tirsdag, januar 23, 2007

Hvordan vi slipper af med de andre

Onkel Henning synes ikke, jeg er morsom, han synes, jeg er ond, og det er jeg jo.

Til gengæld er der kommet en ny film, som vil more os alle. Den hedder "Hvordan vi slipper af med de andre", og den har premiere på fredag.

Vi starter her: Førtidspensionisten Gerda kører afsted i sin kørestol, da kørestolen går i stå. Hun er fuld og knapper endnu en guldbajer op, inden hun ringer efter alarmcentralen for at få hjælp.

Det er bare ikke Falck, der dukker op, det er en militærhelikopter fuld af væbnede soldater, der fragter hende med og efter en skrækindjagende lufttur anbringer hende i internat.

Situationen er den, at velfærdsstaten er under pres, den går bare ikke mere. I følge "De Nye Københavnerkriterier" skal borgere, der har modtaget mere fra samfundet, end de har givet, elimineres.

Bistandsklienter, kriminelle, misbrugere, syge, fallerede kunstnere og folk, der ikke tager vare på deres børn skal henrettes (jeg tror faktisk også, at humaniorastuderende uden humor og originalitet skal, de er jo også ret bekostelige, plus de er kedelige, plus de er trælse).

De har dog allesammen en sidste chance i form af en samtale med en iskold militærmand (Søren Pilmark) og en vattet socialdemokrat (Søren Fauli). Her skal de bevise, at de har bidraget positivt til verden.

Hvabehar.

Fra metroXpress 23/1-07.

6 kommentarer:

  1. Ak, Ulla.. Jeg har aldrig påstået at du skulle være ond. Tværtimod har jeg egentlig altid troet at du var et venligt og charmerende menneske.

    Det er ikke dig, men dine politiske synspunkter jeg er "ude efter".

    SvarSlet
  2. Vi har også rigeligt af de, som har gået i flinkeskolen. Skarp lud til skurvede hoveder - det leverer du og tak for det.

    SvarSlet
  3. Crass Børsting24 januar, 2007 12:21

    Humøret er det næstsidste, vi mister. Har man lov at håbe på.

    Ullas blog byder på en fin mikstur af åndrighed, smukt sprog og god dansk humor.

    Bliv endelig ved!

    SvarSlet
  4. Ja, bliv endelig ved, Ulla.

    Jeg,
    er ikke bange for,
    at jeg ikke har givet Samfundet nok.
    Men Dem,
    der vil Måle og Veje Dig og mig,
    efter Deres Målestok.

    SvarSlet
  5. Jesper B. Poulsen25 januar, 2007 23:53

    Ulla, du holder for hårdt !
    Keep it coming !

    SvarSlet
  6. Efter postterminale studier fremkom dette engang:
    Når alt bliver målet og vejet.
    PAS PÅ med for lidt og for meget!

    SvarSlet