onsdag, februar 07, 2007

Samarbejde, chikane og anden mafiasprog

Fremover fordeles forældremyndigheden i tvister ikke ud fra, hvem der er bedst til at varetage barnets tarv, men ud fra, hvem der er bedst til at samarbejde.

Det er så svagt tænkt.

Samarbejde er et dialektisk forhold. Om en forælder er god eller dårlig til at samarbejde, er ikke denne forælders last eller fortjeneste alene. Det kommer i høj grad an på, hvordan den anden forælder er som forælder. Hvis samværsforælderen køber sig et par bidske hunde, anlægger en åben pool, holder vilde rockerfester, kører uden sele, placerer børnenene hos sine forældre i dagevis, tager spædbørn med på kanotur osv, så siger det sig selv, at bopælsforælderens "samarbejdsevner" sættes på prøve. En god forælder, som barnet elsker at besøge, er derimod nem at samarbejde med. Samarbejdeevner er derfor et ret vanskeligt parameter at bruge.

Samarbejdsevnerne kan sagtens stå i et omvendt forhold til beskyttelsesinstinkterne. Jo mere ligeglad man er med barnet, jo "bedre" er man naturligvis til at "samarbejde": Tag børnene, gør med dem, hvad du vil.

Enhver forælder kan formentlig forstå, at det ikke kun er samarbejdsevnerne, men også beskyttelsesevnerne, der kan sættes på prøve. Enhver forælders mareridt er at stå i en umulig situation, hvor man forbryder sig mod samarbejdet, hvis man griber ind og imod sine beskyttelsesinstinkter, hvis man ikke griber ind. Griber man ind, risikerer man forældremyndighed og bopælsstatus. Griber man ikke ind, risikerer man barnets trivsel, måske dets liv.

Og frem for alt: i den virkelige verden er der enorme etiske og omsorgsmæssige gråzoner mellem det problemfrie supersamvær og voldssamværet, som man naturligvis kan få rettens hjælp til at undgå. Fra nu af vil der falde frygtelige ulykker ned over en bopælsmor, der nægter at udlevere et grædende spædbarn til en far, der er fremmed. Og tilsvarende med en bopælsfar, der lader sin 6-årige slippe for at besøge en kulret mor og hende nye stodderkæreste, som barnet er bange for. For fra nu af er det begges ansvar, at samværet fungerer. Der er noget decideret diabolsk i den lov.

Uviljen til at "samarbejde" figurerer i den nye lov helt på linie med vold, incest, sindssyge osv. som en faktor, der kan betyde, at man mister forældremyndighed og bopælsstatus. Ordet chikane optræder ikke mindre end seks gange.

Forældremyndigheden skal gå til den forælder, der er bedst til at samarbejde: "Det må således tillægges stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt sikre barnets samvær med den anden forælder" (bemærkninger til §11).

Om tvister i forbindelse med forældremyndighed lyder det: "Hvis den anden forælder vil være bedre egnet til at varetage samarbejde omkring barnet og sikre barnets kontakt til begge forældre, skal forældremyndigheden overføres til denne" (bemærkninger til §14).

Også når det kommer til valget af bopælsforælder skal det indgå "med betydelig vægt"
"hvem af forældrene, der fremover må anses for bedst egnet til at samarbejde omkring barnet i det daglige og sikre barnets kontakt til den anden forælder" (bemærkninger til §17).


Og mht. samvær har man hele tre gange noteret, at "chikane" skal udløse erstatningssamvær, gerne med fogedens hjælp (bemærkninger til §20). Af alle problemer, som man kunne have taget fat på, koger loven fuldstændig over af bestræbelser på at få bopælsforælderen til at makke ret.

Denne lov tilfredsstiller først og fremmest samværsforældrenes behov. Uden at forpligte dem så meget som en times samvær med deres barn, hverken før eller efter bruddet. Alligevel præsenterer man loven som "barnets ret til to forældre". At man da ikke er flov over det hykleri.

8 kommentarer:

  1. Fra nu af vil der falde frygtelige ulykker ned over en bopælsmor, der nægter at udlevere et grædende spædbarn til en far, der er fremmed.

    Fremmed for hvem?

    Og tilsvarende med en bopælsfar, der lader sin 6-årige slippe for at besøge en kulret mor og hende nye stodderkæreste, som barnet er bange for. For fra nu af er det begges ansvar, at samværet fungerer. Der er noget decideret diabolsk i denne lov.

    At fokusere på samarbejde som den højeste dyd, lugter ganske rigtigt af mafia, HVIS det er sådan at den ene er bims, men hvor ofte er det det?

    Normalen må vel antages at være normale mennesker, og i dag er manden temmelig retsløs som vi har set.

    Er du sikker på du ikke fordrejer kendsgerningerne ved at udelade noget relevant. (Jeg spørger i forventning om et ærligt svar, så jeg ikke selv skal kigge loven igennem)

    Hvis loven giver mulighed for at redde en fra de gakkede, er den god nok. Så er det dit kære feministiske offentlige apparat der skal skride ind.

    Som det er nu straffes normale fædre i massevis. Som du fremstiller den nye lov, vil mødre straffes i få situationer. Jeg ved godt hvad der er mindst urimeligt.

    Loven kan sikkert blive endnu bedre, men en klar forbedring synes der nu alligevel at være tale om, ikke for kvinderne måske, men for børn og retfærdighed.

    SvarSlet
  2. Fremmed for barnet. Det er de færreste spædbørn, der uden videre kan lægges i en fremmed mands arme. Hvis hun, og måske hendes nye mand, vægrer sig mod at aflevere det lille barn, vil det blive brugt imod dem. Det er jo naturstridigt.

    Når det er sagt, er der bestemt også gode ting i den nye lov:

    - Barnet inddrages mere, det er rigtig godt (selvom Foreningen Far helst var fri)

    - Det overordnede kriterium er, hvad der er bedst for barnet. Det er også rigtig godt (men sådan var det vist også før).

    - Der bliver bedre information til begge forældre

    - Der bliver kigget på transportudgifter, hvilket er fair nok.

    men mit hovedindtryk er, at det er en ret skruppelløs og idealistisk og virkelighedsfornægtende lov, der er udtænkt af, forfatter af og i værste fald også bliver vedtaget af (potentielle) samværsforældre.

    Der er jo ikke mange hjemmegående husmødre og -fædre i folketinget. Der er derimod rigtigt mange mænd og kvinder, der gerne vil slå fast over for sig selv og andre, at man kan være en lige så god forælder selvom man aldrig er hjemme og selvom man intet har med barnets daglige omsorg at gøre.

    SvarSlet
  3. Tænker du på Lene Espersen?
    :)

    Ulla, du skal ikke lytte til Kimporator, han prøver sikkert bare at score dig, det har han gjort med alle andre kvinder på nettet :)

    M.v.h.

    Lena

    SvarSlet
  4. Hahaha Lena, de er da ikke idioter alle sammen, vi er da nogen stykker, der har stået distancen.

    Tænk på, hvor mange bajere og marcipanbrød, han går glip af, hvis han skal til at føde på en anden mands børn.;)

    Han skal s'gu have en, der kan forsørge ham.

    Jane

    SvarSlet
  5. Hvorfor er det lige at jeg ikke kan genkende de indsmigrende babes Jane og Lena, har jeg virkelig alzheimers?

    @Ulla: tjae, samvittighedsfulde fædre som før var næsten retsløse får nu bedre rettigheder..

    SvarSlet
  6. Lena: Nej, Lene Espersen har en stor stjerne hos mig. Klog og arbejdsom, og så har hun jo altså taget flere orlovsperioder med sine børn, hun haft dem med sig i ministeriet, og hun har på alle måder forstået at sætte foden ned og sige, at hun er lige så meget mor som minister. Det manglede da også bare, at børnene kunne komme med i ministerbilen for at komme i børnehave. Sådan er det jo at være forælder. Børnene skal jo med ud ad døren, hvad ellers?

    Men se indlægget fra i går. Så kan du se, hvem jeg mener :-)

    SvarSlet
  7. Du har helt ret, Ulla. Man vil på trods af lovforslagets ordlyd tvinge etablering af kontakt igennem. Der står "bevare", men det betyder ikke noget. Man mener etablering af kontakt.

    Naturligvis burde ammebørn, der ikke tidligere har haft kontakt til far ikke udleveres til samvær. Det er uhyrligt!

    Her er der virkelig konflikt mellem samarbejdstvangen og BFs pligt til at varetage barnets bedste. Jeg håber, at samfundet har råd til at betale for alle de mennesker, som får kontaktforstyrrelser som følge af en tvungen adskillelse fra omsorg i de første måneder. Samt til at betale for specialklasser for alle de børn, der skades af samvær, som ikke er til deres bedste.

    Ligestilling er godt; ligemageri er noget skidt! Men ligemageri er politikernes dagsorden. Skidt være med at børnene betaler prisen.

    SvarSlet