrive to sølle linier uden at skulle gemme sig bag anonymitet.

    SvarSlet
  7. Undskyld, men det kommer virkelig ikke dig ved, hvem jeg er. Hvis du ikke er tilfreds med det kan du jo bare kræve blogger identitet.

    Du kan da ikke sammentænke alle ideologier, du vil det hele..?

    De harmonerer jo overhovedet ikke. Vil du så have mere frihed og mindre frihed på samme tid?

    Du er helt sikkert klog, men nogen af de ting du skriver om herboende menensker af anden herkomst end dansk er godt nok ikke særlig klogt. Og hvad der er værre er, at det også tangerer det fremmedfjendtlige, det er der, at det højreradikale aspekt kommer ind i din tænkning.

    Todi

    SvarSlet
  8. Man kan da sagtens mikse ideologierne. De findes ingen steder i ren form. Ikke uden for litteraturen i hvert fald. Men det er en lang historie, som jeg godt vil gemme til en anden gang.

    Om fremmedfjentlighed. Det er islam, jeg ikke bryder mig om. Min kritik indskrænker sig meget præcist til islam. Jeg betragter islam som en ide på linie med alle andre ideer. Islam er bare én af de værste ideer, jeg er stødt på. Det er slet ikke småting, islam har til fælles med nazismen.

    Men nu skal du høre noget vigtigt: min afvisning af islam bunder ikke i konservatisme (nationalstaten, danskheden osv). Min argumentation er ikke konservativ, og jeg er faktisk ikke så vild med den konservative argumentation.

    Når jeg ikke bryder mig om islam, så er det faktisk fordi jeg inderst inde tænker mere konsekvent liberalt end så mange andre. Islam er autoritær, samfundsdominerende, diskriminerende, undertrykkende, forløjet, kollektivistisk osv osv. Den smadrer videnskaben, den smadrer ytringsfriheden, alle de borgerlige friheder, den ødelægger folkets ret til at lave deres egne love, den ødelægger det demokratisk baserede retsssytem. Den opfordrer til fjendskab mod anderledes tænkende og i overensstemmelse med sit totalitære udspring vil den ødelægge nationernes selvbestemmelse. Islam er et totalitært system, baseret på alt det modsatte af liberalisme (hvis man ikke kun definerer liberalisme som økonomisk liberalisme, men tager hele oplysningstanken med).

    En liberalist kan kun henvise religionen til én plads: en privat plads uden for det politiske. Her er tolerancen til gengæld stor. Det er min også. Men islam kan ikke finde ud af at indskrænke sig til det. Det er veldokumenteret, både teologisk og historisk.

    Islam er meget mere end en religion. Det er en verdensanskuelse, som er så antiliberal, som den overhovedet kan være. Det er derfor, du finder så mange rødglødende islammodstandere i Venstre. Og ikke pga. nogen som helst højreradikalisme.

    SvarSlet
  9. Tak for at du gav dig tid til at svare mig. Det respekterer jeg dig for.

    Hvordan løser vi så problemet med islam, Ulla? Hvis vi går ud fra at det du siger om islam passer, hvad skal vi så gøre med alle muslimerne? Skal de afsværge deres religion, sværge troskab mod nationen og demokratiet eller hvordan skal det foregå rent praktisk?

    Men du begrunder din kritik af islam med konservatisme når du siger, at islam smadrer Danmark eller hvad?

    Todi

    SvarSlet
  10. Jeg har vist aldrig sagt, at islam smadrer Danmark.

    Men hvordan muslimer skal kombinere Koranen og deres vestlige omverden, det er et godt spørgsmål. Det kan jeg jo ikke svare på. Det kan de kun selv.

    Demokratiske muslimer var på et tidspunkt ude med, at Koranen skulle kunne kritiseres. Det skabte en masse ballade, en af hovedpersonerne gik. Så skyndte man sig at sige, at man selvfølgelig ikke mente, at Koranen skulle kunne kritiseres. Kun fortolkningen af Koranen skulle kunne kritiseres.

    Og det er i Demokratiske Muslimer. Så er der virkelig langt hjem. Men sådan er det. Det er det hjørne, islam har malet sig op i.

    SvarSlet
  11. Aprospos:
    Fra JP.dk i dag:

    Koranskole kalder jøder for nazister

    Af HENRIK VINTHER OLESEN

    Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er rystet over tekster brugt i undervisningen på koranskole i Vollsmose. I teksten kaldes jøder for nazister og af teksten fremgår det at præsident George W. Bush bør dræbes.

    Jøder er nazister, præsident Bush skal dræbes med strøm og freden i Mellemøsten kommer først, når alle jøder er lagt i kister.
    Sådan lyder budskaberne i en tekst, som børn i en koranskole i Odenseforstaden Vollsmose i efteråret har arbejdet med. Teksten gengives i en artikel af lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen, der har modtaget den anonymt.

    Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er rystet over teksten.

    »Hvis en sådan tekst indgår i voksne menneskers undervisning af børn, er det skræmmende alene fordi det betyder, at børn bliver opdraget til at være i konflikt med det samfund, som de er en del af,« siger ministeren.

    http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4104376/

    SvarSlet
  12. DemokratiskeMuslimer er nyttesløs fordi den kun appellere til karriere muslimer. De henvender sig slet ikke til de troende muslimer.

    Todi

    SvarSlet
  13. ”REN”?
    Hvem er det?
    Ingen.
    ”REN”?
    Ideologi?
    Er, lige så ”REN”, som ”REN ENERGI”.
    Den ”RENE” Religion?
    Er, ”DET RENE”, ”NONSENS”.
    Det er, Sandheden, om det RENE.
    Upartisk, er det RENE, Sandheden.
    Partisk, er den RENE, Usandhed.
    En Partisk, Umikset holdning, af Nul og Niks.

    SvarSlet
  14. Jeg synes du lyder lidt uhyggelig nu Todi.
    Kan man ikke være troende hvis man er demokratisk muslim?
    Hvem mener du så appelerer til de troende muslimer?

    Vh. AO

    SvarSlet