mandag, juli 31, 2006

Operation Gomorrah

Mine børns oldemor, en utrolig sød og rar gammel dame, boede i Tyskland i starten af 40´erne. I Hamborg. Hendes mand rejse meget i forbindelse med sit arbejde som bygningsarkitekt, noget med nogle anlæg i Riga. Han tilhørte det tyske mindretal i Tønder, hun var fra Fyn. Sammen havde de to små piger.

24. juli 1943 indledte engelske Royal Air Force og amerikanske United States Army Air Forces "Operation Gomorrah", en sønderbombning af Hamborg, som man siden har kaldt "Tysklands Hiroshima". Amerikanerne og englænderne bombede nat og dag frem til 3. august. Operationen kostede 50.000 tyske menneskeliv i løbet af en uge, jævnede byen med jorden og gjorde en mio. tyskere hjemløse. Alene i Hamborg. Langt de fleste dræbte var civile.

I alt mistede 1.840.000 civile tyskere livet under kampene i 2. verdenskrig. Hertil kommer 5.500.000 dræbte tyske soldater.

Og hvad så? Jeg ved ikke helt præcist, hvad så. Men jeg tror, at vi skal arbejde lidt med proportioner og historiske realiteter. Verden er "chokeret", "forfærdet", "rystet", "oprørt" over 600 dræbte libanesere. I en krig, Libanon selv har indledt d. 12. juli ved at gå over Israels grænse, dræbte 8 soldater og tage 2 til fange. Hvorpå de drog hjem til folkefest og folkelig tiljubel. Siden har Hizbollah klistret sig op ad FN og deres egen civilbefolkning. Og verdenspressen, især verdenspressen. Store, sørgelige øjne til verdenspressen, og så tilbage til raketaffyringen mod Israel.

Menneskeliv betyder så meget for os, at vi slet ikke kan udholde tanken om krig. Men det korte af det lange er, at Europas lykke hviler på, at vi dræbte 7,5 mio. tyskere i en modbydelig verdenskrig for ikke så længe siden.

Islamsympatier

Man beder mig om at skelne mellem islam og islamisme.

Hvad er islamisme?

1 : the faith, doctrine, or cause of Islam
2 : a popular reform movement advocating the reordering of government and society in accordance with laws prescribed by Islam (Merriam-Webster Online).

Islamismen ønsker altså at indrette samfundet i overensstemmelse med islam. Islamismen har ingen selvstændige ideer udover de ideer, der ligger i islam. Mange har måske ladet sig narre til at tro, at det at ville realisere islam er en islamistisk ide. Det er det ikke. Medmindre man vil kalde Muhammed den første islamist, og så lyder det hele jo efterhånden lige så latterligt som det er.

Islamismen misbruger ikke islam, islamismen bruger islam, stort set som når man samler en ikea-stol efter vejledningen. Til hele verdens forfærdelse viser denne ikea-stol sig at være grim og ubrugelig, men eftersom stolen er sendt ud i 1,3 mia eksemplarer vælger man at insistere på, at nogen må have misbrugt materialet og samlevejledningen. Jeg synes, at det er uklart tænkt, og jeg kan ikke bruge den skelnen.

Læs Koranen. Hold jer selv og hinanden op på de islamsympatier. Hvad er det, I forsvarer?

lørdag, juli 29, 2006

Krig

Jamen det korte af det lange er jo, at alle parter lader op til en verdenskrig. Det har man kunnet vide siden 11. september 2001 (eller var det et par dage efter), da Georg Bush tog skoene af og besøgte en moske.

Selvfølgelig fik jeg et sug i maven af format d. 11. september, da jeg tændte fjernsynet og så tårnene styrte. Jeg tænkte: hold kæft, de angriber os. Næste tanke var: Vi har ingen, der vil kæmpe. Vi har bare kunstnere og bøsser og venstreorienterede kværulanter. Og så kvindemennesker, der lænker sig til kampvognene og en presse, der skriger op som en svigermor på bagsædet. Vi er én stor 5. kolonne, vi er chanceløse.

Men helt dårlig blev jeg først, da Bush tog skoene af og besøgte moskeen, for det betød jo ikke, som alle sagde, at islam som sådan var en fredelig religion. Det betød, at islam som sådan var på nippet til at ryge i luften worldvide.

Jeg troede faktisk, at jeg ville komme mildere tilbage efter ferien. Jeg har ikke haft internet, jeg har for første gang ikke læst en eneste af de mange, mange bøger, jeg havde med på ferie, og jeg har ikke haft en aggressiv tanke over for andre end den nærmeste familie. Alligevel er der nu ikke længere spor tvivl i mit sind. Den islamiske verden bliver ikke langsomt bedre, den bliver hastigt værre. Jeg tror ikke, at verdenssamfundet kommer uden om at banke islam i gulvet som nazismen blev banket i gulvet. Islam har fået lov at fortsætte 1000 år for længe og har involveret en milliard for mange mennesker. Vi har ikke taget de lande og deres snak alvorligt og derfor har de fået lov til at udvikle sig til en gigantisk sekt på kollisionskurs med hele verden.

Civilcourage

Vi må alle tro på noget, jeg tror på retssystemet. I princippet, da. Retssystemet er med Luhmanns ord samfundets immunforsvar. Det renser samfundet i en løbende proces uden at tage parti for nogen.

Anne Knudsen skrev i forbindelse med de lange fængsels og udvisningsstraffe i sagen om æresdrabet på Ghazala, at retssystemet er en væsentlig integrationsmekanisme. Det tror jeg, hun har ret i. Som pædagogisk værktøj er retssystemet imidlertid - teknisk set - en eksklusionsmekanisme, baseret på en ide om, at man er ansvarlig for sine egne handlinger, og at man ganske enkelt ikke kan være med, hvis man ikke overholder reglerne.

Imidlertid er retssystemet stormasket. Man må gerne spærre sig inde i ghettoer og arbejde for sharia, nazisme eller pædofili. Man må gerne tålmodigt arbejde for sin sag, man må lokke og true, hjernevaske sine omgivelser alt det, man vil. Bilde sine børn latterlige ting ind. Udadtil kan man løbende manipulere gennem dialog, PR, spin, hvad man nu vil kalde det. Vanskeligheden består i at bevare sine samfundsomstyrtende holdninger uden at de giver sig udslag i kriminelle handlinger. I utide. Inden konteksten er til det, som man siger.

Civilcourage er martyriet i sin uvoldelige, kristne version: at detonere en holdning på et befærdet sted med den risiko at usunde tankegange i usunde miljøer omsættes til kriminelle handlinger vendt imod én selv. Som da Jyllandsposten udgav tegningerne. Som da Ghazala fandt en kæreste. Som da en badede skiftede fra badebukser til tøj på standen forleden (BT via Hodja). Som da en moddemonstrant under en anti-israelsk demonstration i Holstebro i torsdags hev et skilt frem med teksten "Hizbollah + Syrien + Iran = Islamisk fascisme". Resultatet af den slags provokationer er, at ord bliver til kød, at syge ideer farer ud og åbenbarer sig som syge handlinger. Hvorefter retssystemet kan træde til og gøre sit.

Med tegneren Bob Mankoffs ord: »Den bedste måde at møde dem på er netop ved humor og latterliggørelse. Når de så svarer, at tegnerne skal slås ihjel, viser de, hvad de står for, og det er de ansvarlige for. Hvis jeg tegner en tegning, og du vil slå mig ihjel, fordi jeg har gjort det, så er det op til dig at retfærdiggøre en så absurd handling« (Weekendavisen 24/5-06).

I en vis forstand har vi ikke bare ret til, vi har også pligt til at bruge vores frihed. I tide. Vi skal bevæge os, så vi ikke forstener i en ubehagelig stilling, hvor der kun er plads til at nikke.

Jeg vil gerne hylde den ene mand, der demonstrerede med sit ene skilt, med holdinger, som vel enhver danskere er enig i, men som ikke desto mindre kan være selvmorderiske, ved Nørreport i Holstebro i torsdags. Han måtte søge beskyttelse på politistationen (læs her).

Se også levende billeder af føromtalen (vælg 25/7-06) og reportagen fra demonstrationen (vælg 27/7-06) på TV-Midtvest. Demonstranterne, anført af en radikal byrådspolitiker, udtaler klar støtte til Hizbollah og udskriger israelerne som de egentlige terrorister.

onsdag, juli 26, 2006

Hvor er Bielefeld blevet af?

Jeg holder med Israel. Og så en anden ting: Hvor er Wallaminfaetter blevet af? Er han draget i krig? Med hvem? Er hans blog død af naturlige årsager eller er der tale om en forbrydelse? Hvem kan japansk?