onsdag, maj 31, 2006

Den 6. pjækkeuge

Imens mange af os har rigeligt i at få afholdt 5 ferieuger og en håndfuld feriefridage og dårligt finder anvendelse for div. omsorgsdage, så er plejere og social- og sundhedsassistenter klar til at tage hul på den 6. pjækkeuge. 24 sygedage har de om året i gennemsnit. Det er 5 uger hvert eneste år:

"Det gennemsnitlige sygefravær på det private arbejdsmarked i 2004 var 5 sygedage om året, og de statsligt ansatte var i gennemsnit sygemeldt 8,2 dage i 2005. Begge år lå social- og sundhedshjælpere og -assistenter i landets seks største kommuner helt oppe på 24,5 sygedage i gennemsnit".

Hvordan kan man være syg 24 dage om året? Personligt har jeg næppe haft 24 sygedage siden jeg forlod folkeskolen. Måske ikke engang hele mit liv.

"Desuden får de ansatte arbejdsskader på grund af det psykiske arbejdsmiljø og mange bliver førtidspensionister på grund af udbrændthed".

De har 37 timers arbejdsuge, hvorefter de kan gå hjem. Ingen overarbejde, ingen forberedelse, ingen mavesår over kæmpekrav om viden og overblik og strategier, der skal præsenteres næste morgen kl. 08.00 i den anden ende af landet. Men de bliver udbrændte, hvad betyder udbrændt? At det er træls og at man ikke gider?

Hvordan får man stress og udbrændthed af 37 timers arbejdsuge, der består af rengøring, kaffepauser og ældrepleje? Hvilke arbejdsskader får man af det psykiske arbejdsmiljø rundt omkring i ældreboligerne og på plejehjemmene? Sladrer man hinanden ud under kaffepauserne, som en dristig ung mand for nogle år siden skrev et under cower speciale om? Er de onde, de syge og gamle? Eller er plejernes vilkår bare for ulykkelige og umulige, uanset "hvor stærkt de løber"? - en vending, der altid har forbløffet mig.

Jeg har selv været der. Efter gymnasiet arbejdede jeg kort i et hjem for handicappede, og det er det mest langsommelige, jeg nogen sinde har været med til. Stedet svømmede i personale, der stort set intet foretog sig hele den udstrakte dag. Beboerne var fulde af medicin. Ikke nær så livlige som dem jeg lige kom fra nede i Schweitz - de kunne gå amok og kyle med gryder og knive, arbejdstiden var fra 7.30 til 19.30, vi havde én ugentlig fridag, og vi stod selv for madlavning og rengøring sammen med de knivkylende beboere. Men ak. Tilbage i Danmark fik personalet kaffe og rundstykker sammen ved hvert vagtskifte for at ajourføre hinanden. En halv time tog det. Som var man udenrigsministeriets kriseberedskab under en løbsk mellemøstlig konflikt. Der var jo ikke meget at fortælle. Der blev også skrevet udførlige logbøger om ingenting.

Umiddelbart efter universitetet fik jeg bistandshjælp i en måned, og i den periode blev jeg aktiveret sammen med en hjemmehjælper. Meget energisk og dygtigt menneske, som der helt uden tvivl også er mange af i branchen. Men igen stødte det mig, at en halv time af hvert besøg gik med kaffedrikning på den gamles regning. Alle de skrøbelige gamle stod klar med kaffebord, når vi kom, og vi drak kaffe en halv time hvert sted. "Skal der ikke være tid til samvær og snak?" hører man straks folk indvende. Jo, men nu er det jo ikke snak, der er ordineret, det er rengøringshjælp eller anden hjælp. Det er slet ikke givet, at den gamle er interesseret i, at tiden skal gå med at drikke kaffe. Plejerne burde ikke have lov at tage imod det.

Nu er plejestanden blevet bustet igen-igen, og hvem skælder man ud? Regeringen! Men at man har 24 sygedage om året kan ikke bruges som argument for, at man er trængt og skal tilføres flere ressourcer. Har man 24 sygedage om året, er man en pjækrøv med en ringe arbejdsetik, og så forklarer dét, hvorfor man lader de gamle pisse i bleen og hænge i liften hele natten.

"De skal på kursus", siger Eva Kjær Hansen og blinker nervøst, nej, over knæen skal de. Giv dem en røvfuld, det er den oplyste tændstiks pædagogik, SLUT med at pjække og dalre og sjuske, which part do you not understand? OG NEJ, DU KOMMER IKKE PÅ FØRTIDSPENSION OG EFTERLØN.

Det er i øvrigt en dyr fornøjelse. "I Københavns Kommune har de kommunalt ansatte mere end dobbelt så meget sygefravær som gennemsnittet på københavnske arbejdspladser: "Mens den gennemsnitlige københavner må melde fra overfor arbejdspladsen seks en halv dag om året, så ringer den kommunalt ansatte sig syg næsten 16 dage. Og det er en dyr fornøjelse for kommune-kassen. Udgiften til sygefravær blandt de 50.000 ansatte er af Folkesundhed København opgjort til en årlig udgift på 553 millioner".

Den næste statsminister

Hvis - jeg siger bare hvis - Anders Fogh skulle bide så hårdt sammen, at kæben en dag knækkede, hvem skulle vi så vælge som ny, liberal statsminister? Nogen bud?

???

Ikke ét eneste bud..?

Det er jo det egentlige problem med almagt. Man får banket folk så langt ned i gulvet, at man ikke kan komme af med sin magt igen. Der er ingen til at overtage.

Fogh er en glimrende statsminister, og der er brug for en liberal statsminister, der kan stå fast. Men vi er nok kommet dertil, hvor mangen på diversitet i partiet er blevet et handicap. Det er ikke nødvendigvis Foghs skyld. Det kan lige så vel skyldes svage folketingsmedlemmer, der lader sig korrumpere af deres politiske ambitioner.

Regeringen trænger til en vitaminindsprøjtning. En Cleo som en ny socialminister, der for åben skærm tager Fogh om begge kinder og siger, at Socialministeriet skal han sgu bare lade hende passe. Det er slet ikke så farligt med lidt energisk uenighed.

mandag, maj 29, 2006

Helvede, det er de andre

Breaking news: I moderne boliger er der ingen vægge, ingen døre, ingen fred. I dette køkken-alrums-Helvede er der ikke ro nogen steder. Det er arkitortur. Alting foregår alle steder hele tiden. Alle kan nå dig alle steder bare ved at strække hals efter dig, råbe efter dig, komme galopperende og vælte din kaffe. Toilettet er det sidste velsignede sted, hvor man kan læse avis i fred og ro bag en lukket dør. To timer ekstra bruger mændene derude hver uge - to timer, hvor de sidder på tønden bare for at slippe for os! :-O (berlingske).

lørdag, maj 27, 2006

Smag og behag

I skal læse dette indlæg "Jeg - en islamofob" på den nye blog Taqija. En beretning fra Saudiarabien. Og herefter vil jeg foreslå, at I slår et slag forbi Shiaonline, hvor en debattør spørger, hvilket land, der gør mest for muslimer.

Svarene lyder:

"Jeg syntes det er Iran.. "

"Saudi-Arabien 110% sikker!!...Men tjaa..ved ikke helt!!!"

"1. så er det iran Der har Vores Sharia lov
2. så er det iran der støtter Alle muslimerne.. Hizbollah hamas osv... de hjælper en ver.. så jeg syntes at iran er det land jeg går ind for og det land som er for os shia"

"Ja Iran er også mit valg, netop fordi de ikke skelner mellem shia og sunni...bare se de støtter Hizollah og Hamas...yarnee og så fordi Iran er shia-muslimer men ikke udelukkende derfor. mit valg af Iran er også fordi, at jeg mener at det er det eneste Muslimsk land som kan og vil sige USA og Israel imod, jeg ser det faktisk på den måde at Iran taler min sag i dette tilfælde og mange andre tilfælde".

"Tror det er iran fordi de MASHALLAH er så søde imod muslimer...de fleste andre 7ukama2 er bar eligeglad eog tænker kun på penge og at"dawirr sit land" og hjælper U.S.A Og når jeg ser TV er der altid KUN iran der tør sige noget imod U.S.A OG GIVE DEM DE BEDSTE FFF 'ER:p"

"Jeg synes, Iran er det eneste muslimsk land, der støtter meget muslimer.. Jeg synes, Saudi Arabien har også gjort godt noget ved os muslimer, da der var problemer med Europa på grund af Muhâmmed-tegninger.. Jeg elsker også mit land Tyrkiet.. Min familie er der.."

Fejltrin

Foghs skyld, og så alligevel ikke. Hvordan i himlens navn kunne årtusindets anakronisme, Muhammedhysteriet, være Foghs skyld?

Jo, fordi han kunne have snakket 11 tåbelige diplomater fra 11 tåbelige stater fra hele den tåbelige ballade ved at give dem en sang fra de varme lande om, at hele verden skam (host) respekterer deres afsindige religion, der kaprer deres hjerne og ødelægger alting for dem.

Det hele var Foghs skyld, fordi han ikke bare løj de stakkels fjolser op i ansigtet, talte ind i deres fantasiverden, bekræftede dem med gravalvorlig mine i det der lillebitte, altmodische, pinagtige verdensbillede, de lever med.

I hate to burst your bobble: Det stunt var pinligt. Og det er fra først til sidst jeres egen skyld. I faldt igennem den vestlige modernitet med et brag, gennem adskillige etager faktisk, helt ned igennem gulvbrædderne. I kan godt kravle op igen og sætte jer til bordet mellem jeres vestlige værter, men dette verdenshistoriske faux pas sidder på jer som persille mellem tænderne, hår i næsen, sovs ned ad hagen eller det, der er værre.

Ingen siger det direkte, så lad mig sige det som en ven: Allle forventer, at I arbejder virkelig målrettet på at sikre - gennem selvbeherskelse, gennem tilegnelse af moderne trosformer, gennem opøvelse af tolerance - at I aldrig, aldrig, aldrig skaber jer sådan igen.

Mere om 10. klasse og velfærdsjunkier

Mon ikke Louise Karlskov Jensen har helt ret, når hun i kronikken "Velfærdsjunkier" skriver, at vi har alt for mange velfærdspushere her i landet, som lever af befolkningens kunstige afhængighed af velfærd.

Dels er det de færreste politikere, der tør gå ind og sige "slut, vi gemmer resten til i morgen". Dels er bjerge af os beskæftiget med velfærd, uvurderlig vigtig velfærd, helt uantastelig og uangribelig nødvendig, central, human velfærd uden hvilken alt falder fra hinanden. Ikke sandt? Og vi tager ikke illusionerne fra hinanden.

Jeg spørger af et ærligt hjerte: hvem i himlens navn skal luge ud i dette her? Alle vil have mere, mere, mere, ingen melder ind og siger: værsgo, tag pengene tilbage, vi skal sgu ikke bruge dem, luk den pulje med udviklingsmidler, luk det projekt, glem den hjemmeside. Alt bliver suget op, og der er absolut ingen tradition for at borgere giver input om, hvor der med fordel kunne spares eller stilles større kvalitetskrav. Vi stikker ikke hinanden. Prisen er, at ingen tager ansvar for den fælles pengepung. Som Peter Kurrild-Klitgaard peger på i dagens Berlingske: 45 procent af os er velfærdsopportunister. Vi vil have mere, mere, mere selv, men betale mindre for det.

Med Peter Kurrild-Klitgaards ord i "Asocial velfærdsegoisme": "Hvem er mest egoistisk? En person, der ønsker at bruge vedkommendes egne penge, som vedkommende selv ønsker? Eller en person, der ønsker at bruge andres penge til de ting, som den pægældende selv kunne tænke sig?" (Berlingske 27/5-06).

Pludselig, fordi de mest veluddannede af de offentligt ansatte skovler penge ind til fantasifulde "projekter" baseret på tidens buzzwords, så må de gamle ligge i den samme ble i 14 timer og der må sjuskes med rengøringen. Det hænger ikke sammen. Vi må prioritere og forsøge at se tingene en lille smule fra oven.

Om 10. klasse: Se Bertel Haarder pusher ikke velfærd. Han er en af de få, der tør tage upopulære beslutninger. Det meste af Venstre er helt oppe at ringe over 10. klasse, så masser af mennesker er uenige med mig her. Det er da ganske rigtigt heller ikke fordi 10. klasse giver dårlige resultater. Men den er en overflødig luksus. Pengene kan bruges bedre. Her må folkeskolen også vise lidt selvindsigt og indrømme, at så vidt dækker den ikke, så stor er stoftrængslen ikke, så meget har man ikke give den enkelte af almen dannelse og udfordringer, at man kan retfærdiggøre at sidde på børnene i 11 år. Gymnasiet udretter mirakler i løbet af bare 3 år. Her kan man tale om stoftrængsel og gymnasielærere, der har uendeligt meget at give videre.

Endelig til argumentet om, at man skal have 10. klasse for at kunne opsamle dem, der falder ud af ungdomsuddannelserne. Det må da være ungdomsuddannelsernes egen opgave. De kunne så for deres del starte med at se kritisk på den reformpædagogik og den ansvar for egen læring, som de har implementeret med hovedet under armen - og som gør eleverne afsindige i erhvervsskolerne, fordi de har behov for en meget mere enkel og solid pædagogik. Løs problemet dér.

Selvfølgelig er 10. klasse populær. Hvis der fandtes en 4. g, så ville halvdelen sikkert også "blive og tage den udvidede studentereksamen med". Hvis der fandtes et 6. universitetsår, ville meget over halvdelen "blive og tage den udvidede kandidateksamen med".

Af alle uddannelsesinstititioner er folkeskolen nok ikke det sted, hvor der er mest tryk på. Hvorfor skulle de så af alle have et ekstra-år at dele ud af?

Lad ungdomsuddannelserne tage over efter 9. klasse. 10. klasse kan hverken tage ansvaret for ungdomsuddannelsernes succeser eller deres fiaskoer. Jeg tror, at det kan ende meget positivt, fordi vi skyder opsamlingsansvaret op i systemet. Og fordi vi presser folkeskolen til at levere varen efter 9. klasse, hvad den jo også sagtens kan.

fredag, maj 26, 2006

Giv 10. klasse nådesstødet

At forlade folkeskolen er som at sejle ud over verdens kant, selvfølgelig er det stort. Men man gør det før eller siden, og først da finder man ud af, hvor lille folkeskolen ret beset var.

Over halvdelen tager 10. klasse med (UVM). I 2005 gik 54,2 procent af eleverne videre i 10. klasse (30,8 procent fortsatte i folkeskole eller fri grundskole, mens 23,4 procent tog på efterskole). 22.4 procent gik på det almene gymnasiet direkte efter 9. klasse, 10,8 procent gik på erhvervsuddannelser, 4,9 procent gik på handelsgymnasiet, og 2,7 procent gik på teknisk gymnasium.

Jeg er som før nævnt humanist, så vær meget kritisk her, men prøv alligevel at følge mig. Det viser sig, når man ser på den seneste årgang, at "kun" 43 procent af dem, der i alt valgte det almene gymnasium behøvede et ekstra år til at vælge. Til sammenligning måtte hele 58 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne have 10. klasse med for at tage deres beslutning. Det må altså være meget tungere at tage beslutningen om at gå på erhvervsskole.

Hvad vil de unge i 10. klasse? Rambøll deler 10. klasses elever op i 3 klynger.

Klynge 1: "Jeg ved ikke, hvad jeg skal"
"Klynge 1 på ca. 30 procent af årgangen er bogligt svage, personligt umodne og ikke afklarede om, hvad de skal". Nej. Men hvis de ikke ved, hvad de skal, kunne man vel have snakket med dem om det noget før? Og værre endnu: Hvis de ikke har lært folkeskolens stof, kunne man i stedet sætte ind med solid, målrettet undervisning noget før - gerne meget før? Kan de ikke med rette klage over, at folkeskolen har spildt deres tid, hvis de skal bruge et ekstra år bare på at opnår de begrænsede færdigheder, der skal til for at tage en erhvervsuddannelse? Det ser i øvrigt mistænkeligt ud, at man kalder disse bogligt svage for "umodne". Evt. vrangvilje handler vel mere om, at de ikke gider at lære tysk gramatik og tale om litteratur. Afsted med dem ud af vagten, så de også kan komme ud og vise, at de kan noget.

Klynge 2: "Kan jeg klare gymnasiet?"
"Klynge 2 på 42 procent af årgangen er fagligt gode, personligt modne og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil have (helt overvejende det almene gymnasium og i nogen grad HHX). De tager 10. klasse fordi de er usikre på deres faglige niveau, og de vil derfor gerne forberede sig til ungdomsuddannelsen gennem 10. klasse". Denne store gruppe tager 10. klasse for at få et forspring ind i det faglige felt, hvor de ikke er helt suveræne. Det er en dårlig grund. Så var der mere ræsson i at give dem 4 år i gymnasiet - hvis det endelig skulle være - eller lade dem tage en anden vej i de tilfælde, hvor gymnasiet er for stor en mundfuld.

Klynge 3: "Jeg ved, hvad jeg vil, men først skal jeg på efterskole"
"Klynge 3 på 29 procent af årgangen er bogligt stærke, personligt modne og relativt afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de vil have. De vælger fortrinsvis 10. klasse, fordi de skal på efterskole". Se, det var en bedre grund. Efterskole er en god ting. Men ville det være helt forfærdeligt at tage afsted i 9. klasse i stedet? Ganske vist er efterskolernes faglige resultater for 9. klasse lidt ringere end folkeskolens, men ikke meget. Teenageårene og siden studieårene rummer i forvejen masser af muligheder for at flytte rundt, møde nye mennesker, få masser af faglige og sociale input. Hvem siger, at man skal bo hos mor og far i gymnasietiden? Der findes college-modeller, hvor unge bor sammen under en vis opsyn, mens de tager gymnasieuddannelsen. Lav flere af dem.

Formålet med 10. klasse er en vævende omgang, der vækker mistanke. Der tales meget om modning., når det gælder 10. klasse, men mens mange højt begavede stryger direkte videre på gymnasiet, er det "ikke-gymnasie-materialet" og "måske-gymnasie-materialet", der skal "modnes", før de tager beslutningen om at tage erhvervsuddannelsen, gå på Handelsgymnasiet, tage social-og sundhedsassistentuddannelsen - eller alligevel gå på det gymnasium, som de ikke følte sig sikre på, de kunne klare (UVM).

Grønærterne, der går i gymnasiet lige efter 9. klasse er naturligvis hverken mere eller mindre "modne" end deres gennemsnitligt begavede klassekammerater. Mon ikke 10. klasse først og fremmest er et år, hvor beslutninger udskydes? Efter folkeskolen sætter sorteringen ind med fuld knald, og den skeler ikke til ophav, men til evner. Det er barsk. Der foregår et udskillelsesløb i de år, som forældre og lærere og andre gode mennesker næsten ikke kan holde ud at tænke på. Hvor et prestigefyldt valg er oplagt, foretager man valget. Hvor eleven er på vippen, udskyder man valget og kalder forløbet en helt masse andet: modning, personlig beslutning, interesser, prøve sig selv af, lære sig selv at kende. Drop det ydmygende, tidsrøvende filtreringssystem og få en mere positiv indgang til alternativerne til gymnasiet.

Endelig er der jo det ved det, at vi danskere alt i alt dalrer utroligt meget rundt i de unge år: først 10. klasse, så 2-3 år med udskydelse af studiestart, og endelig 1-2 år med fjumredaller i løbet af uddannelsen (se Regeringens velfærdsudspil, s. 32).

Farvel 10. klasse, adios, vi må videre. Elsket, men ikke savnet. Unge mennesker ser fremad, og det skal de også.

Til selvmordsbomberen: "Du får jomfruerne, når vi har fundet din penis"

Bob Mankoff, redaktør bag The New Yorker berømte tegninger, mener at det islamiske blasfemihysteri var en gave til verden, fordi det tilplastrede, men stærkt betændte modsætningsforhold mellem de vestlige demokratier og islamisk islam kom til at stå klart for enhver.

"Sagen om tegningerne handler nemlig ikke primært om ytringsfrihed, men om den ret til at latterliggøre, som er en vigtig del af fundamentet under de velfungerende demokratier. Den dogmatiske religion og humoren er hinandens naturlige fjender, fordi religionen handler om orden og om at kende svarene på forhånd, mens humor handler om frihed og tvivl,« siger Bob Mankoff [...].

»Grunden til, at vi ikke bragte tegningerne, var den samme, som for alle andre toneangivende amerikanske medier: frygten for konsekvenserne [...].

Det at bruge frygten som politisk virkemiddel er, for Mankoff at se, en afgørende dimension i sagen. I Vestens trygge samfund reagerer de fleste indbyggere sådan, at de gerne vil ofre humor for at opnå sikkerhed, når der er fare på færde. I forhold til terrortrusler ligner det ikke noget stort offer at undlade at publicere tegninger som Jyllands-Postens. Den måde at tænke på er et bedrag, vurderer Mankoff.

»Mange mener tilsyneladende, at humor er flødeskummet på toppen af vores mange andre goder, men det er forkert. Humor er noget grundlæggende, og vi kan lige så godt rive forfatningen midt over, hvis vi giver afkald på muligheden for at bruge humor til at kommentere menneskers fejl, mangler og galskab. Modstanderne, altså de stærkt troende, i dette tilfælde muslimer, får imidlertid svært ved at vinde. Vi har tidligere udkæmpet krige for disse rettigheder, og modstanderne har ikke magten til at ødelægge vores samfund, hvis ikke vi selv lader dem gøre det. Humor er imidlertid et af de første steder, hvor der bliver sat ind med de krav om underkastelse, der nu fremsættes, camoufleret som krav om respekt. Derfor er det vigtigt, at vi sætter hælene i,« siger Bob Mankoff [...].

»Jeg har talt med unge muslimer, som har forklaret, at de elsker Muhammed mere, end de elsker deres forældre. Det er jo en fetich, som man som ateist ikke kan stille noget op med. Det er som at tale med børn om, at julemanden ikke findes. Den bedste måde at møde dem på er netop ved humor og latterliggørelse. Når de så svarer, at tegnerne skal slås ihjel, viser de, hvad de står for, og det er de ansvarlige for. Hvis jeg tegner en tegning, og du vil slå mig ihjel, fordi jeg har gjort det, så er det op til dig at retfærdiggøre en så absurd handling,« siger Bob Mankoff. [...]

Humor er et stærkt redskab rettet mod alle autoriteter, og i disse tider er det naturligt, at slagsmålet står mellem vittighedstegnerne og de stærkt religiøse,« siger Mankoff".

Fra Weekendavisen 24/5-06, hvor man også finder en prik til prik-tegning: Do-It-Yourself Blasphemy.

torsdag, maj 25, 2006

Radikales vælgere er gået forkert

Det havde man nok på fornemmelsen: Radikales vælgere er slet ikke enige med deres parti. De er langt mere venstreorienterede og har helt andre holdninger til fordeling og velfærd. Ugebrevet A4.

onsdag, maj 17, 2006

Ulrik Høy om nationens tilstand

Som regel har man allermest ret i sine allermest vanvittige øjeblikke. Da jeg læste Ulrik Høys artikel "Nationens tilstand" i Weekendavisen 5/5-06, tænkte jeg: Jeg elsker Ulrik Høy. Jeg elsker Ulrik Høy. Jeg elsker Ulrik Høy. Han er altid mange træk foran. Han kan mærke det. Andre hjerner har knapt opdaget, at der er blevet sået et frø. I hans hjerne spirer hele planten frem og bam, så ligger den i trykken i næste Weekendavis.

Efter en lang og hård vinter, efter nidkær forrådsindsamling, opstabling, skattestop og rationering, rap over fingrene og et gammeltestamenteligt tordenvejr af vrede over landet, så vågner vi tics´ende op på en solvarm 1. maj med en øl i hånden og opdager, at nationen ikke har fået et slag f**** siden 2001.

Vi ser på os selv og vores politikere, vores bygninger, vores institutioner. Det gråner, det hele ser træt og sammenbidt ud. Vi har rigeligt af det hele, men vi tænker nok lidt småt, og vi har ikke godt af det. Borgerlige kan være overordentligt skarpe, men vi kan også sygne hen i egoisme og "går den, så går den".

"Det er ringe, og det samme kan siges om hospitaler og ældreinstitutioner og boliger for alle dem, der ikke opfylder normalitetens krav, og som faldt uden for, uforskyldt eller af egen drift, for vi er jo også selvdestruktive væsner til tider, besynderlige, men dog ikke mere besynderlige, end at enhver i det selverkendende hjørne kan se sig selv i de fortabte", skriver Ulrik Høy.

Det er smukt sagt.

Vi har sådan et spektakel med ïndvandrerne - "en hård kerne af kriminelle og en blød kerne af statssubsidieret dovenskab", for igen at citere Høy - at vi ikke længere kan høre den stille klynken fra de sagtmodige.

Høy vil have Socialdemokraterne ind igen - jeg er ikke helt sikker på, at han mener det, selv om han effektfuld gentager det i interviewet nedenfor. Jeg vil meget foretrække, at de borgerlige bliver, men at der skiftes grundigt ud:


  • Brian Mikkelsen kan ikke være kulturminister, enhver kan se og høre, at kultur rager ham en papand
  • Eva Kjær Hansen kan ikke være social- og ligestillingsminister, for hun er tindrende ligeglad med begge dele
  • Rikke Hvilshøj skubber brillerne med pegefingeren og snakker om regler, hun banker ikke noget igennem
  • Har vi en trafikminister?
  • Thor Pedersen har ikke en ærlig tanke for andre end selv, og vist ikke engang det: bare for sin pengepung
  • Lars Barfoed, glem det
  • Helge Sander, han er fra Herning, luftkastellernes hovedsæde, klichéernes by, overfladiskhedens hjemstavn
  • Connie Hedegaard sprang direkte fra at være talentfuld til at være has been
  • Ulla Tørnæs som minister for ulandsbistand, ak

Anders Fogh, Per Stig Møller, Lene Espersen, Jens Rohde og Bertel Haarder kan blive. Bent Bentsen gør heller ingen fortræd. Claus Hjort Frederiksen er klog, Søren Gade er gemytlig, og det kan der nok være brug for i disse tider. Men Fogh må lære at blive sagt imod.

Flemming Rose skal være ny kulturminister. Naser Khader skal være integrationsminister.

Se det uddybende interview med Ulrik Høy på DR2

Christopher Hitchens om Hirsi Alis flugt fra Holland

Christopher Hitchens skriver om Hollands behandling af Hirsi Ali i en artikel fra 8/5-06. Som andre muslimske kontrarevolutionære startede hun på venstrefløjen, som socialdemokrat, men fandt ud af, at hun i virkeligheden selvfølgelig var liberal. "This, she explained, was because many Labor spokesmen preferred to think of immigrants as possessing "group rights". They had become so infatuated by their own "multi-culti" style that they had ignored the rights of individuals—especially women and girls—who were imprisoned within their own ghetto".

Hitchens fortæller, hvordan Hirsi Ali arbejdede som oversætter og socialarbejder og kom tæt på historier om overgreb og æresdrab; "she has case histories that will freeze your blood. These, however, are in some ways less depressing than the excuses made by qualified liberals for their continuation. At all costs, it seems, others must be allowed "their culture" and—what is more—must be allowed the freedom to be offended by the smallest criticism of it. If they do feel offended, their very first resort is to violence and intimidation, sometimes with the support of the embassies of foreign states. (How interesting it is that the two European states most recently attacked in this way—Holland and Denmark—should be the ones that have made the greatest effort to be welcoming to immigrants.)".

Glem ikke at læse Martin Krasniks superinterview med Hitchens "Antiteist!" i Weekendavisen 10/3-06:
Kold som en fisk. »Min drivkraft er mit had til religiøse mennesker. Jeg vil bruge mit liv på at slå dem ned. Jeg håber at dø efter at have forvoldt dem stor skade.« En aften med verdens mest opmærksomhedsskabende kommentator og Danmarks bedste ven.
Endelig Hitchens egen artikel "Kæmp for Danmark" i Weekendavisen 24/2-06.

tirsdag, maj 16, 2006

Europæerne spolerer skolegangen for indvandrere..

"Danmark giver indvandrere dårlig skolegang", lød Berlingskes overskrift, da de i dag berettede om en ny rapport fra OECD, baseret på en international sammenlingning af PISA-resultater. Man må dog tilføje: Det samme gør Holland, Belgien, Frankrig, Schweitz, England, Tyskland, Sverige, Luxembourg, Norge og Østrig. Vi har alle et skolesystem, hvor indvandrere falder tungt igennem og klarer sig markant dårligere end befolkningen som helhed. Se denne graf, der viser indvandrernes resultater, land for land (brug pile-tasterne, så kommer søjlerne).

Bertel Haarder kommenterer i Berlingske: "Det står ualmindeligt sløjt til. Kun halvdelen af de unge indvandrere får ordentlige skolekundskaber, og derfor får kun halvdelen nogensinde arbejde. Det er derfor, vi har udsat folkeskolen for en sand byge af forslag, der bl.a. har til opgave at give efterkommere af indvandrere en bedre start".

Se også denne graf, der viser indvandrernes arbejdsløshed, land for land.

Ifølge Berlingske viser undersøgelsen også, at indvandrernes modersmål og geografiske oprindelse kan have indflydelse på, hvordan indvandrerne klarer sig i de forskellige landes skolesystemer. F.eks. har Australien mange indvandrere fra England, New Zealand og Kina, mens tosprogede skolebørn i Danmark især kommer fra Tyrkiet og Pakistan. Det er kendetegnende, at f.eks. tyrkerne klarer sig dårligt i PISA i alle lande.


Jamen, hvordan er det muligt. Rigtige venstreorienterede gider ikke høre mere om kultur, kan jeg forstå. Fint, lad os snakke om noget andet. Lad os snakke om intelligens:

Helmuth Nyborg: Sessionsprøven er farveblind

Vise gamle bøger om voldtægt

Fagre gamle verden. Voldtægt findes ikke ifølge det gamle testamente. Kvindens vilje er simpelthen ikke en relevant vinkel at se begivenhederne fra, læs her, det er kort og præcist. Det er et stort fremskridt, at ingen længere tager Mosebøgerne bogstaveligt. Helt så heldige er vi desværre ikke med alle gamle religiøse værker.

Koranen er endnu tynget af kravet om at være hævet over tid og sted, eftersom den indeholder Allahs egne ord. Så man må sandelig håbe, at Koranen løfter sig betragteligt op over det gamle testamente, hvad angår voldtægt. Og en masse andre ting. Lad os se.

Koranen skelner skarpt mellem sex i ægteskabet, der er tilladt, og sex uden for ægteskabet, der karakteriseres som hor. I ægteskabet findes voldtægt ikke. Sura 2, 224: ”Jeres hustruer er (som) en ager for jer. Gå da til jeres ager, hvornår og hvordan I vil men send noget godt forud for jeres sjæle. Og frygt Allah og vid, at I skal møde Ham. Og bring glædeligt Budskab til de troende.

Ifølge Hadith må kvinden ikke afvise sin mand, "end ikke på en kamelryg": "Gud forbander en kvinde, der afviser sin mands tilnærmelser under dække af at have menstruation, når dette ikke er tilfældet" (SHA'RANI). "Jeg proklamerer ved Gud, at en kvinde ikke kan opfylde sine forpligtelser over for Gud før hun har opfyldt sine forpligtelser over for sin mand. En hustru bør aldrig afvise sin mand, selv om det måtte være på kamelryg" (IBN HANBAL 780-855).

Hadith kan diskuteres, men det kan Koranen ikke. Ifølge Koranen skal kvinden adlyde sin mand: Sura 4,35: "Derfor er de retfærdige kvinder de lydige (og) de som vogter over det usete med Allahs hjælp. men dem, fra hvis side I frygter oprør, skal I formane og lade alene i deres senge og (hvis disse ting ikke hjælper) straffe. Men hvis de adlyder jer, så søg ingen vej (til straf) over dem, thi Allah er ophøjet, stor".

Spørgsmålet er ikke, hvorvidt kvinden samtykker eller ej, men egentlig bare, om manden har retmæssig adgang til hende eller ej. Sura 2:188 "Det er jer tilladt at have kønsligt samkvem med jeres hustruer om natten i fasten. De er en klædning for jer, og I er en klædning for dem. Allah ved, at I var uærlige over for jer selv, derfor har han nådigt vendt sig til jer og skænket jer denne lettelse."

Sura 23,6-8: ”Og de, som vogter deres kønsdrift, undtagen når det drejer sig om deres hustruer eller deres kvindelige krigsfanger, for så skal de ikke dadles. Men de, der begærer ud over dette, er overtrædere."

Sex med en anden mands "ærlige kvinde", altså en jomfru eller en gift kvinde, som man ikke har adgang til, udløser straf for hor. Sura 24:3 ”Den kvinde, der bedriver hor, og den mand der bedriver hor, giv hver enkelt af dem hundrede piskeslag, og hav ikke medlidenhed med dem i udøvelsen af Allahs dom, hvis I tror på Allah og den yderste dag. Og lad en flok af de troende være vidner til deres afstraffelse.Det gør tilsyneladende ingen forskel, om man har kvindens samtykke eller ej. Det afgørende er, om kvinden er tilladt eller forbudt for manden. Prisen for hor er 100 piskeslag. Til hver.

Straffen for at være en horemand er, at man kun må gifte sig med en horekvinde. Sura 24,4: "Den mand, der har bedrevet hor, kan kun ægte en kvinde, der har bedrevet hor, eller en afgudsdyrkerske, og den kvinde, der har bedrevet hor, kan kun en mand, der selv har bedrevet hor eller en afgudsdyrker, ægte. Og dette er forbudt for de troende." Vel en ulyksaling arv fra det gamle testamente, der forordner det så viseligt, at voldtægtsmanden som straf skal gifte sig med sit offer. En kvinde, der har deltaget i hor, herunder voldtægt, falder markant i værdi.

Den troende kvinde har selv ansvaret for at undgå at friste nogen. Det er her, sløret og andre sikkerhedsforanstaltninger kommer ind i billedet. "På Muhammed tid var det strategisk vigtigt at kunne kende muslimske kvinder på deres klædedragt, for eksempel under et erobringstogt, hvor de ikke-muslimske kvinder blev fordelt som slaver mellem de muslimske mænd. Muslimske kvinder måtte derimod ikke forudlempes", siger Tina Magaard, Ph.D. fra Århus Universitet i JP 14/5-06.

Man støder af og til på den opfattelse, at en kvinde ifølge Koranen kun kan få en mand dømt for voldtægt, hvis hun har fire vidner. Imidlertid handler påbudet om fire vidner ikke om voldtægtssager, men om sager, hvor nogen anklager andre for hor eller ægteskabsbrud. Sura 24,5: "Og de, der bagvasker dydige kvinder, og som derefter ikke kommer med 4 vidner, dem skal I give firs piskeslag og modtag aldrig mere vidnesbyrd af dem". Det er horanklager, der kræver fire vidner. Der er streng straf for grundløse horanklager.

Krigsfanger/tjenestepiger/slaver er tilladt, eftersom de ikke tilhører andre troende mænd. Om de er eller var gift med en af deres egne, spiller ingen rolle for adgangsretten. 4,25: "Og (forbudt er yderligere) gifte kvinder med undtagelse af krigsfanger". Krigsfangens ægtefælles er sandsynligvis dræbt eller jaget på flugt. Han er desuden en fjende, han er ikke relevant.

Det er sådan set konklusionen: sine hustruer og sine krigsfanger - fjendens, de vantros kvinder - kan man ifølge Koranen benytte sig af, som man vil.

Voldtægt? Akkurat ligesom det gamle testamente synes Koranen ikke at operere med konceptet. Det nærmeste, man kommer det, er denne: "Og tving ikke jeres tjenestepiger til hor, hvis de ønsker at bevare (deres dyd) , for at søge jer denne verdens goder. Men hvis nogen tvinger dem, så er Allah visselig, efter at de er blevet tvunget, tilgivende og barmhjertig (mod dem)".

En engelsk oversættelse peger på, at det, der forbydes ovenfor slet ikke er voldtægt, men prostitution: "And do not force your maids into prostitution for your own worldly gains when they themselves want to keep chaste; and if anyone forces them into it, after such a compulsion Allah will be forgiving and merciful to them.” Surah Al Nur 24:33. Hvis denne oversættelse er rigtig, så må muslimske mænd bruge deres slaver/tjenestepiger som det passer dem. De må bare ikke låne dem ud for penge.

Det skal dog retfærdigvis siges, at de voldtagne slaver/tjenestepiger ifølge begge oversættelser kan forvente tilgivelse og barmhjertighed fra Allah for deres meddelagtighed i hor.

Hvilken kategori nutidens europæiske kvinder hører under, kan man så fundere lidt over.

ECRI´s rapport om Danmark

ECRI betyder skrevet. CRIE betyder skreget. Måske skulle "European Commission agains Racism and Intolerance" have valgt sidstnævnte navn, for når man læser i deres Tredje rapport om Danmark, så forstår man - hvis man ikke forstod det i forvejen, og det gjorde jeg ikke - at ECRI er en interesseorganisation for den samlede folkevandrerbevægelse.

De kalder sig "et uafhængigt organ til overvågning af krænkelser af menneskerettigeder, især i relation til racisme og intolerance". ECRI´s medlemmer er angiveligt "uafhængige og objektive og udpeges på grundlag af deres moralske indsigt og anerkendte ekspertise inden for områderne racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance".

Hvad vil det sige at være udpeget på grundlag af sin moralske indsigt? Udpeg mig, jeg har stor moralsk indsigt inden for bullshit spotting og krokodilletårer: har man opført sig råddent over for sine søskende og er mor i farvandet, så er der kun én ting at gøre: at kæmpetude, tude meget, meget højere end den, man slog med en skovl. Og det er ECRI i en nøddeskal: "WHAH, det var ikke vores skyld, de gjorde det, så vi blev arbejdsløse og kriminelle og irriterende og slog loftet ud af voldtægtsstatistikkerne, WHAH!!".

Det er da også meget præcist det, der foregår. ECRI lever af NGO-aktiviteter. Som en regnorm tager blade ind i den ene ende og laver jord ud af den anden ende, så tager ECRI indvandrerinteresser ind i den ene ende og laver jura ud af den anden ende. Deres eksistensberettigelse er at være ét stort øre for indvandrerforeninger:

1. In accordance with its terms of reference, the European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) shall:
- "review member States' legislation, policies and other measures to combat racism, xenophobia, anti-Semitism and intolerance, and their effectiveness;
- propose further action at local, national and European level;
- formulate general policy recommendations to member States;
-
study international legal instruments applicable in the matter with a view to their reinforcement where appropriate."

2. In undertaking this activity, ECRI may:
· "... be seized directly by non-governmental organisations on any questions covered by it."


3. Since its establishment, ECRI has sought to co-operate with non-governmental organisations (NGOs). For example, in 1994 it circulated a letter informing selected NGOs of ECRI's creation and, on the basis of a questionnaire, sought information from NGOs on legal and policy measures in force in member States.

4. ECRI's guiding principles and future role, adopted in December 1995, envisaged its activity would consist, inter alia, of:
· "maintaining on-going relations with NGOs dealing with the promotion and protection of human rights, especially those NGOs which enjoy consultative status with the Council of Europe, and examining any material, reports and observations which these NGOs might transmit to ECRI."


ECRI er på ingen måde et juridisk foretagende, det er et politisk.

Den aktuelle rapports perspektivet er pænt sagt heller ikke universelt, det er ikke neutralt og objektivt. Man forstår, at ECRI er en fagforening som alle andre: Flygtninge og Indvandreres Fagforening, FIF. Man kunne anbefale dem at lave et parti: Folkevandrerbevægelsens Unions Parti, FUP.

ECRI´s førstre rapport om Danmark, 1999
ECRI´s anden rapport om Danmark, 2000
ECRI´s tredje rapport om Danmark, 2006

Og de kan slå sig sammen med "Overvågningscenter mod Racisme og Fremmedhad" (EUMC), om hvis "Eurobarometer", Michael Pihl skriver:

"Slår man op i "Samfundsstatistik 2002", som anvendes i undervisningen i Gymnasiet lærer man at dele folk op i "tolerante" overfor "intolerante". Statistikken bygger på det såkaldte "Eurobarometer", som udarbejdes af EUs "Overvågningscenter mod Racisme og Fremmedhad" (EUMC), og den kategoriserer automatisk enhver kritik af indvandring og muslimsk kultur som "intolerant". Tilsvarende scorer man automatisk højt på "intolerance"-skalaen, hvis man mener, at indvandrere er mere kriminelle end gennemsnittet ganske uanset om det rent faktisk er tilfældet. Dermed kunne Eurobarometret da også nå frem til den vidtgående konklusion, at ikke mindre end 43 % af danskerne "erklærer sig helt eller delvist" racistiske.

At valgforskeren Hans Jørgen Nielsen beskrev Eurobarometrets konklusion og metode som "uvederhæftig behandling af data, tæt på manipuleret behandling af data" forhindrede ikke, at den blev taget dybt alvorligt i den danske offentlighed. På samme måde blev "tolerance "-begrebet misbrugt til fremme af en politisk korrekthed, som er direkte totalitær i sit forhold til anderledes tænkende, da en rapport fra ECRI under Europarådet sidste år definerede danskerne som intolerante racister og anbefalede censurlignende indgreb overfor pressen, suppleret med politisk korrekt indoktrinering i folkeskolen".


Så meget for EUMC, hvis opgave er at give os objektive, pålidelige og sammenlignelige data:
"The primary task of the European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia (EUMC) is to provide the Community and its Member States with objective, reliable and comparable information and data on racism, xenophobia, islamophobia and anti-Semitism at the European level in order to help the EU and its Member States to establish measures or formulate courses actions against racism and xenophobia".

Var der ikke også noget med en ulovlig takling af Østrig? Og var der ikke noget med en rapport, der blev tilbageholdt, fordi den viste, at det er muslimer, der står bag hovedparten af al altisemistisme i Europa?

(Grænseløse) Beate Winklers Årsberetning 2005

lørdag, maj 13, 2006

Flemming Jensen m.fl.

Gioconda fra Minut kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er ved Flemming Jensen, der gør ham så svær at holde ud. Jeg tror, at vi ved at granske nedenstående billeder kan komme det lidt nærmere, for hvad det end er, han har, så er han ikke den eneste:



JP´s sindelagstjeck

Jyllandsposten refererer i disse dage fra en Rambøll-undersøgelse af muslimers holdninger og div. data.

Der er 207.000 muslimer i Danmark, dvs. de udgør 3,7 procent af befolkningen.

Moske og bøn: Muslimske kvinder sætter stort set aldrig deres fod i moskeen. 86 procent af kvinderne svarer, at de aldrig går i moskeen for at deltage i fredagsbønnen. 1 procent går fast en gang om ugen, 4 procent mindst en gang om måneden. Det betyder ikke, at de ikke er religiøse. 61 procent af kvinderne beder mindst en gang om dagen. 26 procent beder aldrig.

For mændene ser det anderledes ud. 24 procent af mændene kommer i moskeen fast hver uge. 12 procent mindst en gang om måneden. 46 procent kommer aldrig i moskeen. Mændene går altså oftere i moske. Til gengæld beder de knapt så ofte som kvinderne. Blandt mændene beder 44 procent mindst en gang om dagen. 35 procent beder aldrig (JP´s undersøgelse, første del)

Medier: 58,1 procent ser oftest tv-nyheder fra danske medier. 22,1 procent ser oftest hjemlandets nyheder. 12,9 procent ser oftest internationale, mellemøstlige nyhedskanaler.

Tilknytning: 55,3 procent føler sig mest knyttet til Danmark. 34,8 procent føler sig mest knyttet til oprindelseslandet (anden del).

Tørklæde: 66 procent af de adspurgte svarer "nej" til spørgsmålet: "Mener De generelt, at muslimske piger i Danmark fra teenagealderen bør tildække sig fx med tørklæde, når de færdes uden for hjemmet?". 28,6 procent svarer "ja".

Arbejdsmarkedet: 97,9 procent mener, at kvinder i Danmark bør være på arbejdsmarkedet (tredje del).

torsdag, maj 11, 2006

"Tæt på 100 procent"

Et lille ekstremistisk mindretal :) på 50 muslimske børn på HC Andersen Skolen i Odense jagtede og omringede en lille dreng med kæppe og jernstænger i går, fordi han sagde noget nedsættende om islam (Fyens Stifttidende). Skoleledelsen deler bebrejdelserne lige mellem religionskritikeren in spe og de hellige krigere in spe, den dumhed kunne jeg kaste op over (læs mere hos Balder).

Hvornår er nok nok? Behjertede danske borgere kunne stå og synge for en flok forkølede nazister i Nørresundby i månedsvis. Men fascistoid islam hverken kan eller vil eller tør vi røre ved?

Ved I hvad Churchill kalder "Mein Kampf"? Han kalder den Hitlers Koran.

Flemming Rose spørger Wafa Sultan i Jyllandsposten 7/5-06:

"Betyder det, at du ikke accepterer skellet mellem moderate og radikale muslimer - et skel, der er forudsætning for meget af den aktuelle debat om islam?"

Hun svarer:

"Det er et falsk skel. Det afhænger af, hvordan du definerer forskellen på radikale muslimer, dem, der begår terror og støtter terror, og så moderate. Man kan beskrive forskellen i fire kategorier.

Hvis vi nøjes med at kalde dem, der sprænger sig selv i luften, for radikale, så er der ganske få terrorister blandt muslimer.

Hvis vi derpå udvider gruppen af radikale til både at omfatte dem, der sprænger sig selv i luften, og dem, der støtter dem, så er der tale om en betydelig større gruppe.

Hvis vi dernæst ser på disse grupper plus alle dem, der er tavse, alle dem, der ikke protesterer mod terror, så er vi måske oppe på 70 procent.

Og hvis vi endelig tager disse tre grupper samt dem, der ikke ønsker at reformere islam, det ideologiske grundlag for terrorisme, så er vi tæt på 100 procent.

I den forstand giver det ikke mening at tale om moderate over for radikale. Der er behov for en gennemgribende reformation af muslimers måde at tænke om sig selv og verden på. Det er det, jeg arbejder for".

Vinderkultur


Dette indlæg er sandsynligvis det mest provokerende, jeg har bragt til dato. Og hvorfor så det? Fordi du får det skidt, ikke? Syndsbevidstheden hugger dig øjeblikkeligt ned bagfra. Så stærke nationale symboler i en så ublu jubel under en så ublu overskrift, det er vi mange, der får lidt ondt i maven over. Ikke desto mindre er det det, der skal til. Vinderkultur! Tro på det! Sådan!

Nationalitet og tolerance

Michael Böss skriver i en kronik i Berlingske 9/5-06, at danskerne skal "gentilegne sig nationen":

"Det indebærer en afvisning af det billede af Danmark, som vi ofte møder på den populistiske højrefløj: forestillingen om en etnisk og kulturelt homogen dansk nation". Det danske folk må "først og fremmest ses som et politisk fællesskab, et fællesskab grundlagt på lov og fælles behov for frihed i sikkerhed. Vi må hævde, at nationen eksisterer på et plan oven over de etniske og kulturelle forskelle".

Efter amerikansk forbillede skal nationaliteten være "tynd" hvad angår religion, levevis og private normer, men "tyk" i forhold til den politiske kultur, dvs. de værdier, som fælleslivet hviler på.

Der er mange gode grunde til at smække døren i for den slags forslag om at sætte nationalitetsfølelsen på afmagringskur. Mange af disse grunde kan findes i Karen Jespersens og Ralf Pittelkovs bog "De lykkelige danskere - en bog om sammenhængskraft" samt i Pittelkovs egen "Forsvar for nationalstaten". Man kan også bare sætte en Shubidua-CD på og køre en tur i sommerlandet. Nationalitetsfølelsen er der, den er positiv, venlig og rummelig. Vi er ikke snævertsynede. Vi kan godt lide forskelligheder i Danmark. Vi kan grine ad os selv, vi kan godt tåle kritik.

Asger Aamund skriver i Berlingske d. 26/2-06: "95 procent af danskerne er retlinede, socialt bevidste og ansvarlige borgere, der bekender sig til retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne. Danskerne er et folk så anstændigt og menneskevenligt, som man finder det på kloden. Måske det var på tide at indstille hadekampagnen mod den danske befolkning og i stedet støtte og fremme integrationen og fællesskabet".

Den danske islamkritik er ikke motiveret af ønsket om at ophøje danskernes kulturelle smag og vaner til lov. Det paradoksale problem med et land som Danmark er netop, at vi er rummelige, vi er tolerante, vi er bevægelige. Som det tolerante og frie samfund, vi udgør, har vi det skidt med fanatisme og autoritetstro. Ser vi en bold af tabu, giver vi den et los. Ser vi magtdistance, giver vi den et spark over skinnebenet. Det sidder dybt i os. Vi kan ikke undvære vores frihed til trygt at kunne tale, tænke, sige autoriteter imod.

Den individuelle tankes frihed er en selvfølge for enhver, der lever i et åbent samfund, et bevægeligt samfund. Og det går ikke uden. Det går bare ikke.
  • Uden tro på ansvarlig individualitet kan man ikke leve meningsfuldt i et frit land.
  • Uden kritisk selvrefleksion kan man ikke trives i et land, hvor forskelle mødes og det bedre argument afgør, hvilken beslutning der tages.
  • Uden perspektivisme kan man ikke få ind i sit hoved, at ens synspunkt bare er et synspunkt blandt andre.
  • Uden en vis historisk bevidsthed kan man ikke fatte, hvor grundlæggende man kan tage fejl.
  • Uden en grundlæggende åbenhed og rummelighed kan man ikke forstå ytringsfriheden som princip.
  • Uden en tro på humanisme og menneskets ret og pligt til at være sin egen lovgiver, kan man ikke være tilhænger af demokratiet
Med andre ord: Uden en grundlæggende, dybt forstået anti-fundamentalisme kan man ikke manøvrere i et moderne samfund. Man kan faktisk ikke rigtigt holde det moderne samfundsliv ud; nøgenhed, bøsser, irriterende journalister, kyssende teenagere, fraskilte kvinder og så de satans kunstnere, der tegner Jesus med erektion og Muhammed med en bombe i turbanen.

Det danske samfund har været multikulturelt længe. Vietnamesere, kinesere, franskmænd, amerikanere, brasilianere og danskere lever ikke bare side om side, vi lever sammen, og kulturelle forskelle er kun et plus. Vi har nemlig en fælles bevægelighed i tanken, der gør, at vi kan komme hinanden i møde.

Danskerne mangler ikke viljen til at leve med forskelle. Vi mangler viljen til at leve med folk, der ikke vil leve med forskelle.

Og lad det så være Folkeoplysningens nye slagord: Det er ingen skam at være fundamentalist. Men det er en skam ikke at gøre noget ved det!

tirsdag, maj 09, 2006

Populisme

Hvad er (var?) logikken i al den snak om populisme? Populisme betegner en politisk strategi, der går ud på at appellere til pøblen, det jævne folk, på latin populus. Populisterne går altså ind i politik og braldrer op om pøbel-appellerende holdninger alene af den grund, at de kan give stemmer. Stemmer som de kan bruge til hvad? Til at blive valgt ind og hvad? Alt det mas bare for at blive valgt ind og fremme de holdninger, som de slet ikke selv har? Det hænger jo ikke sammen.

Den implicitte påstand er, at populistiske DF-politikere i virkeligheden ikke er interesserede i politik. De er onde mennesker, folkeforførere uden egentlige holdninger til de falske problemer, de beskæftiger sig med. De er kun i gamet for at forføre svage mennesker med fremmedfjendsk retorik, med angst, skræk og æggende Morten Korch-billeder. Samtidig er "populisme" et stempel, der uden skam gør DF-vælgere til idioter, der af frygt og uvidenhed er blevet narret ind i holdninger, som de ikke ville have, hvis de var knapt så pøbel-agtige, knapt så jævne. Hertil kommer, at den siddende regering må tækkes disse afskyelige mennesker, og som trælle må knokle politisk for at løse disse folkeforføreres falske, politiske problemer.


Problemer, som ingen har? Holdninger som ingen har? Politik, som ingen går ind for? Det er jo en mageløs analyse.

Det er en pinligt arrogant måde at diskvalificere folks holdninger på, så medmindre der er nogle gode argumenter, jeg har overset, så lad os aldrig mere bruge det ord og lad os nøjes med det gode gamle: popularitet. Det ord indebærer teknisk set mulighed for, at der godt kan være hjerneaktivitet både blandt pågældende vælgere og politikere. Det kunne faktisk godt være en frisk vinkel at se tingene fra.

mandag, maj 08, 2006

Kunsten at kaste rædsel

Hvordan bliver mennesker sindssygt modbydelige? Kvinden på billedet er den 30-årige tv-journalist Atwar Bahjat, der for Al-Arabiya dækkede terrorslagterierne i Iraq, indtil hun selv blev passet op af to mænd i en bil. Ingen af de omkringstående hjalp hende, hun blev kørt væk, tortureret med en boremaskine og skudt. Det var i februar. Man gisner om, hvem der står bag. Den iranske Badr-milits er glad for boremaskiner som torturinstrument.

Nu i maj faldt den kvindelige journalist Hala Jaber fra engelske The Sunday Times over en video, optaget på mobiltelefon. På videoen ser man en person, delvis afklædt, med bind for øjnene og bagbundet, få halsen skåret over med en sløv kniv, altsammen filmet med mobiltelefon, imens der råbes "Allahu Akbar". Dvs. halsen skæres næsten over; halvvejs holder man en lille pause, imens en mand i militærstøvler er oppe at stå på staklen, så der vælter blod ud af sårene. Ofret bevæger hovedet, er stadig i live. Men så skæres hovedet endelig af og placeres på brystet lige foran kameraet. Hala Jaber kendte Atwar Bahjat personligt. Da hun ser videoen, er hun overbevist om, at det er Atwar Bahjat, der myrdes på så bestialsk vis.

Hala Jaber beskriver hvad hun tror er den virkelige hændelse i en artikel i The Times. De ting, som var uklare på videoen, har hendes frygt tegnet klokkeklart færdigt for hende. Som hun skriver: hun er selv kvinde, hun er selv journalist, hun har færdedes de samme steder og mange, mange gange tænkt på, hvad der kunne ske med hende. Hun publicerer den nyhed, at Atwar Bahjats endeligt alligevel ikke var så nådigt som bare at blive tortureret og skudt.

Efter alt at dømme - og der er ikke meget at dømme efter i et land, der har dræbt 60 journalister siden krigens start i 2003 - viser videoen i stedet den rituelle aflivning af en akkurat lige så uskyldig, men måske knapt så kendt, knapt så pæn, knapt så kvindelig nepalesisk arbejder.

Tilbage står fakta: det skete, mennesker behandlede andre mennesker på den måde. Og det virker. Det spreder skræk og rædsel. Det er terror. Det kræver ikke mange ressourcer. Det kræver bare en veludviklet evne til dramatisk iscenesættelse og en urokkelig, fast overbevisning, der udsletter den menneskelige samvittighed.

Ifølge det amerikanske udenrigsministerium lagde Irak jord til over hovedparten af de omkring 11.000 terrorangreb, der sidste år blev gennemført rundt om i verden. Flere end 14.600 mennesker blev dræbt ved de mange attentater. 8300 alene i Irak (Fyens Stifttidende).

Tilbage til det indledende spørgsmål. Hvordan bliver mennesker sindssygt modbydelige? Kan det være noget, de har drukket? Noget de har spist? Noget, de har læst?

Sura 2:217 ”Det er forskrevet jer at kæmpe, selv om I hader det. Men det kan være, at I hader noget skønt, det er godt for jer, og det kan være, at I elsker noget, selv om det er dårligt for jer, og Allah ved (besked), men I ved ikke.”

Sura 2: 219 ”Men sandelig, de som tror og som udvandrer og kæmper for Allahs sag – disse (er det som) håber på Allahs barmhjertighed. Og Allah er Tilgivende, Barmhjertig.”

Sura 3:152 ”Vi vil kaste rædsel i de vantros hjerter, fordi de har stillet guder ved siden af Allah, for hvilke han ikke har åbenbaret nogen fuldmagt. Deres bolig er ilden! Og slem er de uretfærdiges hjemsted.”

Sura 3:158 ”Og hvis I bliver dræbt for Allahs sag, eller I dør, så er tilgivelse fra Allah og barmhjertighed visselig bedre end det de samler sammen."

Sura 4:85 ”Kæmp da for Allahs sag – du vil kun være ansvarlig for dig selv – og anspor de troende. Måske vil Allah holde de vantros krig tilbage, og Allah er stærkere i krig og stærkere til at give et eksempel ved straf.”

Sura 4:101 ”Men den, der udvandrer for Allahs sag, vil på jorden finde mange tilflugtssteder og rigdom (nok). Men den der går ud af sit hjem, idet han udvandrer til Allah og hans sendebud, og han så indhentes af døden – hans belønning påhviler visselig Allah, og Allah er tilgivende, barmhjertig.”

Sura 4:105 ”Og bliv ikke slappe i forfølgelsen af det vantro folk. Hvis I lider smerte, så lider de smerte, ligesom I lider smerte. Men I håber fra Allah, hvad de ikke håber. Og Allah er alvidende, alviis.”

Sura 5:34 ”Deres løn, som fører krig mod Allah og hans sendebud, og som anstrenger sig for at skabe oprør i landet, skal ene og alene være, at de dræbes eller korsfæstes eller at deres hænder og fødder hugges af på modsat side, eller at de fordrives fra landet. Dette vil være til skændsel for dem i denne verden, og i den kommende vil de lide en svær straf.”

Sura 8:15 – 8:17 ”Således er Allahs gengældelse, smag den da, og vid at ildens straf tilkommer de vantro.” 16. ”O I som tror, når I møder dem, der er vantro, på deres fremmarch, så skal I ikke vende dem ryggen.” 17 ” Og den, der en sådan dag vender ryggen, undtagen for at vende sig til slaget eller for at skifte stilling (og rykke over) til en (anden) afdeling, han har sandelig pådraget sig Allahs vrede, og hans tilflugtssted skal være helvede, og et slet rejsemål er det.”

Sura 8:66 ” O Profet, bliv ved med at opildne de troende til (at holde sig rede) til kamp. Hvis der er tyve af jer, som er udholdende, så skal de besejre to hundrede, og hvis der er hundrede af jer, så skal de besejre tusind af dem, som er vantro, fordi de er et folk, der ikke forstår.

Sura 9:20 ”De, som tror og udvandrer (fra deres hjem) og kæmper for Allahs sag med deres ejendele og deres liv, har den højeste rang for Allahs åsyn. Og disse er det som vil sejre.”

Sura 9:38 ”O I som tror, hvad fejler jer, at I klæber tungt til jorden, når der siges til jer: Drag ud til kamp for Allahs sag. Mon I foretrækker det nærværende liv for det kommende? Men det nærværende livs nydelse er kun ringe sammenlignet med det kommende.”

Sura 9: 39 ”Hvis I ikke drager ud, så vil han straffe jer med en smertefuld straf og indsætte et andet folk i jeres sted, og I kan ikke skade ham det mindste; thi Allah er mægtig over alle ting.”

Sura 9:123 ”O I som tror, kæmp mod dem, der lever nær ved jer af de vantro, og lad dem finde hårdhed i jer, og vid, at Allah er med de retfærdige”

Sura 28:59 ”Og hvor mangen en by, der frydede sig over sit behagelige liv, har vi ikke ødelagt. Og dette er deres boliger, som ikke har været beboet efter dem, undtagen lidet. Og det er os, som er arving til det hele.”’

Sura 47:36 ”Vær derfor ikke svage, så I opfordrer til fred, når I er overlegne. Allah er med jer og vil ikke berøve jer frugten af jeres handlinger.”

Hvis verdens muslimer skal tilbage på sporet, så kommer de ikke uden om at forholde sig overordentligt kritisk til den bog.

fredag, maj 05, 2006

Told you so

Nej, så skal I have den igen. Jeg havde egentlig slettet min post "Forår for Socialdemokraterne" fra midten af april. Folk rystede lidt på hovedet over den post, jeg skulle arbejde med min dømmekraft, fik jeg at vide (det var så mere generelt, skal retfærdigvis siges ;).

Jeg kunne jo ikke stå og ligne en idiot, når hele verden sagde det modsatte, så den strøg. Nu er min lille politiske profeti faktisk blevet virkelighed ifølge en meningsmåling fra Greens Analyseinstitut (via Polemiken):


De Radikale NED, Socialdemokraterne OP, SF/Enh. OP.

here we go again, lidt forkortet:

"De radikale har sat kurs mod VK-samarbejdet og kører nu i stærk fart mod afgrunden. Det er en bumpy road, selv i et dyrt terrængående køretøj, optimistisk financieret af en vision om en flad skat på 37 procent. Mor spilder latten ud over livsstilsmagasinet fra Berlingske, og folkeskolelærerne på bagsædet sidder med rædslen malet i ansigtet. Kurs mod VK. Kurs mod Fogh!

Kun storsmilende farmand med barberet isse og ny bil er rigtig glad.

Værre ser det ud omme i bagagerummet. Her kæmper indvandrerne nemlig for at komme ud, før de ender i gabet på Fogh, Haarder og Vesselbo. De kaster sig af køretøjet i stort antal, skolelærerne skriger op, mor spilder på sit tøj, farmand mister kontrollen over køretøjet, man ender på en mark.

I den socialdemokratiske bus går det bedre. Det går ikke stærkt, men man trives og får nye passagerer ved hvert stoppested. Hvor skulle man ellers sætte sit milde, forstående, næstekærlige, gavmilde velfærdskryds? Et kryds, som vel at mærke rummet stærke reservationer over for sekterisk opførsel og solidaritetsnedbrydende rovhugst mod den fælles kasse.

I og med at SF og Radikale har forladt dem, må man spå Socialdemokraterne en stor fremtid :)

Enhedslisten og SF vil vokse lidt pga. tilstrømningen af islamisk orienterede vælgere på flugt fra de Radikale. Til gengæld har de uden Socialdemokraterne ingen anden udvej end en væbnet, islamisk-socialistisk revolution, inshallah.

Det er rigtigt glimrende. Jeg ser frem til at få isoleret de islamisk orienterede vælgere i Enhedslisten og SF, jeg ser frem til, at de Radikale svækkes. Altsammen vil styrke og gavne Socialdemokraterne, og det gør ikke så meget, så længe de er mine fjenders fjender. Og forbliver i opposition".

Og hør så efter hvad mamma siger en anden gang.

mandag, maj 01, 2006

1. maj*

Kammerater!

Prøv at kigge på højre hånds håndflade og lad os placere de politiske partier efter den gode gamle venstre/højre-model. Lillefingeren er det yderste venstre, Enhedslisten, det ikke-eksisterende Minoritetsparti og SF. På ringfingeren finder vi tidens klareste opposition, de Radikale. På langefingeren finder vi Socialdemokratiet. De finder sig på udlændingeområdet, retsområdet, uddannelsesområdet og i kulturkampen generelt placeret til højre for de radikale, overhalet indenom. Lad os placere CD og Kristendemokraterne på samme finger, det er der jo en herlig symbolik i. På pegefingeren har vi Venstre og Konservative, på tommelfingeren Dansk Folkeparti.

Fra gammel tid skulle de fattige horder være at finde på venstrefløjen, imens herremænd og adelsmænd skulle sidde i det yderste højre, på flæsket. Se nu på hånden igen. Placer partierne. Og prøv så at vende hånden 180 grader. Først nu har vi pøblen på sin rette plads yderst til venstre, præsenteret af Dansk Folkeparti. Og vi har arbejdsbierne, sliderne fra V og K, dem Platon ville kalde producenterne, næstyderst. I midten de mellemuddannede socialdemokrater, hvoraf mange har for meget og alle laver for lidt, som man siger. Og så kommer den egentlige elite, den gruppe, der virkelig forstår at lægge distance, den veluddannede radikale embedsstand. Endelig alleryderst til højre, den helt urørlige lille gruppe af universitetsansatte Enhedsliste- og SF-stemmer, med en position ikke helt ulig tidligere tiders gestlige. Fra langefingeren og ud er man offentlig ansat og lever af, ikke tiende, men noget, man kunne kalde tresindstyvende, leveret af producenterne.

Den gamle venstre-højre-logik holder ikke mere. Og lad os så slutte med en sang fra før det politiske spektrum roterede, altså fra den gang, den såkaldte venstrefløj var folkelig:

Her kommer fra dybet den mørke armé
og fordrer af verden et svar;
skønt dagningens glimt i vor dryppende le
er al den fane, vi har,
vi vover en kamp for vor nedtrådte ret
og løfter i vejret på skændelens bræt
den tusindårs-lænke, vi bar.

Vi ejer på jorden knap trævl eller tråd,
kun denne vor skorpede hånd;
til menneskekår fik vi kummerligt råd,
i ørkner vandred vor ånd;
du herre, som højt gennem samfundet red
hen over de rygge, du tryggede ned,
nu smyger vi af dine bånd!

Vi harved din ager, vi skar dine neg,
vi striglet din blommede hest,
vi lytted bag stalden til rotternes leg,
når selv du gik pynted til fest.
Du drømte på bolstre, vi slumred på halm,
hvor dyret er nabo, og luften er kvalm,
og svindsoten kommer som gæst.

Vel er vi en kuet og slidende hob,
kun trælle i velstandens gård,
i samfundets aske en nedtrykket Job,
der skraber sin byld med et skår,
snart svinger for ryden dog opgøret lyn,
se op, kammerater, det lysner i sky´n,
befrielsens malmklokke slår!

Vi råber det ind gennem lue og lo,
hvor dundrende plejlene går:
Kom frem af jert stinkende staldkammerbo,
se ud fra de hældende vrå´r!
For fronten reveljen nu løfter sin klang,
lad mismodet synke, syng med på vor sang,
jer dagning på ruderne står.

Ja, slip, hvad der trykker på skulder og sind
og sving imod lyset din hat!
Endnu har du ungdommens rødme på kind
og rester af letsindets skat.
Da pløjer vi muntre vort bølgende land,
når først vi har friet vor kuede stand
fra tusindårs-trældommens nat.

Jeppe Aakjær, 1909

*Teksten er fra sidste år.