mandag, marts 05, 2007

Historisk gode fædre

Berlingske eksellerer fortsat uforfærdet inden for det vidtfavnende tema "Mænds fortræffeligheder". Dagens nyhed er, at der er sket en revolution inden for mænds udnyttelse af deres ret til barselsorlov. I 2002 holdt fædrene således kun 2,3 ugers barsel i gennemsnit. I 2005 hele 3,3 uger! Det er overvældende og stærkt iøjnefaldende også rent grafisk:

Et mageløst boom på mændenes mørkeblå kurve. Mandeforsker ved RUC, Kenneth Reiniche kan oplyse: "De [mændene] er ekstremt succesfulde i deres faderskab, fordi de virkelig prioriterer det. De ønsker at betale den pris, det koster ved for eksempel at stå lidt stille på arbejdsmarkedet. Og så er de ikke bange for at tage barnets første sygedag". Det er en rigtig glimrende nyhed. Også på dette felt er der hos mændene en vækst, der slår iagttageren med forbavselse. Se her mandlige og kvindelige statsansattes gennemsnitlige antal fraværsdage pga. børns sygdom (pr. fuldtidsansat):

Målt på konkrete antal børnesygedage fordelt på køn ser regnestykket sådan ud i de offentlige stillinger (stat + kommune):

Den sidste graf er naturligvis uretfærdig, fordi der er langt flere kvinder end mænd i det offentlige. Danmarks Statistik har desværre ikke de tilsvarende tal for den private sektor, hvor hovedparten af mændene er ansat.

Med udgangspunkt i Kenneth Reiniches ekspertudsagn må man gå ud fra, at privatansatte mænd fuldt ud opvejer den kønslige ubalance, der er i de offentlige stillinger ved at have en næsten total mandlig dominans af børnesygedagene.

Tror han selv på det? Tror Berlingske på det?

10 kommentarer:

  1. Tror du selv på det du siger? Hvad er problemet med graferne?

    Pete

    SvarSlet
  2. Pete: Der er ikke noget problem i graferne, ud over hvad jeg har angivet. Jeg har jo selv fået dem lavet på Danmarks Statistik. Problemet (for Berlingske) er, at mine grafer sætter deres store mande-nyheder i et uheldigt perspektiv. Det viser sig jo, når man sætter kvinderne tal ind ved siden af, så fylder mændenes andel af barsel, pasning af syge børn osv INTET.

    Se også her, hvor det fremgår, at kvinderne bruger dobbelt så stor en andel af deres arbejdstid som mændene på at passe syge børn (hertil kommer selvfølgelig de sygedage folk tager på anden vis):

    http://www.idag.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=ID&Lopenr=101150011#continueAnchor

    SvarSlet
  3. Tal og grafer lyver altid. Hvorfor går du så meget op i skilsmisser og om hvem der skal have børnene?

    Pete

    SvarSlet
  4. Fordi der er en ny forældremyndighedslov på vej, som jeg er rasende over.

    Jeg kan ikke tage, at man ikke anerkender, at når kvinderne hidtil har fået forældremyndigheden i hovedparten er tilfældene, så er det pga. deres indsats. Akurat som mændene ligger højt på andre parametre: politisk indflydelse, løn, chefstillinger - pga. deres indsats.

    Nu kvotefordeler man et område, som kvinderne har opdyrket gennem mange, mange timers arbejde og omsorg. Man pisser på deres indsats og flår hjertet ud på dem i én og samme bevægelse.

    Og hvorfor? Fordi man kan påvise et mikroskopisk lille bløp opad i en total flad kurve over mandens barselsdage. En kurve, der sniger sig langs bunden i forhold til kvindens.

    SvarSlet
  5. Hvad er det for noget pis at fyre af! Selvfølgelig skal mænd have ligestilling, det kræver kvinder jo også andre steder. Men hvad har alt dette med dig at gøre? Jeg mener, hvad er din personlige aktie i det her? Skal du skilles? :)

    Pete

    SvarSlet
  6. Mænd HAR ligestilling på området, dvs. de har de samme muligheder som kvinderne, så vidt det overhovedet kan lade sig gøre, når nu naturen er, som den er. Men mænd prioriterer anderledes end kvinder, og de valg har konsekvenser for, hvordan forældremyndighedssagerne afgøres.

    Hvis mænd gerne vil vinde flere forældremyndighedssager, så er der kun én hæderlig vej: at bruge mere tid og krudt på børnene, også når det har omkostninger.

    Nej, jeg har ingen aktuelle planer om at blive skilt. Og hvis jeg skulle, vil jeg da virkelig håbe, at vi kunne gå langt uden om de der frygtelige retssager. Folk bliver skøre af dem. Bitre og paranoide og løse på aftrækkeren. De får granatchok.

    Det er i øvrigt også et hæsligt emne, som jeg er ved at være rigtig træt af. Jeg bliver i det rådneste humør. Og at dømme efter ordvalget i de seneste debatter, så er jeg ikke den eneste.

    SvarSlet
  7. Kære Ulla,

    Sender du ikke et link til din post til journalisten på Berlingske - Christian Kjær
    chkj@berlingske.dk.
    Han skal vel lave en opfølgning og mangler måske nye vinkler?
    Kan godt forstå emnet snart hænger dig ud ad halsen, men dejligt du stadig orker.

    Nina

    SvarSlet
  8. Hvorfor skulle Christian Kjær dog gide tage Ulla's feministiske udbasuneringer med i betragtningerne? Hun siger jo ikke noget nyt, men plaprer bare løs med sin sædvanlige offermentalitet.

    Pete

    SvarSlet
  9. Det er åbenbart helt umuligt at komme igennem med gode argumenter!

    Jeg er dog enig i, at det sikkert ikke hjælper at kontakte journalisten. For de vil kun se den ene side af sagen: De stakkels fædre, der bliver så uretfærdigt behandlet.

    Det er så ledt at lave en ny lov, der udelukkende fokuserer på Foreningen Fars udokumenterede påstande om samværschikane og dumme mødre. Og så tillader man sig oven i købet at kalde det barnets bedste. SUK.

    Ethvert fornuftigt menneske, skilsmisse eller ej, må kunne se det åbenlyst uretfærdige i nogle af paragrafferne.

    Ingen har sagt, at gode forældre ikke skal have rettigheder, men det har de altså også. 90% af alle skilsmisser klares uden om Statsforvaltningerne. Så her er loven helt unødvendig. Så det man vil er at presse de tunge sager ind i samme skabelon som de lette - og det kan aldrig blive barnets bedste.

    Og ja, man bliver i rigtig dårlig humør af det makværk, som er lavet af politikerne. Særligt når det bliver Statsforvaltningerne med deres elendige sagsbehandling, som fremover skal sikre barnets bedste. Den opgave kan de ikke løfte i dag. Hvad skulle dog få dem til at kunne, når lovforslaget bliver vedtaget? Det er jo stadig de samme mennesker, der sidder der. Og lovforslaget åbner netop ikke mulighed for at tage hensyn til de vanskelige sager.

    Men det er dejligt, at Ulla gider at blive ved. Det er der behov for.

    Mor til 2.

    SvarSlet
  10. Hej Ulla

    Hvor er det dejligt at se at nogen kæmper.
    Jeg er helt enig I, at mange børn kommer i klemme her i de sværre sager. Jeg har desværre en far til min søn som kun gider ham begrænset. han aflyser meget og samværet bliver mindre og mindre.

    Min søns far er sur på migpå 6 år, at jeg tillod mig at kade mig skille. Selv 6 år efter snakker han ikke til mig, men aflyser samvær efter godt befindende. Han er flyttet til Nordjylland fra Århus.
    Jeg er sygeplejerske, og er derfor nødsaget til at arbejde de weekende rhan er hos sin far.

    Nu vil hans far at jeg skal tage bus og tog til Nordjylland og hente ham i de weekender jeg arbejder. Hvilket enten betyder at jeg ikke kan beholde mit job som sygeplejerske, eller at jeg kommer meget sent hjem efter sengetid med vores søn på knap 6 år.
    Statsamtet siger jeg må finde på noget. Men HVAD skulle det være ? jeg er sygeplejerske med skæve arbejdstider planlagti forhold til hvornår jeg er barnefri.

    JEG FORSTÅR IKKE:

    Mit barns far har INTET ansvar, får en vellduftende dreng med velduftende tøj på weekend når han ønsker.

    Jeg står for alt andet de resterende 14 til 29 dage i månedet (afhængig af hvor ofte han aflyser samvær), jeg køber ind, forsørger alene, smøremadpakker, putter, bader, trøster, henter og bringer i børnehave, tager sygedage 99 % af tiden. HVORFOR er det så urimeligt at stille faderen over for det ansvar at hente og bringe sit barn som det eneste ansvar han har, når det nu er ham der har valgt at flytte så langt væk ?? hvor ligger det urimelige I det henne ?
    Jeg har ikke råd til bil, det har min ex-mand.

    Hvor for er normalbidraget kun steget ca. 180 kr i alt på 10 år, når FLERE FØDEVARE ER STEGET MED 40% OG MIN HUSLEJE ER STEGET MED 800 KR på præcis DE SAMME 10 ÅR ?

    Jeg undre mig over, at man ikke også ser normalbiddragets sørrelse som oldnordiske også.

    Jeg undre mig over, at ansvar og rettigheder ikke følges ad.

    Tak Ulla for din kamp. Jeg undrer mig over den manglende debat, nu hvor love er trådt i kraft.

    Hilsen
    Susanne

    SvarSlet