onsdag, maj 16, 2007

Mere Dahl: Irrationalisme og psykotiske prædikanter

Mere fra Henrik Dahls blog på Kommunikationsforum. Hvad gik galt for det, der skulle have været en opposition?

"En grundlæggende irrationalisme, der blandt andet kommer til udtryk som en modvilje mod at forholde sig rationelt til, om velfærds­politikken og socialpolitikken virker efter hensigten og er økonomisk effektiv. Irrationalismen er et kapitel for sig selv, og jeg kan ikke skrive udførligt om den i dag. Så jeg vil nøjes med at beskrive, hvordan den viser sig: som en moralistisk begrundet modvilje imod at for­holde sig rationelt til udbyttet af indsatsen inden for områder som forskning, uddannelse, velfærd, socialpolitik, beskæftigelsespolitik, mediepolitik, miljø og ulandsbistand".

Så er der psykosen igen:

"I centrum-venstre har man en ulyksalig tilbøjelighed til at lytte til dem, der er hårdest ramt af den politiske psykose. Man anser analyser i Politiken og Information for at være hjemstedet for skarpsindige analyser, selvom de for det meste er præget af spekulative og normative ræsonnementer, der ikke tager højde for hverken facts eller almindelige regler for, hvordan man bearbejder facts".

Og prædikant Seidenfaden:

"At der findes mennesker i dette land, der betragter Tøger Seidenfaden som værd at lytte til, overgår min forstand. Han kan højest regnes for en retorisk velskolet prædikant. Uhyre dygtig til at arrangere metafysiske begreber på nye måder. Men grundlæggende med samme forhold til rationel omgang med kendsgerninger som alle andre prædikanter".

Og endelig er der kunstnerne:

"En særlig grund til, at det går så dårligt for centrum-venstre, er tilbøjeligheden til at lytte til kunst­nere. Jeg tror, noget af det er udtryk for ægte, gensidig interesse. Men meget er en form for gensidig starfucking. Der findes desværre en masse kunstnere, der arbejder på at opbygge et ry for at være store intellektuelle af den gammeldaws europæiske slags. Sådan nogen, der sætter dagsordener og gennemskuer ting, de almindelige, dødelige politikere ikke kan fatte. Omvendt er der også politikere, der som renæssancefyrster gerne vil være kendte som store velyndere af kunsten og som politikere, der er lige så spændende og anderledes som rigtige kunstnere. Kunne man ikke bare gøre som Jens-Otto Krag? Han elskede at omgive sig med kunstnere. Men han nøjedes med at gå i seng med dem".

14 kommentarer:

  1. Kommentar til begge Dahl-indlæg:

    Jeg har svært ved at kunne omfatte den store sammensværgelse I ser, med ét blik. Det bliver ved med at opløse sig. For os der ikke (længere) færdes i undervisningsverdenen og cafe latte-segmentet, er virkeligheden jo ikke sådan, at en majoritet omkring os ikke har fattet virkeligheden. Der er højere til loftet end nogensinde før i dansk presse og politik. Når man angriber noget meget stort der hedder ’centrum-venstre’, som ikke har forstået noget som helst, og som skulle være alle vegne, så virker det i sig selv virkelighedsfjernt.

    Så jeg begynder at tænke på, om denne stadige optagethed med de gamle yndlingsfjender, er den vigtigste gejst bag den debatterende del af højrefløjen. Som at blive ved med at gå op i, hvad ens lede ekskone laver, selv efter man er kommet godt af med hende. Jeg tjekkede lige Liberalisternes politiske program – det var hurtigt gjort – og det er egentlig meget beskedne krav, de/I har. De rykker lidt rundt på tallene, men samfundsomstyrtende er det ikke. Jeg tænkte, herregud, skal der ikke mere til for at gøre dem glade? What’s all the fuss about? Og så undrer jeg mig over, at de ikke har en milliard ideer til, hvor man kan spare på de offentlige udgifter, eller hvordan man kan gøre velfærdssamfundet mindre formynderisk. Det er på grænsen til at være useriøst, når Liberalisterne himler op om det forfærdelige omklamrende samfund, som ødelægger mennesker, og så ikke kan finde på andet end at nedsætte dagpengeperioden med 1½ år, regulere overførselsindkomster lidt anderledes, skifte børnepenge og tilskud til pasning ud med lavere skat på arbejde og droppe efterlønnen. Intet af dette kommer til at forandre Danmark afgørende, og intet af dette er utænkeligt i Folketinget idag. Og når Dahl og andre liberale i stedet bliver ved med at stille sig i den samme gamle opposition til oppositionen, så undrer jeg mig over, hvor de vil hen med det.

    Let me tell you – det bliver aldrig bedre for højrefløjen end det er nu. Det går strygende for jer, I styrer showet, I fik ret. Så hvad skal der ske nu? Hvor skal vi hen? Liberalisterne kommer ikke i folketinget bare ved at kræve lavere skat, og garnere med nydelsesfulde nedrakninger af Seidenfaden og hans lige, (tør lige spyttet af, lektor Blomme), foragt for venstrefløjen, foragt for midten, foragt for alle de borgerlige, som ikke er rigtigt liberale, og foragt for alle de forvirrede, som ikke ved, at de i virkeligheden ikke er borgerlige, men bare forførte af Khader. Dahl skulle hellere komme i gang med at hjælpe Liberalisterne med at lave det program færdigt. De kunne godt bruge en chefideolog, der kan fortælle, hvordan Danmark skal se ud, for at være helt renset for centrum-venstres indflydelse. De er tydeligvis på bar bund der.

    Nej. Jeg forstår det simpelthen bare ikke. Jeg forstår ikke, hvad I vil. I vil have skarpe politiske modsætninger, kan jeg forstå, og samtidig vil I have, at centrum-venstre bliver klogere, og indrømmer, at I havde ret. Faktisk skal de indrømme og forstå, at de aldrig har haft ret i noget som helst, at deres vinkel på tilværelsen ingen værdi har, overhovedet. Godt nok har vi vindmølleindustrien og verdensherredømme indenfor miljøteknik og økologi, men hvad har det med facts og fortolkningen af facts at gøre, ikke også ..

    Helt ærligt Ulla, du ville også kaste op over ham, hvis han ikke tilfældigvis forfægtede dit eget synspunkt på nogle områder. Han er en fløs, og hans arrogante analyser er letkøbte og holder ikke. Hvis du var i gruppe med ham, ville du være i flintrende opposition til ham. (Og du ville smadre ham, hæ hæ).

    Det ville være mere interessant, hvis han havde nosser til at kaste sig ud i en diskussion med de intellektuelle liberalister, der hele tiden har sagt det samme om Irak-krigen, som venstrefløjen hele tiden har sagt. For eksempel. Måske kunne han udrede nogle facts og fortolkningen af dem for os alle sammen.

    Dahl er et intellektuelt fjols. Helt på højde med Seidenfaden. Og med tidsånden i ryggen har han mistet enhver rest af selvkritik.

    Marianne

    SvarSlet
  2. En indrømmelse vil jeg godt give dig mht. Dahl: Han skal helt klart klippes :-) Af med krøllerne, det kan ikke gå stærkt nok.

    Og du har da også ret i, at vi skal skelne mellem centrum-centrum og så den yderste satasisk-radikalistisk-socialistiske venstrefløj. Det er helt klart to forskellige ting - eller i hvert fald to forskellige fortyndinger af de her holdninger. Der har jo været lidt stille fra midten.

    Faktisk er det først for nylig, at jeg er begyndt at bruge den term, centrum-venstre. Jeg har ellers altid opfattet den som et venstreekstremistisk forsøg på at erobre midtbanen. Altså de sataniske prædikanter siger: vi er centrum-venstre, Fogh er højreradikal. Så OK, lad os finde en anden betegnelse.

    Nu har vi jo det nye centrum i NA. Det er godt. Det giver os det, vi har snakket om: de er de eneste, der kan være hård med de hårde samtidig med, at de er blød med de bløde.

    Husk i øvrigt også, at borgerlige jo egentlig ikke har centrale visioner om, hvordan det hele skal udvikle sig. Ideen er jo i sin rene for, at mennesker har den slags visioner, stater har ikke. Stater skal bare leve op til lægeløftets første regel: do not harm.

    Og husk måske også, at vi har kun haft den fryd at skælde ud på det bestående siden 2001. Og det er fedt, bestemt. Til sammenligning skældte ungdomsoprøret ud på de samme forlængst afdøde autoriteter i 30 år. Jeg har kolleger tæt på de 60, der stadig kæmper i ungdomsoprøret.

    SvarSlet
  3. 30 år, det kan jo ikke gøre det. De har 40 års protestjubilæum her i 2008.

    SvarSlet
  4. Ja, og det er jo netop det Dahl burde vide, når han udfolder sin teori om, at venstrefløjen er ude af stand til at lære: paradigmeskift sker ikke ved at eliten erkender, at den har bygget sin karriere og sit omdømme på forkerte antagelser, men gennem udskiftning af personer. Når professoren/redaktøren eller partilederen går af eller dør, simpelthen.

    Marianne

    SvarSlet
  5. Nå, nu har jeg læst Dahls seneste klummer, og måske er han ikke SÅ slem. Men jeg vil stadigvæk holde fast i, at man kan sige nøjagtig det samme om idealisterne hos Liberalisterne, som om idealisterne i Radikale Venstre: De beskæftiger sig for lidt med det konkrete, og ignorerer hvad det koster at opretholde principperne. Samt at danskerne ønsker noget andet, end de gør, i sidste ende. Så jeg ved stadig ikke, hvad vi skal bruge Liberalisterne til.

    Ny Alliance, derimod, er et nødvendigt parti, fordi CD desværre ikke er troværdigt længere. Det er ikke et nyt vælgersegment, det er bare rykket tilbage på midten efter hele indvandringspolitik-historien rykkede dem ud til fløjene i en periode. Og hvis Ny Alliance bliver for borgerlige, så har vi stadig ikke nogen at stemme på.

    Marianne

    SvarSlet
  6. @Marianne
    Til din orientering er det nok synd at kalde Dahl for liberalist eller for den sags skyld liberalist. Han er i virkeligheden nok mere old-shool elitær venstrefløjsakademiker, som er skuffet og sine tidligere trofællers evne til at fatte den ændrede virkelighed, som han i kraft af sin uddannelse er i stand til at se. Nå ja og forresten gift med en soc.dem. som han næppe får lov at se i en regering.

    /Nicolai

    SvarSlet
  7. Man behøver skam ikke uddannelse for at se virkeligheden. Faktisk nærmere tværtimod. Er du sikker på at DU ser den, Marianne, eller har du for mange bogstaver i din titel?

    SvarSlet
  8. Min titel? Åh, du mener arbejdsløs, højgravid husholdningshandicappet husmoder? Ja, det er mange bogstaver .. Jeg kommer tættere på virkeligheden, for hver dag der går.

    Marianne

    SvarSlet
  9. Nej, nej, nej, nu skal mænd også have deres egen "wonderbra"!

    http://woman.jubii.dk/article.aspx?jcs=1cf533ce81944a1d8fd9544a45779466

    Det er bare for meget.

    SvarSlet
  10. Marianne, som i smug vist er godt lun på Khader, skriver bl.a.:

    paradigmeskift sker ikke ved at eliten erkender, at den har bygget sin karriere og sit omdømme på forkerte antagelser, men gennem udskiftning af personer. Når professoren/redaktøren eller partilederen går af eller dør, simpelthen.

    Fogh-regeringen er præcis modbeviset på den antagelse, som Dahl også skriver. Dahls blogposter virker modige grænsende til det dumdristige. Jeg er ikke enig mht Irak-krigen, statsmænd bør af og til hæve sig over justeringer via folkets feedback og gøre det de tror på, men i øvrigt beskriver han virkeligheden rammende. Venstrefløjen er helt og totalt til grin og har forrådt sine idealer max.

    SvarSlet
  11. ps: forræderiet er sket ved at man har prioriteret irrationelt had til DF og jævne menneskers naturlige selvopholdelsesdrift over alle andre hensyn.

    SvarSlet
  12. Jeg er uenig med dig i nogen ting Kimpo, men den sidste kommentar fra dig, er jeg i den grad enig i.

    Hvis man skal brue en analogi, kunne man sige, at havde den psykotiske del af venstrefløjen befundet sig på Titanic, så havde de formentligt helt frivilligt sejlet skibet ind i isbjerget og ladet det synke, hellere end at se skibets DF passagerere komme tørskoet i land i New York.

    Til gengæld behøves man heller ikke være i tvivl om, at Socialisterne ville have reddet sig selv, hvis de kunne, uden at skænke DF'erne der var låst inde længere nede i skibet en tanke.

    Hvad vi har set fra store dele af venstrefløjens side de sidste mange år, er udtryk for en næsten ultimativ egoisme og selvcentrerethed, hvor rationel tankevirksomhed og omsorg for sin næste, er udskiftet med religiøs selvhævdelse og ufortyndet had til alt, der ikke passer ind i venstrefløjens yderst snævre og ekstreme verdensforståelse.

    SvarSlet
  13. Dansk Realist19 maj, 2007 14:27

    Hvis man ser nøje efter, vil man opdage at centrumvenstrefløjens uudslukkelige had til DF bunder i egene rækkers magtesløshed overfor de opgaver, DF tager op som mærkesager.

    Man forvrider derefter billedet ved udelukkende at fokusere på de indvandringskritiske aspekter hos DF, og derudfra karakterisere DF som fremmedhadsk, indvandrerfjendsk, racistisk, m.m., oden dog at have retsligt grundlag for denne karakterisering.

    Og i takt med at disse beskyldninger falder fra hinanden som et korthus i blæsevejr, øges afmagten over egen politisk mangelfuldhed, hvorefter hadets skrue mod DF får endnu en omdrejning. Lige indtil den dag hvor skruen knækker og skruetrækkeren rammer ubønhørligt tilbage på den hånd, der skruer.

    Tag en bagatel som Morten Messerschmidt. I et anfald af glæde og lidt alkohol, vifter han med den højre arm i luften. Det gøres at en klam S-politiker til "vistnok" at være en heil-hilsen! Jamen det æder BT råt og blæser det op på forsiden i forargelsens hellige navn!
    Og UHA, han har sunget sange på andre sprog, selv tysk! Det kan da kun være nazistisk, og straks var den lille fjer blevet til 5 kornfede avishøns! Og det kom i Avisen, og det blev trykt, og det var Ganske Vist!
    Så tager vi kontrasten den 1. Maj i Fælledparken, hvor mange hundrede (nåja så nogle hundrede, da) hylde socialismens røde faner med hammer og segl, med oprakte arme med knyttede næver. Symbolerne på kommunismens diktatoriske undertrykkelse af den frie mening, og drab på millioner af mennesker, der ikke tænkte partiets tanker.
    Hvor mange aviser forargedes over dette?
    Nåh nej, undskyld. Det var jo ikke DF der stod bag denne hån mod den frie verden, men de socialistiske partier og arbejderbevægelsen.

    Er der forskel på folk ?

    SvarSlet