torsdag, april 26, 2007

Forbyd tilhylning af umyndige piger

Nu er folkestyre jo ikke bare et spørgsmål om at diskutere og forhandle og lytte til hvem som helst i evigheder med det uomgængelige mål at blive enige til sidst - som det ellers lyder i traditionen fra Koch og Habermas, som i øvrigt begge ville være blevet knust af tyskerne, hvis englænderne og amerikanerne havde fulgt deres anvisninger om dialog og tålmodighed og tillid.

Nej, folkestyre er først og fremmest - det er grundideen - at det er folkets ret og pligt at beslutte, hvordan deres samfund skal indrettes, nu og i fremtiden - i traditionen fra Rousseau. Vi har ikke kun pligt til at enes som gode undersåtter under vores egen lov, vi har også pligt til at lovgive, som gode suveræne, for vi er begge dele. Eller vi skulle have været. Ideen var, at vi selv skulle lovgive.

Det er helt legitimt at fremme den samfundsudvikling, som vi foretrækker. Det er endda vores pligt, for selvom velfærdssamfundet tager sig af så meget, at vi stort set har mistet fornemmelsen for personligt ansvar, så tager den sig ikke af det politiske. Der sidder ikke nogen og vender udviklingen for os i tryg afstand fra de tilstande, vi ikke bryder os om.

Men skal man virkelig lovgive om folks påklædning? Folks børns påklædning? Jeg er ikke meget for det. Hvad skal man mene om det?

Var man nu en pligtetiker, der havde bundet sig til et abstrakt princip om, at staten og kollektivet ikke må gribe ind i den enkeltes frihed i så "lille" et anliggende som tøj, - så var der jo ikke noget at gøre. Så ville man stå som Kant, der ikke kunne tillade sig selv at lyve for at redde et uskyldigt menneske. Det er tåbeligt, det går ikke. Vi må droppe pligtetikken og tænke i konsekvenser. Vi er nødt til at blive utilitarister, altså sådan nogen, der hæver sig over principperne og tænker i langsigtede nytteværdier, målt i lykke og ulykke. Som Mill.

Men det skaber to nye problemer. For det første skal vi så til at tænke fremad. Vi skal til at beregne - så godt vi kan - konsekvenserne af de forskellige handlinger. Det er en udfordring. For det andet skal vi til at beslutte - så godt vi kan - hvad vi egentlig mener er godt og skidt, lykkeligt og ulykkeligt. Den er også slem. Når nu filosofien omsider har fået lært høj og lav, at udviklingen er kontingent, fremtiden er uvis, det gode er relativt og vi er nogle skiderikker.

Vi er ikke nogle skiderikker. Vi er gode. Vi har gode samfund. Dem skal vi sørge for at bevare og insistere på. Vi har ingen forpligtelse til at lade os bebyrde af de dårligdomme, som vores indvandrere angiveligt er flygtet fra. Det er helt legitimt at sætte foden ned og sige nej.

Så nu har jeg skrevet under her: http://www.forbydtoerklaeder.underskrifter.dk/

Det er en lov, der vil gøre det umuligt at opdrage sine børn til islamisk fundamentalisme. Det vil være et stort gode for Europa, nu og i fremtiden.

Jamen bliver de ikke sure, spørger man måske ængsteligt? Jo. Pissesure. Men hellere tage skraldet nu end om 100 år. Vi utilitarister er jo forpligtede til at regne frem og fastholde scenarier i mere end bare ét enkelt, ubærligt øjeblik.

7 kommentarer:

  1. Hej Ulla.
    Jeg tror ikke det hjælper meget at forbyde tørklæder, det er kun et ydre symbol. Hvordan vil du forbyde deres tanker som deres handlinger udspringer af? Ville det ikke være mere at gå til roden af problemet end at forbyde tørklæder? Problemet er vel også, at pigerne så bare vil flygte over i de muslimske friskoler, der efter hvad jeg har erfaret er forfærdelig dårlige og forfærdelig indoktrinerende.

    Mvh

    Lena

    SvarSlet
  2. Jo, men jeg mener, at der er tale om en ydre regulering, som vil have betydelig effekt i og med, at de muslimske familier skal til at leve med den.

    Man siger én ting til den søskendeflok, hvori pigerne stiler hen imod at at skulle gå med tørklæde fra den tidlige pubertet. man gør selvfølgelig tørklædet til en æressag, ikke til tvang. Man siger, at nu er du voksen, du bliver fin ligesom mor, du er en ærbar, muslimsk pige, og det kan alle se nu, hvor du får tørklæde på. man sætter en masse diskriminerende og isolerende snak i gang pga. det tørklæde. Der er masser af uhensigtsmæssige sideeffekter. For når pæne piger har tørklæde på, hvad så med dem, der ikke har? allerede nu har vi jo børnepoliti i folkeskolerne, der holder øje med, om de muslimske piger får anstændigt klædt.

    Man siger noget andet til den søskendeflok, hvor tørklædet ikke er en mulighed. Pludselig er vilkåret altså, at der ikke rigtig er så stor forskel på de hellige og de uhellige. Man må formulere ærbarhed og værdighed inden for nogle andre rammer - man må bruge nogle mere almenmenneskelige koncepter i opdragelsen.

    Kvindens ære bliver en lidt mere kompliceret sag. Kønsdiskriminationen viskes ud, og det samme gør diskriminerende opfattelser af, hvem der er hellig og hvem der er uhellig.

    Alene det at (måske) tilsidesætte Koranens bogstavelige bud er en meget nødvendig og meget svær øvelse. Man bliver nødt til at tænke, at det med tørklædet måske ikke var et bud, men bare noget, Muhammed sagde til SINE koner dengang. Ikke til nutidens muslimer. Det er ikke en bagatel, det er et fantastisk gennembrud, for det vil jo sige, at man har løsrevet sig fra en meget autoritativ Koranlæsning.

    Det lyder som en lille ting med det tørklæde, men man vil sætte en masse meningsmæssige processer i gang, fordi folk vil være nødt til at komme overens med dette nye vilkår. De vil være nødt til at udvikle den tanke, der passer til den adfærd. Eller flytte. Men det er ok med mig. Der er næppe mange herboende imamer, der kan leve med, at deres døtre går uden tørklæde. Vil de familier flytte, så må de flytte. Det er fint. Det er deres egen fundamentalisme, der i så fald jager dem ud.

    SvarSlet
  3. Jeg hører hvad du siger, og er delvist enig, men hvis det bliver forbudt at bære tørklæde kommer Danmark i konflikt med EUs regler om diskrimination af mindretal. Desuden er det i strid med religionsfriheden, er det ikke? Hvis man ser sådan på det er det vel et urealistisk scenarie.

    Mvh

    Lena

    SvarSlet
  4. Som altid et godt indlæg.

    /PP

    SvarSlet
  5. Ja,
    det sætter de små grå,
    i sving.

    Nogen, siger fra, og andre til.

    Der er ingen Fælles Rytme,
    i Vores "FRIE" Samfund,
    i dag.

    Ingen Enighed,
    når det Virkeligt,
    Gælder.

    Det bliver,
    "DE UFRIES" Trumfkort,
    på Sigt.

    For der,
    Gælder ingen Diskussions Klub,
    Kære Venner.

    SvarSlet
  6. Jeg ser meget gerne, at muslimske kvinder smider tørklædet. Og gerne mere end det, men helst frivilligt.

    SvarSlet
  7. Kære Ulla,
    jeg er i bestyrelsen for Kvinder for Frihed, og jeg vil gerne sige, at vi er meget glade for din støtte. Tak skal du have.
    MVH
    Nina B

    SvarSlet