torsdag, juni 28, 2007

Hvorfor kommunale udgifter kun kan stige

Hvornår har du sidst tjekket din kommunes regnskaber? Nej vel, hvis du mentalt er nogenlunde sund og rask, har kommunens regnskaber formentlig ikke beskæftiget dig et øjeblik nogensinde. Du tror, at du har folk til det. Det har du ikke. Der er kun dig.

Kommunens politikere og ansatte kan ikke gøre det for dig. De skal nærmest gøre vold på sig selv for at se lige så nøgternt på kommunens aktiviteter som en almindelig skatteborger. Det er der to grunde til.

Den første grund er, at kommunens ansatte arbejder seriøst på at løse deres opgave, som er at servicere borgerne. Kommunens ansatte genererer problemanalyser og problemløsninger. De bobler af ideer og aktiviteter og hjælpertrang. De definerer problemer og organiserer sig efter dem. Når ét problem forsvinder, definerer de nye. De lever at at skabe og løse problemer. Man fyrer ikke sig selv, man lukker ikke sin afdeling - man finder på nye problemer at løse. De har rigtig mange gode øjne at kigge med. Men også nogle store blinde vinkler. De er én stor hjælpertrang, som ikke er i stand til at se sig selv som overflødige. De kan kun hjælpe mere, de er programmerede til altid at "sætte ind" med en bedre indsats. Enhver begrænsning eller beskæring skal derfor ske udefra.

Den anden grund er, at de kommunale politikere arbejder seriøst på at løse deres opgave, som er at sikre kommunens ressourcer. Dén overordnede funktion gør, at partipolitik i virkeligheden ikke betyder så meget. Når kommunalpolitikerne løser deres opgave godt, så tænker de ikke i bruttoomkostninger, men i kommunale nettoudgifter. En god løsning for kommunalpolitikere er en løsning, der er billig og givende for kommunen. Ansvarligheden dækker kun kommunens økonomi, ikke den samlede offentlige kasse og de enorme summer, som staten kanaliserer videre til kommunerne. Det er utænkeligt at sige nej til den slags midler. Enhver ny ansat, ethvert nyt projekt giver skatteindtægter, indbyggere, udvikling og velfærd. Opgaven for en kommunal politiker er at maksimere sin kommune. Uanset hvad det koster staten. Staten er kommunens omverden, dens foderkanal, ikke dens ansvar. Akkurat som de ansatte har de kommunale politikere mange øjne, gode øjne og de løser deres opgave som de skal. Men de har også nogle store blinde vikler. De er heller ikke i stand til at bremse sig selv.

Derfor skal du interessere dig for din kommunes regnskaber. Det går ikke, at det kun er de to ovennævnte grupper, der har indflydelse på kommunens beslutninger. Ikke fordi de gør noget forkert, men fordi de gør lige nøjagtig det, de skal. De kan kun gøre det bedre og bedre og bedre, og det kan kun gå galt. Det kan kun blive dyrere og dyrere og dyrere.

I de kommende dage vil jeg give nogle eksempler fra min egen kommunes arbejdsmarkeds- og integrationsafdeling.

3 kommentarer:

  1. Det du beskriver, er den offentlige sektors manglende evne til selv at prioritere ressourcer på grund af den indbyggede trang til at vokse. Er der mangler på ressourcer til et formål, så er man meget dygtige til at gøre opmærksom på det og pressen tager disse historier ukritisk som en logrende hund.

    Den offentlige sektor kan derimod ikke fravælge mindre nytte aktiviteter og vil kun meget sjældent konkludere, om et område, at nytteværdien er begrænset.

    En af de ting, der adskiller gode private virksomheder fra dårlige private virksomheder er evnen til at sige om en aktivitet, det vil vi ikke, det giver ikke tilstrækkelig udbytte, vil hellere fokusere på det, der giver udbytte.

    Det medfører, at den offentlige sektor, aldrig kan få ressourcer nok og ofte er den eneste måde politikere kan styre omkostningerne på grønthøstermetoden.

    Dengang Bertel Hårder var liberal, beskrev han problemstillingen udmærket i bogen ”Institutionernes Tyranni” .

    Jeg tror de fleste offentlige ansatte forsøger at udføre et nyttigt arbejde, men udbyttet kunne være meget større, hvis man kun satsede på det, der gav størst udbytte og overlod resten til noget så gammeldags som det private initiativ.

    Glistrup havde mange rigtige synspunkter, men desværre nedgjorde han også de offentlig ansatte, det er der ingen grund til.

    Selvom den offentlige sektor gør nytte, så glemmer mange, at de selv betaler for det og mange er slet ikke opmærksomme på, hvor meget de egentlig betaler.
    Fhv grisehandler

    SvarSlet
  2. Offentlige budgetmagere har ikke evnen til at begynde forfra hvert år.
    De, der har været så heldige at komme med i budgettet et år, vil også være at finde der det næste år.
    Det er hemmeligheden ved offentlige budgetter.
    Intet kan stryges, derfor kan det kun vokse.
    Herregud, det er jo ikke budgetmagernes penge, der bruges.

    falkeøje

    SvarSlet
  3. Opmærksomhed på og investering i private virksomheder er en del af vejen væk fra offentlige budgetter af betydning.

    SvarSlet