fredag, december 15, 2006

Til et folk de alle hører

Jeg fik et godt spørgsmål i diskussionen under "Mere historie for - og af - historieløse". Det var fra BC og lød i al sin enkelthed: "Er USA et homogent samfund?". Det er et godt spørgsmål, der tvinger én til at tænke tingene lidt bedre igennem, hvilket uden tvivl også var meningen. Mit svar er:

USA er et glimrende homogeniseret samfund, dvs. at man i bund og grund individualiserer forskellene. Som med mælk, man findeler fedtet og fordeler det i mælken, så man ikke får fede lag af særinteresser og grupperettigheder, men en tynd, dejlig mælk med lige tilpas af det hele, dvs. en pluralistisk og god mælk, der kun virker ensartet, fordi forskellene er blandet så godt. Det er en af Rousseaus pointer: vær individer, glem gruppeinteresser, fordel trykket, så en masse små enheder yder en masse små tryk på hinanden, frem for at store grupperinger vokser sig op til store fjendskaber (Kan du se, Bielefeld, hvis du stadig læser med, du elsker Rousseau :-).

Egentlig tror jeg slet ikke, at ordene homogen og heterogen belyser de mekanismer, vi har brug for at belyse. Homogen betyder, at en enhed består af samme slags. Heterogen betyder, at en enhed består af forskellige slags. Så er enhver familie heterogen. Individer er heterogene, medmindre de er meget kedelige. To kamphunde er homogene, men de slår hinanden ihjel alligevel. Både Aristoteles og Durkheim peger da også netop på forskellene som noget af det, der holder samfund sammen.

Det, det er vigtigt, er snarere det enhedsskabende princip bag konkrete forskelligheder og ensartetheder. Som Kant skriver, hvis vi nu springer detaljerne over: vores overblik over os selv og over tid og rum er afhængig af en bestandig løbende bevidsthed om, at jeg er er mig selv, at mit vekslende tankeindhold altså indgår i en mere basal enhed. Her er individets sammenhængskraft, kan man sige.

Tilsvarende: Problemet er ikke, om befolkningen er homogen eller heterogen, problemet er, om den opfatter sig som en del af den samme enhed. Når folk ser sig selv som en del af samme enhed, så er alle forskellene uproblematiske. Jo mere man integreres eller socialiseres, jo mere individualiserer man sig jo også. Jo tættere bånd, jo mere individ. Jo mere enhed, jo flere forskelle træder frem. To elskende vil vide alt om hinanden, de er ikke bare forskellige i hinandens øjne, de er så fulde af forskelle, at de er unikke. Men det er der ingen ben i.

Simmel gentager Kants individ-trick i forhold til samfundet. Han spørger: Hvordan er samfundet muligt? Hvilke betingelser skal være opfyldt for at det kan hænge sammen som en enhed? Noget af svaret er, at samfund hverken defineres ud fra kulturer eller ideer eller værdier. Samfund er, at der vekselvirkes. Samfundet bliver til igennem vekselvirkninger. Kommunikation hos Luhmann. Der opstår små afhængigheder, der er med til at regulere adfærden og orientere den mod andre mennesker.

Men ak, indvandrere i Danmark møder ikke virkelige mennesker og virkelige jobs, de møder kun socialrådgivere og konsulenter, der regulerer adfærden i retning af taber- og offerstrategier og finder på offentlige hokuspokusjobs, der viser indvandreren tilbage i sin egen gruppe, fx som en eller anden variant af indvandrerkonsulent (etnisk politibetjent, etnisk socialrådgiver, etnisk pædagog, etnisk integrationskonsulent, etnisk integrationsrådsmedlem, etnisk mentor osv). Her forsvinder sammenhængskraften, for her forsvinder incitamentet til selvsocialisering – og som Luhmann siger, så findes der ikke anden socialisering end selvsocialisering.

Sammenhængskraften var altså ikke andet end socialiserende, indbyrdes afhængighed. Vi har sat den ellers utroligt effektive, darwinistiske omverdensafhængighed ud af spil. Eller rettere: indvandrerne har socialiseret sig ind i velfærdsstaten, ikke ind i det danske civilsamfund. Civilsamfundet blander sig ikke, det har i 30 år accepteret det, der mere og mere ligner det, det er, en afvisning. Efter 30 år har vi endnu til gode at møde hinanden.

Kun retssystemet lader sig ikke afvise. Her er en vekselvirkning, en kontakt, man ikke kan sige nej til. Derfor er det måske vores eneste håb (for den glimrende løsning at forbinde hver indvandrerfamilie med 10 skatteydende, danske adoptionsfamilier, som indvandrerne skulle holde sig på god forståelse med for at få deres penge udbetalt direkte fra konto til konto, - familier, som kunne lukke kassen, hvis de vurderede, at de blev misbrugt - den løsning kan man jo ikke holde ud at tænke på, selvom det uden tvivl ville betyde, at indvandrerne ville blive anvist et job og at de 10 familier beholdt deres egne penge).

OK. Velfærdsstaten er imidlertid ikke en tilstrækkelig forklaring på den mislykkede (eller vellykkede, afhængig af perspektivet) folkevandring af muslimer til Europa. Der er en konflikt. Vi kan ikke finde takten. Begge parter vil føre. Vi er ikke i konflikt fordi vi er forskellige, men fordi vi afviser hinanden som to lige selvbevidste og selvrefererende, autopoietiske systemer. Vi skal danse med hinanden, men vi vil ikke, vi holder det ikke ud et øjeblik at være den kvindelige part og det er den eneste valgmulighed, vi giver hinanden.

Problemet er ikke egenskaber, men relationer, baseret i, at man ikke forstår sig selv som tilhørende den samme enhed. Det er helt basalt, vi danser om hver vores totem, vi udgør seperate folk. Vi har interne anerkendelsessystemer, der rigeligt opvejer og forklarer den anerkendelse, vi ikke får af hinanden.

Det er derfor, man er nødt til at tale lidt om ethnos og folk. For kun de begreber er tilstrækkeligt ”beskidte” og konkrete og kontingensrummelige til at kunne håndtere den lange og komplekse socialiseringshistorie, hvorigennem den slags sociale enheder vokser sig store og stærke. Muslimer i europa giver ikke Europa pluralisme, de giver Europa folk i folket. Det forvirrer os, vi kan ikke forstå, hvad vi gør galt. Så dejlige, som vi er, og så elendige som de er, kan afvisningen da kun komme fra os, de kan umuligt sige nej.

Man kan få det hele her, de europæiske urbefolkninger tilbyder pluralistisk homogenisering som beskrevet indledningsvis. Muslimerne vil ikke, de vil leve uhomogeniseret, altså i et lag for sig. Konfliktpotentialet er betydeligt. Europa er under balkanisering, det er et faktum.

Begreber som folk og ethnos er ikke ekskluderende og defensive begreber med meget høje gitre og forsvarsmure. De kan sagtens indlemme nye elementer, og gør det meget gerne. Hvis jeg blev muslim i morgen, er jeg sikker på, at jeg ville få 300.000 nye bedste venner. Og omvendt, har danskere bedre venner end Hirsi Ali, Farshad Kholghi og Naser Khader? Et folk vil altid gerne have nye medlemmer, det er slet ikke der, problemet er. Europæere kan sagtens indlemme nye muslimske medborgere.

Det, som folk eller ethnos ikke kan, er at bryde sammen som system, forsvinde og opløses. Det er ikke os, der afviser muslimerne, det er muslimerne, der afviser at blive brudt ned som folk for at blive individuelle medlemmer af vores folk. Sådan et folk i folket hedder retteligt en koloni, og det er så det, vi har fået.

Konklusionen er: Glem heterogen og homogen. Hvis individerne forestiller sig, at de er en del af en enhed, så er der en enhed. Man kan ikke sige det mere præcist end Grundtvig gør: "Til et folk de alle hører, som sig regner selv dertil".


Ja... Og så er virkeligheden selvfølgelig, at den vellykkede amerikanske homogenisering er lidt af en løgn eller, som det hedder, en speech act, en perlokutionær sproghandling, altså spin, men det er en anden historie.

19 kommentarer:

  1. Et virkeligt godt indlæg, hvis jeg har forstået dig rigtigt Ulla. Er problemet ikke, at der er for få regner sig selv til Danmark? Og tak for bemærkningen ;)

    /BC

    SvarSlet
  2. Jo, jeg mener, at det er en stor del af problemet, hvis ikke hele problemet. Se evt. også her:

    http://www.ullanoertoftthomsen.blogspot.com/2006/03/hvad-mener-danske-muslimers-tavse.html

    SvarSlet
  3. Hvad mener du med balkanisering>?

    Jönsson

    SvarSlet
  4. "Balkanization is a geopolitical term originally used to describe the process of fragmentation or division of a region into smaller regions that are often hostile or non-cooperative with each other. The term has arisen from the conflicts in the 20th century Balkans. The first Balkanization was embodied in the Balkan Wars, and the term was reaffirmed in the Yugoslav wars".

    http://en.wikipedia.org/wiki/Balkanization

    SvarSlet
  5. Muslimer er lige så forskellige som kristne. Jeg mener det er at generalisere, når man påstår at muslimerne ønsker at leve i et lag for sig. Problemet er den måde de vestlige samfund er bygget op; med endeløse hierarkier af værdier og menneskeligt værd. Alle mennesker, vil uanset deres religiøse tilhørsforhold, gerne respekteres og anerkendes som det de er; nemlig mennesker.
    Kodeordet er tolerance og respekt. Muhammed-tegningerne var ikke bare udtryk for mangel på respekt - de var en bevidst provokation og en demonstration af magtfuldhed. Og modstykket til magtbegær er jo som bekendt underkastelse.

    Som Montesquieu udtalte, så var han uomgængeligt et menneske og kun franskmand ved et tilfælde. Ligeledes er vi vel først og fremmest mennesker og kun danskere ved et tilfælde. Vi er danskere, fordi vi tilfældigvis lever inden for grænserne af det, nogen har valgt at kalde Danmark. Hele problemet er at et tilhørsforhold til samme enhed, fordrer en kollektiv identitet og kollektive identiteter er det modsatte af respekt for individet. Således er det ingen hemmelighed, at sande individualister er tolerante over for andres opfattelser, fordi de ikke føler sig truet, når andre mener noget andet end de selv. De nærer derfor ingen ambitioner om at ville påtvinge andre de dyder og værdier, de selv mener at være i besiddelse af. Modsat velfærdsstatstilhængerne (socialisterne), der kun lever for enheden og de andre og ikke mindst for det, de andre har.

    Jo mere man forsøger at påtvinge muslimerne de eneste "korrekte" værdier; de kollektivistiske vestlige værdier - jo mere kan man forvente, at se en tilbøjelighed til at flere muslimer vil søge tilflugt i Koranen. Det burde ikke være svært at forestille sig, hvad Koranen kan betyde for de muslimer, hvis værdighed trampes under fode hver dag, af samfund der har rottet sig sammen om at fylde dem med selvhad - et selvhad som de så desværre i enkelte tilfælde projicerer udad.

    /e

    SvarSlet
  6. Så hvornår mener du, at det begyndte at gå galt, e?

    SvarSlet
  7. Hvornår det begyndte at gå galt for mig, sådan rent personligt, var den dag jeg opdagede Liberator, og blev hemmelig fan af Daniel Beattie :))


    /e

    SvarSlet
  8. Godt skrevet Ulla.
    Gode comments fra /e

    Homo Sapiens.

    insemination subst. -en, -er, -erne
    1. overførsel af sæd til et æg
    på anden måde end gennem samleje
    · heterolog insemination insemination
    med en anden end ægtemanden som donor
    · homolog insemination insemination
    med ægtemanden som donor

    homofoni subst. -en
    1. en flerstemmighed
    med samme rytme i alle stemmer
    hvor der kun er én melodistemme

    En insemination af homofoni.
    En stor fælles Symfoni.
    Lyder for godt, til at kunne være,
    SAND.
    Menneskets Evige søgen mod et
    Utopia.

    SvarSlet
  9. Aha. Går Daniel Beatty ind for en masse at frakende individer al ansvar for deres eget liv under henvisning til den slags socialistiske årsagsbegreber eller skulle vi sige - fortællinger? Det må jeg nok sige. Jeg kender ham ikke godt, men dét ville undre mig lidt.

    Men jeg mente: kunne du være mere konkret og argumentere lidt for de årsagsforhold, du mener at vide har drevet udviklingen frem?

    SvarSlet
  10. Tænkning er ikke fjenden, fortænkthed er. Jeg har IKKE udtalt mig om, hvad Daniel Beattie går ind for. Jeg har ganske enkelt så stor respekt for ham, at jeg aldrig ville gøre noget sådant. Den store smiley betyder at det var en joke, og at det derfor skal betragtes som en joke - intet andet.


    Mht. til mit første indlæg, så har jeg ikke yderligere kommentarer.

    /e

    SvarSlet
  11. Empatia - hvis man tager udgangspunkt i koranen og den deraf affødte muslimske selvforståelse, er problemet jo, at muslimer betragter sig som "Guds folk" med en selvfølgelig førstefødselsret til at herske. Historisk har muslimer hersket i lange periode over ikke-muslimske befolkningsflertal, men det har ikke været et problem, da muslimerne har haft magten og muslimsk lov har været gældende.
    Tager vi muslimer i Danmark, f.eks., eller i den øvrige vestlige verden, står de i dag i en helt ny situation - nemlig som minoriteter i et land, hvor muslimsk lov IKKE gælder, og hvor flertalsbefolkningen IKKE (med beklagelige undtagelser) accepterer nogen dhimmi-status. DERFOR forsøger muslimer (ikke alle, men de toneangivende "troende") hele tiden at skubbe grænserne for lovgivningen, så der bliver mere plads til muslimsk lov og muslimsk praksis, f.eks. i spørgsmål om kost, omgang mellem kønnene og ytringsfrihed.
    Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at samfundet har "rottet sig sammen" mod muslimerne. Med mindre at de betragte selve grundpillerne under vort samfund, demokrati, menneskegivne love, lighed mellem kønnene, ytringsfrihed, herunder retten til at kritisere religioner, lighed for loven o.s.v. som en trampen deres værdighed under fode.
    Vil du ikke være så venlig at uddybe, hvad du mener, og hvad det er for "kollektivistiske vestlige værdier", vi vil påtvinge dem. Hvis det er de værdier, jeg har nævnt oven for, som du mener, har vi da et problem. Lad mig bare tage ét eksempel: I islamisk lov arver kvinden halvdelen af,hvad mænd gør. Der er tale om en gudgiven lov, som troende muslimer ikke kunne drømme om at rokke ved. Skulle vi tage muslimerne alvorlige, måtte vi altså acceptere, at der i dette land gælder TO love - en for ikke-muslimer og én for muslimer. Men hvad hvis en muslimsk kvinde nægtede at anerkende sharialovens bestemmelser, og forlangte at få lige så meget udbetalt i arv som sine mandlige slægtninge? Skulle hun så kunne påberåbe sig ikke-muslimske arveretslige bestemmelser, eller er hun for evigt - i kraft af fødsel eller konvertering - bundet af sin muslimske baggrund? Hvordan, Empatia, får du det til at harmonere med dine angivelige individualistiske grundholdninger?
    Problemerne med indvandring og kultursammenstød i Danmark kan i det store og hele koges ned til konflikter mellem muslimer og resten af samfundet. Andre indvandrede grupper har ingen problemer med at tilpasse sig herskende lov her i landet. Og man kan kun forstå denne konflikt som et udtryk for islams totalitaristiske krav om retten til at indrette samfundet på SINE betingelser.
    Da det nu engang ikke kan lade sig gøre, MÅ muslimer nødvendigvis føle sig grundlæggende utilpasse i et samfund, der følger andre regler. Konflikten er uundgåelig og uomgængelig, og vi bliver nødt til at tage den. Men vi kommer ingen vegne, hvis vi betragter muslimerne som stakkels undertrykte ofre for det omgivende samfunds uforstand.
    polinos

    SvarSlet
  12. /Polinos, er vel formulerende,
    og har også ret.
    Langt hen ad vejen.
    Som /e, også har, Ret.
    Men hvorfor nu det?
    Alle Muslimer ses,
    med samme Briller, altså som den
    Laveste Fællesnævner.
    Det, gør dem alle ens, hvad de jo ikke er?
    De er ikke en Race eller et Folk,
    men en Religiøsitet, på Tværs af Landegrænser.
    Inden for, hvilke Grænser, der er et Folk.
    Problemerne, opstår derved,
    at der er tale om en Politisk Lovgivende Religion.
    Med kun en, Stålsat Religiøs Målsætning, for øje.
    Verdens Herre Dømme, Over Os, Vantro Skabninger.
    Der, uanset Moderationer, er Religionens endelige mål.
    Dette, er de alle over en Kam, enige om.
    Det er kun måden,
    hvormed de vil nå målet,
    der er forskel på.
    Derfor, Redes de, med en Kam af os.
    Altså, det er sådan lille jeg, ser det for mig.
    Men, hvilken Religion, er ikke Grænsebrydende?
    Religion, er en indædt Tro, på et mål.
    Hvis ikke, her på Jord, så i Himlen da.
    Thi de ved ikke,
    at de er i Himlen og Helvede, lige nu.
    At vi, skal Leve vort Liv, her på Jorden.
    På Godt og Ondt.
    Derfor,
    skal vi løse Opgaverne her og nu,
    ikke Hisset.
    Vi har alle, en meget stor opgave, at løse.
    Lad Os alle, komme i gang, for vore børns skyld.
    Alle vi, såkaldte, Voksne Mennesker.

    SvarSlet
  13. Til polinos:

    Koranen kan, ligesom Bibelen, fortolkes på forskellige måder. Din tolkning er kun én ud af flere. Men f.eks. har Toraen passager der prædiker drab, masseudryddelser, intolerance og racisme. Er det ensbetydende med at alle jøder har en selvforståelse af, at være "Guds udvalgte folk" med ret til at dræbe og herske? Nej vel?

    Visse grupper i det danske samfund har en hang til at appellere til frygt, uvidenhed og fordomme vedr. muslimer. Bevidst bliver det gjort til et spørgsmål om os eller dem. Mht. en eventuel konflikt, så skal man være forsigtig med hvad man 'beder om' - man kunne gå hen og få det. Risikoen for en konflikt vil, alt andet lige, være mindre i et ægte liberalt og frit samfund, end i et socialistisk og ufrit samfund, som f.eks. det danske.

    Jeg mener der en brudflade mellem det meget store flertal af muslimer der udviser tolerance og moderation, og den meget lille minoritet, der ønsker sharialove og mener, at der kun findes én vej: deres vej. Det altovervejende flertal af muslimer er fredelige familiemennesker, der kun ønsker at leve deres liv i fred og ro og benytte sig af den grundlovsfæstede religionsfrihed. Og religionsfriheden er, i modsætning til ytringsfriheden, reelt truet. Bl.a. af de nationalistisk kristne. For ytringsfriheden har altid haft grænser. Og jeg beklager ikke, at JP tidligere på året afstod fra at offentliggøre antisemitiske tegninger. Men hvis vi i Danmark og resten af Europa mener det alvorligt med at ville integrere muslimerne i samfundet, ville det være en fordel, hvis man indså at en sådan proces nødvendigvis må gå begge veje. Således skulle det ikke være svært at forstå, at det set med muslimske øjne, må virke ualmindeligt dobbeltmoralsk, når Europa indædt forsvarer JP´s ret til at offentliggøre Muhammed-tegningerne - for derefter at slå ekstremt hårdt ned på en underlig ældre mand, der for 17 år siden offentligt benægtede Holocaust.

    Hele vores menneskelighed er afhængig af, om vi kan genkende det menneskelige i andre. Menneskers værd afhænger ikke af ting, som f.eks. etnisk tilhørsforhold, religion, køn, status etc. Og hvis man vil prøve at forstå noget af den vrede der findes hos nogle muslimer bosiddende i vestlige lande, kan man ikke undgå at referere til vores udenrigspolitik og Mellemøsten.
    Hvor mange af os ønsker ikke, at muslimerne skal forblive ansigtsløse, så vi kan blive ved med at tro, at vi er ofre for en ny ideologi, der kun ønsker vor tilintetgørelse? Vesten har trods sin historiske tilbøjelighed til at bekrige/nedslagte muslimer, ikke blot en selektiv hukommelse - det har en dybt indgroet antimuslimsk fordom om muslimers medfødte voldelige tendenser. Hvor mange af os vælger ikke at tro på, at vore værdier kræver, at vi slutter op bag en ny verdensorden, hvor muslimer nedvurderes til tingstatus? Ethvert dødt menneske er et dødt menneske for meget, og alligevel er nogle mere betydningsfulde end andre, ikke blot i livet, men også i døden. Det er trist, meget trist....

    /e

    SvarSlet
  14. /e Du skriver:'så vi kan blive ved med at tro, at vi er ofre for en ny ideologi'. Det drejer sig ikke om en Ny, men en meget gammel. Meget ældre end Dig og mig. Hvorfor giver Du dem Offerrollen, som de jo råber og skriger efter? Jeg kender, personligt Gode Muslimer, endda er den ene, et sjældent godt menneske. Sådan, er det også tilfældet, iblandt os. Men, vi skal ikke være Blåøjede. Deres Religion anser , alle Os, både Du ogjeg, som de Værste Vantro. Det er, faktisk Dem, der Reder Os, med en Kam. De har altid gjort dette. Så /e, gør Dem ikke bedre, end de i virkeligheden er. Nemlig, som Du så rigtigt siger, det gælder begge veje. Vi behøver ikke, at Please dem, frem for os selv. Se dog og lær, af Historien. Dem af os, på begge sider, der vil hinanden det godt, rækker ikke, når det virkelig gælder Deres og Vores. Vi, skal ikke være som dem. De, skal ikke være som os. For enhver Pris. Prisen, bliver simpelthen, for høj og Utopisk. Lad os mødes og Studere hinanden, uden fordringer for Dem eller os.
    Men, lad de mest Fundamentale på begge sider, blive i Hjemlandet. Hvor de jo er åh så elsket?

    SvarSlet
  15. Empatia. Har du slet, slet ikke fulgt med i de sidste år? Hvilke aviser læser du, hvad ser du i fjernsynet, hvem er du sammen med, siden du stadig kan have så indemurede, gamle ideer i dit hoved? Jeg er uenig i alt, hvad du siger. Det hele er jo fri fantasi, hjemmestrikkede teorier, der alle har det til fælles, at de udelukkende betragter muslimer som objekter, hvis tanker, handlinger, ideologi og religion vi dikterer. Har du slet ikke tænkt på, at det er lidt mærkeligt? Hvordan det hænger sammen, vil du ikke argumentere for, det er "fortænkthed", og "fortænkthed er fjenden" siger du, hvad er det for noget pladder. Du tillægger almindelige borgerlige vesterlændinge de mest absurde motiver og muslimerne den mest absurde offerposition. Jeg er ked at at sige det til dig, men din hjerne er øjensynlig gået helt i stå. Tryk på Ctrl+Alt+Del og du vil øverst på listen over aktive programmer finde "Pladderhumanistisk socialistisk-pædagogisk-etnisk sygehistorie-program", det skal du se at få lukket ned. Det består af helt forskuede, selvbekræftende narrativer, som opæder alle omverdensrealiteter og fortolker dem, så de bekræfter din teori. Hvis det ikke løser problemet, så tror jeg, at næste forsøg må være nærkontakt med virkeligheden. Flyt til Saudiarabien og få et rap af en kæp, fordi du viser en ankel, ja, få dig måske en omgang pisk for hor, eller oplev at få din teenagesøn hængt for homoseksualitet. Du skal åbne dine øjne og holde op med at digte. Kend træet på frugterne. Hjernevaskede, socialistiske flæbehoveder som dig er nødt til at fatte, at Vesten er et godt sted og at Mellemøsten er et hul i jorden af en eneste grund, nemlig at det er dertil, deres indbyggere har drevet det.

    SvarSlet
  16. Hold da Kæft mand.
    Du kan det der, Ulla.
    Dine Briller skal ikke pudses,
    de er klare, som Glas.
    Du har, en Skarp Hjerne, Menneske.

    /e's hjerne er også en kniv,
    men den er Sløvet, af Pladder Humanisme.
    Lad hende BOOT'e,
    altså trække nogle andre Støvler på,
    til en ny opstart.
    Lad os håbe,
    hun får dem rigtigt på,
    denne gang.

    Måske, vil dette HAMSKIFTE,
    ikke lykkes.
    Slet ikke hvis,
    man ER TIL PISK,
    så er man solgt til Stanglakrids.
    Pladder Humanisterne,
    elsker nemlig,
    at Piske sig Selv.
    Ja, til de bliver helt Røde,
    både udvendigt og indvendigt.
    Men, bliv nu ikke, Blå i Hovedet.

    God Jul,
    og Et Godt Nytår,
    til Jer alle.

    SvarSlet
  17. Undskyld /e, hvis Du ikke er af hunkøn, så M/K da.
    Jeg, synes jeg selv, en mand.
    Hej!

    SvarSlet
  18. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  19. Ingen, kan se Skoven, for bare Træer.
    Ingen, kan se alt, på en og samme tid.
    Men i vore Hjerner,
    kan vi opsummere, en sum af indtryk.
    Nu, kan vi så skrive, den lange velformulerede?
    At se alt, er at vide alt, som ingen ved.
    I hvert tilfælde ikke på en og samme tid / sted.
    At vide, hvad man ikke ved, er en slags alvidenhed.
    Mangfoldigheden i sin fulde glans,
    bevares kun, ved en hvis form for adskillelse.
    Kald det, hvad Du vil, Nationale Samfund.
    Som, ”UNGE” på Jagtvej 69, føler sig som et ditto.
    En Trang, til at Skabe sit Eget Samfund, i Samfundet.
    Med oprettelse af egne Love.
    I starten, er der næsten, ingen Love.
    Men så, kommer de Vrimlende, som helt deres egne.
    At stille sig udenfor, selvom man ”tilhøre”,
    det omkringliggende samfund.
    Er selvsagt øretævernes holdeplads.
    En adfærd, der ikke kun, tilhøre Fremmede.
    Hvis en, fra ”HUSET”, bliver en frafalden.
    Er han / hun, ikke Ven af ”HUSET”, længere.
    Huset er her, som Samfundet, uden Nåde.
    Mennesker, er vi Skabt som,
    det kan ingen ændre på.
    Heller ikke, med en lang, lang,
    vel formuleret udredning.

    God Jul.

    SvarSlet