mandag, februar 26, 2007

Feministisk spin

Ifølge alle de fraskilte fædre, der har kæmpet for den nye forældremyndighedslov med en ensidighed, der er Dansk Metal værdig, kan politikerne roligt overhøre de "profeministiske" organisationers kritik. Det er altsammen bare feministisk spin, skriver de beroligende til familieministeren (JP 25.02.07).

Vil I høre, hvad det er for "profeministiske" organisationer, der har udpeget udvalget bag "Barnets perspektiv" - den 359 sider lange betænkning, som familieordførerne stolt påstår at basere sig på, men som med lammende flertal siger nej, nej og atter nej til at ophøje sure fraskilte fædres perspektiv til lov:

  • Den Danske Dommerforening
  • Dansk Psykologforening
  • Børnerådet
  • Advokatrådet
  • Foreningen af Statsamtmænd
  • Foreningen af offentlige chefer i statsamterne/Foreningen af
    Statsamtsjurister
  • Foreningen Far
  • Børns Vilkår
  • Justitsministeriet
  • Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
  • Familiestyrelsen
  • Mødrehjælpen +
  • En børnesagkyndig forsker
  • En ekstern juridisk familieretsekspert
Formand for udvalget er højesteretsdommer Per Walsøe.

Følgende organisationer har haft lovforslaget i høring og har i stor stil vendt tommelfingeren nedad:

Finansministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Den Danske Dommerforening, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Retspræsidenten Retten i Århus, Retspræsidenten Retten i Odense, Retspræsidenten Retten i Aalborg, Retspræsidenten Retten i Roskilde, Retspræsidenten for Københavns Byret, Advokatrådet, Danske FAMILIEadvokater, Foreningen af familieretsadvokater (FAF), Foreningen af Statsamtsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsamterne og Københavns Overpræsidium, Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Psykolog Forening, Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Et barn to forældre, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen Børn og Samvær, Familiens Forening, Børne- og Kulturchefforeningen, Ældre Sagen, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, De Nye Bedsteforældre, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Kvinderådet og Mandekrisecentret.

22 kommentarer:

  1. Fædres perspektiv der ophøjes til lov?

    Ny erkendelse af statens magt?

    Sjovt nok først nu da perspektivet tilsyneladende skiftes en smule.

    Statsfeminismen har i årevis ophøjet kvindens perspektiv til lov, se evt: Legalizing Misandry: From Public Shame to Systemic Discrimination Against Men af Paul Nathanson og Katherine Young.

    Oh husk:
    A government big enough to give you everything you want is a government big enough to take from you everything you have. - Gerald Ford

    SvarSlet
  2. Kære Ulla.

    Betænkningen i sig selv var ganske velovervejet. At Lars Barfod valgte at sidde den overhørig burde ikke havde fået ordførerne til at være medløbere. Men tilsyneladende nåede de ikke at tænke sig om.

    Lovforslaget er meget ensidigt, og stort set skrevet af Foreningen Far. Og det er meget bekymrende, at stort set alle høringsberettigede er utilfredse med lovforslaget. For så er der nok noget om det.

    En del af skadevirkningerne kan måske undgåes, hvis bemærkningerne til lovforslaget indeholder relevante undtagelser.

    Desuden er det naturligvis helt essentielt, at Statsforvaltningerne i fremtiden laver en ordentlig sagsbehandling. Herunder at det altid skal komme barnet til gode, hvis der er tvivl om, hvorvidt det trives med en bestemt samværsordning.

    SFIs rapport fra 2004 dokumenterede lige præcis, at de daværende Statsamter ikke undersøger sagerne til bunds. Den udkom for 3 år siden, og det er horribelt, at den endnu ikke har fået konsekvenser.

    Ligeledes skal Statsforvaltningernes have pligt til at lytte til bopælsforældrens bekymring, og tage den alvorligt nok til at foranstalte en undersøgelse af forholdene med inddragelse af institutioner, skole, børnesagkyndig undersøgelse osv. Det sker ikke i dag. Og det skal være muligt at udtrykke bekymring uden at samværsforældren straks kan påråbe sig samværschikane. Tværtimod skal en samværsforældres chikane af samarbejdet have stor vægt ved en sådan undersøgelse af forholdene.

    Med henvisning til Forvaltningsloven kan Statsforvaltningerne i dag tilsidesætte alle udtalelser og vurderinger (herunder deres egen børnesagkyndige) i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er skandaløst. Og hvis det er sandt at det skyldes Forvaltningsloven, så skal Forvaltningsloven ses efter i sømmene. For så duer den i hvert fald ikke til at sikre barnets bedste, som jo angiveligt skal være det overordnede princip for loven.

    Jeg fik det indtryk, at politikerne efter folketingsbehandlingen mente, at udmøntningen af loven stadig var til diskussion. Så det er her det gælder om at sætte ind. Og det kan ikke gå hurtigt nok.

    Med venlig hilsen en mor til 2.

    SvarSlet
  3. JFA, jeg kan sagtens følge tankegangen et stykke, men på et tidspunkt begynder det at se betænkelig ud, herfra, hvor jeg står. Måske kan du hjælpe mig med at forstå, hvordan denne her glimrende liberal-patriarkalske strømning har tænkt sig, at familielivet skal fungere fremover. Altså når velfærdsstaten er afviklet. Måske har jeg misforstået det.

    For den gravide/barslende/børnepassende mor m/k gør det næppe nogen forskel, om det er staten, der giver hende alt og derfor kan tage det hele igen, eller om det er faren m/k.

    Hvis man - med det udmærkede formål at bevare ro og orden og respekt i samfundet - ønsker at synliggøre kvindens afhængighed af mandens arbejdsindsats - og dermed styrke "sammenhængskraften" (!) i familien, æh... og fritage staten for den fordelingsfunktion, der har betydet, at staten snyder far for den respekt og taknemmelighed, der tilkommer ham (en række omsorgs- og reproduktionsopgaver er blevet offentliggjort og kaldt "jobs", "barsel", "orlov" eller lign, så mor kunne få penge selv, penge som hun glemte var fars, så han nu hverken får sex eller varm mad for sin indsats mere), - er det så ikke det samme som at sige, at mor, børn, unge og ældre skal til at leve direkte og åbenlyst af fars indkomst igen - hvis det altså er i orden med ham og man ellers behandler ham med behørig respekt?

    Er det rigtigt forstået?

    SvarSlet
  4. Kære Ulla.

    Her du set, at kvinder for frihed endelig har givet et høringssvar? Det er i øvrigt helt fornuftigt. Det er dejligt, at kvindeorganisationerne har opdaget, at der er en ny lov på vej.

    Jeg tror dog stadig, at det eneste, det er muligt er at få politikerne til at ændre på er udmøntningen af loven. Men det er også vigtigt.

    Læs høringssvaret på www.kvinderforfrihed.dk.

    Mor til 2

    SvarSlet
  5. Ulla -

    Du har nogenlunde forstået, hvad jeg mener.

    Alt dette skal jo ses i en evolutionær og historisk ramme, hvor matriarkater har været sjældne, og de får der har eksisteret har været isolerede og små.

    Et samfund hvor kvinder og mænd konkurrer og bekæmper hinanden kan ikke overleve i kampen mod samfund, hvor der er en klar arbejdsfordeling og hvor hvert køn gør, hvad det er godt til i stedet for at skulle tvinges ind i abstrakte politiske idealer, hvis eneste kvalitet er at symmetri ser flot ud på papiret.

    De problemer du har beskæftiget dig med på det sidste bliver kun større så længe mænd og kvinder ikke belønnes for at blive sammen.

    SvarSlet
  6. Må jeg spørge, hvorfor jfa ikke mener, at mænd og kvinder belønnes for at blive sammen?

    Der er da aldrig nogen, der har vundet på at blive skilt. Det koster, både følelsesmæssigt, socialt og økonomisk. Med mindre at den ene part har været udsat for vold, selvfølgelig. Det er da de færreste, der har råd til at have samme levestandard alene, som de ville have haft sammen.

    Fædre skal vel have lov at være fædre og mødre til at være mødre. Hvorfor synes mange mænd, at vi skal være ens i forhold til børnene, når de ikke har tænkt sig at det skal udmøntes i dagligdagen? For det gør det jo ikke. Og myten om, at det er mors skyld, at far ikke tager ansvar, den holder altså ikke i de allerfleste familier. Og desuden så er omsorg altså alt mulig andet end bare samvær med barnet. Det er sygedage, lægebesøg, tøjvask, madpakker, rengøring, hente og bringe, samtale med børnene, lektier osv.

    Mænd og kvinder er forskellige. Det er fint nok. Vi tager forskellige valg, fordi vores biologi vælger for os. Men så er det også helt hen i vejret, at far bagefter kan kommme og forlange det hele, når han kun har bidraget med under det halve.

    Mor til 2

    SvarSlet
  7. Mor til 2 -

    Det er ikke mig, der mener mødre og fædre skal være ens - eller mænd og kvinder for den sags skyld.

    Det ved jeg, de ikke er.

    Netop derfor hører de sammen, fordi de komplementerer hinanden. De kan hver især give noget specielt.

    Staten har dog overtaget, det manden kan give. Det jeg så siger, er at det virker inkonsistent kun at kritisere staten, når den indskrænker moderens rolle.

    SvarSlet
  8. Mener du, at forhøjede børnepenge og et bidrag fra samværsforældren kan opveje den nedgang i levestandard, der uværgelig vil blive, når man skilles? For det tror jeg ikke, det gør i særlig mange tilfælde. I hvert fald har jeg svært ved at se, at der for de fleste er et økonomisk incitament for at blive skilt.

    Tværtimod tror jeg, at de fleste opfatter det som en dybt ulykkelig situation.

    Desuden er der hele det følelsesmæssige og sociale, som staten ikke kan og skal tage sig af.

    Jeg vil da stadig mene, at det bedst kan betale sig at blive sammen, hvis det overhovedet er muligt.

    Jeg mener heller ikke jeg kun har kritiseret staten for at indskrænke moderens rolle, for det har den nemlig ikke gjort. De har indskrænket den vægt, der tillægges moderens rolle.

    Mænd føder stadig ikke børnene og det kommer de nok heller ikke til. Mænd tager stadig ikke barsel. Måske fordi de ikke gider, måske fordi, det er for dyrt og måske fordi mor ikke vil give dem lov. Mænd er stadig ofte den karrieremindede, som ikke vil på nedsat tid for at give omsorg til børnene.

    De ovennævnte ting har staten mig bekendt ikke gjort noget særlig for. Barselfonder er noget, som arbejdsmarkedet parter forsøger at forhandle sig frem til. Og det er naturligvis glædeligt.

    Men mænd har stadig ikke det samme incitatment til at gå derhjemme med børnene som mor har. Man har trods alt båret rundt på barnet i 9 mdr. og tænkt en masse tanker. Det vil automatisk få de fleste til at ville omsorgen. De biologiske kendsgerninger er der stadig.

    Fædre har noget at give børnene - mødre noget andet. Min pointe er bare, at der ikke kan blive total ligestilling. Og derfor skal en lov, der påstår at være for børnene ikke prøve at tvinge det igennem. For så er det ikke ligestilling, men ligemageri.

    Mor til 2.

    SvarSlet
  9. Mor til 2 -

    Jeg er enig. Men husk nu også at sætte dig i mod næste gang det offentlige vil gøre det muligt for kvinder men ikke for mænd både at blæse og have mel i munden.

    For eksempel er der specielle muligheder for kvinder i Københavns kommune om hurtig avancement selvom de arbejder mindre og går mere på barsel end mændene.

    Enten er du hjemme og hygger dig med børnene, hvilket vi vel alle kan blive enig om har en stor værdi for alle, eller også gør du karriere, du kan ikke på andres bekostning gøre krav på begge dele.

    Dem der vælger enten det ene eller det andet, vælger jo også noget fra, derfor er det helt rimeligt de kommer længere fram på det område de prioriterer. Det kan ikke passe at staten skal hive kvinder op på samme niveau som mænd, når mænd er hvor de er fordi de har ofret væk deres tid hjemme med familien.

    SvarSlet
  10. Jeg er sådan set ikke uenig med dig - vores liv består af valg og fravalg.

    På den anden side: Du henviser til er forsøg i Københavns Kommune for kvinder, hvor der er mulighed for avancement, selv om man arbejder mindre.

    Hvis man stadig arbejder kortere end gennemsnittet efter avancement er det vel ikke at blæse og have mel i munden. Så har man jo stadig tid til omsorgen.

    Jeg kunne se en fordel for begge køn, hvis det blev accepteret, at man ikke nødvendigvis skulle arbejde 60-80 timer om ugen for at være f.eks. mellemleder. Det er i virkeligheden måske heller ikke helt retfærdigt.

    Selv om man ikke arbejder så meget, kunne man jo godt have nogle egenskaber, der gør at det er rimeligt at avancere.

    Det ville også være til mænds fordel. For så kunne de måske stadig bruge en vis tid på en god karriere og samtidig have mere tid til familien.

    Og så fik samfundet måske også glæde af, at f.eks. lederegenskaber ikke gik tabt, fordi man m/k valgte at prioritere familien i visse stadier af livet. Men derimod var i position, når børnene så var fra hånden. Så vidt jeg hører beskæftigelsesministeren, så skal vi alle arbejde flere år end i dag. Og det vil jo nok være nemmere at få folk m/k til at blive på arbejdsmarkedet, hvis man har et interessant og udfordrende job.

    Og de, der så reelt vælger at prioritere turbokarrieren med meget lange arbejdstiden og de allerhøjeste stillinger, de må så belønnes via lønchecken.

    Det er klart, at det kræver en samfundsomlægning. Men det ville måske i virkeligheden give mere ligestilling?

    Mor til 2.

    SvarSlet
  11. For mig at se kan vi enten

    1) kønskvotere barselsorlov, forældremyndighed, deltidsstillinger, børnetandlægebesøg, barnets sygedage osv OG samtidig kønskvotere alle chefstillinger, pladser i folketing/kommunalbestyrelser, bestyrelser osv.

    eller vi kan

    2) Lade den bedste vinde i alle ovenstående; mænd, kvinder, who cares, bare de har gjort sig fortjent til æren gennem talenter og valg.

    Hvad vi er på vej til med den nye lov, det er at kønskvotere alle de traditionelle kvindeområder, uden at kønskvotere nogen af mandens traditionelle domæner. Altså kvotefordele mors domæner og lade konkurrencen råde på fars.

    Formentlig er de socialistisk-feministiske hattedamers mål med dette, at man gennem et sindrigt omvejssystem måske kan få lokket far hjem, så mor til sidst måske vil sejre i erhvervsliv og politik (eller, hvad der er mest sandsynligt, tabe på alle felter).

    Tænk, hvis Foreningen Far tilsvarende arbejdede for at kvotefordele chefstillingerne, bestyrelsesposterne og pladserne i folketing og kommunalbestyrelse - for ad omveje og med tiden at bevæge mændene i retning mod hjem og børn. Nej, man går målrettet efter fordele, fx:

    - Kan vi ikke få forældremyndigheden gennem vores indsats som fædre (og det har knebet), så kræver vi den bare kvotefordelt.

    - Kan vi ikke slå mor i ansvarlighed, så kan vi slå hende i ligegyldighed: vi kræver forældre belønnet for at udlevere barnet til hvad som helst, ud med egnethedskriterier og ind med "den, der blinker, mister forældremyndigheden".

    - Og man skryder op om barnets ret til to forældre, men ikke tale om, om barnet virkelig skal have ret til to forældre, for det ville betyde, at samværsforælderen skulle belemres med samværspligt.

    - Og det er barnets perspektiv, der er vigtigt, lyder det retorisk, men som de eneste i hele verden er Foreningen Far imod at lade barnets perspektiv få større vægt.

    SvarSlet
  12. Det er i hvertfald en metode!

    Jeg er enig med dig i dine synspunkter om at lovforslaget vil kønskvotere. Man kalder det bare barnets ret til 2 forældre i stedet for at kalde en spade for en spade.

    Men spørgsmålet er så, om ikke mine tanker om, at man skal kunne avancere i arbejdslivet uden at skulle lægge 60 timer om ugen ikke ville hjælpe lidt på fordelingen af chefstillingerne? Jeg ved det ikke. Jeg mener bare ikke, at den nuværende holdning i erhverslivet om, at meget arbejde er lig med gode kvalifikationer holder i virkeligheden. Hvorfor skulle evner og arbejdstid egentlig været koblet så tæt sammen, som man handler efter i dag? Det er vel ikke logisk.

    Om kvinder har lyst til at undvære hele omsorgspligten og om mænd har lyst til at tage hele omsorgspligten, synes jeg godt, der kan stilles spørgsmålstegn ved.
    Hvis det blev almindeligt accepteret, at man godt kunne få udfordringer og ansvar på arbejdspladsen i de år, hvor man havde små børn, uden at skulle bruge 60 timer ugenligt, så var det en fordel for begge køn.

    Jeg er også helt enig med i, at beskyttelsesinstinkt og pligt kan komme alvorligt i konflikt med hinanden i forbindelse med samvær. Derfor er det også meget vigtigt, at Statsforvaltningerne får pligt til at tage bekymringer for barnets bedste alvorligt. Og de må heller ikke kunne sidde kommunernes skærpede oplysningspligt overhørig. Det kan de i dag, men henvisning til Forvaltningsloven. Så der er stadig noget at tage fat på.

    Har forøvrigt læst ministerens svar på din henvendelse. Pyhh altså!

    Jeg synes, at det er noget af en tilsnigelse at sige, at der "på nogle områder" har været enighed om at gå videre end betænkningen. Det har der vist på de fleste! Man kan jo dårligt genfinde betænkningen i det fremsatte forslag. Så jeg synes, at det er en sandhed med modifikationer, når ministeren og udvalget hævder, at lovforslaget bygger på betænkningen.

    Hvis afgørelserne fremover skal træffes efter det bedste for barnet, så kræver det en total omlægning af Statsforvaltningernes sagsbehandling, jf. ovenstående.

    At Foreningen Far er de eneste der ikke synes at børn skal høres, er bestemt ikke overraskende. Men det siger jo mere om Foreningen Far end om lovforslaget. Hvis man nu synes, at man er alletiders far, er det sørme da heller ikke rart, hvis barnet sige nej tak til flere lidelser i forbindelse med samvær. Og at barnet så virkelig bliver hørt.

    Jeg vil bare se det, før jeg tror det!

    Mor til 2.

    SvarSlet
  13. Undskyld, det afsnit med beskyttelsesinstinkt og pligt gik lidt for stærk.

    Der skulle have stået:

    Jeg er også helt enig i, at beskyttelsesinstinkt og pligt i forhold til loven kan komme i alvorlig konflikt med kravet om udstrakt samarbejde. For hvis man som forældre ser, at et barn ikke trives med at skulle på samvær, så er det psykisk nedbrydende at tvinge barnet, fordi man ellers mister rettigheder, som du ganske rigtig har påpeget.

    Nu blev det vist mere forståelig.

    Mor til 2.

    SvarSlet
  14. Mor til 2 -

    Din ide om avancement baserer sig på, at lederegenskaber blot er noget man har. Hvis det er rigtigt, kan vi godt blive enige, men så simpelt tror jeg ikke det er. Man arbejder sig til meget.

    SvarSlet
  15. Ulla -

    De feministiske socialister er simpelthen socialister med fokus på køn.

    Der finde vel i princippet også stadig borgerlige, individualistiske feminister, men det virker redundant da vi i mange, mange år har haft formel ligestilling. (I princippet er jeg vel en slags borgerlig, individualistisk feminist idet jeg er helt enig med Wollstonecraft, Grimke etc.)

    Selvfølgelig kan vi i princippet indføre kønskvotering overalt.

    Faktisk forsøger man allerde at gøre dette. Man gemmer blot sine fordringer bag flotte ord som kønsmainstraiming, affirmative action og så videre.

    Ethvert tænkende menneske ved selvfølgelig at alt dette blot svarer til almindelig diskrimination, når vi kommer ned på individniveau.

    Med en tilstrækkelig Stor Stat er det nok muligt at få mænd og kvinder fordelt med 50 procent af hver inden for alle områder, men denne symmetri ligger så langt fra, hvordan de naturligt ville fordele sig -- hvis de var frie til at vælge efter evne og behov -- at opretholdelsen vil koste uoverkommelige mængder af ressourcer, og et sådant samfund ville kollapse i konkurrence med samfund, hvor man lader folk gøre det, de har lyst til og det de er gode til.

    Som metafor kunne tænkes et glas med olie og vand. Sålænge man rører i dwet på fuld kraft kan de to væsker være blandet sammen så der på ethvert sted findes 50 procent af hver væske, men så snart man lader glasset være i fred vil olien og vandet skille sig og finde sin naturlige orden som ikke er den blandede. Man skal altså konstant tilføre en masse energi til glasset udefra for at opretteholde den ønskede tilstand.

    Ren spildenergi fordi den faktisk blot fører folk nogle steder hen, hvor de i virkeligheden ikke bryder sig om at være.

    Det morer mig derfor også når feminister altid snakker om at det "traditionelle" samfund pålægger kvinder nogle snævre rammer og det "moderne" til gengæld opstiller nogle frygtelige idealer på det kropslige område.

    Jeg mener, det er der da noget om, men det er jo intet i forhold til deres eget ideal, der er langt mere arbitrært i forhold til både natur og historie.

    Det traditionelle indeholdert i det mindste to idealer så hvert ideal kan liggte tættere på det pågældende køns natur.

    Feminismen indeholder vitterligt kun et androgynt ideal, der derfor nødvendigvis må ligge længere fra begge køns middelværdi.

    SvarSlet
  16. Jeg kan virkelig godt lide, at du argumenterer med den der blanding af konservativ og liberal argumentation. Og jeg kan simpelthen ikke forstå, at de borgerlige partier i Danmark ikke argumenterer på samme måde. Det er en stor skam, og jeg ville virkelig ønske, at der var nogle borgerlige ideologerne, der ville træde lidt i karakter her.

    SvarSlet
  17. jfa.

    Det er faktisk også min mening, at lederegenskaber er noget man har. Man kan ved at lære sig bestemte værktøjer opøve nogle færdigheder, men baseret på de ledere, jeg selv har haft gennem tiden, så havde de enten evnerne, uanset hvor meget de arbejdede, eller også havde de dem ikke.

    Jeg kan godt acceptere, at en god leder skal stå mere til rådighed for medarbejderne end en gennemsnitlig medarbejder skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Men med alle de moderne midler for kommunikation, deriblandt denne blog, så kan det også gøres uden for normal arbejdstid.

    Jeg tror, at ganske mange ledere i dag vælges ud fra ancinitet, arbejdsiver og loyalitet frem for evner.

    Men mit argument kunne i det hele taget gælde ansvar og udfordring i enhver form uanset lederposition. Jeg mener stadig, at et mere fleksibelt arbejdsmarked ville tilgodese begge køn.

    Mor til 2.

    SvarSlet
  18. Ulla -

    Mange danske borgerlige politikere forstår end ikke den essentielle spænding mellem liberalismen og konservatismen.

    Den har ellers været der fra starten med Burke overfor Paine.

    Hayek forstod den bedst i en historisk og evolutionær sammenhæng fordi han tog Popper evolutionære sammenhæng til sig.

    Ideen er kort sig at abstrakte politiske idealer ikke kan indeholde den samme visdom som institutitoner, der er udviklet gennem mange århundreder.

    På den anden side skal der også være plads til reformer i en verden der ændrer sig, så derfor er der en spænding mellem de to.

    Problemet i dag med praktiserende politikere er, at de gerne vil virke progressive.

    Det forbinder de så blot med at tildele så mange rettigheder som muligt til så mange mennesker uden hensyn til retten til at blive ladt være i fred.

    På den måde vokser staten konstant. Slt dette er et paradoks fordi ægte progressive som Thomas Paine forstod at jo mere udviklet en civilisation er, jo mindre nødvenidg er en stor stat.

    SvarSlet
  19. Mor til 2 -

    Nogle har selvfølgelig bedre forudsætninger for at blive gode ledere end andre.

    Fleksibilitet på arbejdsmarkedet er dog ikke noget man kan kræve at andre skaber eller betaler for.

    Vil man virkelig have fleksibilitet kan man sagtens få det.

    Det er et valg man tager. Man må også tage de medfølgende konsekvenser.

    Jeg ved godt at velfærdssamfundet er en øvelse udi i at isolere os fra vores valg, men et samfund der isolerere dets borgere fra dets valg kan ikke sortere mellem gode og dårlige valg og vil derfor med tiden gå under når det har akkumuleret tilpas mange ikke-optimale leveformer, der opretholdes ved hjælp af diverse former for redistribution fra andre der lever efter mere optimale valg.

    Som eksempel kan jeg da give mig selv.

    Jeg har valgt at bo i Spanien. Det gør det arbejdsmæssigt svært at konkurrere med danskere som bor i Danmark.

    Derfor har jeg en lavere levestandard, men jeg kræver ikke andre kompenserer mig for dette.

    Jeg har nogle andre ikke-økonomisk fordele ved at bo hernede.

    Det er mentaliteten om at man både kan spise sin kage og have den stående hel på tallerkenen, jeg er imod.

    SvarSlet
  20. Jfa.

    Jeg er ked af, hvis du synes, at jeg giver udtryk for at jeg vil have både i pose og sæk. Det er ikke tilfældet.

    Hvad jeg prøvede at gøre opmærksom på var, at arbejdsmarkedet i dag er meget stift. Der er ikke meget fleksibilitet i de fleste job. Og så ankede jeg imod den herskende opfattelse af, at evner og den lagte arbejdstid altid er ligefrem proportional. For jeg tror ikke, at det hænger sådan sammen.

    Det er min oplevelse, at ledere ofte udnævnes på baggrund af "smøring" af den øvrige ledelse, "old boys network", og mange timer på job, selv om der egentlig ikke bliver produceret noget i alle de timer. Det sker sjældent på grund af oplagte evner for at lede og fordele arbejdet, evner til planlægning og evne til at motivere andre medarbejdere. Ovennævnte mener jeg er vigtige egenskaber.

    Det kunne så være argument for at afsøge andre kriterier for at indstille til avancement.

    Jeg mener heller ikke, at jeg har givet udtryk for, at jeg mener at andre skal kompensere mig for mine valg. Det var heller ikke meningen. Jeg tager de valg, som jeg mener er rigtig for mig, og jeg har også tænkt mig at tage konsekvenserne.

    Noget helt andet er så, at DK er ved at udvikle sig til et omfordelingssamfund med de konsekvenser, det har. Det har tydeligst vist sig i østblokken. Og det er vel ikke at stræbe efter.

    Jeg mener, at du har ret i din kommentar til Ulla, om at et samfund skal udvikles. Og det mener jeg så også at traditioner om avancement skal.

    Mor til 2.

    SvarSlet
  21. Mor til 2

    Min pointe var ikke, at arbejdsmarkedet ikke er stift - det er det muligvis.

    Min pointe var bryder du dig ikke om lugten i bageriet så skab dit eget bageri med en anden lugt.

    Vi lever alt for meget i samfund hvor forskellige grupper forsøger at indstille samfundet på netop deres præmisser i stedet for at gå ud og skabe noget selv.

    SvarSlet
  22. hej ulla
    er glad for der findes nogen som dig de meninger og holdninger er så rigtige og det med foreningen far det er så rigtigt det du skriver jeg er selv så irreteret på den l.... forening den er til for ynkelige egoister, nu har jeg læst meget på nettet om den nye lov og foreningen far er de eneste der går ind for den nye lov selv børnepsykologer er imod ja og mange andre foreninger så det siger kun noget om foreningen far ynkelige egoister

    SvarSlet