mandag, februar 26, 2007

Foreningen Far

Troede du, at Foreningen Far handlede om børn og familieliv? Glæden ved en lille ny? Hvordan man lærer ham at cykle? Hvornår han må få Play Station? Glem alt om det. Foreningen Far er en interesseorganisation for fraskilte fædre. Og det er ikke børn, man interesserer sig for.

På Foreningen Fars debatforum er der i skrivende stund:
  • 5108 indlæg om "Samvær"
  • 3296 indlæg om "Forældremyndighed"
  • 2696 indlæg om "Børnebidrag"
  • 2675 indlæg om "Hvad pressen skriver"
  • 1266 indlæg om "Børn"
Og det er endda en tilsnigelse med de 1266. De få indlæg, der skulle handle om børn, handler hovedsageligt om problemer mellem børn og nye kærester, problemer med ekskonen, konflikter gennem børnene, deleordninger, flytninger, ballade, ævl og kævl.

Lægger man øret til, er det ikke interessen for børnene, der toner klarest. Debatten syder af stress, frustration og vrede over ekskonerne, disse frygtelige onde ånder, der med diverse tricks og løgne vender børnene mod far. Men fædrene hjælper hinanden, både med juridisk og psykologisk opbakning. Man bekræfter hinanden i, at man naturligvis har ret. Mødre er noget, Fanden har skabt.

Hvis venstrefløjens feminister forestiller sig, at Foreningen Far er de moderne, ansvarlige fædres talerør, så tager de meget fejl. Der er ingen bidrag fra lykkelige fædre i parforhold og ægteskab. Det er ikke en forening for fædre, der vil være gode fædre, mens tid er, altså før skilsmissen. Nej, situationen er, at pludselig er skilsmissen der, retssagen om forældremyndigheden er en realitet, og hvor meget har du egentlig taget dig af dine børn, Mr. Scrooge? De afsindige statsansatte kvindemennesker dømmer til mors fordel, og væk er hele familien. Hvorfor? Fordi verden er sindssyg.

Det er disse bitre, ensomme, fordrevne hanner, der finder sammen i Foreningen Far, og resultatet er derefter.

Selvom Foreningen Far formentlig ikke længere praktiserer de børnebortførelser, der oprindelig var dens varemærke, så er skruppelløsheden og den fjendtlige indstilling til mødrene helt intakt. Bortførelser? Det vidste du ikke? Jo, jo. Kuno Christiansen stiftede Foreningen Far i 1970. Foreningen Far planlagde 75 børnebortførelser. Mødrene gik under jorden. 12 børn blev dog bortført og så aldrig deres mor igen. Foreningen fik en omtumlet historie, som du kan læse om her. Den faldt fra hinanden pga. interne stridigheder, men blev genstartet i 1977.

De radikale familieordfører Lone Dybkjær har i 2005 udtalt til Panbladet, at hun er protektor for foreningen. Hun har siden oplyst mig om, at hun "var protektor da foreningen startede langt tilbage", og hun har bedt mig om at gøre opmærksom på, at hun ikke er det længere.

57 kommentarer:

  1. Mavesurt, bittert, ekstremt fjendtligt instillet overfor det modsatte køn?
    Jeg kan ikke forstå hvad du brokker dig over. Det lyder da som denne side, blot med kønsmæssigt omvendt fortegn.

    SvarSlet
  2. Det lyder imho som om du ikke mener at de problemer, som foreningen Far´s debattører anfører, er reelle.

    SvarSlet
  3. Nej, Ulla for får lidt pik, derfor er hun eddike vred på alle mænd i verden. Det er skammeligt!

    X-Ray

    SvarSlet
  4. Hvor er det typisk. Så snart mænd bliver modsagt, så starter det grimme sprog! Som sædvanlig kan de ikke argumentere for deres synspunkter, men blot være sexistiske og direkte uopdragne! Mænd har ingen selverkendelse. Hvor er det bare ynkeligt, at det eneste I kan, er bruge grimt sprog.

    Foreningen Far har på deres debatside en ualmindelig ubehagelig tone, hvor de forsmåede skilsmissefædre, der frekventere den, kalder deres tidligere kone/samlever for x-ko, kælling, so osv. Det er altså deres børns mor, de taler om! Så er det ligesom på plads.

    Desuden bliver enhver fornuftig stemme overfaldet på samme vis som vi ser i de ovenstående indlæg. Og samtidig postulerer de samme mænd, at de er samarbejdsvillige, fornuftige, hæderlige osv.

    Læs blot debatten. Min kære pige, du vil blive chokeret! F.eks en far, der har et psykisk handicappet barn til udredning. Men barnet fejler efter hans mening ingenting. Det er blot hans x-ko!, der er en dårlig mor. Nu bliver børn altså ikke udredt for psykiske handicaps, hvis der ikke er noget i vejen. Så det stakkel barn er altså udsat for det største omsorgssvigt, nogen kan begå. Så hvem er der lige noget i vejen med her? Og hans stakkels barn skal naturligvis stadig tvinges til samvær.

    Stop dog den sexistiske, totalt idiotiske debattone. Vis dog, at man tager fejl, når man har den opfattelse at Foreningen Far er døvblinde over for barnets bedste. Hvilket fornuftsmenneske vil dog tage det tidligere indlæg alvorligt i en debat. I bære jo selv til ved bålet med jeres hetz. Og derfor viser I lige præcis, at I ikke er det bedste for barnet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad når det er omvendt og det er moderen der har barnet til udredninh og faderen benægter enhver form for diagnose hvad er den far så for en far

      Slet
    2. "Mænd har ingen selverkendelse". Hvad lægger du til grund for dén efter min mening stærkt generaliserende påstand?

      Slet
  5. Kære Ulla.

    Ja, så viste Foreningen Far deres sande ansigt! Bare de politikere, der uigennemtænkt har været medløbere på Lars Barfods knæfald for omtalte forening var tvangsindlagt til at se denne blog.

    Derfor mener jeg stadig, at det er meget vigtigt at skrive til politikerne om problemerne med lovforslaget. Man kan jo netop gøre opmærksom på, at fædre ofte har svært ved at holde en ordentlig tone over for deres børns mor. Det er en del af samværsforældrens chikane mod bopælsforældren. Og det bør have meget større vægt i fremtiden.

    Tag du bare de grimme indlæg roligt. De skal ikke forhindre, at nogen siger sandheden.

    Mor til 2

    SvarSlet
  6. Må som skilt far til 2 og ven til adskillige fraskilte fædre, samt i kraft af min profession som socialrådgiver, gøre opmærksom på, at problemet ikke ligger i at mænd, som nogen påstår, er usamarbejdsvillige og ikke kan "tale pænt". Ullas pointer kan jeg kun tage som udtryk for min generelle erfaring: at kvinder regner sig som automatisk bedre forældre end mænd, og at deres argumenter automatisk i kraft af den hidtidige lovgivning har haft større vægt. Ullas argumenter bringer os ikke nærmere reel ligestilling, og at hun fremhæver foreningen Far som et gustent eksempel gør ikke alle fædre til usamarbejdsvillige andenrangs mennesker. Kvinder har nærmest automatisk haft retten på deres side, og der er ikke få tilfælde af gode og anstændige mænd, der er blevet tromlet ned af kvinder, som var blottet for forældreevner. Kvinderne har tromlet mændene, simpelthen fordi de har kunnet. Hvis kvinden har nægtet at samarbejde, så har hun kunnet det uden videre ado. Men hvis en mand har nægtet det, uha, så har fanden været løs. Undskyld, men jeg går ind for ligestilling. Det får vi ikke før kvinder generelt indser, at mænd har krav på præcis de samme rettigheder som de selv.
    Det kan være du ikke tror det, Ulla, men der går godt nok mange hysteriske hejrer rundt og gør hvad de kan for at udøve magt og kontrol over deres tidligere mænd igennem børnene.
    -Teddy.

    SvarSlet
  7. .sfw: Nej, jeg er nok skeptisk over for de her påstande om, at myndighederne behandler mænd enormt uretfærdigt. Fædre vinder 2 ud af 10 forældremyndighedssager, har jeg læst, og det synes jeg lyder rimeligt. Jeg tror ikke, at det er en fejl, det er en konsekvens af mænds og kvinders livsførelse. Det er ok.

    Hvad samvær angår, så har 9 ud af 10 børn samvær. Af de børn, som ikke har samvær, skyldes det for halvdelens vedkommende, at samværsforælderen ikke ønsker det. For en anden stor gruppes vedkommende skyldes det geografisk afstand. Og endelig er der så en lille flok mænd, som ikke må få samvær, fordi der er problemer med omsorgssvigt, vold og vilde konflikter - eller fordi barnet ganske enkelt ikke vil. Eller en blanding. Som jeg ser verden, så er langt de fleste fædre gode fædre. Men der er altså en lille flok af mænd i verden, der nok er lidt mere voldelige, aggressive, kriminelle og umulige end de selv synes. Og dem skal vi beskytte mor og barn imod. Der findes jo krisecentre. Det er virkeligt. Jesper Jensen fra Berlingske forleden havde snuppet sin datter ud af barnevognen og var kørt med hende. For et øjeblik siden så jeg en rekonstruktion i fjernsynet, hvor betjente stormede en lejlighed, hvor en galning klagede over, at han ikke måtte se sine børn, mens han skød efter politiet. Der findes mere end bare et par stykker derude; bindegale mænd, der ikke ejer selvkritik, og som behandler kvinder og børn forfærdeligt. Jeg er klokkeklar på det standpunkt, at alle gode fædre skal have lov at være sammen med deres børn. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste kvinde, jeg kender, der kunne finde på at nægte faderen den ret. Og hallo: forestil jer lige at være alene med børneflokken 24 timer i døgnet, 365 dage om året? Det gør man ikke, medmindre man frygter, at der kan ske noget med barnet - eller fordi barnet er ubærlig ked af at skulle afsted. Det er ikke bare pis, det der med at mødre passer på deres børn. Der er situationer, hvor farmand må ud af billedet.

    Tænk, hvis man kunne få nogle tal, nogle pålidelige tal denne gang: hvor mange fædre holdes uretfærdigt væk fra deres børn, vel at mærke selvom børnene gerne vil se dem? Ifølge SFI er det stort set ingen. Hvorfor har vi så lavet en lov, der tolker enhver bopælsforælders bekymring som samværschikane og straffer det med de værste straffe, man kan komme på. Væk er al beskyttelse af bopælsfamilen. Der er ikke længere noget, der hedder, at det er bedst for alle parter, at samværsforælderen bare ligesom forsvinder. Hvis samværsforælderen er en idiot, har familien nu en idiot på slæb for evig.

    Selvfølgelig tror jeg ikke på, at hele vores system behandler fædre urimeligt. Hånden på hjertet, selvkritik er ikke altid mænds store force. Jeg er sikker på, at de selv tror på, hvad de siger, når de siger, at de er superpædagoger og superhusfædre. Jeg er bare bange for, at deres selvbillede ikke altid svarer helt til realitererne. Og så vil man jo løbe ind i mange skuffelser, fx når moderen får forældremyndigheden. At man ligefrem mister samværet, det hører til sjældenhederne.

    Jeg synes, at de er nogle fjolser. Havde den konservative familieordfører Per Ørum forestillet sig, at han skulle have fælles forældremyndighed over de børn, som konen passer hjemme i Herning, mens han fjaser rundt på Christiansborg med sin nye kone fra Venstres folketingsgruppe? Og at hans eks som udgangspunkt skal betale halvdelen af transporten? Og at hun ikke kan flytte uden at sagen kan tages op igen? Og hvordan sikrer vi os mod protester, jo vi siger bare, at hun mister børnene, hvis der er for meget brok.

    SvarSlet
  8. Teddy: Jo, der går hejrer rundt, det er stensikkert. Men de kan ikke forhindre far i at få samvær. Der skal mere til.

    Hvad er det så, der er så uretfærdigt? At de får forældremyndigheden?

    Jamen, se på dem. Kvinder tager barsel, deltid, elendige "jobs", de tager orlov, de er arbejdsløse, de går på barsel i årevis. De læser boligmagasiner og børneblade, de køber børnepsykologisk litteratur, går til læge, tandlæge, i mødregrupper, holder børnesygedage, de sidder og diskuterer børn, børn og atter børn i millioner af indlæg på netdoktor.dk.

    Det er så velfortjent, at de får de børn. For de går sådan op i dem i hvert et øjeblik i deres liv.

    I de familier, hvor det er manden, der tager hovedansvaret for børnene, får han også børnene i en skilsmisse.

    Det ved Foreningen far faktisk godt. Derfor vil de slet ikke bedømmes, de vil ikke have en "vinder". De vil have kvotefordeling, så enhver (læs: dem selv) får fælles forældremyndighed kvit og frit, uanset deres indsats som forælder. Og det kalder de så "forældre skal kunne samarbejde".

    SvarSlet
  9. "Som jeg ser verden, så er langt de fleste fædre gode fædre. Men der er altså en lille flok af mænd i verden, der nok er lidt mere voldelige, aggressive, kriminelle og umulige end de selv synes."

    Som jeg ser verden, så er langt de fleste mødre gode mødre. Men der er altså en lille flok af kvinder i verden, der nok er lidt mere kontrolsyge, aggressive, bedrevidende, arrogante og umulige end de selv synes.
    Skal de gode fædre lide under regler, der tilgodeser moderen, blot for at ramme et potentielt mindretal, eller hvor vil du hen? Det svarer jo til, at kende fædre en bloc skyldige fra starten, og kun lade retsforhandligerne handle om hvor hård straffen skal være.
    Eller er du blot kørt fast i en rille, hvori det gentages, at kvinder bare pr definition VED alt om mænd, og at det kvinder ved pr definition er rigtigt?

    "Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste kvinde, jeg kender, der kunne finde på at nægte faderen den ret."

    Men dét kan JEG. Kender til groteske tilfælde, hvor intet af hvad faderen og børnene (4 stk) har sagt er blevet tillagt vægt, og hvor moderen har kunnet gøre hvad hun ville - in effect kontrollere hans økonomiske liv, til børnene bliver voksne hos hende. Disse børn har nu en idiot - deres mor - på slæb, mens de stort set aldrig ser deres far.
    Det er ikke bare pis, det der med, at fædre passer på deres børn. Der er situationer, hvor mor må ud af billedet.

    "Selvfølgelig tror jeg ikke på, at hele vores system behandler fædre urimeligt. Hånden på hjertet, selvkritik er ikke altid mænds store force. Jeg er sikker på, at de selv tror på, hvad de siger, når de siger, at de er superpædagoger og superhusfædre. Jeg er bare bange for, at deres selvbillede ikke altid svarer helt til realitererne. Og så vil man jo løbe ind i mange skuffelser, fx når moderen får forældremyndigheden. At man ligefrem mister samværet, det hører til sjældenhederne."

    Hvor får du sådant sludder fra? Skulle kvinder alene fordi de ikke har en mørbrad mellem benene være i stand til bedre at kunne vurdere sig selv? Sludder og vrøvl og gamle aviser fra nederste skuffe. Det må du kunne gøre bedre. Som minimum må du kunne underbygge påstanden med blot en smule fornuft; det går ikke an at dømme halvdelen af menneskeheden på mørbradens tilstedeværelse, blot fordi du synes det ser sådan ud.

    Iøvrigt er din påstand om foreningen Fars støtte til bortførelser ikke korrekt. Disse hændelser fandt sted 7 år før den nuværende forening blev stiftet.

    SvarSlet
  10. Generaliserer jeg? Nej, men kvinder vinder 8 ud af 10 sager, og jeg fortæller dig hvorfor. Du derimod mener at vide, at en masse dommere tager helt fejl, når de vælger den bedst egnede forælder. For det er det, de gør. I sager om forældremyndighed og samvær er der ikke noget, der favoriserer moderen, bortfra fra når der er helt små børn involveret.

    Jeg kunne da ikke drømme om tilsvarende at beskylde erhvervslivet for at diskriminere kvinder. Det er helt klart for mig, at det er kvinders egne valg, der holder dem ude af chefgangen.

    Tilsvarende må mænd se i øjnene, at deres valg har konsekvenser. I stedet for at lave en lov, der baserer sig på offerfantasier og giver gratis nåde til alle uanset indsats som forælder.

    Der var én ovenfor, der skrev om at fremme ligestilling. Det gør man jo ved at belønne god forældreadfærd. Den strategi er nu droppet.

    Du nævner en sag - men er du uvildig i den sag? Og hvordan kan det gå så galt, at han nærmest ikke ser børnene mere?

    SvarSlet
  11. Og den med, at hun kontrollerer hans økonomiske liv? Mener du, at han betaler børnebidrag? Vil du afskaffe børnebidrag?

    SvarSlet
  12. "I sager om forældremyndighed og samvær er der ikke noget, der favoriserer moderen, bortfra fra når der er helt små børn involveret."

    Du tager fejl. Du går ud fra at afgørelsen altid er rigtig. Men det er den ikke, og du ville vide det, hvis du for en stund lagde din "mænd-tror-bare-de-er-"attitude væk for en stund. At kvinder får 8 ud af 10 afgørelser viser kun at loven har favoriseret kvinder, ikke at vurderingerne udfra samme har været i overensstemmelse med faderens egenskaber.

    "Du nævner en sag - men er du uvildig i den sag? Og hvordan kan det gå så galt, at han nærmest ikke ser børnene mere?"

    Så ganske uvildig. Det kan gå så galt, fordi moderen har forlangt samt fået fuld forældremyndighed med alle de økonomiske bidrag hun har kunnet finde i paragrafferne. Han skal altså bløde temmelig mange meget store sedler hver måned, og det kan han ikke tjene nok til i Danmark. Ergo arbejder han på lempelige vilkår i Grønland med de særlige beskatninger der følger. Følgelig ser han ikke børnene - medmindre han betaler deres rejseudgifter, for det siger moderen, og dermed også forvaltningen, at han skal.
    Iøvrigt var der ikke nogen særlig grund hun behøvede at anføre for at få hele forældremyndigheden. Hun fik den bare på forlangende.

    Alt på trods af at han gjorde alle de ting han som god far skulle gøre i ægteskabet. Tjente penge, købte ind, gjorde rent, lavede mad, legede med børnene, holdt op med at ryge, været ædru hele tiden, aldrig slået nogen. Osv. Men det var bare ikke nok, og noget siger mig at du heller aldrig ville finde hans indsats god nok, eftersom det forekommer mig, at du mener at kvinder fra naturens hånd véd hvad "godt nok" er.
    Kvinder må se i øjnene, at deres valg har konsekvenser. Når de spreder ben for en mand, så inviterer de ham altså selv indenfor. Kommer der børn ud af det, så kan jeg for min død ikke se, at kvinden skulle have noget fortrin - hvilket hun hidtil har haft.

    SvarSlet
  13. Det var godt, at børnene ikke endte hos en mand, der kunne finde på at tage til Grønland, hvor han ikke kan se børnene. Hvis jeg var i samme situation, ville jeg lade mig ansætte til 5 kr. i ugen som tjenestepige hos min mand, om jeg så skulle bo nede i kælderen. Jeg kunne ikke drømme om at forlade mine børn. Jeg skulle nok finde en anden løsning.

    Den laveste sats for børnebidrag er ca. 1000 kr pr. barn pr. måned. Beløbet kan trækkes fra i skat. Og selv bistandsklienter bliver skilt uden at det driver dem ud af landet. Hun har ikke jaget ham til grønland.

    SvarSlet
  14. Jeg glemte noget. Du skriver:

    "At kvinder får 8 ud af 10 afgørelser viser kun at loven har favoriseret kvinder, ikke at vurderingerne udfra samme har været i overensstemmelse med faderens egenskaber."

    Hvor ved du det fra?

    SvarSlet
  15. Hvor jeg véd det fra? Samme sted som du véd alt det du påstår at vide om mænd, fristes jeg til at sige.

    Men min indvending er ikke et spørgsmål om viden, men om simpel logik, idet - som jeg sagde - du går ud fra at alle afgørelser er rigtige. Og når du haler statistikken frem, så er det en ganske berettiget observation, at antallet af afgørelser ikke viser noget om grundlaget, selvom du jo så altså går ud fra at grundlaget altid er i orden.

    Vedr sagen ovenfor, hvor grundlaget så åbenlyst ikke er i orden, kan jeg i min forudseenhed tilføje, at min viden herom stammer fra kvinden, og ikke manden, thi med ham har jeg aldrig drøftet sagens detaljer, udover at han har bekræftet sin økonomiske situation., og dermed bekræftet hvad jeg allerede vidste fra kvinden.

    Jeg har fået oplyst, at han skal betale den højeste sats hver måned. Der hører vist osse et hustrubidrag med til det. Temmelig mange penge - men han må jo bare tage konsekvensen af sit valg, ikke sandt, og finde sig i at kvinden lægger så mange hindringer i vejen for ham som muligt.

    "Det var godt, at børnene ikke endte hos en mand, der kunne finde på at tage til Grønland, hvor han ikke kan se børnene."

    Ja, tak, og i stedet er de endt hos en mor, der nu har bevågenhed fra forvaltningens familieafdeling, fordi hun ikke evner af opfylde deres behov. Den ældste pige er massivt overvægtig og socialt handicappet, mens de to næste løbende sendes til forskellige aflastningsfamilier. Havde det ikke været bedre, at hun ikke havde forlangt det hele - og det var det hun gjorde og fik uden besvær - således at faderen kunne hjælpe til? Men nej. Det ønskede moderen ikke, og således blev det. Manden er herefter henvist til gældsslaveri, mens børnene, hvor de kunne have haft en far indenfor rækkevidde, skal trækkes med diverse plejefamilier.

    "Hvis jeg var i samme situation, ville jeg lade mig ansætte til 5 kr. i ugen som tjenestepige hos min mand, om jeg så skulle bo nede i kælderen. Jeg kunne ikke drømme om at forlade mine børn."

    Nå, ikke. Men nogen gange er der ikke noget valg. Prøv det selv med udsigt til at skulle betale så stort et beløb hver måned i 8 år til een der uden videre har fået medhold i alt, og du i intet. Så skal vi se på din vilje til at ofre dig.

    SvarSlet
  16. Hvis han skal betale højeste sats, så er han en rig mand.

    Højeste sats (11667 kr. i måneden for 3 børn) skal man betale, hvis man tjener mellem 1,4 og 1,6 milloner om året. For 4 børn står der bare "skøn".

    Systemet er jo, at bidraget er fastsat efter hvad man tjener. Det er ikke sådan, at man er nødt til at tjene så meget, at man kan betale et forud fastsat bidrag.

    SvarSlet
  17. Han fik fastsat noget han ikke kunne betale med nogen dansk løn indenfor sit fag eller uddannelse, det står fast. Derfor Grønlandsløsningen. Hvad skønnet i kroner og øre beløber sig til ved jeg ikke præcist, da jeg ikke har set selvsamme skøn. Jeg mindes svagt en beløbsstørrelse i 5000-kronersklassen, men kan ikke sige om det er korrekt. Ihvertfald var det nok til at kvinden ikke behøvede at finde et arbejde, men kunne nøjes med fortsat at få dagpenge (hendes ordvalg).

    Men lad os bare stoppe debatten her: Det er jo ganske tydeligt at du hverken reagerer på sagens himmelråbende sindssyge, kvindens urimelighed eller noget substantielt af hvad jeg har fremført, og tilsyneladende hellere vil kritisere ham og de dispositioner hun har tvunget ham ud i, fordi hun ganske enkelt kunne - - og din ulyst til at se med sympati på manden skyldes formentlig alene at han har en mørbrad hængende mellem sine ben.

    Hånden på hjertet, selvkritik er ikke altid kvinders store force. Jeg er sikker på, at de selv tror på, hvad de siger, når de siger, at de er superpædagoger og superhusmødre. Jeg er bare bange for, at deres selvbillede ikke altid svarer helt til realitererne.

    Men jeg går altså stadig ind for ligestilling.

    SvarSlet
  18. Jo, jeg har sympati for ham. Jeg spørger også for at få fakta på plads.

    Han er først og fremmest utilfreds med børnebidraget. Er taksterne for høje? Det ved jeg ikke. Og det har intet med den nye lov at gøre. Der er ingen snak om at ændre i taksterne.

    Så siger han, at konen har jaget ham ud af landet. Den køber jeg ikke. Man kunne med lige så god ret sige, at han har svigtet hende, efterladt hende i Danmark med eneansvaret for fire børn. Det er da en kæmpebrøler. Jeg synes måske ikke, at det er så mærkeligt, at hun skal have aflastning.

    Så er der samværet. Jeg mener ganske enkelt ikke, at han kan være bekendt ikke at blive og have samvær med de børn. Velfærdsstaten er ligesom Vorherre, den giver ikke folk byrder, der er tungere end de kan klare. Selvfølgelig kunne han være blevet i landet.

    JFA vil sikkert sige, at de kunne lade være med at blive skilt. Det har han vel lidt ret i. Der er ingen lykkelig udgang.

    Hvis alfa og omega er at redde manden fra børnebidraget, så kunne de med den nye lov have fået deleordning. Så skulle ingen af dem betale børnebidrag. Så kunne de fire børn besøge moderen på klubværelse hver anden uge og leve af vandgrød dér i 7 dage og så hen til far i 7 dage. Er det løsningen? Eftersom han alt andet lige har svigtet sine børn i årevis (hvor nødvendig den beslutning end kan have forekommet ham), så vil han dog næppe få sådan en deleordning.

    Hvad kan han ellers få ud af den nye lov? Han kan få samvær, men det kunne han også før. Han kan få fælles forældremyndighed. Så kan han sidde på Grønland og have indflydelse på sagen, hvis børnene finder på at skifte navn, religion, skole og den slags. For min skyld gerne, men ser man nøgternt på det, så er det ikke noget, som hverken børn eller far kan have meget ud af. endelig kan han med den nye lov forsøge at få konen til at betale halvdelen af rejseudgiften til Grønland. Han vil dog nok få nej.

    Jeg kan ikke rigtigt se, at den nye lov skulle løse problemerne uden at skabe en masse nye.

    Mit forslag: man skulle have ladet ham slippe for hustrubidraget - den går ikke i dag - og så skulle han være blevet i danmark og have haft stabilt samvær med børnene - og betalt de normale 1000 kr. pr. barn pr. måned, som så kan trækkes fra i skat. Ialt 2000 pr. måned. Det er ok.

    SvarSlet
  19. "Så siger han, at konen har jaget ham ud af landet. Den køber jeg ikke. Man kunne med lige så god ret sige, at han har svigtet hende, efterladt hende i Danmark med eneansvaret for fire børn. Det er da en kæmpebrøler. Jeg synes måske ikke, at det er så mærkeligt, at hun skal have aflastning."

    Du ved ikke hvad du taler om. Situationen er opstået, fordi hun forlangte det hele uden grund - det har jeg allerede sagt. Han ønskede samarbejde fra starten, og det gjorde hun ikke. Det er blevet pointeret mere end een gang. Men nu laster du ham, fordi han er blveet tvunget til det han nu engang er, mens du er åh-så-forstående overfor en talentløs kontrol-og magtsyg kvinde, der ikke har begreb om børns ve og vel. Jeg fatter ikke din vilje til at holde hånden over hende, mens han gøres til skurk. Selvom det er tydeligt at han gjorde alt for at få det til at fungere, og hun gjorde alt for at sabotere. Det må have været een som dig, der traf de endelige afgørelser i sin tid, siden han i den grad kunne blive tromlet af moderen med forvaltningens velsignelse.

    Endelig vil jeg gerne have præcise svar på de spørgsmål jeg har rejst:

    1) Hvorfra ved du at mænd ikke er selvkritiske?

    2) Hvorfra ved du at sagernes grundlag altid har været i orden, og at afgørelsen har været retfærdig?

    3)Hvad ville du selv have gjort som mor til fire børn overfor en far der ikke havde samarbejdet men tværtom saboteret, og havde fået sin fuldstændige vilje alligevel, mens du bare havde at betale de næste otte år?

    4) Hvad har du at sige om din fejlagtige kritik af Foreningen Fars påståede støtte til bortførelser?

    SvarSlet
  20. "Så siger han, at konen har jaget ham ud af landet. "

    Endnu en ting, hvor du ikke hørte efter. Det er KONEN der har fortalt mig dette - ikke ham. Hun har INDRØMMET overfor mig, at hun har gjort hvad hun kunne, for at få ham væk. Og det er lykkedes. Og forvaltningen har hun kunnet få med på krogen. Capice?

    SvarSlet
  21. Læs her, hvordan Søren Sylvest, medlem af Foreningen Fars hovedbestyrelse fortæller om Foreningens dramatiske start. Foreningen far blev splittet pga. interne stridigheder, men genstartet i 1977:

    "Danske fædre fik samkvem ved at bortføre deres børn
    25 ÅR: Foreningen Far har en dramatisk historie, nu kan den fejre jubilæum

    Af Jørgen Bollerup Hansen

    ÅRHUS: Søren Sylvest, der bor i Århus´ midtby, har hver uge tre-fire telefonopkald fra fædre, der er fortvivlede over, at de ikke kan få det lovlige samkvem med deres børn, fordi moren sætter sig på tværs.

    Der er også dem, der ringer, fordi de ikke kan forstå, hvorfor mænd stadig kommer i anden række, når det gælder deres børn - og i 2002 må affinde sig med, at mødre stadig opfattes af samfundet som dem, det er tryggest at overlade forældreansvaret til.

    Sidst i 1960´erne var der dog andre boller på suppen.

    Da opstod der en forening af mænd, der kaldte sig Foreningen Far, som blev berygtet for at bortføre børn.

    Grundlæggeren, Kuno Christiansen, fik anledningen til at danne foreningen en dag i juni 1969, da han som sædvanlig efter en dags arbejde som låsesmed kom hjem til lejligheden, og fandt ud af, at dørlåsen var udskiftet. Fra den dag var han udelukket fra at se sin datter.

    Forholdet til pigens mor var papirløst. Derfor havde han ingen samværsret med sit barn. Den ret gjaldt kun forældre, der havde været gift.

    Situationen blev ikke bedre af, at han sprængte entrédøren. Indenfor stod hans ejendele midt på gulvet. Barnets mor og Kuno Christiansens svigerfar sad i lejligheden og overværede hans usædvanlige entré.

    "Tag dine ting for forsvind", lød beskeden. "Hvor er min datter," råbte han. "Hende vil du ikke se mere til," lød det uvenlige svar.

    Herefter fulgte der en tumult, der sluttede med at politiet satte ham på gaden som uønsket. Lejligheden stod i barnets mors navn.

    Speciale: Bortførelser
    Ud af hans personlige kamp voksede en bevægelse, og på Fars Dag 5. juni 1970 stiftedes Foreningen Far.

    Foreningen havde en meget omtumlet historie og kom meget i medierne, fordi medlemmerne organiserede bortførelser af børn, blandt andet til udlandet.

    Det var en meget drastisk metode, som nogle fædre i brudte forhold brugte, for at de overhovedet kunne være sammen med deres børn. Men også for at skabe medieomtale.

    For at markere situationen, bekendtgjorde 75 fædre, at de ville bortføre deres børn. men truslen om massebortførelser fik mange mødre til at gå under jorden med barnet, før faren nåede frem, fortæller Kuno Christiansen.

    En af de mødre, der gik undr jorden, var hans egen ekssamlever. Han eftersøgte hendes opholdssted, men måtte give op.

    Trods bortførelserne fik foreningen bred støtte i kravet om ligeret, både fra rødstrømperne og Dansk Kvindesamfund. På få år fik foreningen 14.000 medlemmer, heraf flere kvinder.

    Med falske pas
    I realiteten blev der kun bortført 12 børn. Men fra 1972 var børnebortførelser en meget væsentlig del af foreningen.

    Bortførelser af børn til udlandet krævede falske pas med barnets navn i. Det skete med bistand fra fædre, der havde deres børn indskrevet i deres pas. De stillede sig til rådighed, når en far skulle flygte. Manden med passet købte for eksempel to billetter og tog det bortførte barn med u i lufthavnens transithal. Den rigtige far købte en billet til Stockholm, og i transithallen byttede de to mænd simpelthen billetter.

    - Var faren til det bortførte barn allerede efterlyst, lod aktionsgruppen et kvindeligt medlem af Foreningen Far bringe barnet ud af landet, blandt andet til Italien.

    - Foreningen udfoldede megen snilde. For eksempel havde foreningen blandt sine mandlige medlemmer nogle flotte fyre, der charmerede sig ind hos de enlige mødre, der ikke ville give fædrene samkvem med deres børn. På basis af det, kunne der planlægges en bortførelse, fortæller Kuno Christiansen.

    - Jeg oplevede de ting fra sidelinien, fortæller Søren Sylvest.

    - Jeg var med i ungdomsforeningen under Dansk Kvindesamfund, hvor der både var mænd og kvinder som medlemmer. Jeg var politisk interesseret i den ny kønsrolledebat. Det handlede om at lave en bedre verden. Dengang var begrebet kønsroller nyt.

    Foreningen bliver splittet
    Fra sidelinien - da var han senere gået ind i Mandebevægelsen - var han også vidne til, at Foreningen Far faldt fra hinanden. Der opstod to fløje. En fløj, der var imod børnebortførelsen, og en der var for.

    - Jeg syntes, det var rimeligt, at fædre har kontakt til deres børn, det synes jeg stadig. Nogle måtte så gå under jorden, for at det kunne lade sig gøre. Men det var også en speciel tid. Mange aktionsformer lå lige på kanten af det lovlige. Det var sådan, man fik medieomtale. Og der var stor forståelse for Foreningen Far, siger Søren Sylvest.

    Foreningen fik derfor heller ikke lov til at dø. Efter nogle få år, hvor foreningen var forsvundet fra overfladen, blev den genstartet.

    Det skete 24. september 1977 i Åbyhøj - for nøjagtig 25 år siden på tirsdag".

    www.alanuis.dk

    SvarSlet
  22. Jeg gider ikke debattere emnet mere. Du svarede ikke på mine direkte spørgsmål, og så kan vi da slet ikke tale sammen.

    End of discussion.

    SvarSlet
  23. Mere præcis adresse:
    http://www.alanius.dk/samv/udklip/k209-22a.php

    Om manden eller konen eller begge to er et par idioter, det kan vi ikke afgøre her. Du kan ikke ved at gentage dig selv forsikre mig om, at myndighederne har taget helt fejl her. Man må formode, at de har kigget på sagen og truffet en beslutning. Hun kan kommentere sagen som hun vil. hun kan sidde og storskryde uklædeligt, men bottom line er jo, at han bare betaler det børnebidrag, som svarer til hans løn. Hun har ikke lavet reglerne og fastsat taksterne. Hvis du vil ændre noget, så skal du ændre på taksterne eller lovgivningen. Men hvordan? Hvad vil du gøre andeledes? Det er ikke nok bare at kalde hende en idiot, det tror jeg såmænd gerne på, at hun er.

    Men giv mig et konkret alternativ. Hvis du ønsker bedre vurderinger af forældreevnen og mere lydhørhed over for børnene mhp. at finde deres rette bopæl, så er vi helt enige (men Foreningen far er imod netop dette - hvorfor mon?). Min indstilling er, at den bedst egnede forælder skal have børnene boende uanset køn. Jeg er ikke bange for selv de allergrundigste undersøgelser og jeg mener, at barnets opfattelse skal have afgørende vægt. Dette forslag går den modsatte vej, fordi forældreindsatsen bliver gjort ligegyldig.

    SvarSlet
  24. Hov, jeg slettede det indlæg, du svarede på for at rette i det. Nu er der kuk i rækkefølgen.

    Men ok. Vi er vist også ved at være igennem.

    Det lange interview var et svar på spørgsmål 4.

    SvarSlet
  25. @sfw

    Jeg synes da det er dig der skylder noget underbyggende dokumentation for dine løsagtige påstande om kvinders vold.

    SvarSlet
  26. "dokumentation for dine løsagtige påstande om kvinders vold."

    Har jeg ikke påstået noget om. Du kan jo passende i samme åndedrag afkræve Ulla en forklaring på hvorfra hun véd hvordan mænd er.

    SvarSlet
  27. Du har da ret, sfw, jeg ved ikke, hvordan alle mænd er. Jeg siger bare, at det er en mistænkelig strategi, hvis man argumenterer for, at alle andre tager fejl og at der er onde sammensværgelser imod én. Så bør der være en klokke, der ringer.

    SvarSlet
  28. @sfw

    Man er nødt til at generaliserer lidt hvis man vil lave videnskab. Hvordan vil du ellers gøre? Jeg synes hun har forklaret ret godt, hvordan virkeligheden er. Jeg har ikke noget imod mænd og jeg har ikke specialt dårlige erfaringer med dem, men faktum er, at mænd er dårligere forældre end kvinder, sådan har det altid været.

    @Ulla

    Vi er helt enige på dette punkt, men jeg vil i samme moment sige at for mig er du selv medlem af Foreningen Far, når det gælder en vis anden debat. En lille lukket kreds, der bekræfter hinanden i, at de andre er onde og at de konspirerer.

    SvarSlet
  29. Effie, jeg er ikke enig med dig i, at mænd nødvendigvis er dårligere forældre end kvinder. Det er meget forskelligt, og man må træffe afgørelsen så samvittighedsfuldt som muligt fra familie til familie. Ikke med udgangspunkt i abstrakte ligestillingsidealer, men med udgangspunkt i, hvordan familien har levet hidtil.

    SvarSlet
  30. "Jeg siger bare, at det er en mistænkelig strategi, hvis man argumenterer for, at alle andre tager fejl og at der er onde sammensværgelser imod én. Så bør der være en klokke, der ringer."

    Og jeg siger bare at det må være en mistænkelig strategi at ytre følgende udokumenterede generaliserende bavl, der, dersom du skiftede "mænd" ud med "neger", afslører kvaliteten af både påstand og tankegang bag:

    "Hånden på hjertet, selvkritik er ikke altid mænds store force. Jeg er sikker på, at de selv tror på, hvad de siger, når de siger, at de er superpædagoger og superhusfædre. Jeg er bare bange for, at deres selvbillede ikke altid svarer helt til realitererne."

    Både du og Effie er tilsyneladende enige om een ting, nemlig at kvinder bare er bedre og véd bedre.

    SvarSlet
  31. Jeg siger ikke, at de nødvendigvis er dårligere forældre end kvinder, men at det er et erfaringsbaseret faktum, at mænd er dårligere forældre.
    Man må kigge på vores erfaringer, hvad skal vi ellers med dem?

    SvarSlet
  32. @sfw

    Ja, kvinder er bedre til noget men så er der andet som mænd er bedre til. Jeg vil godt indrømme, at mænd er bedre til mange ting men det passe og opdrage børn og tage ansvaret for deres opvækst er ikke en af dem.

    SvarSlet
  33. sfw, du skal ikke tage mit ord for det. Du skal bare se på dommene, alle de tusindvis af domme, der foreligger. Og så lade være med at påstå ud af det blå, at de nok er helt forkerte.

    Effie, jeg synes ikke, at vi skal tage islamdebatten op her. Men nej, jeg bryder mig ikke om islam.

    SvarSlet
  34. "Og så lade være med at påstå ud af det blå, at de nok er helt forkerte."

    Har jeg heller ikke påstået de er. Hvornår begynder du at læse det jeg skriver? Jeg har derimod argumenteret for at der finder forkerte afgørelser sted, og du det modsatte. Som jeg har sagt: Antallet af afgørelser beviser ingenting omkring grundlaget.

    Du kan iøvrigt ligevis undlade ud af det blå at påstå noget om mænds evner til selvkritik.

    SvarSlet
  35. Jeg tror, at vi er kørt i en uheldig rille her, sfw. Der kan ikke være mange andre tilbage på linien mere :-).

    Ørh... Altså du vil bare have ret i, at der nok er sket enkelte fejl? Det får du ret i.

    SvarSlet
  36. Det er rigtigt at kvinder historisk set har været bedre til at give børn fysisk omsorg, men opdragelse består jo også af et åndeligt element.

    Her har historien jo vist at manden er kvinden langt overlegen, idet mænd har stået for stort set alt kulturel og teknisk fremskridt, ikke engang BH'en eller sminken er skabt i en kvindehjerne.

    Det er derfor pinedød nødvendigt for vores kultur at mænd får mulighed for at påvirke børns opdragelse, så det hele ikke ender i sladder og pladder.

    SvarSlet
  37. hvor det komisk at høre ulla affærdige en diskussion med at eftersom retten oftest giver kvinden ret, så må der jo være en god grund til det.

    Det er da mageløst så konservative feminister pludselig er blevet på nogle områder:)

    SvarSlet
  38. Jeg synes bare at man altid skulle give kvinder forældremyndigheden. Det er både tids og resurcekrævende at skulle finde ud af hvem den bedst egnede forældre er. Det er meget nemmere bare at kigge på hvilket køn folk er,I de fleste tilfælde ihvertfald :-)

    Man kunne alternativt konsekvent give den til mændende, det er egentlig ligegyldigt. Pointen er, at så ved vi hvad vi har med at gøre og vi slipper for en masse ævl og kævl.

    Hvis forældren der har forældremyndigheden udelukker den anden fra samvær, bør tvungne børnepenge selvfølgelig ikke komme på tale.

    Parntervalg er et personligt ansvar. At mennesker udviser så dårlig dommekraft i deres partner valg, at de ender med en medforældre de ikke engang vil lade se deres fælles barn, siger altså en hel del om sådan et menneske. De latterlige eksempler hvor den ene part er så god så god og den anden så super forfærdelig, dækker sandsynligvis over en virkelighed med 2 ca lige dysfunktionelle mennesker.

    Helt enkle regler, der ikke gør de mennesker endnu mere ynkelige end de i forvejen er, må være klart at foretrække.

    F.eks:

    Moderen for altid forældremyndigheden.

    Ingen samværsret = Ingen børnepenge.

    Slut prut finale, ikke mere ævl og kævl. Resten er et personligt ansvar. Medmindre man bliver voldtaget, har man jo lov til at være en smule kritisk med hvem man går i seng med.

    SvarSlet
  39. Phanarath, der siger du et par vise ord:

    "Helt enkle regler, der ikke gør de mennesker endnu mere ynkelige end de i forvejen er, må være klart at foretrække".

    SvarSlet
  40. Ved I hvad, der er ynkeligt? Mænd, der kun kender kvinder, der opdrager børn med 'sladder og pladder'. Mænd, der kun kender kvinder, der ikke kan finde ud af at agere økonomisk ansvarligt. Og som ikke tror, der findes andre slags. Få dog hovedet ud af røven! Hvordan kan I på nogen måde have undgået, i hele jeres liv, at have mødt helt almindelige kvinder? Og hvad var det, der tiltrak jer til disse forfærdelige ekskoner i første omgang, udover at de var væsentligt dummere end jer selv, og dermed ikke alene syntes I var supermænd, men også bekræftede jeres teorier om verden, mænd og kvinder? Snak om at ligge, som man har redt ..

    Marianne

    SvarSlet
  41. Glimrende bidrag fra især .sfw. Imponerende at han holdt sindsligevægten i samtalen med Ullas hygiejnebind. Også interessant at en debattrice med Ullas talent for at skrive, kan være så indskrænket at lægge den nuværende retspraksis til grund for hvordan mennesker er (som påpeget af mis andrina). En politisk debat handler bl.a. om hvordan retspraksis BØR være - hvordan den ER, har ikke nogen afgørende betydning.

    Ideen om at børnepenge følger samværdsret er ikke dum, men er altså udtryk for et økonomisk aspekt. Det er dog vigtigt for mandens muligheder for at få chance nummer 2, kvinder går i høj grad efter pengene.

    At kvinder ævler, er en kendt sag. Tag en tur i blogland: tøser sladrer om deres navle og omegn, mænd om politik eller andre interesser udenfor selvet. Når børn bliver større, er manden måske vigtigere end kvinden.

    Hvor er det trist at indskrænkede kvinder som Ulla er dem som har energi og skriveevner til at præge debatten. Ordene er dybest set en hønes kaglen.

    /Kimporator

    SvarSlet
  42. Kan komme med to eksempler:

    En bekendt af mig, så en pige i en måneds tid, men det fungerede ikke rigtigt, så de gik hvert til sit igen.

    Ca. ti måneder senere, dumpede der et brev ind fra kommunen, hvor de gjorde ham opmærksom på at han skulle betale børnebidrag. Han ringede selvfølgelig og gjorde dem opmærksom på, at det var en fejl, for han havde sgu ikke nogen børn. De oplyste så navnet på moderen, og der var noget der begyndte at dæmre.

    Han krævede at få lavet en faderskabstest, og den var så positiv. Han ser ikke barnet, da moderen har den fulde forældremyndighed, da man ikke mente, han havde nogen tilknytning til barnet (selvfølgelig ikke, han anede ikke han havde det) og skal betale børnebidrag de næste atten år.

    Andet eksempel er stort set identisk. En af mine gode venners storebror var i byen da han var en 18-19 år og endte hjemme hos en noget ældre kvinde.

    Hun var dog i det mindste anstændig nok til at opsøge ham og gøre ham opmærksom på, at hun var gravid. Samme resultat: Hun har forældremyndigheden. Han har ingen mulighed for samvær med barnet og skal betale til det, indtil det fylder atten.

    SvarSlet
  43. Det er da utroligt!

    Jeg kender flere mænd der har fået forældremyndighed, men de har da så sandelig også lagt tid og energi i deres børn... Jeg kender osse fædre der IKKE har fået forældremyndighed, hvilket de selv har meget svært ved at forstå på trods af de ikke har afholdt barselsorlov, ikke har afholdt barns sygedage, ikke har lagt større energi i børnene..

    HVIS der skal være fælles forældremyndighed burde der medfølge et krav på minimums samvær og ferie, for med de regler vi har kan den ofrælder der ikke har børnene boende , bare lade være med at afhente ved samvær på trods af aftaler, kan lade være med at holde ferie med sine børn uden at der er nogle konsekvenser.. Samvær er en ret for den forælder der ikke bor sammen med barnet, og samvær er en pligt for barnet, men det er IKKE en ret for barnet. Barnet har IKKE ret til 2 forældre.. I så tilfælde kunne samværsforlderen ikke bare udeblive fra samvær....

    Foreningen far kan gudskelov ikke helt sammenlignes med deres debatforum, som består for størstedelens vedkommende af hankøn der ikke kan debattere uden at komme med nedværdigende sexistiske kommentarer til kvinder. og undskylde selv den mest fordrukne voldelige mand med at det er kvindens skyld det hele...

    hipper

    SvarSlet
  44. citat fra foreningen far: 15-04-2007, 14:33

    Jeg var inde på denne blog:

    http://ullanoertoftthomsen.blogspot.com/2007_02_01_archive.html

    Egentlig burde man ikke spilde sin tid på nævnte side, men den er interessant ved, at ejermanden - undskyld ejerkvinden - har udført et sandt mix (og misbrug) af religiøs ophøjethed, unuancerede angreb mod hankønnet, mod andre trosretninger. Hendes blog er et sammensurium af selvmodsigelser og feministisk kampånd.

    Hjemmesiden er underholdende - men samtidigt bekymrende - at læse. Bekymrende, fordi Ulla Nørtoft Thomsen netop er eksponenten for den type kvinder, som modarbejder enhver form for nuancer og løsninger, der kunne tjene os mennesker bedre end konstant kamp og ufred.

    jeg vil være så være unuanceret og sige: Hun mangler en mand (for nu at blive i den Lone Nørgaardske retorik). Hendes drifter retter sig mod de højere himmelske magter - eller så er hun på et tidspunkt i sin tilværelse blevet forudrettet på et højere plan.

    På det folkelige plan kunne man måske kalde hende superekstrovert og bindegal...




    Bris

    Indmeldt: 05-06-2005
    Indlæg: 1354

    14-05-2007, 01:55

    Uanset hvordan man opfatter hende, tror jeg, at hun har været medvirkende til, at vi har fået en ny forældremyndighedslov.....

    så vi takker mange gange for hjælpen. hilsen jesper

    SvarSlet
  45. Ja, jeg har set det. Læser man aviser ved man, at det er standard procedure fra den kant, lutter usaglige tilsvininger og beskyldninger om det ene og det andet.

    Er det næsten værd at kommentere? "Mandehad"? "Fædrehad"? Hvad er det for noget sludder. Læs mine indlæg. Læs mit personlige "høringssvar", det rummer min samlede argumentation mod loven. Hvorfor ikke komme med noget sagligt i stedet for bare at svine folk til uden at have noget at have det i?

    Én af dem gisner om, at jeg nok aldrig har set min far, altså hvor lavt kan det blive..? Jeg har en far, må jeg så hellere sige, en fantastisk far, og en nærværende far. Mine forældre har været gift i 40 år.

    Og jeg mangler nok en mand, skriver en anden. Jeg har en mand, og vi har tre børn sammen. Vi har været sammen i 10 år.

    Alt det pladder om, at jeg hader mænd og fædre er fuldstændigt ude i skoven. Jeg har heller aldrig tænkt eller skrevet, at alle mænd skulle være dårlige fædre, - eller at de skulle være ude på at tryne ekskonen. Det er pure opspind. At jeg skulle "tilsvine alle fædre", det er helt latterligt.

    Det er loven, jeg argumenterer imod, hele vejen igennem. Sagligt, og med præcise analyser af, hvad der er konsekvenserne. Kunne Foreningen Fars anonyme debattører ikke have taget dén saglige diskussion op?

    Samtlige høringssvar fra alle relevante eksperter har i øvrigt været lige så negative over for den nye lov som jeg selv, hvad jeg også har dokumenteret. Det ér problemer i den lov.

    Jeg vil ikke gå ind i detaljerne her, men kort: Jeg forudsætter ingen af kønnene primære i min argumentation, bortset fra i én situation: når faderen bare har delt postadresse med moderen én dag i graviditeten og derefter har været ude af billedet gennem graviditet og fødsel, så mener jeg ikke, at der som udgangspunkt skal være fælles forældremyndighed. Sådan bliver det nu. En sådan mor kan ikke selv bestemme, hvad hendes barn skal hedde, eller om det skal døbes. Det står jeg ved, og jeg tror nok, at jeg her deler opfattelse med de fleste danskere. Det gør mig ikke til mandehader, og det gør ikke fædre elendige til at være forældre. Det er lavt at påstå det. Jeg mener, at far er enormt vigtig, og jeg har mange steder pointeret, at det er helt utilstedeligt at cutte forbindelsen mellem far og barn uretmæssigt. Selvfølgelig da.

    Hvad skriver de mere derinde, - at jeg ikke argumenterer... det er simpelthen helt useriøst. Det kan jeg næsten ikke forstå, de kan finde på at skrive. Jeg har diskuteret detaljeret og omhyggeligt UDEN masse vrøvl om, at mænd er voldelige og at systemet holder med mor. Meget af det er såmænd helt eksakte oplysninger om, hvad det hele helt konkret ender ud i. For pressen har jo ikke villet skrive om det. Og politikerne har ikke villet tale om det.

    Jeg har ikke lavet en "generel sortmaling" af fædre, og jeg har aldrig skrevet, at mor "altid er den bedste". Jeg har derimod indtaget det standpunkt, at man ikke uden videre kan gå ud fra, at fædre er blevet forfordelt, fordi de har fået børnene i færre tilfælde. Jeg tror på, at mændene får forældremyndigheden i de tilfælde, hvor dé er nærmest til det. Og at det ikke er så smart at kvotefordele sig ud af den skævhed, der er ved at fordele forældremyndighed og børn som manna fra himlen (læs Nozick vs. Rawls, så ved I, hvorfor dét ikke duer). Jeg er af samme årsager ikke tilhænger af kvotefordelte bestyrelsesposter og chefstillinger til kvinder. Det skulle egentlig ikke være så svært at forstå, synes jeg.

    De anonyme debattører på Foreningen Far antyder også, at jeg er en eller anden form for religiøs galning, hvis drifter "retter sig mod de højere himmelske magter". Det er også rent opspind, det er helt latterligt. Jeg er ikke religiøs. Overhovedet. "Bindegal" er jeg vist heller ikke. Monstro de overhovedet har læst, hvad jeg har skrevet, før de gik i gang med at svine mig til?

    Endelig kalder de mig feminist. Det er også standard procedure, når nogen modsiger dem i aviserne. Faktisk har kvindesagen ikke interesseret mig i flere år. De eneste indlæg, jeg overhovedet har, der tangerer det emnefelt, har været indlæggene om forældremyndighedsloven. Og her har jeg ikke haft en feministisk sagsorden. Jeg er ikke feminist - tvært imod argumenterer jeg netop for, at hvert enkelt individ bør kunne vælge sit liv i frihed, men også tage konsekvenserne af sine valg, både de positive og de negative. Derudover interesserer kønsdiskussionen mig ikke.

    Så øh... Måske skulle Foreningen Far også lige vende det med sin samvitighed, hvor meget de lader anonyme fjolser tilsvine folk, der skriver i eget navn - hvor grundløst må det være, hvor nederdrægtigt, hvor løgnagtigt, hvor usagligt...? Bare en tanke.

    SvarSlet
  46. Du ved ikke noget om det du skriver om!

    SvarSlet
  47. Jeg håber ikke du har børn selv. Med så stupide holdninger skal du har vil du da kunne ødelægge et hvert barn. Du snakker åbenbart som du har forstand til. Hvor mange skilte fædre kender du. Og hvad kender du til deres situation.
    du kender ingen kvinder som vil nægte deres børn at se deres far, hvis han er en god far. Det må være fordi du kun kender meget få skilte kvinder så. For de findes i massevis. At du er så ensidet som du er må være fordi du selv høre til kategorien. Min ekskone som jeg har en datter med, har fra dag 1 af efter skilsmissen forsøgt at nægte mig samvær nægtet kommunikation og sagt uhyrlige ting til vores datter om hendes far. Med alle midler forsøgt at ødelægge vores datter fortrolighed og nærhed med hendes far. Og jeg er en god far. Det kan du tro eller lade være. Men det siger næsten alle mine kvindelige venner og familie og selv min kvindelige venner´s kvindelige venner som oplever min datter og mig sammen, siger det samme. Så dine argumenter holder omtrent lige så meget vand som en si. Prøv dog at komme ud blandt skilte fædre og se hvordan deres side er.

    SvarSlet
  48. Kan du prøve at dokumentere ved at henvise til noget af det, jeg har skrevet, hvilke grimme holdninger, det er, jeg har?

    Det tror jeg ikke, du kan. Du kan bare skrive en masse bræk om, at jeg forhåbentlig ingen børn har, fordi jeg ville ødelægge dem. Er det sådan, du diskuterer politik og lovgivning? Fjols.

    SvarSlet
  49. Du har så sandelige ret Ulla!!! det er en flok forkældet hyle unger derinde på foreningen far...
    Da de både havde villa,volvo og vovhund og 1.9 barn og en kone derhjemme så var det ikke så interessant, men så fik konen sig en uddannelse og fik noget mere liv mellem ørene og skred også kan han ligepluselig vise interesse for sine børn..
    Hmm sjovet nok så havde nu mere travlt med at være skaffedyret og undgå alt der bare handlede om hans unger!!!
    Også sidder de fandme derinde og fortælle hinanden hvordan de bedst muligt kan udnytte den nye forfattelig forældre ansvarslov og evt. gå så vidt at moren bliver skubbede ud og han får den fulde forældre myndighed!!!
    Den giver et klart signal om at den ikke på noget som helst tidspunkt varetager børnes tav.. Farmand for for den fulde forældre myndighed og gøre hvad han kan for at holde mor væk så kan han nemlig beholde sin stolthed og ære.. skid hold i hans børn som lider af omsorgssvigt og evt. går for lud og koldt vand og begynder at blive kendt både hos politiet og de sociale myndigheder.. Nej han har beholdt sin stolthed og ære og fået sin hævn og sin eks-kone!!!
    Der burde indføres ind big brother kontrol over nybagte fædre.. jo mere de deltager i barns liv fra første dag hjemme fra hospitalet jo flere rettigheder skal de osse have i forbindelse med en skillsmisse..
    ER han en af de hyle hoveder inde fra foreningen far så skal han have samvære under overvågningen og skal på et utal af lattelig og uduelige forældre kursuser..
    Også til de fædre som skred før eller efter barnet blev født skulle straffes økonomisk og med samfunds tjeneste...

    SvarSlet
  50. Nu har jeg scannet nogle historier, og de tiltaler mig ikke! Jeg har haft kontakt med foreningen far, og fik nogle gode råd. Desværre vidste jeg det jeg fik, at vide i forvejen. De tosser der brokkker sig over en eks. de ringer et forkert sted, de burde ringe til en psykolog. Vi er nogle der tænker på barnet og ikke ens ego!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    SvarSlet
  51. Foreningen Far er udiskutabelt i al diskretion en useriøs forening, tværs igennem alt. Støt Foreningen Mor og Far, foreningenmorogfar.dk. De arbejder seriøst for mors og fars børn.

    SvarSlet
  52. Kære Ulla, nu er der jo gået nogle år siden dette indlæg. Der har været fokus på området. Og pressen er dybt involveret... Er det stadig sure mænd der hyler?? Eller er der et eller andet glat med den måde loven virker idag?

    En anden ting jeg gerne vil påpege, så hedder foreningen idag "Foreningen Far til støtte for børn og forældre".

    Så skulle du umiddelbart være opdateret...

    SvarSlet
  53. Alle de grimme indlæg på siden her er skrevet af mænd fra foreningen far (der er selvfølgelig også søde mennesker i foreningen). Godt gået at i kan vise jeres rigtige ansigt og stadigvæk blive taget seriøst af omverdenen. Puha siger jeg bare...

    SvarSlet