torsdag, februar 22, 2007

Loven ingen går ind for

Tirsdag var den nye forældremyndighedslov så oppe til 1. behandling i et gabende tomt Folketing. Man kunne lige så godt have siddet på Captain Cook og raflet den hjem, for efter billederne at dømme var der kun de 6 familieordførere til stede i salen.

Havde jeg lidt troet, at samtlige politikere i folketinget ville storme ned i salen med mit brev i hånden og sige "Hvad for noget!" og sende en maskingeværsalve af detaljerede spørgsmål ned over familieministeren"? Nå, men så blev jeg skuffet. Der var ikke et øje. Og alle cyklede bare rundt i de gode hensigters overfladeglasur.

Ordførere holdt sig på et meget generelt plan: man var rigtig godt tilfreds med den fine nye lov, for nu ville alle blive gode venner, alle ville tage ansvar, og nu ville alle endelig blive lige. De fleste bemærkede dog, at de havde fået rigtig mange henvendelser, og at der kunne være ting, der skulle justeres og ses efter i sømmene.

Jo, det må man sige.

Ingen af høringssvarene går ind for den lov. Hvad betyder det? Det betyder, at man har spurgt alle, som loven har relevans for og som må formodes at have forstand på sagen, og at de har sagt nej, nej og atter nej. Betænkningen "Barnets perspektiv", som politikerne udtrykkeligt siger, de baserer sig på, er lodret imod. Børns Vilkår, Fagligt Selskab for Sundhedsplejeskerne, Red Barnet m.fl. har indsendt en fælles skrivelse imod forslaget. Jurister, dommere, børnesagkyndige, alle, der arbejder professionelt med sager om forældremyndighed, siger nej. Alle siger, at den lov gør noget andet end det, den siger, den gør.

Kun én af ordførerne var skarp og vågen og detaljeret. Dansk Folkepartis 26-årige Martin Henriksen nævnte, hvad enhvert opmærksomt menneske forlængst har sluttet, at han har været stærkt involveret i at forfatte loven og bemærkningerne til den. Han havde som den eneste ingen intentioner om at ændre noget. Men han havde to spørgsmål til ministeren:

Om man kunne være sikker på, at alle de samværsforældre, der nu skulle til at anlægge sag for at få fælles forældremyndighed, kunne få fri proces, også selvom de i mellemtiden havde fået ny partner og dermed faktisk tjente for meget? Altså om de kunne udnytte alle fordelene i den nye lov OG alle fordelene i den gamle? "Ja ja ja ja ja ja", sagde familieministeren, Martin Henriksen havde helt ret, det skulle man nok være opmærksom på. Jeg måbede.

Og om man nu også kunne være sikker på, at børnene ikke blev ansvarliggjort, når de nu skulle inddrages mere i sagsbehandlingen? I husker måske, at det var Foreningen Fars eneste anke til forslaget: at børnene skulle høres mere, liden tue kan vælte en stor plan, lille barn kan vælte stort faderligt selvbillede. "Nej nej nej nej nej", sagde familieministeren, Martin Henriksen havde helt ret, det forhold var de også opmærksomme på. Det går over min forstand, at hun kunne lade være med at give ham én over næsen for det hykleri.

Ingen gjorde indvendinger i øvrigt, for der var som sagt ikke et øje.

11 kommentarer:

  1. Det er en skandale. Du må have hul igennem til fjernsynsjournalisterne, og det kan ikke gå hurtigt nok.
    Man kan kun slippe afsted med at skide på samtlige eksperter og involverede, hvis ingen opdager det, og som det går nu, tror jeg knapt Foreningen Far og den 26-årige fløs kan tro deres held. Det er jo hver eneste hjørnesten i loven, som der er alvorlige indvendinger imod. Der er i praksis ingen beskyttelse af kvinder og børn i de mange sager, hvor eksmanden grangiveligt er et kæmperøvhul, og der er ingen ende på, hvor ofte skatteyderne skal betale for overvågning, støttepersoner og rådgivning, for at selv enhver tvivlsom far òg det mest konfliktramte forældrepar skal kunne gennemtvinge samvær. Hvor skal vi iøvrigt finde alle de kvinder, som skal ansættes til at holde farmand i hånden? Det bliver dyrt.

    Det er især chokerende, at SFI har påvist, at der kun sjældent samværschikaneres uden grund fra bopælsforælderens side. Det kan loven overhovedet ikke forholde sig til, hverken i ånd eller bogstav.

    Giv'em hell, Bren!

    Marianne

    SvarSlet
  2. Sådan, Marianne!

    Hvad siger SFI? Hvor?

    SvarSlet
  3. Det stod i høringssvarene under samvær:

    "3.12. Samværschikane og erstatningssamvær.


    Landsforeningen Børn og Samvær peger på, at Socialforskningsinstituttets rapport af 2004 konkluderede, at der er meget få eksempler på, at en bopælsforælder helt umotiveret hindrer barnets kontakt til samværsforælderen. Foreningen frygter, at et fremtidsorienteret perspektiv i forbindelse med forældremyndighedssager vil føre til, at en psykopatisk forælder kan få alle rettigheder i forhold til barnet. Foreningen peger desuden på, at der mangler kriterier for, hvad samværschikane er, og hvordan bevisførelse og domsfældelse kan ske."

    Grangiveligt relevante indvendinger, som ignoreres helt og aldeles i de efterfølgende 'Bemærkninger' fra Ministeriet.

    Marianne

    SvarSlet
  4. I det hele taget giver den lov mig kuldegysninger.

    Set fra barnets side ser det sådan ud: Hvis din mor er utryg ved din fars forældreevner, og prøver at beskytte dig, så må du ikke bo hos din mor længere.

    Marianne

    SvarSlet
  5. Loven ser også således ud: Nu kan mor ikke længere smide falske anklager og sabotage i nakken på far og vinde barnet.

    Mon ikke pædofilanklagernes tal vil dale?

    SvarSlet
  6. Har du hørt om type A og type B-fejl indenfor statistik?

    Typefastsættelsen handler om, hvilken fejl man helst vil undgå, når man ved, at man ikke kan undgå fejl. Vil man fx helst tro, at man var gravid, selvom man ikke var det, eller at man ikke var gravid, selvom man var?

    Det er mit indtryk, at Foreningen Far på det klammeste og grimmeste tromler hen over, at der vil forekomme en klar stigning i tilfælde, hvor en far ødelægger livet for den familie, som er gået fra ham, ved at udnytte hvert bogstav i denne lov. Og at der også vil blive langt bedre vilkår for de mange uduelige fædre, der findes.

    Det er forståeligt, at Foreningen Far går entydigt efter at eliminere den ene type fejl, men det er utilgiveligt, at ansvarlige politikere følger efter denne ene gruppe helt over i den anden grøft.

    Det er sådan set alt, hvad de hørte eksperter siger.

    Hvis Foreningen Far forsøgte at undgå både type A og type B fejl, ville vi måske tro på, at de arbejdede for barnets og familiens bedste. Men vi er blevet klogere - de beskytter udelukkende sig selv, skide være med konsekvenserne.

    Marianne.

    SvarSlet
  7. Jeg er helt enig med dig, Marianne.

    Man kan læse ordførertalerne fra 1. behandlingen her:

    http://www.ft.dk/?/Samling/20061/salen/L133_BEH1_55_6_9.htm

    (klik på næste/forrige for at få alle med)

    SvarSlet
  8. Enig. Det er uhyre kritisabelt, at politikerne i deres naive og ligemageriske tankegang har tilsidesat enhver sagkundskab. Men det ændrer jo ikke noget. Loven skal nok blive vedtaget - der er jo allerede indgået en politisk aftale!

    Jeg så også den tomme sal. Det viser bare, hvor lidt interesse, der er blandt politikere til at beskytte DKs vigtigste råstof: Børnene. Tja, hvad skal man sige til det?

    Dog er jeg tilfreds med, at Anne Baastrup fra SF og også Carina Christensen nu vil indføre begrebet samarbejdschikane i stedet for samværschikane i bemærkningerne. Jeg har selv over for politikerne agiteret herfor. For det er meget vigtigt, at SF ikke bare kan optrappe konflikten, indtil BF i fortvivlelse holder barnet hjemme - og så vinde på det, ved at postulere samværschikane.

    Lone Dybkjær erkendte, at der var nogle paragraffer, som de ikke havde set på. Måske betyder det ligefrem, at der bliver ændret på §15 og 16. Det kan altså bare ikke være rigtigt, at oftest far kan slå mor ihjel og så bevare fortrinsstillingen til at overtage forældremyndigheden over de børn, som han forsætligt har gjort moderløse - og naturligvis heller ikke, hvis det er omvendt.

    Og til Marianne. Der er en udbredt tendens hos FF til statiskfusk. Forleden læste jeg et indlæg, der fortalte, at mor får forældremyndigheden i 80% af tilfældene. Han glemte bare lige at fortælle, at det var 80% af de sager, der ender i retten. Men når man lige "glemmer" at fortælle det, så skal det nok få nogle op af stolene. For det får det jo til at lyde helt grotesk.

    SFI har lige præcis dokumenteret, at det i de allerfleste skilsmissetilfælde går ganske udemærket. Sådan ca. 90%. Så de behøver ikke den nye lov. Loven VIL blive brugt på undtagelserne, og i den gruppe er også alle problemsagerne med vold (fysisk og psykisk), dårlige forældre og handicappede børn. Hvilket gør det helt diabolsk.

    Nu strammes løkken om mors hals. Hvis hun ikke tilsidesætter beskytterinstinktet og udlevere barnet, så fratager man hende barnet! Hurra. Hvor mange børn og mødre skal gå fysisk og psykisk i stykker på det her? Jeg kender selv til at sidde med "livet i hænderne", når et psykisk handicappet barn i familien er på samvær hos sin far, som ikke har fattet et brik af det hele og bare mener, at det er mor, der er skyld i barnets vanskeligheder! Det er en meget grim følelse, som slider en op.

    Jeg synes dog, at der var en tilkendegivelse af, at politikerne ville lytte, hvis der kom nye argumenter, så dem skal vi frem med. Ulla, skriver du ikke også til retsudvalget igen - det gør jeg.

    Jeg skal understrege, at jeg naturligvis ikke er ude efter de almindelige sager - blot de svære, undtagelserne.

    SvarSlet
  9. Jo, jeg skriver til dem igen. Jeg går loven igennem paragraf for paragraf, hvad duer og hvad duer ikke, og hvorfor.

    SvarSlet
  10. Husk, at politikerne efterlyste nye argumenter! Det er naturligvis temmelig arrogant - men på den anden side, så er de jo alle bundet af, at der er lavet en politisk aftale, før de rigtig fik tænkt sig om. Men jeg vil også gennemgå loven med henblik på "nye" argumenter.

    Jeg tænker stadig på paragraf 15 og 16, som er overført direkte fra den gamle lov. Dem kunne man måske nok få dem til at se på. Særligt i lyset af, at der de seneste måneder har været en del sager om hustrudrab og trusler, som har fyldt forsiderne. Og forsider; det har politikere normalt respekt for.

    En anden ting er kravet om samarbejde: Med de sager, som jeg har kendskab til, vil der blive stor konflikt mellem beskytterinstinkt og samarbejde. Gad vist, hvad politikerne har tænkt sig at Statsforvaltninger og ret skal vurdere som manglende samarbejde? Vil det f.eks. begrænse klageadgangen, fordi man ikke kan klage uden at forbryde sig mod samarbejdet? Hvis det er tilfældet, så er det også ren Catch 22. Det er jo så også en begrænsning af retstillingen.

    Og der er helt sikkert mere endnu, når vi får dykket ned i det.

    SvarSlet
  11. Nu er loven blevet vedtaget. Og hurra for det.

    Det er ikke korrekt, at SFI har dokumenteret, at samværschikane ikke finder sted. Man har dokumenteret én ting, og har efterfølgende konkluderet noget andet.

    For det første giver den store, tunge undersøgelse - Samvær til barnets bedste - ikke grundlag til at vurdere, om der er samværschikane til stede i de tunge sager, der gennemgås. Der gennemgås nogle og halvfjerds sager, som for mig at se lige så godt kunne handle om samværschikane som vanskeligheder hos forældrene. Problemet er, at det ikke undersøges, endsige defineres af Mai Heide Ottesen. Og når man ikke gør det, så er det svært at få afklaret spørgsmålet. Hendes metode er generelt kendetegnet ved at være uklar i sine begreber, uklar i sin metode, være behæftet med problematiske konklusioner, og ved at undlade at frigive væsentlige informationer, som kunne oplyse læseren.

    Hvad angår både samværssabotage og undladelse af informationer, så kan vi tage den lille undersøgelse - Samvær og trivsel - som eksempel. Set udefra ser det jo ud som om, at man har undersøgt børnenes trivsel i skilsmissesager, og både fædrenes og mødrenes og børnenes perspektiv bliver belyst. Men det er kun tilsyneladende, at det er sådan. For faktisk har den gode Mai Heide Ottesen kun spurgt mødrene (!) om, hvad de synes (!) om barnets trivsel og grunden til, at der ikke er samvær.

    Det kan derfor ikke undre, at samværssabotage ikke optræder, og at den hyppigste grund der angives for, at fædrene ikke har samvær, er, at de ikke vil.

    Ingen har spurgt fædrene. Ingen har kunnet gå bagom tallene og undersøgt, om der fx lå langvarig kamp om samvær til grund for, at nogle af fædrene gav op til sidst. Eller om der var nogle fædre, der fra starten ikke gad at have noget med børnene at gøre. Faktisk kan tallene ikke bruges til noget som helst, ej heller dokumentation for noget som helst.

    Når de så alligevel bliver brugt af fx Børns Vilkår som dokumentation for, at samværssabotage ikke finder sted(som Bente Boserup på et tidspunkt har udtalt), og Mai Heide (behændigt) sørger for, at undersøgelsen ikke gør det tilstrækkeligt tydeligt, hvad tallene egentlig dækker over, så har vi et problem, som mest af alt kan karakteriseres som politisk spin.

    SvarSlet